Ulm rejseguide

Marktplatz

Marktplatz i Ulm har siden middelalderen været byens naturlige centrum. Torvet blev anlagt som markedsplads tæt på de vigtigste færdselsårer og ikke langt fra Donau, hvorfra varer blev transporteret til og fra byens flodhavn. Her solgte bønder deres afgrøder, fiskere deres fangster, og håndværkere tilbød alt fra tøj til metalvarer. Den centrale beliggenhed gjorde pladsen til et mødested og et sted, hvor byens rådsmedlemmer kunne tale til borgerne.

Arkitektonisk er pladsen præget af bygninger fra forskellige tidsperioder, som tilsammen danner et levende byrum, der dog er præget af en simplificeret genopbygning efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser. Det mest iøjnefaldende er rådhuset Ulmer Rathaus, der står på pladsens ene side med sine rige renæssancefresker og det berømte astronomiske ur.

Fischkasten-Brunnen på Marktplatz i Ulm blev opført i 1482 og er en af byens ældste og mest karakteristiske springvand. Den blev oprindeligt brugt som opbevaringssted for levende fisk, der blev solgt på markedet, hvilket forklarer navnet. Springvandet er udsmykket i gotisk stil med en sekskantet kumme og en søjle, der bærer figurer af helgener og byens våben, som symboliserer både tro og borgerlig stolthed. Gennem århundrederne har springvandet fungeret som en praktisk vandkilde for handlende og borgere, men i dag er det primært et dekorativt monument og et stemningsfuldt midtpunkt på pladsen.

Altes Rathaus

Altes Rathaus i Ulm har en historie, der strækker sig tilbage til det 14. århundrede. Det blev oprindeligt opført som et handelshus, hvilket understreger byens økonomiske betydning i middelalderen. Senere blev bygningen omdannet til byrådets sæde, hvor rådmændene traf beslutninger om byens politiske og juridiske anliggender. Rådhuset blev centrum for den lokale magtudøvelse, og det var herfra, Ulm blev styret som en selvstændig rigsstad i Det Tysk-Romerske Rige.

Arkitektonisk er Altes Rathaus et pragtstykke. Facaden er dækket af farverige fresker, der blev malet i det 16. århundrede, og som viser både bibelske scener og allegorier over retfærdighed og samfundsmoral. Disse fresker havde en pædagogisk funktion og skulle minde borgere og embedsmænd om deres ansvar over for Gud og samfundet. En særlig attraktion er det astronomiske ur fra 1520erne, der viser både tid, solens og månens bevægelse samt stjernetegn, hvilket var et udtryk for renæssancens fascination af naturvidenskab og kosmologi.

Ulmer Münster

Ulmer Münster er uden tvivl Ulms mest kendte vartegn og et af de mest imponerende kirkebyggerier i hele Europa. Byggeriet blev påbegyndt i 1377, og det var et tidspunkt, hvor Ulm som rigsstad oplevede sin største velstand. Det særlige ved projektet var, at det ikke blev igangsat af en fyrste eller biskop, men af byens borgere selv. De finansierede byggeriet gennem gaver, skatter og donationer, hvilket gjorde Münster til et symbol på det selvbevidste borgerstyre, der prægede Ulm i middelalderen.

Arbejdet på kirken strakte sig dog over mange århundreder. I 1543 blev byggeriet afbrudt på grund af reformationen og økonomiske vanskeligheder. På det tidspunkt var tårnet kun omkring 100 meter højt, og resten af bygningen stod ufærdig. Først i det 19. århundrede blev arbejdet genoptaget. Det skete under den romantiske bevægelses begejstring for middelalderens arkitektur, og i 1890 stod Ulmer Münster endelig færdig, mere end 500 år efter grundlæggelsen.

Ulmer Münster er et højdepunkt inden for sengotisk arkitektur. Kirken måler 123 meter i længden, 49 meter i bredden og kan rumme op til 2.000 mennesker, hvilket gør den til en af de største protestantiske kirker i verden. Det mest berømte træk er uden tvivl det centrale tårn, som med sine 161,5 meter er det højeste kirketårn i verden. Fra udsigtsplatformen i 143 meters højde kan man på klare dage se hele vejen til Alperne, og kigget over kirken og Ulm er også betagende.

Indvendigt er kirken præget af høje ribbehvælvinger, der skaber en monumental rumvirkning, og lysindfaldet gennem de farvede glasvinduer giver en stemningsfuld åndelig atmosfære. Skibet er omgivet af sideskibe og kapeller, og i midten står det store kor, som er udsmykket med en række enestående kunstværker. Bygningen er et eksempel på den såkaldte borgergotik, hvor arkitekturen både skulle udtrykke religiøs fromhed og den stolte selvforståelse hos byens borgere.

Kirken rummer en lang række kunstværker fra forskellige perioder. Mest kendt er de udsmykkede korstole, der blev udført af snedkeren Jörg Syrlin den Ældre i 1469–1474. Stolene er dekoreret med figurer af både bibelske personer, antikke filosoffer og samtidige portrætter, hvilket afspejler renæssancens humanistiske indflydelse. På korets vægge finder man desuden skulpturer og relieffer, der er blandt de vigtigste eksempler på tysk sengotisk kunst.

Hans Multscher, der var en af Ulms mest berømte billedhuggere, bidrog også til kirkens udsmykning med værker, der forener religiøs symbolik med en realistisk fremstilling af mennesket. Man kan også se kirkens orgel, som har rødder tilbage til 1400-tallet. Det er blevet udbygget og restaureret flere gange siden da, og i dag regnes det som et af de største i Tyskland.

Fischerviertel

Fischerviertel er et af de mest charmerende og historisk betydningsfulde kvarterer i Ulm. Området ligger langs floden Blau, der er en biflod til Donau, og kvarteret blev i middelalderen hjemsted for fiskere, møllere og garvere, der var afhængige af det rindende vand i deres daglige arbejde. Kvarteret var præget af livlig aktivitet med fiskemarkeder, små værksteder og huse bygget direkte ned til vandet. Det var et arbejdsområde, men også et tæt befolket boligkvarter, hvor familier levede side om side under beskedne kår.

Bydelen er kendetegnet ved sine mange bindingsværkshuse fra 1400-1600-tallene, hvoraf flere er skævt hældende på grund af det ustabile fundament i det fugtige terræn. Et af de mest berømte huse er Schiefes Haus, der i dag er indrettet som hotel, og som har en markant hældning, der gør det til en af Ulms største kuriositeter. Smalle gyder, små broer og kanaler giver Fischerviertel en atmosfære, der minder om et middelalderligt Venedig i miniatureformat.

I dag er Fischerviertel forvandlet fra et arbejdskvarter til et af Ulms mest populære turistmål. De gamle huse rummer nu restauranter, gallerier, caféer og værksteder, der trækker besøgende til. Kvarterets særlige stemning giver en fornemmelse af, hvordan livet i Ulm må have været i middelalderen. Det er et levende museum, hvor arkitektur, historie og nutid smelter sammen.

Schiefes Haus

Schiefes Haus er et af de mest kendte bindingsværkshuse i Ulms Fischerviertel. Det har en historie, der går tilbage til 1300-tallet, hvor det oprindeligt blev brugt som bolig og arbejdsplads for lokale håndværkere og fiskere, der boede langs floden Blau. Husets historie er tæt knyttet til byens middelalderlige udvikling, hvor smalle gyder og kanaler udgjorde livsnerven for både handel og dagligliv. Bygningen blev opført på træfundamenter, der var typiske for området, men som med tiden gav efter for det fugtige underlag.

Det mest karakteristiske ved Schiefes Haus er dets markante hældning. Huset hælder flere grader ud over floden, hvilket har givet det tilnavnet Ulms skæve hus. Bygningen blev opført i traditionelt sydtysk bindingsværk med træbjælker, små vinduer og skrå facader, som skaber en helt unik og charmerende arkitektur. Trods hældningen har huset stået stabilt i over 600 år og fremstår i dag som et imponerende eksempel på middelalderens byggeteknik.

I dag fungerer Schiefes Haus både som et populært turistmotiv og som hotel med café og restaurant. Mange besøgende kommer for at opleve husets skæve vinkler og tage billeder af den karakteristiske facade, mens de nyder udsigten over Fischerviertel og floden Blau.

Metzgerturm

Metzgerturm blev opført omkring 1340 som en del af Ulms middelalderlige bybefæstning. Tårnet, der var en del af Ulms bymur, fungerede både som forsvarsanlæg og som port mod Donau. Navnet stammer fra byens slagtere, som ifølge en populær legende i det 14. århundrede blev indespærret her, fordi de havde solgt fordærvet kød til byens borgere. Sandheden er sandsynligvis mindre dramatisk, men tårnet blev brugt som fængsel for forskellige lovovertrædere. Historien om slagterne har dog hængt ved og givet bygningen sit særegne navn.

Tårnet er et markant eksempel på middelalderlig militærarkitektur. Det blev bygget i teglsten med en firkantet grundform og en højde på omkring 36 meter. Øverst er det prydet med et karakteristisk ottekantet tårnspir dækket af tegl. Det mest bemærkelsesværdige ved Metzgerturm er dog dets hældning. Fundamentet har givet sig gennem århundrederne, så tårnet hælder mere end to meter til den ene side, og det har givet det tilnavnet Ulms skæve tårn.

I dag er Metzgerturm et af Ulms mest fotograferede monumenter og en fast del af byens turistoplevelser. Det markerer indgangen til den historiske del af Fischerviertel, hvilket gør det til et naturligt startpunkt for vandringer gennem de gamle gyder. Tårnet bruges naturligt nok ikke længere til militære eller fængselsmæssige formål, men står som en af byens mest populære seværdigheder.

Zeughaus

Zeughaus blev opført i det 16. århundrede som byens våbenarsenal og militære lagerbygning. Som en selvstændig rigsstad havde Ulm brug for et stærkt forsvar, og her blev der opbevaret rustninger, kanoner, skydevåben og andet udstyr til byens milits. Bygningen var derfor både et praktisk anlæg og et symbol på byens militære styrke og selvstændighed.

Arkitekturen er præget af renæssancens enkle, men robuste formsprog. De tykke mure og få dekorative elementer signalerede sikkerhed og funktionalitet frem for repræsentation. Zeughaus blev konstrueret til at kunne modstå brande og angreb grundet den militære betydning. Efter at Ulm mistede noget af sin politiske og militære betydning i 1700-1800-tallen, fik bygningen nye funktioner og bruges i dag til kulturelle formål og arrangementer.

Schwörhaus

Schwörhaus er uløseligt knyttet til Ulms politiske historie og demokratiske traditioner. Bygningen er stedet for den årlige edsaflæggelse på Schwörmontag, hvor borgmesteren siden middelalderen har svoret at regere til des gemeinen Mannes Nutzen, hvilket vil sig til gavn for den almindelige borger. Denne skik har rødder i byens forfatning, der sikrede borgerne en usædvanlig høj grad af selvstyre i forhold til andre byer i det daværende Tysk-Romerske Rige.

Den nuværende bygning blev opført i 1613 efter en brand, der ødelagde det tidligere Schwörhaus. Arkitekturen er præget af en blanding af senrenæssance og tidlig barok med en enkel og værdig facade. Indvendigt blev der indrettet en stor sal, hvor ceremonier og politiske møder fandt sted. I dag er Schwörhaus stadig centrum for byens politiske ceremonier. Hvert år i juli samles borgere og gæster foran huset til Schwörmontag, hvor overborgmesteren gentager den historiske ed. Festlighederne fortsætter med optog og arrangementer i hele byen.

Kloster Wiblingen

Kloster Wiblingen blev grundlagt i 1093 af greverne Hartmann og Otto von Kirchberg som et benediktinerkloster. Formålet var både religiøst og politisk, idet klostret skulle fungere som et centrum for kristen tro og som et middel til at styrke adelens magt i området. I middelalderen voksede Wiblingen til et af de vigtigste klostre i Schwaben og blev et sted for lærdom og uddannelse. Efter sekulariseringen i begyndelsen af 1800-tallet blev klostret opløst, og bygningerne fik nye funktioner som blandt andet kaserne og hospital, hvilket reddede komplekset fra forfald.

Arkitektonisk er Wiblingen et mesterværk, der forener barok og rokoko. De nuværende bygninger blev påbegyndt i slutningen af 1600-tallet og fuldendt i 1700-tallet. Klosterkirken, der blev indviet i 1783, imponerer med sin barokke facade og et interiør, der er rigt udsmykket med stukkatur, fresker og skulpturer. Det mest berømte rum er dog det barokke bibliotek, som blev skabt i 1744. Det regnes som værende blandt de smukkeste biblioteker i Europa, og det se straks ved et besøg. Bibliotekssalen er udsmykket med marmorstatuer, loftsmalerier og gyldne ornamenter, der afspejler oplysningstidens idealer om viden og menneskelig fornuft.

I dag er Kloster Wiblingen en vigtig kulturarv og et af Ulm-områdets mest besøgte steder. Klosterkirken fungerer fortsat som sognekirke, mens dele af bygningerne rummer museer og udstillinger, der fortæller om klostrets historie, Benediktinerordenen og om barokkens arkitektur. Biblioteket er åbent for besøgende og er et højdepunkt for turister, der ønsker at opleve barokkens pompøse kunst og intellektuelle symbolik. Klosteret bruges også til koncerter, kulturelle arrangementer og som rekreativt område.