Dresden rejseguide

Zwinger

Orangeriet, haven og paladset Zwinger er et af Dresdens mest berømte bygningsværker, og det står som et af byens vartegn. Zwinger blev designet af arkitekten Matthäus Daniel Pöppelmann og er beliggende i den indre by. Zwinger udgør et af de store anlæg i Dresdens historiske centrum.

Zwinger blev opført i senbarok i årene 1710-1728 med diverse tilbygninger frem 1855, og det regnes som en af Europas fornemste opførelser i denne tids 1700-talsstil. Anlægget er meget harmonisk med sin strenge symmetri og smukke barokgård. Inspirationen fik kurfyrst Friedrich August I efter sigende fra Forum Romanums åbne anlæg i Rom.

Navnet Zwinger kommer fra en betegnelse for området mellem to forsvarsværker. Det var tilfældet i Dresden, hvor de første bymure blev opført i 1100-tallet med senere 1400-talsmure i større afstand fra byens centrum. Mellem murene lå en voldgrav, der efterhånden blev fyldt op, og derved opstod området Zwinger.

August I havde i årene 1687-1689 været på rejse i Frankrig, hvor han havde set Versailles. Senere blev han blandt andet kronet til konge af Polen, og han ville understrege sin status med et stort orangeri i paladsstil med haver. Det gamle voldområde var godt til formålet, idet det både at kunne rumme et smukt nyt palads og et parkanlæg. Parken kunne brede sig ned til Elbens bred, og det var først senere, der blev bygget på den nu historiske del af slotsparken.

Zwinger kom til at bestå af flere bygninger. Mod nordøst og Theaterplatz ligger kunstmuseet Gemäldegalerie Alte Meister i bygningen Sempergalerie, der blev opført som netop kunstmuseum af Gottfried Semper i årene 1847-1855. Udstillingen viser særdeles fin europæisk kunst fra blandt andet Tyskland, Holland og Italien. Sempergalerie blev bygget senere end det øvrige Zwinger, idet denne del ikke var blevet prioriteret efter August Is død i 1733.

Den sydlige indgang fra byen foregår ad Klokkespilpavillonen/Glockenspielpavillon, der har fået navn efter de 40 Meissen-porcelænsklokker, der blev hængt op her i 1936. Pavillonen huser museet Porcelænssamlingen/Porzellansammlung, der er den fineste af sin art i verden. Her kan man blandt andet se Meissenporcelæn, men også andre produktioner og tidligere produktionsteknikker.

Mod vest ligger voldgraven Zwingergraben, der er en tilbageværende del af det historiske voldanlæg. Voldgravsbroen/Wallgrabenbrücke leder over voldgraven til indgangen Kroneporten/Kronentor, der kendes tydeligt på taget, der er prydet af en stor krone. På hver side af Kronentor ligger gallerierne Langgalerie.

I anlæggets nordvestlige del mod Zwingers park ligger den smukke Wallpavillon fra 1716, som på toppen har en statue af Herkules, der bærer kloden på sine skuldre. Wallpavillon fungerer som indgangen til parken Zwingergarten, der som åben park med plæner er velegnet til en promenade. Mellem Wallpavillon og Sempergalerie ligger Den Franske Pavillon/Französischer Pavillon, og bad den kan man se bassinet og springvandet Nymphenbad med mange kunstfærdigt udførte figurer.

Mod nordvest i anlægget kan man besøge et af Zwingers museet. Det er Matematisk-Fysisk Salon/ Mathematisch-Physikalischer Salon, hvor videnskaben er i højsædet. Gamle instrumenter og effekter som et planetur fra renæssancen er blandt de udstillede genstande.

Som så meget andet i Dresden blev også Zwinger lagt i grus ved det allierede bombardement, der fandt sted i dagene 13.-15. februar 1945. En genopbygning startede allerede samme år med støtte fra Sovjetunionen, og den første del af det genopbyggede anlæg blev åbnet i 1951.

Semperoperaen
Semperoper

Den pragtfulde Semperopera blev opført i årene 1838-1841 som det saksiske hofteater, og derved var scenen Sachsens statsopera. Arkitekten var Gottfried Semper, og han har som den eneste bygmester i Tyskland fået opkaldt sit teater efter sig. Bygningen nedbrændte i 1869, men blev genopført af Sempers søn i årene 1871-1878.

Operaen var ikke den første i Dresden. Ved Zwinger lå et andet operahus, som var aktivt fra 1719 til 1849, og Semperoper kom således til at videreføre denne del af byens teatertraditioner.

Semperoper blev helt ødelagt under bombardementet i februar 1945, men den blev genopført og åbnet nogle år efter 2. Verdenskrig i tidligere tiders pragt. Semperoperaens interiør er meget smukt, og man får meget ud af at se det på en rundvisning, men det er naturligvis en særlig oplevelse af overvære en opsætning her.

Repertoiret er i dag opera, men man kan også se ballet, dans og koncerter. Fra tidlig tid har Gottfried Sempers operabygning været en populær scene, og der har været mange uropførelser her; fx af Richard Wagners Tannhäuser und der Sängerkrieg auf Wartburg.

Vor Frue Kirke
Frauenkirche

Dresdens Vor Frue Kirke/Frauenkirche har gennem historien været en af Tysklands vigtigste protestantiske kirker, og den er for mange symbolet på genopbygningen af Dresden efter de allieredes bomber i februar 1945. Den genopbyggede Frauenkirche hører i dag til blandt byens vartegn.

Der har ligget en kirke her længe før den nuværende Frauenkirche, der blev opført 1726-1743 efter George Bährs tegninger. Den første kirke var en romansk bygning fra 1000-tallet, og den stod, indtil den nuværende kirke blev opført som en større og smukkere erstatning, der klædte byens status som residensstad.

Bährs design af Frauenkirche var banebrydende for protestantiske kirker med dens indre indretning. De centrale liturgiske dele som alter og døbefont blev placeret centralt i rummet med udsyn fra hele menigheden. Kirkens orgel blev installeret i 1736, og den 1. december dette år spillede Johann Sebastian Bach på det.

Frauenkirche blev ødelagt under det allierede bombardement i februar 1945. Kirken overlevede de mange bomber de to første dage, men kuplen måtte give efter for den ekstreme varme, der blev genereret af de omkring 650.000 brandbomber, der blev kastet over byen. Kuplen styrtede ned, og kun få murdele stod stadig efter kollapset.

Efter 2. Verdenskrigs afslutning valgte styret i DDR at bevare kirken som en ruinhob til minde om krigens ødelæggelser. Sådan henlå Frauenkirche i årtier, og derved var ikonet fjernet fra byens silhuet.

Efter den tyske genforening kom der hurtigt planer om en rekonstruktion. Den begyndte i 1994, og i dag står Frauenkirche igen i fordums glans, opført med mest mulig brug af de originale sten. Gennem årene var stenene blevet bevaret, og et kolossalt arbejde med at genbruge alle sten de rigtige steder blev gennemført.

Den karakteristiske kuppel kaldes Stenklokken/ Steinerne Glocke efter sin form, og den rejser sig nu igen i Dresden. Den er 96 meter høj og hviler på otte slanke søjler. Kuplen var et mesterstykke i ingeniørkunst i samtiden, og dens profil gav byens skyline et karakteristikum, der er foreviget af blandt andre maleren Bernardo Bellotto.

Brühlsche Terrasse

Brühlsche Terrasse, der også kaldes Europas Balkon, blev bygget på de sidste dele af Dresdens gamle by- og fæstningsmur i midten af 1500-tallet. I 1739-1748 lod grev Heinrich von Brühl sit palads og sin private lysthave anlægge ned mod Elben, og Brühlsche Terrasse er von Brühls promenade, der stadig kan opleves. Brühl havde fået terrassen af Sachsens regent som tak for grevens innovative hjælp til statens skattesystem.

Udsigten over Elben, til Neustadts ministerielle bygninger og tårnet på Dreikönigskirche, er fantastisk fra Brühlsche Terrasse, og herfra er et af Dresdens mange fine panoramaer. Ved promenaden lægger flodbådene på Elben til, og herfra kan man nyde forskellige sejlture på floden.

Man kan se flere markante bygninger og talrige mindesmærker langs Brühlsche Terrasse; fx for alkymisten Johan Friedrich Böttger og bygmesteren Gottfried Semper. Johann Friedrich Böttger opfandt under forsøg med alkymi i Dresden det europæiske porcelæn, der efterfølgende med stor succes blev produceret i den nærliggende by Meissen.

Den Katolske Hofkirke
Katolische Hofkirche

Denne kirke, der også hedder Den Hellige Treenigheds Katedral/Kathedrale Sanctissimae Trinitatis, blev opført i 1738-1755 i en stilmæssig kombination af romersk og tysk barok, der senere blev kendt som Dresdenbarok. Kirken var hoffets, og den blev katolsk, så August kunne krones til konge af det katolske Polen. Kirken blev dog senere protestantisk en overgang. I dag er Katolische Hofkirche katolsk, og den blev ophøjet til bispesæde for stiftet Dresden-Meißen i 1980.

Katolische Hofkirche blev designet af Gaetano Chiaveri, og som hofkirke lå den ved byens residensslot. Der blev endda bygget en mellemgang, der bygningsmæssigt forbandt kirken med slottet. Det karakteristiske ved kirkens ydre ses bedst fra siden, hvor det nærmest fritstående høje midtskib er omkranset af lavere sideskibe og med et slankt tårn foran skibet. Grundplanet måler 92x54 meter, og tårnet er 86 meter højt.

I det ydre design er der 78 helgenfigurer på kirkens balustrade. De blev udført af italieneren Lorenzo Mattieli sammen med de lokale kunstnere Jakob og Paul Mayer. Ved kirkens indgang kan man se figurer af evangelisterne, mens mange øvrige helgener pryder den øvrige kirke.

Indenfor i katedralen bliver man mødt af et lyst kirkerum i det høje midtskib. Søjler og buer indrammer det, og rundt om er der to sideskibe og fire hjørnekapeller; Kreuzkapelle mod vest, Sakramentskapelle mod syd, Bennokapelle mod øst og Johann Neponuk Kapelle mod nord.

Blandt de seværdige detaljer i kirken er Balthasar Permosers fornemme prædikestol og højaltret i marmor og forgyldte bronzestykker. Altermaleriet blev fremstillet af hofmaleren Anton Raphael Mengs, og det viser Kristi Himmelfart. Maleriet er fra 1752-1761, og det måler imponerende 10x4,5 meter. Kirkens orgel er også værd at lægge mærke til. Det blev produceret af Gottfried Silbermann fra 1750, og det blev færdigt i 1755 som det seneste af Silbermanns fire orgler i Dresden. I dag er det det eneste bevarede af dem.

Under Katolische Hofkirche blev der fra starten anlagt en krypt, der skulle fungere som sidste hvilested for Sachsens regenter med familier. Blandt de begravede er August III, Friedrich August II og Georg von Sachsen. Her er også en kapsel med August den Stærkes hjerte; resten af ham ligger begravet i Wawel i Krakow.

Fürstenzug

Fürstenzug er et 102 meter langt vægmaleri, der blandt andet viser alle saksiske herskere fra 1127 til 1904. Værket består af cirka 25.000 Meissen-porcelænsfliser, og det er dermed det største af sin art i verden.

Füstenzug blev sat op i perioden 1904-1907. Ttidligere havde der også været forskellige malerier på væggen, men ingen så imponerende som Fürstenzug, der blev sat op for at gøre forgængeren fra 1800-tallet vejrbestandig.

Der er i alt 94 personer afbilledet på Fürstenzug. De fordeler sig på 35 markgrever, kurfyrster og konger samt 59 øvrige, der forestiller videnskabsmænd, kunstnere, bønder, håndværkere med flere. Den tidligste viste regent er Konrad den Store, der regerede 1127-1156. Den seneste er Georg, der var konge 1902-1904.

Residensslottet & Grünes Gewölbe
Residenzschloß & Grünes Gewölbe

Residenzschloß er den historiske residens for de saksiske kurfyrster (1547-1806) og konger (1806-1918). Slottet blev opført i renæssancen og står som en af de mange smukke bygninger i Dresdens primært barokke centrum. Gennem de mange år som residens har stedet spillet en stor politisk og kulturel rolle for byen og staten Sachsen.

Residenzschloß’ nederste dele stammer fra 1200-tallet, mens de centrale dele er fra opførelsen i nyrenæssancestil i årene 1548-1556. Fra de tidligste bygningsdele til de nyeste har de mange århundreder betydet, at de fleste stilarter fra den romanske tid til historicismen er repræsenteret i det store bygningskomples. Det 100 meter høje tårn, Hausmannsturm, er fx prydet med en barokhætte. Tårnet blev i sin nuværende stil færdiggjort i årene 1674-1676, og det var Dresdens højeste bygning. I tårnet er der en udsigtsplatform i cirka 39 meters højde, og herfra er der fin udsigt over bykernen.

Slottet har gennem de seneste årtier gennemgået en restaurering, og det er nu indrettet som et fornemt museumskompleks med flere forskellige udstillinger. Mest kendt er nok skatkammeret Grünes Gewölbe, der udstiller en af byens og landets fineste samlinger med blandt andet fyrsternes overdådige smykker.

Møntkabinettet/Münzkabinett består af en stor samling mønter, medaljer, pengesedler og andre effekter fra antikken til nutiden. Kobberstikkabinettet/Kupferstich-Kabinett er en udstilling af diverse grafiske produktioner, fotografier med videre, mens Rustkammeret/ Rüstkammer omfatter fornemme historiske samlinger af våben fra 1400-1700-tallene. En del af Rüstkammer er Türckische Cammer, som udstiller samlingens effekter fra det hedengangne Osmanniske Rige.

Et besøg på et eller flere museer giver indblik i fine samlinger, og undervejs kan man nyde rammerne. Museerne er til dels indrettet i renæssance- og baroksale, der i sig selv er seværdigheder.

Flere seværdigheder og mere info

Køb pdf-bogen om Dresden her.