Site logo
    0

    Hamburg rejseguide

    Speicherstadt • Filharmonien • St. Michaelis

    Se på kortet
    Læs om byen

    Hamburg er med flere end to millioner indbyggere Tysklands næststørste by og Nordtysklands absolutte metropol. Dens rigdom er skabt gennem århundreder som succesrigt medlem af Hanseforbundet, hvor Hamburg voksede sig stor som havneby, og den dag i dag er det maritime da også allestedsnærværende og en fortsat kilde til handel og turisme.

    Hamburg er en af Centraleuropas store porte mod verden. Handelen er gennem århundreder gået gennem byen, der nu har dejlige forretningsstrøg, markeder og masser af seværdigheder. Livet omkring havnen er blevet stærkt udviklet de seneste år, hvor bydelen Speicherstadts historiske varehuse er omdannet til aktiviteter, kontorer og med boliger og kulturinstitutioner blandet smukt ind i de gamle rammer.

    Kulturlivet er også meget spændende med et varieret udbud af fx museer, og så kan man naturligvis også tage en tur gennem det farverige forlystelseskvarter St. Pauli. Teaterscenen er interessant med store og små opsætninger.

    Hamburgs centrum byder også på rig mulighed for at se på kirker og andre smukke byggerier. Bydelen Kontorhausviertel er med mange markante 1900-talsbygninger et eksempel på særlige arkitektoniske seværdigheder. Den tyske ingeniørkunst er også til stede med fx Alter Elbtunnel, der på utraditionel vis krydser Elben.

    Topseværdigheder

      Hamburg Elbphilharmonie

      Elbphilharmonie

      Blandt bydelen Speicherstadts mange pakhuse ligger det store Kaiserspeicher ud mod floden Elben og byens primære havneløb. Kaiserspeicher er opkaldt efter kejser Wilhelm I og opført i første gang i 1875 efter Johannes Dalmanns tegninger. Pakhuset havde et tårn mod Elben og blevet syn, alle byens borgere kendte. Under 2. Verdenskrig blev pakhuset ødelagt, og i 1963 bortsprængte man det tilbageværende af det og opførte en ny udgave af Kaiserspeicher.

      På toppen af pakhusbygningen i beton fra 1963 ligger et af det moderne Hamburgs vartegn, koncertkomplekset Elbphilharmonie, der står som et majestætisk vartegn for byen. Den binder med sin pragtfulde beliggenhed nærmest midt i Elben den maritime historie og nutid i Hamburg med byens rige kulturliv og eksperimenterende arkitektur sammen. I en del af bygningen er der også indrettet et hotel.

       

      Rådhuset
      Rathaus

      Hamburgs rådhus, Rathaus, er med sin imponerende størrelse og prominente beliggenhed den dominerende bygning i byens centrum. Det blev bygget i sandsten og opført i perioden 1886-1897 som byens femte rådhus.

      Rådhuset har flere end 600 rum og sale, hvor bystyrets kamre og kontorer hører til. Den store festsal/Festsaal er 46 meter lang, 18 meter bred og måler 15 meter til loftet. Salen prydes af fem store malerier, der gengiver byens historie fra år 800 til 1900. Her hænger også byvåben fra 62 af Hanseforbundets medlemmer, som talte Hamburg blandt dem.

      Selve rådhusbygningens facade er 111 meter bred, og det himmelstræbende tårn er 112 meter højt. Stilen er en fin blanding af italiensk og nordtysk renæssance. I rådhusets midte ligger en indre gård, hvor man kan se Hygieia-brønden/Hygieia-Brunnen, der blev udført i bronze. Hygieia er ensbetydende med sundhed, og brønden blev stillet op som symbol på en overvundet koleraepidemi i 1892.

       

      Speicherstadt, Hamburg

      Speicherstadt & HafenCity

      Speicherstadt, hvis navn henviser til stedets mange pakhuse, er en bydel i Hamburg, som ligger mellem den gamle bydel og en del af byens enorme havneområde. Bydelen er anlagt som frihavnsarealer i perioden 1883-1926; det skete som følge af væksten efter byens optagelse i den tyske toldunion.

      Speicherstadt er cirka 1,5 kilometer lang og få gader bred. På langs er området gennemskåret af kanaler, der muliggjorde, at man kunne sejle direkte ind til de mange pakhuse, som der ligger her.

      I dag er Speicherstadt omdannet fra havneområder til en meget levende bydel med hyggelige miljøer, flere attraktioner og spændende arkitektur. De mange broer, kanaler og de nygotiske pakhuse er en oplevelse, som sammen med den mere moderne og sammenhængende nabo mod syd, HafenCity, byder på fornem arkitektur og kontraster fra de seneste århundreder.

      I bydelens tidligere energicentral, Kesselhaus (Am Sandtorkai 30) kan man se nærmere på byudviklingsprojektet HafenCity i blandt andet en model over området.

      Det er anbefalelsesværdigt blot at gå en tur her for at snuse til atmosfæren og eventuelt besøge nogle af bydelenes museer. De moderne byggerier ligger primært i HafenCity og den vestlige ende af Speicherstadt, men også rundt om det centrale bassin (Sandtorhafen). En del opførelser tilstræber den gamle pakhusstil og skaber sammen med de oprindelige bygninger et harmonisk og interessant hele.

       

      Miniatur Wunderland

      Miniatur Wunderland er verdens største modeljernbane og et paradis for alle, der vil se nærmere på en miniatureverden. På stedets flere end 4.000 kvadratmeter er der blandt andet temalandskaber fra Skandinavien, Alperne, USA og Hamburg.

      I de forskellige landskaber er der kendte bygningsværker, og gennem det hele kører flere end 800 tog. I området med Skandinavien er der fx stedtypiske landskaber, Storebæltsbroen og 30.000 liter vand i udstillingen.

      Computere styrer anlægget, hvor der er flere hundrede tusinde miniaturemennesker og lamper. De kommer rigtig til sin ret, når dagen går på hæld, og Miniatur Wunderland skifter til aften- og nattestemning.

       

      St. Michaelis Kirche, Hamburg

      Sankt Michael Kirke
      St. Michaelis Kirche

      Kirken St. Michaelis er Hamburgs og Nordtysklands vigtigste barokkirke og samtidigt Hamburgs nok mest kendte kirkebygning og et af byens vartegn. Kirken er opkaldt efter ærkeenglen Michael, der ses som bronzeskulptur ved hovedindgangen. Ærkeenglen indtager en positur ved sejren over Satan.

      Den nuværende St. Michaelis Kirche blev opført i 1700-tallet efter et altødelæggende lynnedslag den 10. marts 1750, hvor den oprindelige 1600-talskirke gik til grunde.

      Den nye kirke stod færdig i 1786 efter Johann Leonhard Prey og Ernst Georg Sonnins design. I 1906 udbrød igen brand i kirken, og som i 1750 brændte både tårn og kirkeskib. Seks år senere var kirken rekonstrueret, og på trods af heftige bombardementer i området under 2. Verdenskrig, stod St. Michaelis relativt let beskadiget ved krigens afslutning.

      St. Michaelis Kirche er den yngste af Hamburgs fem hovedkirker, og med en kapacitet på flere end 2.500 kirkegængere også den største. Det smukke og lyse kirkerum har form som et kors, og arkitektonisk bliver man mødt med en utrolig lethed overalt, hvor man kigger.

      Det 132 meter høje kirketårn er Hamburgs næsthøjeste og har gennem århundrederne fungeret som sømærke for sejlende på Elben. I 106 meters højde er der en udsigtsbalkon, hvorfra der er et fornemt vue over byen.

       

      Alter Elbtunnel, Hamburg

      Den Gamle Elbentunnel
      Alter Elbtunnel

      Alter Elbtunnel er en af Hamburgs mere særprægede seværdigheder. Den firkantede bygning med kuplen ved havnen rummer ingeniørbedriften fra 1911, den gamle tunnel under Elben. Tunnelen blev efter fire års byggeri åbnet under navnet St. Pauli-Elbtunnel, og den kunne spare arbejdere til havnen og værfterne på sydsiden af Elben for hele 12 kilometers landtransport.

      I begge tunnelens ender er der fire store elevatorer, der sænker biler og mennesker 24 meter ned, hvor de 426 meter lange tunnelrør krydser floden. Datidens beskedne trafik i forhold til i dag og beliggenheden uden plads til lange ramper var forhold, der pegede på elevatorskakter som en god løsning, og den dag i dag er tunnelen en hurtig genvej under floden.

      Man kan tage bilen en tur gennem Alter Elbtunnel, og man kan også vælge at gå ned i stedet for at tage elevatorerne og tage hele vejen under Elben til fods. Mod syd kommer man op i Steinwerders havneområde.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Hamburg her.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      Hamburg Alster

      Jungfernstieg

      Jungfernstieg er en af Hamburgs elegante indkøbsgader, og samtidig en hyppigt benyttet promenade beliggende ned til søen Binnenalster. Det er på Jungfernstieg, det berømte varehus Alsterhaus ligger (Jungfernstieg 16-20), og langs søen er der dejlige stemningsfyldte steder med udeservering.

      Langs Jungfernstieg kan man ud over Alsterhaus se en række store bygninger, der blandt andet rummer banker og hoteller. De understreger gadens prominens, og Jungfernstieg blev da også asfalteret allerede i 1838 som den første gade i Tyskland.

      Fra Jungfernstieg sejler de mange tur- og rutebåde ud på de to Alster-søer. Den sydligste er Binnenalster med det store springvand i midten, og nord for broerne Lombardsbrücke og Kenndybrücke ligger Außenalster, der strækker sig til Hamburgs forstæder. Den klassiske tur på søerne tager en time, og man kan også tage på flere ture på to timer, som også sejler ad Hamburgs kanaler.

       

      Sankt Peter Kirke
      St. Petri-Kirche

      St. Petri-Kirche blev oprindeligt opført fra 1100-tallet, og den er med indvielsen i 1195 Hamburgs ældste sognekirke. Kirkebyggeriet fortsatte gennem flere århundreder, og det 132 meter høje tårn stod færdigt i 1516. Den er bygget på det højeste punkt i den gamle bydel og ligger fx 5,5 meter højere end den nærliggende plads foran byens rådhus.

      Den store brand i 1842 ødelagde St. Petri-Kirche, så kun få mure stod tilbage. Allerede i 1849 stod kirken genopbygget efter Alexis de Châteauneuf og Hermann Felsenfeldts nygotiske tegninger. Tårnet blev dog først færdiggjort i 1878.

      Man kan komme ganske højt op i kirketårnet, hvorfra der er en fortræffelig udsigt over byen i alle retninger. På vejen op kommer man til forskellige udsigtsplatforme, før man til sidst og efter i alt 544 trin når op i 123 meters højde.

      Man kan også nyde forskellige kunstværker i kirken, blandt andet et maleri fra 1460, der viser biskop Absalon fra Bremen, der også kaldes Nordens Apostel for hans indsats med at kristne Skandinavien.

       

      Kontorhausviertel, Hamburg

      Kontorhusbydelen
      Kontorhausviertel

      Kontorhausviertel er en bydel i Hamburgs gamle byområde. Den ligger mellem gaderne Steinstraße, Meßberg, Klosterwall og Brandstwiete og er bygget på et dengang nysaneret område, der indtil slutningen af 1800-tallet fortsat havde middelalderligt gadenet og kummerlige forhold for beboerne. Efter en koleraepidemi i 1892 blev saneringen vedtaget.

      I Kontorhausviertel står enkelte huse fra omkring år 1900, men bydelen er mest kendt for de store kontorhuse, der skød op gennem 1920erne og 1930erne. Det første af disse huse var Miramarhaus (Schopenstehl/ Kattrepel), der blev opført 1921-1922. Af andre interessante ligger Montanhof (Niedernstraße/Kattrepel) på hjørnet over for Miramarhaus. Det er fra 1924-1926 og byder på art deco-elementer.

      Nord herfor ligger Pressehaus (Speersort) fra 1938. Det blev opført til avisen Hamburger Tageblatt og har gennem tiden været hjem for adskillige forlag.

      Mod nordøst i bydelen og alle til gaden Altstädter Straße ligger tre store bygninger; Altstädter Hof (Altstädter Twiete) fra 1936-1937, Sprinkenhof (Springeltwiete) fra 1927-1943 og Bartholomayhaus (Altstädter Straße) med de store gavle fra 1938-1939.

      Mod syd finder man bydelens nok kendteste bygningsværk, Chilehaus (Fischertwiete), og Meßberghof (Meßberg), der begge blev bygget i årene 1922-1924.

       

      Mönckebergstraße

      Gågaden Mönckebergstraße er Hamburgs kendte forretningsstrøg med masser af mange butikker, spisesteder og stormagasiner. Afhængigt af sæsonen er det også her, der er forskellige markeder, og ikke mindst er det store julemarked en fornøjelse af besøge. Julemarkedet strækker sig til pladsen foran byens rådhus, Rathausmarkt.

       

      Krameramtswohnungen, Hamburg

      Krameramtshusene
      Krameramtswohnungen

      De idylliske bygninger Krameramtswohnungen blev opført i 1600-tallet til at huse mindre næringsdrivendes familier. Byggeriet er typisk for datidens Hamburg, men i dag er det eneste bevarede af sin slags. I en af boligerne er der indrettet museum, hvor man får et indtryk af dagliglivet i 1600-tallets Hamburg.

       

      Hamburg Internationale Maritime Museum
      Internationales Maritimes Museum Hamburg

      Internationales Maritimes Museum er et søfartsmuseum, der er indrettet i Hamburgs ældste, bevarede pakhus. På de mange etager fortælles flere tusind års maritim historie gennem utallige skibsmodeller, effekter, fotografier, dokumenter med videre.

       

      Flakturm IV, Hamburg

      Flaktårn IV
      Flakturm IV

      Flakturm IV er et af to flaktårne, der blev bygget i Hamburg under 2. Verdenskrig. Flaktårnene blev opført rundt omkring i det tyske område som dels beskyttelse og dels som platform for luftforsvar mod de allierede angribere.

      De første flaktårne blev beordret bygget i Berlin i 1940, mens tilsvarende befalinger blev truffet for Hamburg og Wien i 1942. Hamburg var et bombemål grundet ikke mindst byens værfter, der byggede en del af Tysklands ubåde.

      Flakturm IV blev opført gennem den såkaldte Organisation Todt, der var en civil og militær ingeniørenhed. Nummeret IV blev givet efter byggestart, og det var således det fjerde igangsatte i Tyskland. Flaktårnet blev med et grundrids på 71x71 meter og en højde på en af de største bunkere, der nogen sinde er blevet opført.

      Der var officielt plads til 18.000 mennesker i bunkeren, som har 3,5 meter tykke mure og et 5 meter tykt tag. Under luftangreb søgte adskillige flere end 18.000 tilflugt her.

      Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev tårnet benyttet til civile formål. Det blev overvejet at bortsprænge det, men ud over værdifulde kvadratmeter indvendigt, var man nervøs for sprængladningens virkning på andre bygninger i området.

      Det andet flaktårn i Hamburg er Flakturm VI, der stadig står syd for Elben i bydelen Wilhelmsburg (Neuhöfer Straße). Der var også planlagt et tredje tårn øst for bykernen, men dette blev på tegnebrættet.

       

      Museet for Hamburgs Historie
      Museum für Hamburgische Geschichte

      Hamburgs bymuseum er med sine detaljerede udstillinger om byens historie meget spændende. Selve byens udvikling fra grundlæggelsen til i dag er beskrevet og fortalt. Man kan se mange væsentlige genstande fra flere århundreder og få et fint indblik i borgernes liv gennem tiden.

      En særlig interessant skildring er historien om Hamburgs havn, der har været afgørende for Hamburgs udvikling, og som fortsat er et kolossalt aktiv for den globalt tænkende handelsby. Havnen udstilles blandt andet i billeder, modeller og tekster.

       

      Hamburg Planten un Blomen

      Planter og Blomster
      Planten un Blomen

      Planten un Blomen er en park på 47 hektarer, som for store deles vedkommende er anlagt på de i 1800-tallet sløjfede voldarealer nordvest for Hamburg. Navnet Planten un Blomen er plattysk og betyder slet og ret Planter og Blomster.

      Første plante i parken var en platan, der blev sat af den tyske botaniker Johann Georg Christian Lehmann i 1821 og siden da er der etableret mange forskellige områder her. Man kan fx nyde en rosenhave, japanske haveanlæg, vandspil, væksthuse fra den gamle botaniske have og også bevarede dele af de historiske volde og voldgrave.

       

      St. Pauli Landgangsbroer
      St. Pauli Landungsbrücken

      I Hamburgs travle og voksende havn blev der i 1839 etableret de første kajanlæg i de nuværende St. Pauli Landungsbrücken. Dengang lå stedet i yderkanten af havnen, og der var i en årrække terminal for dampskibe, og mange passagerer er rejst på oversøiske linjer herfra.

      Flydende pontoner forbundet til fastlandet ad en række broer kom til i begyndelsen af 1900-tallet, og de karakteristiske terminalbygninger i vulkansk tuf blev opført 1907-1909. Tårnet, Pegelturm, fungerer som vartegn for St. Pauli Landungsbrücken, og i det er der ud over et ur også en vandstandsmåler, der angiver status for Elbens tidevand. Man kan se dette i et vindue mod Elben.

      I dag er der et leben på området, hvorfra man blandt andet kan tage på havnerundfart eller på en tur til øen Helgoland i Nordsøen. En række cafeer, restauranter og forretninger kan man også finde her.

       

      Altona, Tyskland

      Altona

      Altona ligger i dag som en forstad vest for Hamburgs centrum, men indtil 1. april 1938 var den en selvstændig by; dengang i Holsten. Byens historie går dog flere hundrede år længere tilbage.

      Altona blev grundlagt i 1535; i starten som en fiskerlandsby. Byen fik allerede i 1664 af kong Frederik III sit frihedsbrev, der betød toldfrihed, hvilket medførte gode muligheder for at udvikle en handel. Indtil 1864 hørte Altona som resten af Holsten til Danmark.

      Altona var dog blandt andet udgangspunktet for den første jernbane i det Danske Rige, banen Altona-Kiel, der åbnede i 1844. Denne sydlige del af Det Danske Rige blev således moderne forbundet med regionens hovedby Kiel og derfra videre mod hovedstaden København.

      Under 2. Verdenskrig blev Altonas gamle bydel i høj grad ødelagt, og det gik ikke mindst ud over de centrale områder mod Hamburg og Elben. Genopbygning og ny vækst prægede tiden efterkrigen, og på trods af den korte afstand til metropolen mod øst, er der fortsat en fin og selvstændig atmosfære i Altona i dag.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Hamburg her.

    Ture fra byen

      Helgoland, Tyskland

      Helgoland

      Helgoland er en lille klippeø, der ligger i Nordsøen nordvest for byen Cuxhaven. Helgoland har en spændende historie, fantastisk natur, og så består øen faktisk af både Helgoland og naboøen Düne. Hovedøen består nærmest af to selvstændige dele, hvoraf den ene del er en sandstensklippe på op til 61 meter i højden med stejle skrænter, mens den anden del er fladt lavland. De to dele kaldes da også for Oberland og Unterland.

      Helgoland hørte under Danmark indtil 1807, hvor England under Napoleonskrigene erobrede den og efterfølgende overtog styret af den. Øen blev tysk i 1890, og Tyskland etablerede herefter en flådebase på Helgoland. Den 18. april 1945 udbombede englænderne Helgoland, som britiske tropper besatte efter krigens afslutning. I 1947 sprængte briterne alle øens militærinstallationer væk i en gigantisk eksplosion, der ændrede Helgoland udseende. I 1952 fik Tyskland øen tilbage.

      Man kan komme til Helgoland med færger fra Hamburg og Cuxhaven. Man kommer til havnen på hovedøen, hvorfra der er direkte adgang til den lille og hyggelige by på øen. Her ligger husrækkerne på stribe på det flade land og også på en del af Oberland. Mod syd kan man gå til øens gamle sydspids, hvorfra der er en fin udsigt over byen, havnen, havet og til naboøen Düne, der historisk hang sammen med hovedøen, indtil en stormflod skilte øen i to dele.

      På Oberland kan man opleve Helgolands egenartede natur. Man kan med fordel følge stien Klippenrandweg, der følger kysten. Mod vest står klippesøjlen Lange Anna, der er Helgolands naturlige vartegn. Man kan også sejle til Düne fra hovedøens havn, og på den ø er naturen helt anderledes med strande stort set hele vejen rundt. Der er også feriehuse og en flyveplads på den flade Düne. En anden del af oplevelsen på Helgoland er øernes status som værende uden for toldzonen i EU, og derved har Helgoland etableret sig som toldfrit område.

       

      Glückstadt

      Byen Glückstadt ligger ved Elben og blev da også grundlagt af den danske kong Christian IV i 1617 for netop at blive en konkurrent til Hamburg længere nede af floden. Byen hed Lykstad og blev befæstet samt udstyret med fordelagtige handelsprivilegier og religionsfrihed for at tiltrække indbyggere. I 1600-tallet blev der blandt andet etableret handel med Island og Grønland herfra. Lykstad blev også en vis indtægtskilde for kongen og Danmark, idet Christian IV indførte elbtolden, der skulle betales af hvert passerende skib.

      I dag bor der godt 10.000 indbyggere i Glückstadt, hvor der er mange oplevelser for besøgende. Byens centrum er Markedspladsen/Markt, hvorfra gaderne stråler fra i alle retninger inden for det historiske centrum, der lå bag fæstningerne. På markedet er byens rådhus fra 1642-1643, der er bygget i hollandsk senrenæssance, og her ligger også den 53 meter høje Bykirken/Stadtkirche, der er opført 1618-1623. Ved kirken kan man se en buste af byens grundlægger, kong Christian IV.

      Omkring havnen er der god maritim stemning og en del fine gavlhuse mod nord langs gaden Am Hafen. Her finder man også Palæet for Aktuel Kunst/Palais für aktuelle Kunst (Am Hafen 46), der er opført i renæssance 1630-1631 og ændret i barok i 1697. I perioden 1700-1752 var palæet regeringskansli. I dag kan man se skiftende kunstudstillinger her.

      Ud over dette kan man se flere palæer som fx Brockdorff Palæ/Brockdorff-Palais (Am Fleth 48), som er bygget 1631-1632 af grev Christian Pentz, der var fæstningsguvernør i Lykstad og derved byens mægtigste mand. I dag er palæet museum, hvor man kan se nærmere på kong Christian IV, byens historie og på mange andre historiske begivenheder som fx Trediveårskrigen gennem dokumenter, effekter etc.

      Et andet palæ er Wasmer Palæ/Wasmer-Palais (Königstraße 36), der er opført i flere etaper af konferenceråd Conrad von Wasmer og Jacob Johann von Wasmer i årene 1700-1728. I 1752 blev det overtaget af Danmarks kong Frederik V og gjort til sæde for regeringskansliet i byen. Der blev også indrettet en lejlighed i palæet, hvor medlemmer af det danske kongehus kunne indlogeres under ophold i byen.

      Den 31. oktober 1807 skrev palæet sig ind i historien, da Danmark erklærede krig mod England herfra. Erklæringen kom som reaktion på den britiske terrorbombning af den danske hovedstad under Københavns Bombardement og faldt på dagen, hvor Danmark indgik en alliance med franske Napoleon. I dag er Wasmer-Palais indrettet som Glückstadt Musikskole/Musikschule Glückstadt.

       

      Itzehoe

      Byen Itzehoe med godt 30.000 indbyggere er den ældste i Holsten, der er en del af delstaten Schleswig-Holstein. Dens historie går tilbage til 809, hvor grev Egbert lod en fæstning bygge som forsvar af Frankerriget mod danskerne fra nord. Byen fik købstadsrettigheder af Adolf IV i 1238, og gennem tiden er den blevet ødelagt og genrejst flere gange; blandt andet af svenskerne under Trediveårskrigen i 1600-tallet.

      I årene 1835-1864 var Itzehoe sæde for Holstens stænderforsamling; en status der sluttede med Danmarks styre. Som det øvrige Holsten hørte også Itzehoe til Det Danske Rige indtil 1864, hvor den efter et par års administration af Østrig blev indlemmet i Preussen i 1867.

      Itzehoes gamle bydel ligger som en oval nord for floden Stör og centreret omkring Markedspladsen/Markt. Både her og i andre dele af centrum viser byens historiske vigtighed sig i mange fornemme byggerier.

      Blandt seværdighederne er den barokke Sankt Laurentius Bykirke/Stadtkirche St. Laurentii (Kirchenstraße 6), der blev opført 1716-1718. I det tidligere adelspalæ, Prinzeßhof (Kirchenstraße 20), ligger nu et lokalhistorisk museum for kredsen.

      På Markedspladsen/Markt ligger Det Gamle Rådhus/Altes Rathaus og Den Holstenske Stænderforsamlings Sæde/Sitz der Holsteinischen Ständeversammlung samt en række byhuse.

       

      Leaning Tower, Lüneburg

      Lüneburg

      Byen Lüneburg er en gammel by, der er blevet rig på områdets store saltforekomster. Udnyttelsen af saltet begyndte for mere end 1000 år siden, og den historiske rigdom ses i gadebilledets mange fine bygningsværker, der er opført fra middelalderen til nutiden. Lüneburg var således et velstående medlem af Hanseforbundet.

      I dag har byen godt 60.000 indbyggere og byder på en række oplevelser. Af museer findes blandt andet Lüneburg Bryggerimuseum/Brauereimuseum Lüneburg (Heiligengeiststraße 39) og Det Tyske Saltmuseum/Deutsches Salzmuseum (Sülfmeisterstraße 1). Saltets behagelige virkning på kroppen kan prøves i kurbadelandet Salü Salztherme (Uelzener Straße 1-5).

      Lüneburg Rådhus/Lüneburger Rathaus (Am Markt) er et af Tysklands største og smukkeste middelalderrådhuse. Byggeriet har stået på gennem 500 år. De tidligste dele stammer fra 1200-tallet, og først i 1720 blev barokfacaden fuldendt. De imponerende sale fra 1400-tallet er nogle af de absolutte højdepunkter. Rådhuset ligger på pladsen Markt, hvor der ligger en del øvrige smukke huse. Man kan også tage en vandretur i de hyggelige gader, der går ud herfra, fx Große Bäckerstraße, hvor man kan se en række smukke gavlhuse.

      Gavlhuse finder man også på pladsen Am Sande, der er middelalderens centrum i Lüneburg. Med de fornemme byggerier er pladsen et særligt fint eksempel på resultatet af den økonomiske formåen, byen gennem tiden har været i besiddelse af.

      I Lüneburgs centrale bydel ligger også tre store, gamle kirker. Sankt Johannes Kirke/St. Johannis Kirche (Bei der Sankt Johanniskirche) er den ældste af kirkerne, bygget i perioden 1289-1372, dog senere om- og udbygget. Sankt Michael Kirke/St. Michaelis Kirche (Johann-Sebastian-Bach-Platz) blev opført fra år 1376, og indtil tårnet stod færdigt i 1434. Sankt Nikolaj Kirke/St. Nikolai Kirche (Lünerstraße) blev opført i perioden 1407-1440 som den yngste af de tre store kirker. Det 92 meter høje kirketårn blev opbygget i dets nuværende form gennem 1800-tallet.

       

      Evening, Lübeck

      Lübeck

      Nordøst for og i tæt afstand fra Hamburg ligger den historiske hansestad Lübeck. Lübeck er, ud over at være på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, en særdeles hyggelig by med en stemning fra tiden, hvor Hanseforbundet og købmændene dominerede livet i regionen.

      Lübeck var dronningen af Østersøområdets hansestæder, og det er den for mange dag i dag. Majestætiske kirker og utallige gamle boliger, klostre og andre anlæg fra middelalderen er et bevis på den enorme rigdom, der kom til byen gennem århundreder.

      Den gamle bydel i Lübeck ligger på en ø i floden Trave, og det giver en naturlig afgrænsning for byen, hvor alt ligger i gåafstand. Desuden er floden og bredderne som et blågrønt bælte omkring byen, som kan nydes mange steder og på mange måder som fx på en rundtursbåd.

      Læs mere om Lübeck

    Køb og download den fulde PDF Guide
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Shopping
    Med børn
    Gode links
    Historisk overblik

      Starten med Hammaburg

      Hamburgs historie begynder med opførelsen af borgen Hammaburg i starten af 800-tallet på området mellem floden Elben og søen Alsteren. Borgen blev beordret bygget i år 808 af kejser Karl den Store som forsvar mod vikinger fra nord og slaver fra øst.

      Borgen blev ødelagt og genopbygget mange gange inden for de følgende århundreder, blandt andet hærgede vikinger under den danske kong Erik området og ødelagde i 845 byen, der på det tidspunkt havde omkring 500 indbyggere. Igen i 880 blev Hammaburg hærget; denne gang af både danskere og slaver.

       

      Det kirkelige Hamburg

      Hammaburg blev i 831 hjemsted for Ansgar, Nordens Apostel, som blev indsat som ærkebiskop. I 847 blev ærkebispesædet slået sammen med Bremen, og det var herfra, han drog til Skandinavien og kristnede vikingerne; blandt andet i Danmark umiddelbart mod nord.0,

      Med ærkebispesædet i 831 fik Hamburg også en domkirke; Sankt Mariendom. Her blev den af kejseren ikke godkendte pave Benedict V begravet i år 966. Kirken endte med at blive revet ned i årene 1804-1807, og eneste minde i dag er gadenavnet Domstraße, der går på den historiske kirkes beliggenhed.

       

      Handel og købstadsrettigheder

      Med en stigende handel skiftede Hamburgs rolle dog hurtigt fra forsvars- og kirkebastion til en markedsby, og med vigtige Lübecks grundlæggelse ved Østersøen blev Hamburg den naturlige havn med adgang til Nordsøen.

      I 1189 fik Hamburg officielt købstadsrettigheder efter Lübeck som forbillede, og derved var den grundlagt som by. Initiativet kom fra en række købmænd, og kort efter gav kejser Frederik I Barbarossa Hamburg en række privilegier som fristad i kejserriget, herunder toldfrihed og handelsrettigheder. Privilegierne blev givet efter Hamburgs støtte til kejserens korstog.

       

      Den korte danske tid

      Hertug Valdemar, den senere danske kong Valdemar II, overvandt grev Adolf af Rendsburg, og denne frikøbte sig senere fra fængslet ved at afgive alt land nord for Elben. Den tysk-romerske kejser afgav kravet om landet i 1214, og Hamburg var under dansk kontrol.

      Den danske tid varede blot til 1227, hvor slaget ved Bornhøved i Holsten den 22. juli blev afgørende for, at Holsten, Mecklenburg og Pommern overgik til tyske grever fra den danske krone. Inden da havde det danske styre samlet Hamburg som by under et sæt love og styret fra et sted.

       

      Ny udvikling fra 1200-tallet

      Fra 1230 blev der etableret nye, større forsvarsværker omkring Hamburg, der som mange andre byer i middelalderen havde bymure og –porte i en ring omkring sig. Det er disse anlæg, der stadig i dag kan ses i Hamburgs bybillede som fx parken Planten un Blomen, der netop er anlagt på de gamle fæstningsarealer.

      I 1264 vedtog byens senat en lov, der indførte strenge straffe for at øve vold mod, dræbe eller spise svaner. Denne lidt særlige lov skyldtes en tro på, at Hamburg ville bestå som fristad, så længe der var svaner i Alsteren. En række andre love regulerede forskellige andre mere eller mindre kuriøse forhold i den blomstrende by.

       

      Hamburg i Hanseforbundet

      I 1241 blev det gennem de følgende århundreder så succesrige Hanseforbundet etableret gennem to aftaler mellem Hamburg og Lübeck. Den ene aftale betød, at byerne ville forsvare deres frihed og rettigheder sammen, mens den anden betød en sikring af vejen mellem de to byer.

      Med disse aftaler voksede Hanseforbundets byer og derved også Hamburgs betydning og økonomi. Den vigtige handel blev der investeret i, og brolægningen af den centrale øst-vest-gade i byen var blot den tredje i Nordeuropa, der fik denne belægning; og den fik navnet Steinstraße, som man fortsat kan finde i bymidten.

      Hamburg indgik i 1266 en aftale med den engelske kong Henrik III, der gav byens købmænd lov til at etablere et hansekontor i London, og derved var byens oversøiske perspektiver blevet manifesteret.

      Marken blev indført som valuta i 1377 af det Vendiske Møntforbund, som blev grundlagt af byerne Hamburg, Lübeck, Lüneburg, Rostock og Wismar.

      På dette tidspunkt var Hamburg vokset til 14.000 indbyggere og var dermed den tredjestørste by i Hanseforbundet. Kun Köln og Lübeck var større.

       

      Reformer og fortsat fremgang

      I 1410 fik Hamburg sin første forfatning, og med reformationsbølgen i 1500-tallet blev der dannet en protestantisk statskirke i Hamburg. Byens senat havde bedt Martin Luther sende kollegaen Johannes Bugenhagen, der etablerede den nye kirke.

      Gennem århundrederne blomstrede Hamburgs økonomiske liv, og da Hanseforbundets magt og dominans formindskedes, fortsatte Hamburg ufortrødent væksten og etablerede sin egen økonomiske infrastruktur. Byens børs åbnede i 1558 og Hamburg Bank i 1619.

      En række hollandske købmænd strømmede også til byen efter en periode med religiøs forfølgelse i deres hjemland – det underbyggede yderligere Hamburgs position. Byen etablerede desuden sit eget militær, der skulle beskytte byens handelsflåde.

      I slutningen af 1600-tallet og indtil 1768 var der skarp konkurrence mellem Hamburg og danske Altona om handel og søfart. Afslutningen af stridighederne foregik ved en politisk aftale i 1768, hvorefter Hamburg fik nyt vækstpotentiale.

       

      Napoleonstiden

      Napoleon indlemmede Hamburg i Frankrig i 1810, og det fik en midlertidig betydning for udviklingen. Byen blev udsat for en fastlandsspærring, der vanskeliggjorde meget af handelen, der til dels blev overtaget af nabobyen Altona (der i dag er en del af Hamburg). Den hørte til det Danske Rige og var dermed underlagt andre forhold.

      Efter Napoleons fald i 1815 blev Hamburg en del af det nye tyske forbund, og i 1819 blev byen etableret som sin egen stat, ”Den frie hansestad Hamburg”. Hurtigt herefter genvandt byen sit handelsmæssige grundlag og dermed sin blomstrende økonomi, en situation der blev yderligere forbedret med alle de nye mulige handelsveje og -partnere i Afrika, Amerika og Asien.

       

      Den store bybrand

      Den 4.maj 1842 skrev sig markant ind i Hamburgs historie. I gaden Deichstraße startede en brand, der hurtigt bredte sig til store dele af byen. Branden blev først slukket den 8. maj, og den medførte et tilbageslag for Hamburg. Den store brand ødelagde op mod en tredjedel af byen; blandt andet gik rådhuset og hovedparten af byens store kirker op i røg.

      Selv om Hamburg hurtigt blev genopbygget, var det en bekostelig affære, men også her rejste byen sig igen på trods af, at titusindvis var blevet hjemløse og mange institutioner og kirker skulle genrejses.

       

      1800-tallets store vækst

      I sidste halvdel af 1800-tallet boomede Hamburgs vækst. Indbyggertallet nåede over 800.000 og var dermed blevet firdoblet på få årtier. Det var ikke mindst den store og stærkt voksende trafik over Atlanterhavet, der gjorde Hamburg til en af Europas største havnebyer med alt det, der hørte med dertil.

      Havnen blev løbende udvidet, og en ny del blev taget i brug. Speicherstadt, som i dag er en spændende ny og alternativ aktivitets- og beboelsesbydel, voksede frem med mange store pakhuse og handelsvirksomheder til den konstant stigende internationale søhandel. Byen voksede, og også industrialiseringen satte sit præg med fx en række skibsværfter. Byen var Tysklands næststørste efter hovedstaden Berlin.

       

      Hamburg i 1900-tallet

      Hamburg havde i tidligere århundreders væksttid købt landområder ved Elben for at kunne udvide sin handelskapacitet. I 1938 blev selve byen udvidet gennem inkludering af ikke mindst Altona og Harburg i selve Hamburg.

      1900-tallet var også præget af de to verdenskrige, hvor Hamburg med sine mange store værfter og høje industriproduktion var mål for allierede bombardementer. Både selve bomberne og de efterfølgende brande lagde store dele af byens centrum i ruiner. De vidtstrakte havneområder blev næsten fuldstændigt ødelagte, og det samme gjorde en del af byens omfattende industrianlæg.

      Den efterfølgende genopbygning af Hamburg gik stærkt de følgende år, og den skabte ny økonomisk vækst for byen, som tilfældet var for store dele af Vesttyskland.

       

      Dagens Hamburg

      I dag er Hamburg fortsat sin egen forbundsstat i republikken som ”Den frie hansestad Hamburg”. Hamburgs indbyggere er velhavende, og byens havn er den dominerende i Tyskland og blandt Europas største. Byen er rig på uddannelsespladser, og kulturscenen er meget aktiv. Befolkningen er meget international, og det gør byen til et af Tysklands vinduer mod verden.

      Store udviklingsprojekter langs havnen sætter på ny Hamburg på verdenskortet, hvor hele pakhuskvarteret Speicherstadt, nyudviklingen HafenCity og udvandrermuseet BallinStadt fører an i turisternes og borgernes gunst for nye oplevelser. Kronen på værket midt i Elben af byens nye vartegn, Elbphilharmonie, der rejser sig på toppen af et nu tidligere pakhus.

      Du er måske også interesseret i..