Demmin rejseguide

Demmins historie går tilbage til spredte bosættelser i området omkring 700-tallet. Ved det fremtidige Demmin blev der etableret en borg, og en by voksede efterhånden frem. Missionsrejser blev foretaget flere gange, og den væsentligste var Otto von Bambergs i 1128. Senere i 1100-tallet blev Demmin valgte som residensby af de lokale hertuger. I 1200-tallet blev en ny byplan med gitterformet gadenet gennemført, og byen fik også en bymur med fem porte omkring sig.

I årene omkring 1240 opnåede Demmin købstadsrettigheder efter forbillede fra andre driftige handelsbyer, og handlen florerede i byen, der fungerede som omlastningssted af varer; dette skete ved flodhavnen, der var muliggjort af floden Peene. I 1283 blev Demmin medlem af Hanseforbundet. I 1320 gav de pommerske hertuger byen toldfrihed, og gennem 1300-1400-tallene dannede Demmin forbund med hansestæderne Anklam, Greifswald og Stralsund.

I 1407 brændte dele af byen, og en ny brand i 1495 ødelagde nærmest hele Demmin. Byen rejste sig dog igen, og i midten af 1500-tallet blev Demmins forsvarsmure udbygget. Gennem de følgende århundreder hærgede flere krige, og Demmin blev besat af både preussere, russere og svenskere; under kampe blev byen ramt af en storbrand i 1676. Med Freden i Hamburg i 1762 blev Peene grænse mellem Preussen og Svensk Pommern.

I 1815 blev hele Pommern underlagt Preussen, og Demmin kom administrativt under Stettin. I 1877 kom jernbanen til byen på linjen mellem Berlin og Stralsund, og det var en periode med en stor industriudvikling i byen.

1900-tallet var præget af to verdenskrige, der blev afsluttet af den sovjetiske røde hærs indmarch i byen den 30. april-1. maj 1945. Demmin blev en del af DDR, der genopbyggede bykernen i moderne stil efter 2. Verdenskrigs ødelæggelse.

I DDR-årene voksede byen befolkning til omkring 17.000 indbyggere, hvilket var det højeste i Demmins historie. I 1994 fik byen igen officielt tilnavnet Hansestadt, hvormed den kendes som Hansestadt Demmin i dag.