Freiburg rejseguide

Münsterplatz

Münsterplatz er Freiburgs centrale torv og historiske hjerte. Allerede i middelalderen udviklede pladsen sig til det vigtigste handelssted, da den lå direkte foran domkirken og dermed godt placeret for både religiøse og verdslige aktiviteter. Markeder, religiøse processioner og politiske begivenheder udspillede sig her, og pladsen bruges stadig til markeder, hvor man kan købe lokale varer.

Arkitektonisk er Münsterplatz præget af en blanding af bygninger fra forskellige perioder. Domkirken, der rejser sig på den ene side, dominerer pladsens rum med sit høje tårn, men omkring pladsen ligger også borgerhuse, gilders repræsentative bygninger og det iøjnefaldende Historisches Kaufhaus. Belægningen med brosten og de omkringliggende gotiske og renæssancefacader skaber en atmosfære, der vidner om århundreders byhistorie. Det gælder blot om at nyde stemningen og de seværdigheder, man kan gå til herfra.

Münsterplatz nærmest slynger sig omkring domkirken Freiburg Münster, og på pladsen kan man lægge mærke til Fischbrunnen, der er en historisk fontæne, som blev opført i 1483 af Hans von Basel som markedsbrønd til fisk. I 1616 blev den udsmykket med skulpturer af Bertram von Berg, men disse blev senere flyttet til Augustinermuseum. Den oprindelige fontæne blev fjernet i 1938, men i 1970 blev en nøjagtig kopi opført foran Kornhaus.

Kornhaus er en historisk bygning på Münsterplatz, som oprindeligt blev opført i det 16. århundrede som kornlager og markedsbygning. Bygningen er kendt for sin renæssanceinspirerede arkitektur med karakteristiske gesimser, symmetriske vinduesrækker og en markant tagkonstruktion, som afspejler datidens stil for denne type huse. Kornhaus har gennem tiden tjent som blandt andet lager og handelssted, og i dag er det indrettet som café.

Freiburg Münster

Freiburgs domkirke, Münster Unserer Lieben Frau, er byens mest ikoniske bygningsværk og et af de fineste eksempler på gotisk kirkearkitektur i Tyskland. Grundstenen blev lagt omkring 1200, og byggeriet strakte sig over mere end 300 år. Kirken begyndte i romansk stil, men udviklede sig hurtigt til en gotisk katedral med høje hvælvinger, spidsbuede vinduer og detaljerige facader. Det mest iøjnefaldende er det 116 meter høje tårn, der stod færdigt i 1330, og som af mange kunsthistorikere betegnes som et af de smukkeste gotiske kirketårne i verden.

Arkitekturen afspejler den gotiske stil i dens mest raffinerede form. Det slanke tårn rejser sig som en filigranstruktur, hvor stenspir og åbne masværk skaber en lethed, der trods materialets tyngde virker næsten gennemsigtig. Inde i kirken findes imponerende glasmalerier fra middelalderen, stenhuggerarbejder af stor detaljerigdom og et højalter skabt af Hans Baldung Grien, der var en af renæssancens store kunstnere. Domkirkens skib er præget af høje ribbehvælv og søjler, der leder blikket mod himlen i overensstemmelse med gotikkens ideal om at skabe en åndelig oplevelse.

Gennem århundrederne har domkirken været byens åndelige centrum, og den overlevede mirakuløst bombardementerne under 2. Verdenskrig, selv om store dele af byen omkring den blev ødelagt. I dag fungerer Freiburg Münster stadig som kirke, og den er naturligt nok også en betydelig turistattraktion, der tiltrækker besøgende fra hele verden. Den er et vartegn for Freiburg og en manifestation af gotikkens smukke byggestil.

Historisches Kaufhaus

Historisches Kaufhaus på Münsterplatz er en af Freiburgs mest markante renæssancebygninger. Huset blev opført mellem 1520 og 1530. Det fungerede oprindeligt som et handelshus, hvor byens magistrat regulerede og beskattede den internationale handel, der især omfattede vin, korn og klæde. Bygningen afspejler Freiburgs rolle som en velstående handelsby i senmiddelalderen og renæssancen, hvor forbindelserne til både Schweiz, Frankrig og det sydlige Tyskland skabte økonomisk velstand.

Arkitektonisk fremstår bygningen med en karakteristisk rød facade, rigt udsmykket med skulpturer og våbenskjolde. De overdækkede arkader i stueetagen blev brugt til handel og møder, mens de øvre etager rummede repræsentative sale. Særligt iøjnefaldende er de gyldne statuer af habsburgske kejsere på facaden, der understreger Freiburgs tætte bånd til Habsburg-monarkiet. I dag bruges det Historische Kaufhaus til officielle arrangementer, koncerter og udstillinger.

Rathausplatz

Rathausplatz er en af Freiburgs centrale pladser, og den er et vigtigt sted i den gamle by. Pladsen blev udformet i middelalderen som en del af byens administrative centrum og var gennem århundreder stedet, hvor borgerne samledes til politiske møder, retslige afgørelser og offentlige bekendtgørelser. Den tættere forbindelse til byrådet og rådhuset gjorde pladsen til en vigtig scene for den kommunale selvforvaltning, som var karakteristisk for mange frie rigsstæder i middelalderen.

Arkitektonisk er Rathausplatz præget af rådhusets bygninger, men også af kirke- og klosterkomplekset St. Martin, der giver pladsen et homogent middelalderligt præg. Brostensbelægning og fontænen Berthold-Schwarz-Brunnen bidrager til atmosfæren, og pladsens størrelse skaber et intimt byrum, der er et af de mest besøgte steder i Freiburgs gamle bydel.

Rathaus

Freiburgs rådhus består af to bygninger, Altes Rathaus og Neues Rathaus, som ligger side om side på Rathausplatz. Det gamle rådhus blev opført i 1500-tallet i renæssancestil og fungerede som byens administrative centrum i århundreder. I 1890erne blev komplekset udvidet med det nye rådhus, der blev opført i en historiserende stil, som skulle harmonere med den gamle bygning. Sammen afspejler de både byens lange tradition for selvstyre og udvikling.

Arkitektonisk er Altes Rathaus kendetegnet ved en hvid facade med udsmykkede karnapper, gavle og farverige malede detaljer. Indvendigt rummede det mødesale, kontorer og retslokaler, som understregede byrådets magt og funktion. Neues Rathaus, der blev opført i nyrenæssance, fremstår med mere monumentale proportioner, men er stadig præget af dekorative detaljer, der knytter det til byens historiske arkitektur. De to rådhuse skaber tilsammen et imponerende kompleks, der dominerer den vestlige side af Rathausplatz.

Kirche St. Martin

Kirche St. Martin blev grundlagt som et klosterkirke tilhørende franciskanerne i 1200-tallet, og den er en af Freiburgs ældste og mest betydningsfulde kirker. Efter reformationen blev kirken overdraget til de katolske menigheder og senere til jesuitterne, der satte deres præg på bygningen. I dag fungerer den som sognekirke i byens centrum.

Arkitekturen afspejler flere stilarter, da kirken gennem århundrederne er blevet ombygget og udvidet. Den oprindelige gotiske struktur er stadig synlig i grundplanen og de spidsbuede vinduer, men kirken blev i 1700-tallet let ombygget i barok stil med en markant portal og et tårn. Indvendigt findes barokke altre, fresker og udskæringer, som giver kirken et pragtfuldt udtryk, der står i kontrast til den enklere gotiske oprindelse.

Martinstor

Martinstor er en af de to bevarede middelalderporte i Freiburgs gamle bymur, og den udgør et af de mest karakteristiske symboler på byen. Oprindeligt blev den opført i begyndelsen af 1200-tallet som en del af den første befæstning, og den fungerede både som forsvarselement og som markant indgang til byen. Navnet knytter sig til Sankt Martin, der var byens skytshelgen. Med sin kraftige murkonstruktion, hvælvede portåbning og oprindelige vagtrum vidner Martinstor om byens tidlige rolle som handels- og fæstningsby.

I løbet af 16. og 17. århundrede blev tårnet forhøjet og forsynet med et spidst tag, der gjorde det mere synligt i byens skyline. Facaden blev udsmykket med relieffer, byvåben og senere også inskriptioner, der understregede byens historie og identitet. Tårnets arkitektur forener gotiske elementer i murværket med renæssanceprægede dekorationer, hvilket afspejler de mange ombygninger.

I dag er Martinstor et centralt mødested i Freiburgs gamle bydel. Den imponerende portbygning markerer overgangen mellem Kaiser-Joseph-Straße, der er byens vigtigste handelsgade, og den historiske Altstadt. Tårnet står som et synligt vidne om byens fortid og bruges ofte som referencepunkt i byens livlige centrum. Den kombinerer en funktion som turistattraktion, historisk monument og integreret del af det moderne byrum, hvor sporvogne, cyklister og fodgængere passerer igennem den samme port, som middelalderens borgere engang benyttede.

Schwabentor

Schwabentor, der sammen med Martinstor er de bevarede middelalderporte i Freiburg, blev opført omkring midten af 1200-tallet og fungerede som byport mod øst. Portens oprindelige form var mere kompakt end den nuværende, men i 16. århundrede blev den forhøjet og forsynet med en karakteristisk gavl og et spidst tag, som i dag gør den til et af Freiburgs mest genkendelige vartegn. Navnet henviser til vejen mod Schwaben, og porten havde derfor strategisk betydning som kontrolpunkt for handelsruter og rejsende.

Arkitektonisk er Schwabentor bemærkelsesværdig ved sin blanding af middelalderlig forsvarsfunktion og senere udsmykninger. På ydersiden findes et stort maleri fra 1672, der forestiller en legende om en rig købmand, der forsøgte at købe byen med guld, men blev narret af borgere, der fyldte hans sække med sand. Maleriet er et vigtigt symbol på borgernes selvbevidsthed og modstand mod ydre magt. Interiøret i tårnet er senere blevet ombygget, og i en periode husede det både boliger og små museer.

I dag fremstår Schwabentor som en historisk portal til Freiburgs gamle bydel, og den er omgivet af maleriske huse og små brostensbelagte gader. Den er et af de mest fotograferede steder i byen og en integreret del af byens centrum, hvor sporvognene passerer porten til og fra gaden Oberlinden.

Zum Roten Bären

Zum Roten Bären regnes som Tysklands ældste gæstgiveri og er nævnt i kilder helt tilbage til det 12. århundrede. Allerede dengang lå det på Oberlinden, der er en af byens centrale gader, hvor handlende og rejsende samledes. Gæstgiveriet fungerede som overnatningssted, værtshus og handelsplads og var tæt forbundet med Freiburgs udvikling som handelsby. At stedet har været i kontinuerlig drift i næsten 900 år gør det til en unik institution i både byens og Tysklands historie.

Bygningen har gennemgået adskillige ombygninger, men rummer stadig en middelalderlig kælder med hvælvede lofter, der giver et indtryk af den oprindelige arkitektur. Facaden i dag stammer hovedsageligt fra 18. og 19. århundrede med klassicistiske træk og karakteristiske vinduesrækker, der afspejler Freiburgs byfornyelse i denne periode. Interiøret forener historiske detaljer med moderne hotel- og restaurationsdrift og gør stedet til en blanding af levende tradition og nutidig komfort.

I dag fungerer Zum Roten Bären som hotel og restaurant og tiltrækker både turister og lokale, der vil opleve atmosfæren af århundreders gæstgiveri. Det er en oplevelse, og fra hotellet går man direkte ud i Freiburgs gamle bydel.

Augustiner Museum

Augustiner Museum har til huse i Freiburgs tidligere augustinerkloster, som blev grundlagt i det 13. århundrede. Efter reformationen blev klosteret på Augustinerplatz opløst, og bygningen fik forskellige funktioner, indtil den i det 20. århundrede blev omdannet til museum. Det rummer i dag en af de vigtigste kunstsamlinger i Sydvesttyskland, hvor man især kan se middelalderkunst, skulpturer og religiøse genstande fra Freiburg Münster og andre kirker i regionen.

Bygningen blev renoveret i 1900-tallet af arkitekten Hannes Mayer, der var en af Bauhaus-bevægelsens pionerer. Det er senere blevet ombygget i det 21. århundrede, hvor man skabte lyse, åbne rum med store glaspartier, der sætter fokus på museets monumentale skulpturer og malerier. Arkitekturen kombinerer klosterets gotiske strukturer med moderne museumsindretning, hvilket giver gode og interessante rammer for de fine udstillinger.

Augustiner Museum er blandt andet kendt for sine imponerende skulpturer af Matthias Grünewald, Hans Baldung Grien og værker af gotiske billedhuggere, der prydede Freiburg Münster. Samtidig afholder museet skiftende udstillinger, der forbinder den historiske samling med moderne perspektiver. Derved er der altid noget nyt at opleve ved et besøg.

Archäologisches Museum Colombischlössle

Archäologisches Museum Colombischlössle ligger i en nygotisk villa fra det 19. århundrede, kendt som Colombischlössle. Villaen blev opført i 1860erne for grevinde Maria Antonia Gertrudis von Zea Bermudez y Colombi, der var en spansk adelsdame, og dens arkitektur var inspireret af middelalderlige borge med tårne, karnapper og dekorative murværk. Den romantiske stil gør bygningen til en attraktion i sig selv.

Museet blev grundlagt i 1983 og rummer rige samlinger af arkæologiske fund fra regionen, der dækker perioden fra stenalderen til middelalderen. Her kan man opleve smykker, våben, keramik og redskaber, der giver et indblik i, hvordan mennesker har levet i området gennem årtusinder. Særligt bemærkelsesværdigt er fund fra keltiske bosættelser og romerske villaer i Schwarzwald-området.

Placeringen i Colombischlössle skaber en unik atmosfære, hvor bygningens historiske karakter danner ramme om de arkæologiske samlinger. Museet er ikke stort, men det giver en koncentreret og detaljerig oplevelse, som er særlig egnet til besøgende med interesse for regionens lange historie. Huset ligger desuden smukt omgivet af den grønne Colombipark.

Stadtgarten

Stadtgarten i Freiburg blev anlagt i det 19. århundrede som en offentlig park, der skulle give borgerne et rekreativt område tæt på byens centrum. Den opstod i forlængelse af tidens byudvikling, hvor grønne områder blev en vigtig del af den moderne storbys planlægning. Parken blev udstyret med stier, blomsterbede, skulpturer og små søer, der tilsammen skabte en harmonisk helhed.

Arkitektonisk og landskabeligt er Stadtgarten præget af 1800-tallets idéer om landskabelige haver med slyngede stier, skyggefulde trægrupper og åbne plæner. Den rummer også flere pavilloner, hvorfra man kan nyde udsigten til de grønne anlæg, og fontæner og små monumenter understreger parkens rolle som et sted for både æstetisk oplevelse og socialt samvær.

I dag fungerer Stadtgarten som en populær rekreativ oase, hvor både lokale og turister nyder afslapning og forskellige arrangementer. Parken er også udgangspunkt for Schloßbergbahn, som fører besøgende op på byens vartegn, Schloßberg. Stadtgarten forbinder dermed byens historiske centrum med de omkringliggende naturoplevelser.

Schloßbergbahn

Schloßbergbahn er en bane, der blev indviet i 2008 som erstatning for tidligere transportmuligheder til Freiburgs vartegn, Schloßberg. Den moderne kabelbane forbinder Stadtgarten i byens centrum med et udsigtspunkt på bjerget og gør det nemt for besøgende at nå op i højden. Banen er 262 meter lang og overvinder en højdeforskel på 73 meter, hvilket gør turen både hurtig og spektakulær.

Banens arkitektur og teknologi er præget af moderne design med store glaspartier i vognene, der giver panoramaudsigt under hele turen. Stationerne er indpasset diskret i omgivelserne, så de harmonerer med både byparken og det skovklædte bjerg, som Schloßberg udgør. Schloßbergbahn har gjort Schloßberg endnu mere tilgængelig end tidligere, og den bruges dagligt af både lokale og turister og er blevet et vigtigt led i byens turistinfrastruktur. Turen med banen er i sig selv en attraktion.

Schloßberg

Schloßberg er Freiburgs grønne vartegn og rejser sig direkte øst for byens centrum. Bjerget har spillet en afgørende rolle i byens historie, da det i middelalderen blev befæstet med borge og mure, som beskyttede byen mod angreb. Allerede i 11. århundrede lå der en borg på toppen, og senere blev området forstærket af Zähringer-fyrsterne, der grundlagde Freiburg. I 17. og 18. århundrede blev Schloßberg yderligere befæstet af franske tropper under Vaubans ledelse, men mange af anlæggene blev senere nedlagt.

Arkæologiske rester af borgmure, bastioner og forsvarsværker kan stadig ses på bjerget, hvilket gør det til et slags frilandsmuseum for byens militære historie. Samtidig er Schloßberg præget af skovstier, udsigtspunkter og små restauranter, som blev anlagt og bygget i 1800-tallet, da stedet blev populært som rekreativt område. Det ikoniske udsigtstårn, Schlossbergturm, blev opført i 2002, og en tur i toppen giver en imponerende panoramaudsigt over Freiburg, Rhindalen og Schwarzwald.

I dag fungerer Schloßberg som et vigtigt fritidsområde, hvor byens beboere og turister vandrer, løber eller nyder udsigten i ro og mag. Man kan sagtens gå rundt i området og også gå til fx Schlossbergturm fra Freiburgs gamle bydel, men man kan også vælge at tage Schloßbergbahn med afgang fra Stadtgarten.

Bächle

Bächle er navnet på Freiburgs berømte små vandrender, der løber gennem brostensbelagte gader og stræder i hele den gamle bymidte. De blev anlagt allerede i middelalderen, formentlig i 1200-tallet, og fungerede oprindeligt som en del af byens vandforsyning og brandbeskyttelse. Ved at lede vand fra Dreisam-floden ind gennem et system af kanaler kunne man sikre, at beboerne altid havde frisk vand tæt på husene. Systemet blev senere udbygget og standardiseret, så Bächle både havde praktiske og æstetiske funktioner, og de er i dag et af Freiburgs mest markante og særegne vartegn.

Arkitektonisk blev Bächle konstrueret som smalle, åbne render, der ofte blev dækket med sten eller træbroer, hvor gader krydses. Bredden varierer typisk fra 15 til 30 centimeter, og de kan være mellem 10 og 50 centimeter dybe. Vandet løber konstant og giver en kølig, rislende lyd, der præger atmosfæren i Altstadt. Oprindeligt blev renderne blot hugget direkte i jorden og forstærket med sten, men gennem århundrederne er de blevet udbygget med præcise stenvægge og reguleringssystemer, så vandstrømmen kan styres.

I dag er Bächle et levende minde om byens middelalderlige infrastruktur og samtidig en integreret del af byens identitet. En populær lokal legende siger, at den, der ved et uheld træder ned i en Bächle, vil ende med at gifte sig med en Freiburger. Bächlerne er både en praktisk del af byens dræn- og kølesystem og en turistattraktion, der gør Freiburgs byrum helt unikt. De små render er fredede, og der findes endda et særligt Bächle-museum, hvor man kan lære mere om deres historie og vedligeholdelse.

Man kan nyde synes og oplevelsen af Freiburgs Bächle en del steder. Nogle af eksemplerne er i gaderne Oberlinden, Konviktstraße, Schusterstraße og Kaiser-Joseph-Straße, mens de også er omkring fx Münsterplatz. Netværket er på i alt 15,9 kilometer, hvoraf 6,4 kilometer ligger under gadeplan.

Siegesdenkmal

Siegesdenkmal i Freiburg er et markant monument, der blev rejst i 1876 til minde om de tyske sejre i den fransk-preussiske krig 1870–71. Monumentet blev opført under kejserrigets storhedstid som et udtryk for national stolthed og tilhørsforholdet til det nyforenede Tyskland. Dets placering ved indgangen til Kaiserstraße understregede monumentets rolle som en markering af byens loyalitet over for det tyske kejserrige.

Monumentet består af en høj søjle i rød sandsten, der krones af en bronzeskulptur af en sejrsengel med krans og sværd. Søjlen hviler på en massiv sokkel, hvor relieffer og inskriptioner fortæller om krigens forløb og de deltagende regimenter. Arkitekturen kombinerer elementer fra klassicismen og nybarokken og blev udformet, så monumentet både udtrykte militær sejr og mytisk ophøjelse. De omgivende områder blev udformet som en plads, hvor man kunne samles til parader og ceremonier.

I dag er Siegesdenkmal et historisk monument med en nationalpatriotisk symbolik fra 1800-tallet. Det er i dag omgivet af den moderne by og en trafikåre, og monumentet blev flyttet til den nuværende placering i 2017 i forbindelse med ombygningen af byens centrum og trafikken herigennem. Det står dog stadig som en påmindelse om 1800-tallets politiske og militære historie.

Universität Freiburg

Universitetet i Freiburg, officielt Albert-Ludwigs-Universität Freiburg, blev grundlagt i 1457 af ærkehertug Albrecht VI af Østrig som et af de tidligste universiteter i det tysksprogede område. Oprettelsen skete i en tid, hvor Freiburg lå som østrigsk forbundsland, og universitetet blev grundlagt efter mønster af de store middelalderuniversiteter i Wien og Heidelberg. Fra begyndelsen havde det fakulteter for teologi, jura, medicin og filosofi, og institutionen udviklede sig hurtigt til et af de vigtigste videnskabelige centre i Sydtyskland.

Arkitektonisk er universitetet ikke samlet i én bygning, men består af en række markante komplekser spredt ud over byen. Det ældste centrum ligger omkring Kollegiengebäude I fra slutningen af 1800-tallet, der er en repræsentativ bygning i historistisk stil med sandstensfacader, store trapper og sale udsmykket i nyrenæssance. Senere udvidelser inkluderer Kollegiengebäude II fra begyndelsen af det 20. århundrede, der kombinerer klassicistiske træk med en funktionel indretning. Universitetets bibliotek, Universitätsbibliothek Freiburg, har gennemgået flere ombygninger og blev i 2015 genåbnet som en futuristisk glasbygning, der står i skarp kontrast til den historiske Altstadt.

I dag er universitetet et af Tysklands mest anerkendte og internationale forskningsuniversiteter med omkring 25.000 studerende. Det er særligt kendt for sine stærke fag inden for medicin, biologi, jura og humaniora samt for sit engagement i tværfaglig forskning. Samtidig er universitetet tæt integreret i Freiburgs byliv, idet mange af bygningerne ligger midt i den historiske bykerne.

Universitätsbibliothek Freiburg

Universitätsbibliothek Freiburg er en af de største videnskabelige biblioteker i Baden-Württemberg og har rødder tilbage til universitetets grundlæggelse i 1457. Fra begyndelsen rummede biblioteket hovedsageligt teologiske og juridiske værker, men samlingerne voksede i takt med universitetets udvikling og udvidelse af fagområder. I det 19. og 20. århundrede blev biblioteket et centralt forskningsredskab med flere hundrede tusind bind, og det spiller i dag en afgørende rolle for studerende og forskere både i Freiburg og internationalt.

Arkitektonisk er biblioteket især kendt for sin seneste ombygning, der stod færdig i 2015. Bygningen blev tegnet af Degelo Architekten fra Basel og fremstår som et spektakulært, futuristisk kompleks i glas og stål. Den mørke, reflekterende glasfacade indfanger både byens lys og omgivelser, så bygningen skifter udtryk afhængigt af tid på dagen og vejret. Den står i stærk kontrast til den historiske Altstadt og især til Kollegiengebäude I og II overfor biblioteket.

Universitätskirche Freiburg

Universitätskirche Freiburg blev oprindelig opført som klosterkirke for jesuitterne i det 17. århundrede. Det var en tid, hvor Freiburg var et vigtigt centrum for modreformationen i Sydtyskland. Byggeriet begyndte i 1683 og blev afsluttet i 1701, og kirken blev dermed en af de første barokkirker i byen. Efter opløsningen af Jesuiterordenen i slutningen af 1700-tallet blev kirken overdraget til byens universitet, som brugte den både til gudstjenester og akademiske ceremonier. Siden da har den fungeret som universitetets kirke.

Arkitektonisk repræsenterer Universitätskirche Freiburg en tidlig barokstil med en klar, rektangulær grundplan, høje rundbuede vinduer og et lyst, harmonisk indre. Facaden mod byen er forholdsvis enkel med pilastre og klassiske proportioner, men indvendigt finder man overdådige stukdekorationer, sidealtre og et smukt hovedalter, der er præget af barokkens sans for dramatik og symbolik. Loftsmalerierne og de mange religiøse skulpturer understreger kirkens oprindelige funktion som jesuitisk prædike- og undervisningskirke, hvor kunsten skulle formidle troens budskaber til menigheden.

Konzerthaus Freiburg

Konzerthaus Freiburg blev indviet i 1996 og er siden blevet et af de vigtigste kultur- og kongrescentre i det sydlige Baden. Beslutningen om at opføre et moderne koncerthus blev truffet i 1980erne, da byen ønskede at skabe en ny ramme for musik, konferencer og internationale arrangementer. Byggeriet blev realiseret af arkitektfirmaet Bödeker, Boyer, Wagenfeld & Partner og er i dag kendt for sin kombination af akustisk perfektion og arkitektonisk funktionalitet.

Arkitektonisk er Konzerthaus Freiburg præget af et moderne, geometrisk formsprog med glasfacader, lyse granitoverflader og åbne foyerområder, der giver et indtryk af transparens og lethed. Bygningen rummer flere sale, hvoraf den største, Rolf-Böhme-Saal, har plads til omkring 1.700 tilskuere og er kendt for sin fremragende akustik. Derudover findes mindre sale og fleksible konferenceområder, hvilket gør huset velegnet både til klassiske koncerter, teaterforestillinger, jazz, konferencer og messer.

Konzerthaus Freiburg er hjemsted for Philharmonisches Orchester Freiburg, men huser også gæstespil af internationale orkestre, solister og ensembler. Udover musikken er huset centrum for forskellige kulturbegivenheder, hvilket gør det til en multifunktionel platform for denne del af byens liv.