Se på kortet

Stuttgart, Germany

Læs om byen

Stuttgart er hovedstad i den tyske delstat Baden-Württemberg, og byen ligger i et smørhul mellem bløde bakker, vinmarker og varme kilder. Her er der aldrig langt til naturen i og uden for byen, der har et utal af parkanlæg, som går tilbage til greverne og hertugernes tid som regenter.

Som residensby har Stuttgart også sine imponerende og elegante slotte, fra det borglignende Alte Schloß over elegancens Neue Schloß fra barokken til kong Wilhelm Is maurisk inspirerede anlæg i oasen Wilhelma. En tur fra slot til slot kan nemt klares til fods, og turen kan med fordel tages gennem de historiske slotshaver.

Stuttgart har som storby også mange kirker, museer og andre institutioner, der hører en tidligere kongeby og nuværende hovedstad til. Hovedgaden Königstraße er et must for en strøgtur, og langs den ligger en del af byens kendte seværdigheder.

Stuttgart er også en af teknologien og teknikkens højborge i Tyskland og Europa. Navne som Bosch, Mercedes-Benz og Porsche kommer alle herfra, og et besøg på de to bilproducenters museer er noget for enhver, der vil imponeres. Anderledes teknologi kan man opleve på byen sporvognsmuseum, der har et væld af materiel i udstillingen.

Andre seværdigheder

    Staatstheater, Stuttgart

    • Stuttgart Statsteater/Staatstheater Stuttgart: Dette teaternavn dækker over Stuttgarts operahus og skuespilhus. Det blev oprindeligt opført 1909-1912 som Det Kongelige Hofteater/Königliche Hoftheater med to bygninger; Det Store Hus/Großes Haus og Det Lille Hus/Kleines Haus. Operahuset er bevaret, mens skuespilhuset er en nybygning fra 1959-1962.
    • Höhenpark Killesberg: I bydelen Killesberg ligger parken Höhenpark Killesberg, der er et dejligt, rekreativt område tæt på bymidten. Parken blev anlagt i forbindelse med haveudstillingen Reichsgartenschau 1939, og man kan bl.a. se kunst, søer, springvand og minijernbanen Killesbergbahn.

    Fernsehturm, Stuttgart

    • Stuttgart Fjernsynstårn/Fernsehturm Stuttgart: Fernsehturm troner med sin højde på 216,61 meter på bjerget Bopser over Stuttgart. Tårnet blev bygget på niveauet 485 meter over havet, og mellem 147 og 152,40 meter oppe er der en café samt to observationsdæk.
    • Kongebygningen/Königsbau : Königsbau blev opført i midten af 1856-1860 i klassicistisk stil. Königsbau domineres af en 135 meter lang kolonnade med 34 søjler. Den er i dag et af de mest markante bygningsværker på hovedgaden Königstraße, og i dag finder man i dag indkøbscentret Königsbau Passagen bag søjlerne.

    Johanniskirche, Stuttgart

    • Johanneskirken/Johanneskirche: Johanneskirche blev opført 1864-1876 i nygotisk stil. Byggeriet blev igangsat grundet mangel på kapacitet til byens protestantiske menighed. Kirken blev opført med 1.300 siddepladser på en meget smukt sted foran den lille sø Feuersee.
    • Tandhjulsbanen/Zahnradbahn: Stuttgarts tandhjulsbane kaldes i daglig tale for Zacke, og den forbinder bydelen Heslach og den højerebeliggende Degerloch. Banen blev åbnet i 1884, og på dens 2,2 km lange bane stiger den 205 højdemeter med største stigningsgrad på 17,5 %.

    Wilhelma, Stuttgart

    • Wilhelma: Wilhelma er en kombineret zoologisk have og botanisk have. Historisk startede anlægget som et lille slot, og i dag er Wilhelma en af Stuttgarts mange grønne oaser, hvor man kan opleve spændende vækster, smukke anlæg og meget andet.
    • Mellemste Slothave/Mittlerer Schloßgarten: Mittlerer Schloßgarten er den mellemste af de tre dele af slotshaven Schloßgarten, der strækker sig fra bycentrum til floden Neckar. I denne del af haven kan man bl.a. besøge byens planetarium og se ruinen af bygningen Neue Lusthaus fra senrenæssancen.

    Mineralbad Cannstatt, Stuttgart

    • Mineralbad Cannstatt: Mineralbad Cannstatt er et af Stuttgarts badeanlæg, der anvender byens righoldige mineralvandsforekomster. Badet har flere bassiner, og man kan nyde det dejlige og varme vand både indendørs og udendørs.
    • Bismarcktårnet: Bismarckturm er et tårn, der er bygget på det højeste punkt i det nordlige Stuttgart, Gähkopf, der når en højde på 409 meter. Tårnet er 20 meter højt, og det åbnede i 1904. Man kan gå op på toppen af tårnet, og herfra er der en fantastisk panoramaudsigt.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Stuttgart her.

Historisk overblik

    Stuttgarts forhistorie
    Før det nuværende Stuttgart etablerede romerne et fort ved floden Neckars bred omkring år 90 e. Kr. Det skete for at beskytte de handelsveje, der løb sammen her, og fortet lå i det nuværende Cannstatt. Omkring fortet voksede en landsby frem, og den romerske tilstedeværelse varede indtil 200-tallet, hvor den germanske alemanner-stamme begyndte at trænge sig på. I 260 blev romerne tvunget tilbage, med tiden til de modsatte sider af floderne Donau og Rhinen.

    Fra de følgende århundreder er der ikke fundet meget dokumentation eller effekter, men det menes, at den attraktive beliggenhed var beboet gennem hele tiden op til omkring år 700, hvor et kloster blev etableret her. Gravfund fra perioden tyder på, at befolkningen blev kristnet i begyndelsen af 500-tallet.

    Byen grundlægges og udvikles
    Selve Stuttgart menes grundlagt som stutteri, hvorfra navnet Stuttgart senere er udviklet. Det skete i perioden 926-948, men der hersker en vis usikkerhed. Ofte er hertug Liudolf von Schwaben tilskrevet som grundlægger, og derved kan det være nogle år senere. Beliggenheden i dalen mellem bjergene var god for et stutteri, der skulle føde kavaleriet med heste. Det lå på stedet for dagens bykerne.

    Bosættelserne i nærheden af stutteriet voksede, og markgreve Hermann V ændrede formelt landsbyens status til egentlig by i 1219. I 1251 blev Stuttgart givet i medgift for Hermann V’s datter, Mechthild, til grev Württembergs grundlægger, grev Ulrich I.

    I 1292 etablerede grev Eberhard I af Württemberg en borg i Stuttgart, og fra 1317 udbyggede han byens forsvarsværker og borgen, så den kunne blive grevernes residens i den württembergske territorialstat. I 1320erne blev væsentlige kirkelige beføjelser etableret i Stuttgart, og dermed havde byen opnået en vigtighed og status, der afløste øvrige bebyggelser i området som fx Cannstatt og Esslingen.

    Gennem 1300-1400-tallene blev byen udvidet flere gange med nye bydele. Det gjaldt blandt andet grev Ulrich V’s Obere Vorstadt, hvor der blev etableret et centralt dominikanerkloster; det er området, hvor Hospitalkirche i dag står.

    Nyt politisk styre
    Med Nürtingen-traktaten fra 1442 blev Württemberg delt mellem brødrene og greverne Ludwig I og Ulrich V. Ulrich I fik den nordøstlige del, hvor Stuttgart lå, og byen var dermed en overgang for kun en del at regionen.

    I 1457 blev repræsentationen Württembergische Landstände etableret. Det fungerede som Württembergs parlament, landdagen, og på nær i Napoleonsårene var denne institution i drift indtil 1918.

    Grev Eberhard V blev i 1495 ophævet til hertug. Han var nu Eberhard I, hertug af Württemberg, og derved var Stuttgart hertugresidens.

    Hertug Ulrich og 1500-tallet
    1500-tallets begyndelse bød på mange internationale indsatser af hertug Ulrich, der hjemme i Württemberg måtte lide den tort at blive anset for at være ekstravagant og for at have skabt en stor gæld. Det såkaldte Armer Konrad i 1514 var et bondeoprør mod feudalhertugen. Det opstod som konsekvens af øgede skatter i 1513 og indførelse af mindre vægtenheder, der gav stigende priser. Hertug Ulrich slog oprøret ned med hjælp fra adelen, der fik indrømmelser mod finansiel støtte.

    I 1511 havde grev Ulrich giftet sig med hertugen af Bayerns datter, Sabina, der også var den habsburgske kejser Maximilians niece. Ægteskabet var ulykkeligt, og i 1515 flygtede Sabina og fik tilhold og støtte hos kejseren, der satte Ulrich i unåde. Efter kejserens død blandede statsforbundet Schwäbischer Bund sig og fordrev hertug Ulrich. Ved samme lejlighed solgte forbundet Württemberg til kejser Karl V.

    De følgende årtier bød på reformationen, som den eksilerede hertug Ulrich kaldte sig som tilhænger af i 1523. Fra hans eksil søgte han igen at blive hertug i Stuttgart, og med Den Tyske Bondekrig 1524-1526 udnyttede han muligheden og invaderede byen i 1525. Få uger efter var han dog tvunget tilbage i eksilet, som han næste gang vendte tilbage fra i 1534.

    Schwäbischer Bund var blevet opløst, og de habsburgske tropper stod svagt. Med støtte fra den franske kong François I kunne hertug Ulrich genindtage Stuttgart i maj 1534, og der blev forhandlet en traktat på plads, der formelt genindsatte ham som hertug. Traktaten fastholdt det østrigske overherredømme over Württemberg. Hertug Ulrich gennemførte reformationen ved sin tilbagekomst.

    Under hertug Christoph blev der opført nye fæstningsværker omkring byen, og de omfattede nu også forstæderne. I samme perioden blev den gamle residensborg ombygget til renæssanceslot i omtrent den stil, der kan ses i dag.

    1600-1700-tallenes tilbageslag og vækst
    Siden slutningen af 1500-tallet var flere nyanlæg etableret i Stuttgart, der blev ramt af pesten i 1637. Befolkningen blev halveret til omkring 5.000 indbyggere, hvoraf kun godt 10 % var mænd. Det stoppede dog ikke en udvikling gennem sidste del af århundredet, hvor der blandt andet blev grundlagt et gymnasium og byens første boghandel.

    I 1718 mistede Stuttgart sin status som residensby, da hertug Eberhard Ludwig henlagde sit sæde til Ludwigsburg nord for Stuttgart. Den fik byen dog tilbage med den efterfølgende hertug, Karl Alexander, der anvendte Stuttgart som primær residens.

    Med hertug Carl Eugen, der blev erklæret for myndig i 1744, blev denne position understreget. I 1746 lagde han grundstenen til byens nye slot, Neue Schloß, hvis inspiration skulle findes i Versailles.

    På trods af Stuttgarts status som hovedstad og residensby havde den fortsat en beskeden størrelse med udgangen af 1700-tallet. Fraregnet de ansatte i hoffet og militæret boede her omkring 20.000 mennesker.

    Kongeriget Württemberg
    I Napoleonstiden blev Rhinforbundet dannet i 1806. Det bestod af en række tyske stater, der var trådt ud af Det Tysk-Romerske Rige. Forbundet var dannet med pres fra Napoleon, og i det blev Württemberg opgraderet fra et hertugstyre til et kongedømme, og dermed steg Stuttgarts anseelse. Wienerkongressen efter Napoleonskrigene stadfæstede statens status, og kongedømmet forblev i Württemberg indtil de tyske monarkiers opløsning i 1918.

    Starten af 1800-tallet betød vækst for Stuttgart, hvor der blev etableret mange nye byggerier; fx Königsbau, Wilhelmpalais og Staatsgalerie. Opførelserne og de institutioner, der blev etableret, gav byen ny attraktivitet. I 1841 havde kong Wilhelm I 25 års regeringsjubilæum, og festligholdelsen trak 200.000 tilskuere.

    I 1845 kørte det første tog fra byen. Det var på banen mellem Cannstatt og Untertürkheim, og året efter bragte åbningen af Württembergs første jernbanetunnel, Rosensteintunnel, bringe togene helt ind til Stuttgarts første hovedbanegård i centrum af byen.

    Et internationalt møde blev holdt i byen i dagene 24.-29. september 1857. Her mødtes den franske kejser Napoleon III med Ruslands zar Alexander.

    I 1871 trådte Kongeriget Württemberg ind i den nye tyske samlingsstat på linje med øvrige tyske stater. På dette tidspunkt var der 91.000 indbyggere i Stuttgart; et tal, der var fordoblet 30 år senere.

    De sidste årtier af 1800-tallet blev også der, hvor et af Stuttgarts i dag kendteste produkter blev grundlagt. Gottlieb Daimler etablerede Daimler-Motoren-Gesellschaft i 1887; virksomheden er i dag producent af Mercedes-Benz-biler.
    1918 blev enden på Kongeriget Württemberg. Som følge af den tyske novemberrevolution, der startede i Kiel, abdicerede kejser Wilhelm II, og med indførelsen af Weimarrepublikken var det slut med landets mange monarkier.

    Mellemkrigstiden til i dag
    Stuttgarts industrier voksede støt gennem 1900-tallets start og i Weimarrepublikkens tid. Ikke mindst industrien blev videreudviklet i den nazistiske tid, hvor Stuttgart fik en ærestitel, der tilfaldt udvalgte byer. Stuttgart blev Udlandstyskernes By/Stadt der Auslandsdeutschen i 1936.

    Under 2. Verdenskrig blev Stuttgart angrebet fra luften 53 gange, og hovedparten af både bygninger og industrianlæg blev ødelagt; blandt andet under brandstormen efter den kraftigste angreb, som fandt sted 12. september 1944.

    I 1946 blev Stuttgart hovedstad for staten Württemberg-Baden, der blev en del af Forbundsrepublikken Tyskland. Sammen med Bonn, Kassel og Frankfurt am Main blev Stuttgart vurderet som mulig kandidat til at blive landets hovedstad, men den status tilfaldt Bonn. I 1952 blev Württemberg-Baden lagt sammen med staterne Baden og Württemberg-Hohenzollern, og sammen dannede de delstaten Baden-Württemberg.

    Genopbygningen af byen blev valgt til at være en blanding af de historiske bygninger fra tidligere århundreder og en moderne storby i 1900-tallet. Således blev flere bygninger revet ned for at give plads til bredere gader og i det hele taget en tankegang, der skulle dække tidens behov.

    Efter et kraftigt fald i befolkningen i forbindelse med 2. Verdenskrig, flyttede folk til Stuttgart i stor stil fra slutningen af 1940erne. Efter at have huset 266.000 i 1945 boede der 640.000 i 1962. Med til succesen hørte det tyske Wirtschaftswunder og byens store virksomheder med Mercedes-Benz, Porsche og Bosch som eksempler. Verdens første fjernsynstårn af beton med udsigtsplatforme blev bygget her, og det står fortsat som symbol på ingeniørkunsten.

    Byen fik gennem årene også mange prominente besøg. I 1962 var Frankrigs Charles de Gaulle på besøg og tre år senere den engelske dronning Elisabeth II. I 1989 kom Mikhail Gorbatjov til byen.

    Store udstillinger og arrangementer er også blevet gennemført; blandt andet i 1993, hvor den store haveudstilling, Internationale Gartenschau, og Europamesterskaberne i atletik blev holdt her. Stuttgart er i dag Sydtysklands næststørste by og et populært rejsemål for turister.

Topseværdigheder

    Neue Schloss, Stuttgart

    • Slotspladsen/Schloßplatz: Schloßplatz er den store, centrale plads i Stuttgart, og byens store strøggade, Königstraße, krydser pladsens nordvestlige del. Der er mange seværdigheder på og omkring pladsen som fx Neue Schloß og Kunstgebäude.
    • Det Nye Slot/Neue Schloß: Hertug Carl Eugen lod Det Nye Slot/Neue Schloß opføre som et overdådigt barokkompleks med inspiration var franske Versailles. Grundstenen blev lagt i 1746, og det elegante slot stod færdigt i 1807. I dag er der adgang til slottet på rundvisninger.

    Königstrasse, Stuttgart

    • Königstraße: Gaden Königstraße er Stuttgarts 1,2 kilometer lange strøggade. Den strækker sig fra hovedbanegården i nordvest gennem hele bycentrum mod sydvest, og der er flere ting at se undervejs. Her ligger bl.a. Kunstmuseum Stuttgart og bygningen Königsbau.
    • Statsgalleriet/Staatsgalerie: Staatsgalerie er et kunstmuseum, der siden åbningen i 1843 er vokset betragteligt, og som i dag regnes for et af Tysklands førende af sin slags. Man kan se en stor malerisamling fra 1300-1800-tallene, og i sidebygningen Neue Staatsgalerie er der moderne kunst af bl.a. Picasso og Joan Miró.

    Alte Schloss, Stuttgart

    • Det Gamle Slot/Alte Schloß: Alte Schloß’ historie går tilbage til det første anlæg omkring år 950. I dag ligger Landesmuseum Württemberg i store dele af Alte Schloß, hvor man også kan nyde gårdmiljøet Arkadenhof fra midten af 1500-tallet.

    Mercedes Benz Museum, Stuttgart

    • Mercedes-Benz Museum: Om man er interesseret i biler eller ej, så er Mercedes-Benz Museum et besøg værd. Det er et imponerende museumsoplevelse, hvor det verdensberømte bilmærkes historie bliver fortalt på bedste vis, og man kan naturligvis se mange fantastiske biler.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Stuttgart her.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links