Frankfurt rejseguide

Den tidlige historie

Frankfurt kendes beboet fra romertiden, hvor vejen mellem Moguntisacum og Nida skar gennem Main-dalen. Byen opstod i den nuværende gamle bydel, hvor en bakke mellem Mains flodarme gav naturlig beskyttelse mod eventuelle fjender.

Romerne menes at have bosat sig på bakken i århundredet f.Kr., og der er siden da fundet flere spor af deres tilstedeværelse. Fra de første århundreder er der rester af romerske bade, som givetvis lå i forbindelse med forsvarsværker. Den militære styrkeposition blev ændret i 200-tallet til blandt andet en villa med flere landbrug.

Den romerske historie i Frankfurt sluttede i årene 259-260, da Romerrigets grænse i området blev flyttet til Rhinens vestlige bred.

Frankernes by

I århundrederne efter romernes tilbagetog kender man ikke så meget til Frankfurts historie, der igen kendes fra år 793. Her blev byen nævnt på skrift, hvilket gentog sig året efter.

794 var også året, hvor kejser Karl den Store gjorde Frankfurt til en af sine residensbyer. Kejseren kaldte byen Franconovurd, som betød frankernes fort, og den blev straks centrum for et kirkeligt møde mellem blandt biskopper fra hele Frankerriget, Italien, Aquitania og England. Pave Adrian I var også repræsenteret på mødet.

Efter Karl den Stores tid kom Ludwig på tronen, og han valgte Frankfurt som sin residensby. Ludwig udbyggede Frankfurt med et større palads fra 828, og han udbyggede byens fæstningsanlæg, så den i 838 var omgivet af forsvarsværker.

I 843 blev Frankfurt officielt hovedstad i Østfranken, hvilket naturligt nok gav ny aktivitet og vækst. Konger og kejsere var tit i byen, der også var midtpunkt for mange vigtige møder. Frankernes kejser havde ikke længere fast residens, men Frankfurt fastholdt sin kejserlige vigtighed.

De tyske konger

Efter en tid med en nedgang i byens vigtighed, blev Frankfurt igen centrum for væsentlige begivenheder i 1100-tallet. I en lokal kirke igangsatte Bernhard af Clairvaux en del af Det Andet Korstog, og han tilkaldte kong Konrad III af Hohenstaufen. Det skete i 1147, hvor Konrad inden rejsen udnævnte sin tiårige søn som arvtager. Sønnen døde dog før faderen, og derved skulle der findes en ny konge.

Man valgte Frederick Barbarossa som ny konge i 1152, og derefter blev Frankfurt hjemby for ceremonier for kroninger af tyske regenter; det var Frederick Barbarossa, der indførte denne tradition ved sin egen kroning i byen.

Gennem 1100-tallet udviklede Frankfurt sig betydeligt. Byen havde siden den romerske tid været et knudepunkt for handel, og Frankfurts varemesser og markeder var blevet så kendte og vigtige, at der kom handlende fra store dele af Europa til dem.

Frankfurt var en fri by under Hohenstaufen-kejserne, og dens betydelige økonomiske vækst medførte nye rettigheder for borgerne. Borgernes valgte fx deres egne borgmestre og embedsmænd og havde derved stor indflydelse på administrationen af Frankfurt.

1200-1400-tallene

Frankfurt udviklede sig fortsat hastigt efter 1100-tallet, og den var blevet en af de vigtigste tyske byer, hvilket ikke mindst skyldtes en omfattende handel. Frederick II garanterede i 1240 gennemrejsendes sikkerhed i Frankfurt, og det gav yderligere vækst til de store messer og den almindelige handel. Frankfurt var i denne tid det økonomiske lokomotiv i det tyske område.

I 1356 blev Frankfurt efter en tid igen stedet for kroninger af tyske konger. Dog etablerede byen sin egen bystat 16 år senere, og det var Freie Reichstadt Frankfurt. Dannelsen af bystaten kunne lade sig gøre, efter at Frankfurt havde købt sig fri af Karl IV. På den måde kom der til at herske en høj grad af autonomi, selv om byen formelt stadig var underlagt kejseren selv.

Bystyret købte i 1405 de to bygninger, der den dag i dag stadig virker som Frankfurts rådhus. I samme århundrede blev byens jødiske kvarter anlagt, og også den øverste kejserlige domstol blev grundlagt i byen i denne tid. Frankfurt var ikke blot en handelsby, men også hjemsted for væsentlige institutioner og traditioner.

Reformation, bøger og svenskere

I begyndelsen af 1500-tallet blev Reformationen gradvist indført. Den blev dog først officiel i Frankfurt i 1533, hvor offentlig udøvelse af den katolske tro samtidigt blev forbudt i en 15-årig periode.

I 1585 blev Frankfurts finansielle børs oprettet, og derved kom byen for første gang selv til at bestemme over valuta og finansielle midler. Frankfurts rigdom oversteg på dette tidspunkt langt de fleste andre tyske byers, og både handel, kunst og industri blomstrede.

Bogtrykkerkunsten var blevet etableret i nærliggende Mainz, og det smittede af på Frankfurt, hvor viden og uddannelse blev prioriteret. Den vigtigste bogmesse i Tyskland blev desuden holdt i Frankfurt gennem flere århundreder.

Gennem tiden er Frankfurt gentagne gange blevet besat. I årene 1631-1635 kom svenske tropper til området i forbindelse med 30-årskrigen, hvor Frankfurt ellers opretholdt neutralitet. Den svenske kong Gustav Adolf forlangte husly og forsyninger til de svenske tropper, og byen stod gennem tiden med diplomati.

1700-tallet og Napoleon

Frankfurt blev 1742-1745 kejserlig residensby i Det Tysk-Romerske Rige, da Karl VII flyttede sit hof hertil. Få år senere, i 1749, blev en af byens store sønner født; Johann Wolfgang von Goethe, hvis værker senere er blevet verdenskendte.

Byen var i stadig udvikling, men det var dog også en tid med flere franske besættelser. Under Syvårskrigen var det Frankrig, der i årene 1759-1763 erobrede byen, og blot få årtier senere kom franske styrker tilbage under Napoleonskrigene.

I 1792 fandt den sidste kejserkroning sted i Frankfurt. Det var Franz IIs indsættelsesceremoni, der blev gennemført i byen, som på daværende tidspunkt husede 35.000 indbyggere. Samme år blev Frankfurt besat af franske tropper fra oktober til december.

Få år senere kunne byen geografisk udvikle sig yderligere, idet gamle forsvarsværker blev sløjfet og omlagt til parker i 1804, men tiden som fristad varede ikke længe herefter. I 1806 faldt Det Tysk-Romerske Rige, og Frankfurt blev igen besat af Frankrig, som afsluttede byens status med at give den til Karl Theodor Anton Maria von Dalberg, der regerede den til 1810, hvor Frankfurt blev gjort til storhertugdømme.

Efter Napoleons fald blev det tyske område delt i flere end 30 bystater og mindre landområder. Frankfurt blev i 1816 sæde for den tyske rigsdag under Det Tyske Forbund, mens byen selv havde fået bekræftet sin status som fri by på Wienerkongressen.

Revolution og Det Tyske Rige

1848 blev skelsættende for Frankfurt og for de tyske stater. Dette år mødtes en række folk i Frankfurts Paulskirche den 18. maj. Det var det første frie parlamentariske møde i Tyskland, og det skulle blive starten på den senere tyske demokratiseringsproces.

Frankfurt var centrum for det politiske liv for de mange tyske stater, men der var også oprør blandt byens indbyggere. Gennem 1848 blev de spirende revolutioner slået ned flere gange, og det var ikke mindst i kvarteret Sachsenhausen, det ulmede.

1800-tallet var også andet end politik. Økonomisk blev byen udviklet gennem industri, handel og transport. Den første jernbane åbnede i 1839, og mange nye projekter så dagens lys. Fx blev jernbanerne udbygget, en zoologisk have etableret, og Frankfurter Zeitung starter de følgende årtier, hvor Frankfurt voksede til en befolkning på 71.000 i 1861.

I 1863 startede en række politiske møder for tættere tysk enhed i Frankfurt. Det kom til reformer, der muliggjorde en tilnærmelse til hinanden blandt de tyske stater, men idet Preussen ikke støttede reformerne, faldt projektet. I 1866 udbrød i stedet den preussisk-østrigske krig, hvor staterne kæmpede om magten i Det Tyske Forbund. Preussen vandt over Østrig og besatte Frankfurt, som blev gjort til en del af provinsen Hessen-Nassau, der fungerede som provins til 1918.
1900-tallet og 2. Verdenskrig

I de første årtier af 1900-tallet blev der etableret flere institutioner i Frankfurt som fx Museum der Weltkulturen i 1904 og byens universitet ti år senere. Samme år som universitetets grundlæggelse udbrød 1. Verdenskrig, som gjorde en ende på det tyske kejserrige. Tyskland blev en republik efter krigen, og Frankfurt var naturligt nok en del af den.

I tid boede der flere end 400.000 mennesker i Frankfurt, der fortsat udviklede sig. Store anlæg som den nye Frankfurt Lufthavn og industrigiganten IG Farbens hovedsæde blev etableret i henholdsvis 1926 og 1931.

Ved den nazistiske magtovertagelse i landet i 1933 skete der straks ændringer i Frankfurt. Byens jødiske borgmester blev udskiftet med NSDAP-medlemmet Friedrich Krebs, der sad i embedet til 1945. Fem år senere blev de fleste af Frankfurts synagoger ødelagt under Krystalnatten, og efterhånden nærmere 2. Verdenskrig sig.

Under 2. Verdenskrig var Frankfurt udsat for svære kampe og utallige luftbombardementer, der lagde 80% af byen i ruiner. Områdets vigtigste handel og industri var blevet udslettet, og en kolossal genopbygning skulle i gang efter krigens afslutning i 1945.

Nyt økonomisk lokomotiv

Det nye Tyskland blev i 1940erne til to stater; Vesttyskland og Østtyskland. Den tidligere frie by Frankfurt blev en del af staten Hessen, hvis hovedstad var Wiesbaden. I stedet var Frankfurt kandidat til at blive vesttysk hovedstad, men efter tætte afstemninger fik Bonn dog denne status.

I årene herefter blev Frankfurt et af symbolerne på det tyske Wirtschaftswunder, der var betegnelsen for den eksplosive økonomiske udvikling. Moderne kvarterer og finansielle institutioner skød op i den by, hvis skyline med de mange skyskrabere i glas og stål blev enestående i Europa gennem sidste halvdel af 1900-tallet.

Samtidigt gennemførtes en rekonstruktion af Frankfurts gamle bydel omkring Römerberg, hvor man i dag kan opleve atmosfæren fra tidligere århundreder. Man valgte at gemme gadenettet fra før 2. Verdenskrig for at bygge videre på det gamle og traditionsrige Frankfurt. Sammen med Hamburg og München blev Frankfurt førende i Vesttyskland, og byens lufthavn voksede til en af verdens største.

I dag er Frankfurt en af kontinentets mest internationale byer, og den er finanscentrum for ikke bare Tyskland, men for transaktioner i store dele af verden.