Læs om byen
Hamburg er med flere end to millioner indbyggere Tysklands næststørste by og Nordtysklands absolutte metropol. Dens rigdom er skabt gennem århundreder som succesrigt medlem af Hanseforbundet, hvor Hamburg voksede sig stor som havneby, og den dag i dag er det maritime da også allestedsnærværende og en fortsat kilde til handel og turisme.
Hamburg er en af Centraleuropas store porte mod verden. Handelen er gennem århundreder gået gennem byen, der nu har dejlige forretningsstrøg, markeder og masser af seværdigheder. Livet omkring havnen er blevet stærkt udviklet de seneste år, hvor bydelen Speicherstadts historiske varehuse er omdannet til aktiviteter, kontorer og med boliger og kulturinstitutioner blandet smukt ind i de gamle rammer.
Kulturlivet er også meget spændende med et varieret udbud af fx museer, og så kan man naturligvis også tage en tur gennem det farverige forlystelseskvarter St. Pauli. Teaterscenen er interessant med store og små opsætninger.
Hamburgs centrum byder også på rig mulighed for at se på kirker og andre smukke byggerier. Bydelen Kontorhausviertel er med mange markante 1900-talsbygninger et eksempel på særlige arkitektoniske seværdigheder. Den tyske ingeniørkunst er også til stede med fx Alter Elbtunnel, der på utraditionel vis krydser Elben.
Andre seværdigheder
- Jungfernstieg: Jungfernstieg er en af Hamburgs elegante indkøbsgader, og samtidig en hyppigt benyttet promenade beliggende ned til søen Binnenalster. Det er her, Alsterhaus ligger, og der er en dejlig stemning med udeservering langs søen.
- Sankt Peter Kirke/St. Petri-Kirche: St. Petri-Kirche blev oprindeligt opført fra 1100-tallet, og den er med indvielsen i 1195 Hamburgs ældste sognekirke. Den ligger centralt, og man kan komme op i tårnet, hvorfra der er en fin udsigt over Hamburg.
- Kontorhusbydelen/Kontorhausviertel: Kontorhausviertel er en bydel i Hamburgs gamle byområde, der er kendt for en smuk og interessant arkitektur med mange store kontorhuse fra 1920-1930erne; fx Chilehaus og Pressehaus.
- Mönckebergstraße: Gågaden Mönckebergstraße er Hamburgs kendte forretningsstrøg med masser af mange butikker, spisesteder og stormagasiner. Her er der også markeder gennem året, hvor julemarkedet er det mest kendte.
- Krameramtshusene/Krameramtswohnungen: Disse idylliske bygninger blev opført i 1600-tallet til at huse mindre næringsdrivendes familier. Byggeriet var typisk for datidens Hamburg, men i dag er det eneste bevarede af sin slags.
- Hamburg Internationale Maritime Museum/Internationales Maritimes Museum Hamburg: Dette er et søfartsmuseum, der er indrettet i Hamburgs ældste, bevarede pakhus. Her er en spændende udstilling om den maritime historie i byen.
- Flaktårn IV/Flakturm IV: Dette er en af Hamburgs mest særprægede seværdigheder. Flakturm IV er et kolossalt flaktårn, der blev bygget som en del af byens forsvar under 2. Verdenskrig, hvor Hamburgs havn og værfter var bombemål.
- Museet for Hamburgs Historie/Museum für Hamburgische Geschichte: Dette er Hamburgs bymuseum, hvor man kan se en skildring af byens historie med interessante temaer om bl.a. kultur og dagligliv.
- Planter og Blomster/Planten un Blomen: Planten un Blomen er en park på 47 hektarer, som for store deles vedkommende blev anlagt på sløjfede volde. Der er i dag anlæg som fx en rosenhave og en japanske have her.
- St. Pauli Landgangsbroer/St. Pauli Landungsbrücken: Langs Elben er der på dette sted et aktivt havnemiljø og en dejlig promenade. Her er en fin udsigt over en del af Hamburgs havn, og man kan også tage på sejlture herfra.
- Altona: Byen Altona er en gammel dansk by, der i dag er sammenvokset med Hamburg. Der er en del at se her som fx pragtgaden Palmaille med C.F. Hansens byggerier, udsigten over Elben og det smukke rådhus, der blev bygget som banegård.
- Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Hamburg her.
Historisk overblik
Læs om byens historie
Hamburgs historie begynder med opførelsen af borgen Hammaburg i starten af 800-tallet på området mellem floden Elben og søen Alsteren. Borgen blev beordret bygget i år 808 af kejser Karl den Store som forsvar mod vikinger fra nord og slaver fra øst.
Borgen blev ødelagt og genopbygget mange gange inden for de følgende århundreder, blandt andet hærgede vikinger under den danske kong Erik området og ødelagde i 845 byen, der på det tidspunkt havde omkring 500 indbyggere. Igen i 880 blev Hammaburg hærget; denne gang af både danskere og slaver.
Det kirkelige Hamburg
Hammaburg blev i 831 hjemsted for Ansgar, Nordens Apostel, som blev indsat som ærkebiskop. I 847 blev ærkebispesædet slået sammen med Bremen, og det var herfra, han drog til Skandinavien og kristnede vikingerne; blandt andet i Danmark umiddelbart mod nord.0,
Med ærkebispesædet i 831 fik Hamburg også en domkirke; Sankt Mariendom. Her blev den af kejseren ikke godkendte pave Benedict V begravet i år 966. Kirken endte med at blive revet ned i årene 1804-1807, og eneste minde i dag er gadenavnet Domstraße, der går på den historiske kirkes beliggenhed.
Handel og købstadsrettigheder
Med en stigende handel skiftede Hamburgs rolle dog hurtigt fra forsvars- og kirkebastion til en markedsby, og med vigtige Lübecks grundlæggelse ved Østersøen blev Hamburg den naturlige havn med adgang til Nordsøen.
I 1189 fik Hamburg officielt købstadsrettigheder efter Lübeck som forbillede, og derved var den grundlagt som by. Initiativet kom fra en række købmænd, og kort efter gav kejser Frederik I Barbarossa Hamburg en række privilegier som fristad i kejserriget, herunder toldfrihed og handelsrettigheder. Privilegierne blev givet efter Hamburgs støtte til kejserens korstog.
Den korte danske tid
Hertug Valdemar, den senere danske kong Valdemar II, overvandt grev Adolf af Rendsburg, og denne frikøbte sig senere fra fængslet ved at afgive alt land nord for Elben. Den tysk-romerske kejser afgav kravet om landet i 1214, og Hamburg var under dansk kontrol.
Den danske tid varede blot til 1227, hvor slaget ved Bornhøved i Holsten den 22. juli blev afgørende for, at Holsten, Mecklenburg og Pommern overgik til tyske grever fra den danske krone. Inden da havde det danske styre samlet Hamburg som by under et sæt love og styret fra et sted.
Ny udvikling fra 1200-tallet
Fra 1230 blev der etableret nye, større forsvarsværker omkring Hamburg, der som mange andre byer i middelalderen havde bymure og –porte i en ring omkring sig. Det er disse anlæg, der stadig i dag kan ses i Hamburgs bybillede som fx parken Planten un Blomen, der netop er anlagt på de gamle fæstningsarealer.
I 1264 vedtog byens senat en lov, der indførte strenge straffe for at øve vold mod, dræbe eller spise svaner. Denne lidt særlige lov skyldtes en tro på, at Hamburg ville bestå som fristad, så længe der var svaner i Alsteren. En række andre love regulerede forskellige andre mere eller mindre kuriøse forhold i den blomstrende by.
Hamburg i Hanseforbundet
I 1241 blev det gennem de følgende århundreder så succesrige Hanseforbundet etableret gennem to aftaler mellem Hamburg og Lübeck. Den ene aftale betød, at byerne ville forsvare deres frihed og rettigheder sammen, mens den anden betød en sikring af vejen mellem de to byer.
Med disse aftaler voksede Hanseforbundets byer og derved også Hamburgs betydning og økonomi. Den vigtige handel blev der investeret i, og brolægningen af den centrale øst-vest-gade i byen var blot den tredje i Nordeuropa, der fik denne belægning; og den fik navnet Steinstraße, som man fortsat kan finde i bymidten.
Hamburg indgik i 1266 en aftale med den engelske kong Henrik III, der gav byens købmænd lov til at etablere et hansekontor i London, og derved var byens oversøiske perspektiver blevet manifesteret.
Marken blev indført som valuta i 1377 af det Vendiske Møntforbund, som blev grundlagt af byerne Hamburg, Lübeck, Lüneburg, Rostock og Wismar.
På dette tidspunkt var Hamburg vokset til 14.000 indbyggere og var dermed den tredjestørste by i Hanseforbundet. Kun Köln og Lübeck var større.
Reformer og fortsat fremgang
I 1410 fik Hamburg sin første forfatning, og med reformationsbølgen i 1500-tallet blev der dannet en protestantisk statskirke i Hamburg. Byens senat havde bedt Martin Luther sende kollegaen Johannes Bugenhagen, der etablerede den nye kirke.
Gennem århundrederne blomstrede Hamburgs økonomiske liv, og da Hanseforbundets magt og dominans formindskedes, fortsatte Hamburg ufortrødent væksten og etablerede sin egen økonomiske infrastruktur. Byens børs åbnede i 1558 og Hamburg Bank i 1619.
En række hollandske købmænd strømmede også til byen efter en periode med religiøs forfølgelse i deres hjemland – det underbyggede yderligere Hamburgs position. Byen etablerede desuden sit eget militær, der skulle beskytte byens handelsflåde.
I slutningen af 1600-tallet og indtil 1768 var der skarp konkurrence mellem Hamburg og danske Altona om handel og søfart. Afslutningen af stridighederne foregik ved en politisk aftale i 1768, hvorefter Hamburg fik nyt vækstpotentiale.
Napoleonstiden
Napoleon indlemmede Hamburg i Frankrig i 1810, og det fik en midlertidig betydning for udviklingen. Byen blev udsat for en fastlandsspærring, der vanskeliggjorde meget af handelen, der til dels blev overtaget af nabobyen Altona (der i dag er en del af Hamburg). Den hørte til det Danske Rige og var dermed underlagt andre forhold.
Efter Napoleons fald i 1815 blev Hamburg en del af det nye tyske forbund, og i 1819 blev byen etableret som sin egen stat, ”Den frie hansestad Hamburg”. Hurtigt herefter genvandt byen sit handelsmæssige grundlag og dermed sin blomstrende økonomi, en situation der blev yderligere forbedret med alle de nye mulige handelsveje og -partnere i Afrika, Amerika og Asien.
Den store bybrand
Den 4.maj 1842 skrev sig markant ind i Hamburgs historie. I gaden Deichstraße startede en brand, der hurtigt bredte sig til store dele af byen. Branden blev først slukket den 8. maj, og den medførte et tilbageslag for Hamburg. Den store brand ødelagde op mod en tredjedel af byen; blandt andet gik rådhuset og hovedparten af byens store kirker op i røg.
Selv om Hamburg hurtigt blev genopbygget, var det en bekostelig affære, men også her rejste byen sig igen på trods af, at titusindvis var blevet hjemløse og mange institutioner og kirker skulle genrejses.
1800-tallets store vækst
I sidste halvdel af 1800-tallet boomede Hamburgs vækst. Indbyggertallet nåede over 800.000 og var dermed blevet firdoblet på få årtier. Det var ikke mindst den store og stærkt voksende trafik over Atlanterhavet, der gjorde Hamburg til en af Europas største havnebyer med alt det, der hørte med dertil.
Havnen blev løbende udvidet, og en ny del blev taget i brug. Speicherstadt, som i dag er en spændende ny og alternativ aktivitets- og beboelsesbydel, voksede frem med mange store pakhuse og handelsvirksomheder til den konstant stigende internationale søhandel. Byen voksede, og også industrialiseringen satte sit præg med fx en række skibsværfter. Byen var Tysklands næststørste efter hovedstaden Berlin.
Hamburg i 1900-tallet
Hamburg havde i tidligere århundreders væksttid købt landområder ved Elben for at kunne udvide sin handelskapacitet. I 1938 blev selve byen udvidet gennem inkludering af ikke mindst Altona og Harburg i selve Hamburg.
1900-tallet var også præget af de to verdenskrige, hvor Hamburg med sine mange store værfter og høje industriproduktion var mål for allierede bombardementer. Både selve bomberne og de efterfølgende brande lagde store dele af byens centrum i ruiner. De vidtstrakte havneområder blev næsten fuldstændigt ødelagte, og det samme gjorde en del af byens omfattende industrianlæg.
Den efterfølgende genopbygning af Hamburg gik stærkt de følgende år, og den skabte ny økonomisk vækst for byen, som tilfældet var for store dele af Vesttyskland.
Dagens Hamburg
I dag er Hamburg fortsat sin egen forbundsstat i republikken som ”Den frie hansestad Hamburg”. Hamburgs indbyggere er velhavende, og byens havn er den dominerende i Tyskland og blandt Europas største. Byen er rig på uddannelsespladser, og kulturscenen er meget aktiv. Befolkningen er meget international, og det gør byen til et af Tysklands vinduer mod verden.
Store udviklingsprojekter langs havnen sætter på ny Hamburg på verdenskortet, hvor hele pakhuskvarteret Speicherstadt, nyudviklingen HafenCity og udvandrermuseet BallinStadt fører an i turisternes og borgernes gunst for nye oplevelser. Kronen på værket midt i Elben af byens nye vartegn, Elbphilharmonie, der rejser sig på toppen af et nu tidligere pakhus.
Skjul indhold her
