Stralsund rejseguide

Bosættelser i området

Stralsunds historie går tilbage til 900-tallet, hvor der blev etableret en slavisk bosættelse her. Inden byens nuværende navn hed den Stralow, taget fra et slavisk ord for pil. Herredømmet over landområdet skiftede i 1169 med den danske kong Valdemar den Stores erobring af Rügen.

Selve den nuværende bys udvikling startede i 1234, da Rügens fyrst Wizlaw I gav Stralow rettigheder efter forbilleder fra Lübeck og Rostock. Byen blev herefter koloniseret af tyskere i det ellers vestslavisk-influerede område; mange kom fra Westfalen, Niedersachsen og andre vestlige, tyske regioner.

Handelsboom i byen

I 1240 gav fyrst Wizlaw I byen navnet Stralesund, der senere er blevet til Stralsund, der allerede fra starten hurtigt udviklede sig til en blomstrende handelsby ved Østersøen, og i 1300-tallet var den førende efter Lübeck i det nordtyske område.

Byens centrum var fra starten markedspladsen, hvor store bygningsværker så dagens lys; ikke mindst Stralsunds rådhus og den mægtige Sankt Nikolaj Kirke. Hele byen omfattende bebyggelser omkring de nuværende to markedspladser, og fra slutningen af 1200-tallet omsluttede en bymur Stralsund og forsvarede den mod eventuelle angribere.

I 1249 havde konkurrenten Lübeck dog angrebet og brændt Stralsund, der hørte under den danske krone. Lübeckerne havde overvundet den danske konge og kunne derved også angribe handelsopkomlingen Stralsund.

I 1271 hærgede en større brand Stralsund, og mange af byens træhuse gik til i flammerne. Efterfølgende blev mange flere huse opført i sten. Med Stralsunds naturlige afgrænsning af vand til alle sider, var der i den første tid nok plads at bebygge, og alene det gav yderligere vækst. I 1200-1300-tallene voksede økonomien gennem ikke mindst handel, håndværkere og skibsbygning, men også de stadigt flere internationale handelssamarbejder.

Starten på hansetiden

I 1293 blev et forbund om gensidig bistand indgået mellem Stralsund, Greifswald, Lübeck, Rostock og Wismar. Det blev starten på det senere så fremgangsrige Hanseforbundet, hvor mange flere byer kom til at indgå.

Politisk kom Stralsund efter opløsningen af fyrstendømmet på Rügen med Wizlaw IIIs død i 1325 til at høre under Pommern-Wolgast, der var et af de mange historiske hertugdømmer, som denne region har set gennem tiden.

Den 24. maj 1370 blev Freden i Stralsund indgået mellem den danske kong Valdemar Atterdag og Hanseforbundet. Freden afsluttede den anden krig mellem Danmark og hansestæderne; en krig der var startet med Danmarks erobring af blandt andet hansestaden Visby på Gotland 1361. Resultatet af fredsslutningen blev for Stralsund og de øvrige hansestæders vedkommende, at der fortsat herskede frihandel.

Efter Freden i Stralsund herskede der dog ikke en langvarig ro i Østersøområdet. I begyndelsen af 1400-tallet blev Hanseforbundet indblandet i striden mellem Danmark og Holsten, og med Danmarks indførelse af Øresundstolden i 1420erne kom der afgifter på handlen.

Også Hanseforbundets mindre betydning fra 1400-1500-tallene, svækkede Stralsunds indflydelse og udvikling. I stedet for den lukrative handel, blev det i højere grad skibsbygning, der blev byens levebrød.

1600-1800-tallenes Stralsund

Under Trediveårskrigen forsvarede Stralsund sig fra maj til august 1628 med hjælp fra Danmark og Sverige mod Albrecht von Wallensteins kejserlige tropper. Efter krigen, fra 1648, fulgte Stralsunds svenske tid i regionen Svensk Forpommern.

Under Store Nordiske Krig 1700-1721 blev Svensk Forpommern invaderet af danske, russiske og saksiske tropper, og med belejringen af byen 1715 overgav svenskerne sig, og Preussens konge, Friedrich Wilhelm, gav Stralsund til Danmark. Med Freden i Frederiksborg 1720 blev Stralsund igen svensk, og denne gang varede det svenske herredømme til 1815.

I begyndelsen af 1800-tallet ville Sveriges kong Gustav IV Adolf integrere Svensk Forpommern i det øvrige Sverige, og med et pennestrøg blev svensk lov gældende fra 1. januar 1807. Det var dog tiden, hvor Frankrig ekspanderede under Napoleon, og i sommeren samme år kom kampene til Stralsund.

Den svenske konge var i byen, og det samme var den preussiske general Gebhard Leberecht von Blücher og tusindvis af engelske soldater. 6. august kom det første franske angreb, og fjorten dage senere var Stralsund fransk. Efter krigen, på Wienerkongressen, den 23. oktober 1815, blev Stralsund og Forpommern preussisk, og fra 1818 blev Stralsund regionalt administrativt centrum.

Gennem 1800-tallet var det igen skibsbyggeri og skibsfart, der økonomisk blev Stralsunds store industri. Flere hundrede skibe var registreret i byen, og de sejlede til havne over hele verden. Som en følge af det maritime blev en navigationsskole oprettet 1854. De sidste årtier i århundredet bød dog på et dramatisk fald i nybygningen af skibe fra byens værfter.

Industritiden satte også sit præg på Stralsund, der kom på det tyske jernbanenet i 1863, det var med en sidebane til strækningen mellem Berlin og Stettin. I 1873 blev byens fæstninger sløjfet, og det bragte meget nybyggeri med sig, og i år 1900 blev den første elektriske sporvognslinje indviet.

1900-tallet til i dag

Under 2. Verdenskrig blev store dele af Stralsund ødelagt med det allierede bombeangreb på byen 6. oktober 1944; blandt andet var over 35 % af byens lejligheder blevet ramt. Den 1. maj 1945 indtog russiske tropper Stralsund, og området blev en del af DDR de følgende årtier.

I DDR-tiden blev Stralsund udbygget kraftigt med nye boligområder, og økonomien som havneby kom igen i gang med en stor værftsindustri. Politisk kom et pust fra den svenske fortid med mødet mellem DDRs Erich Honecker og Sverige statsminister, Olof Palme, den 29. juni 1984.

Efter den tyske genforening i 1990 har Stralsunds gamle bydel gennemgået en storstilet renovering, og i 2002 erklærede UNESCO stedet for verdenskulturarv. I dag er der åbnet nye museer, og Stralsund er både politisk, økonomisk og turistmæssigt centrum i det nordøstlige hjørne af Tyskland.