Frankfurt rejseguide

Overblik over Frankfurt

Byen Frankfurt er et fascinerende møde mellem nyt og gammelt. Den har altid været en af Tysklands rigeste byer og har på mange måder været et lokomotiv for den tyske udvikling gennem århundreder.

 

Byen er med sin lufthavn og sin handel knudepunkt for hele Europa og store dele af verden, og den internationale stemning i den moderne by med de mange fine museer og kulturelle tilbud gør et besøg her spændende og med mange forskellige muligheder for aktiviteter.

 

Afstandene i byen er ikke lange. Det ene minut kan man gå mellem de gamle og idylliske bindingsværkshuse i den gamle bydel i Sachsenhausen, og det næste øjeblik er man omgivet af en lang række moderne skyskrabere i det moderne bankkvarter.

 

Om rejseguiden til Frankfurt
  • Antal ture: 4 ture i byen + ture i omegnen
  • Sider: 42
  • Udgivet: 2019
  • Forfatter: Stig Albeck
  • Forlag: Vamados.com
  • Sprog: Dansk
  • ISBN: 978-87-93491-52-6

 

Om rejseguiden

Rejseguiden til Frankfurt giver dig overblik over seværdigheder og oplevelser i den tyske by. Læs om topseværdigheder og andre seværdigheder, og køb en rejseguide med turforslag og beskrivelser af alle byens vigtigste kirker, monumenter, palæer, museer m.v.

 

Frankfurt venter på dig, og på vamados.dk kan du også finde billige flybilletter og gode deals på hoteller til rejsen. Du vælger bare din rejsedatoer, og så får du forslag til fly og overnatning i og omkring byen.

 

Læs mere om Frankfurt og Tyskland

 

Køb rejseguiden

Klik på knappen “Put i varekurv” for at købe rejseguiden. Herefter kommer du til betalingen, hvor du indtaster købs- og betalingsinformation. Efter gennemført betaling af guiden får du straks en kvittering med et link til download af dit køb. Du kan således downloade guiden med det samme eller bruge downloadlinket i e-mailen senere.

 

Brug rejseguiden

Når du køber rejseguiden til Frankfurt, får du bogen online, så du kan have den med på mobilen, din tablet eller computer – og du kan selvfølgelig også vælge af printe den. Brug kortene og turforslagene, og så får du en god og indholdsrig rejse.

Læs om byen

Byen Frankfurt er et fascinerende møde mellem nyt og gammelt. Den har altid været en af Tysklands rigeste byer og har på mange måder været et lokomotiv for den tyske udvikling gennem århundreder.

Frankfurt er med sin lufthavn og sin handel knudepunkt for hele Europa og store dele af verden, og den internationale stemning i den moderne by med de mange fine museer og kulturelle tilbud gør et besøg her spændende og med mange forskellige muligheder for aktiviteter.

Afstandene i Frankfurt er ikke lange. Det ene minut kan man gå mellem de gamle og idylliske bindingsværkshuse i den gamle bydel i Sachsenhausen, og det næste øjeblik er man omgivet af en lang række moderne skyskrabere i det moderne bankkvarter.

Römerberg er et godt sted at starte på spadsereture i Frankfurt. Her ligger byens gamle og seværdige rådhus, og kirker og museer med Kaiserdom og Städel som spydspidser ligger lige i omegnen.

Regionen omkring Frankfurt er særdeles smuk med mange turmuligheder. Kurbyen Wiesbaden og Gutenbergs hjemby Mainz ligger ikke langt væk, og køreturen i Rhinens floddal mellem Rüdesheim og Koblenz forbi klippefremspringet Lorelei er uforglemmelig smuk.

Andre seværdigheder

    • Den Gamle Nikolajkirke/Alte Nikolaikirche: Alte Nikolaikirche er en kirke, der ligger centralt på Römerberg i centrum af Frankfurt. Kirken menes opført som et mindre kapel allerede i 1000-tallet og er en af Frankfurts seværdige kirker.
    • Frankfurt Historiske Museum/Historisches Museum Frankfurt: Dette er Frankfurts byhistoriske museum, og samlingerne og udstillingerne giver et godt indtryk af byens historie og udvikling gennem tiden.
    • Leinwandhaus: Det bemærkelsesværdige Leinwandhaus er et sengotisk hus, som blev opført i årene 1396-1399. Husets funktion var fortoldning af al den linned, der blev handlet på Frankfurts messer.
    • Museet for Moderne Kunst/Museum für Moderne Kunst: På dette museum kan man se en spændende udstilling med mange moderne kunstværker af bl.a. Andy Warhol, Roy Lichtenstein og George Segal.
    • Karmeliterklosteret & Arkæologisk Museum/Karmeliterkloster & Archäologisches Museum: Dette kloster blev grundlagt i 1243, og det fungerede som sådan indtil 1803. I dag kan man se kirken, klostret og stedets arkæologiske museum.
    • Hovedvagten/Hauptwache: Hauptwache var Frankfurts hovedvagtbygning. Den blev opført i 1671 og ombygget 1729-1730 til det nuværende barokke udseende. Den fine bygningen blev indrettet som café i begyndelsen af 1900-tallet.
    • Zeil: Dette er en af Frankfurts og hele Tysklands mest kendte indkøbsgader. Siden slutningen af 1800-tallet blev der bygget stort og flot på Zeil, og en del af gaden er i dag udlagt som gågade.
    • Eschenheimer Tårn/Eschenheimer Turm: Dette spirprydede tårn blev opført i fæstningsstil i årene 1400-1428. Det 47 meter høje tårn var en del af en byport, og det står i dag som et af Frankfurts vartegn.
    • Den Gamle Opera/Alte Oper: Alte Oper er Frankfurts smukke operabygning fra 1880. Operaen blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men genopbygget i det ydre efter krigen. De to sale blev dog nyindrettet ved genopbygningen.
    • Det Jødiske Museum/Jüdisches Museum: Museet Jüdisches Museum skildrer Frankfurts jødiske befolknings liv og historie i perioden fra 1100- til 1900-tallet. Her er der bl.a. effekter fra familierne Rothschild og Frank, der kendes fra Anne Frank.
    • Bankkvarteret/Bankenviertel: Kvarteret Bankenviertel er kernen i det moderne kontorlandskab i Frankfurt med de mange karakteristiske skyskrabere i glas og stål. En gåtur mellem skyskraberne giver et godt kig til de høje bygninger.
    • Commerzbank-Tower: Commerzbank-Tower er et højhus, der blev opført 1994-1997 som den tyske bank Commerzbanks hovedsæde. Det var arkitekten Norman Foster, der designede det, der var Europas højeste kontorhus.
    • Main Tower: Main Tower er et 240 meter højt kontorhus, der blev åbnet i år 2000. Det skete som den første moderne bygning med et observationsdæk i højderne. Fra 200 meters højde er der en imponerende udsigt.
    • Naturmuseum Senckenberg: Dette store naturhistoriske museum har en meget spændende samling og er efter Berlins det største i Tyskland. Museet er bl.a. kendt for dets store samling udstillede dinosaurusskeletter.
    • Palmehaven/Palmengarten: Palmengarten er botanisk have i Frankfurt. Anlægget blev etableret for private midler og åbnet i 1871. Man kan gå en dejlig tur her og bl.a. nyde smukke planter i havens væksthuse.

Historisk overblik

    Læs om byens historie

    Den tidlige historie
    Frankfurt kendes beboet fra romertiden, hvor vejen mellem Moguntisacum og Nida skar gennem Main-dalen. Byen opstod i den nuværende gamle bydel, hvor en bakke mellem Mains flodarme gav naturlig beskyttelse mod eventuelle fjender.

    Romerne menes at have bosat sig på bakken i århundredet f.Kr., og der er siden da fundet flere spor af deres tilstedeværelse. Fra de første århundreder er der rester af romerske bade, som givetvis lå i forbindelse med forsvarsværker. Den militære styrkeposition blev ændret i 200-tallet til blandt andet en villa med flere landbrug.

    Den romerske historie i Frankfurt sluttede i årene 259-260, da Romerrigets grænse i området blev flyttet til Rhinens vestlige bred.

    Frankernes by
    I århundrederne efter romernes tilbagetog kender man ikke så meget til Frankfurts historie, der igen kendes fra år 793. Her blev byen nævnt på skrift, hvilket gentog sig året efter.

    794 var også året, hvor kejser Karl den Store gjorde Frankfurt til en af sine residensbyer. Kejseren kaldte byen Franconovurd, som betød frankernes fort, og den blev straks centrum for et kirkeligt møde mellem blandt biskopper fra hele Frankerriget, Italien, Aquitania og England. Pave Adrian I var også repræsenteret på mødet.

    Efter Karl den Stores tid kom Ludwig på tronen, og han valgte Frankfurt som sin residensby. Ludwig udbyggede Frankfurt med et større palads fra 828, og han udbyggede byens fæstningsanlæg, så den i 838 var omgivet af forsvarsværker.

    I 843 blev Frankfurt officielt hovedstad i Østfranken, hvilket naturligt nok gav ny aktivitet og vækst. Konger og kejsere var tit i byen, der også var midtpunkt for mange vigtige møder. Frankernes kejser havde ikke længere fast residens, men Frankfurt fastholdt sin kejserlige vigtighed.

    De tyske konger
    Efter en tid med en nedgang i byens vigtighed, blev Frankfurt igen centrum for væsentlige begivenheder i 1100-tallet. I en lokal kirke igangsatte Bernhard af Clairvaux en del af Det Andet Korstog, og han tilkaldte kong Konrad III af Hohenstaufen. Det skete i 1147, hvor Konrad inden rejsen udnævnte sin tiårige søn som arvtager. Sønnen døde dog før faderen, og derved skulle der findes en ny konge.

    Man valgte Frederick Barbarossa som ny konge i 1152, og derefter blev Frankfurt hjemby for ceremonier for kroninger af tyske regenter; det var Frederick Barbarossa, der indførte denne tradition ved sin egen kroning i byen.

    Gennem 1100-tallet udviklede Frankfurt sig betydeligt. Byen havde siden den romerske tid været et knudepunkt for handel, og Frankfurts varemesser og markeder var blevet så kendte og vigtige, at der kom handlende fra store dele af Europa til dem.

    Frankfurt var en fri by under Hohenstaufen-kejserne, og dens betydelige økonomiske vækst medførte nye rettigheder for borgerne. Borgernes valgte fx deres egne borgmestre og embedsmænd og havde derved stor indflydelse på administrationen af Frankfurt.

    1200-1400-tallene
    Frankfurt udviklede sig fortsat hastigt efter 1100-tallet, og den var blevet en af de vigtigste tyske byer, hvilket ikke mindst skyldtes en omfattende handel. Frederick II garanterede i 1240 gennemrejsendes sikkerhed i Frankfurt, og det gav yderligere vækst til de store messer og den almindelige handel. Frankfurt var i denne tid det økonomiske lokomotiv i det tyske område.

    I 1356 blev Frankfurt efter en tid igen stedet for kroninger af tyske konger. Dog etablerede byen sin egen bystat 16 år senere, og det var Freie Reichstadt Frankfurt. Dannelsen af bystaten kunne lade sig gøre, efter at Frankfurt havde købt sig fri af Karl IV. På den måde kom der til at herske en høj grad af autonomi, selv om byen formelt stadig var underlagt kejseren selv.

    Bystyret købte i 1405 de to bygninger, der den dag i dag stadig virker som Frankfurts rådhus. I samme århundrede blev byens jødiske kvarter anlagt, og også den øverste kejserlige domstol blev grundlagt i byen i denne tid. Frankfurt var ikke blot en handelsby, men også hjemsted for væsentlige institutioner og traditioner.

    Reformation, bøger og svenskere
    I begyndelsen af 1500-tallet blev Reformationen gradvist indført. Den blev dog først officiel i Frankfurt i 1533, hvor offentlig udøvelse af den katolske tro samtidigt blev forbudt i en 15-årig periode.

    I 1585 blev Frankfurts finansielle børs oprettet, og derved kom byen for første gang selv til at bestemme over valuta og finansielle midler. Frankfurts rigdom oversteg på dette tidspunkt langt de fleste andre tyske byers, og både handel, kunst og industri blomstrede.

    Bogtrykkerkunsten var blevet etableret i nærliggende Mainz, og det smittede af på Frankfurt, hvor viden og uddannelse blev prioriteret. Den vigtigste bogmesse i Tyskland blev desuden holdt i Frankfurt gennem flere århundreder.

    Gennem tiden er Frankfurt gentagne gange blevet besat. I årene 1631-1635 kom svenske tropper til området i forbindelse med 30-årskrigen, hvor Frankfurt ellers opretholdt neutralitet. Den svenske kong Gustav Adolf forlangte husly og forsyninger til de svenske tropper, og byen stod gennem tiden med diplomati.

    1700-tallet og Napoleon
    Frankfurt blev 1742-1745 kejserlig residensby i Det Tysk-Romerske Rige, da Karl VII flyttede sit hof hertil. Få år senere, i 1749, blev en af byens store sønner født; Johann Wolfgang von Goethe, hvis værker senere er blevet verdenskendte.

    Byen var i stadig udvikling, men det var dog også en tid med flere franske besættelser. Under Syvårskrigen var det Frankrig, der i årene 1759-1763 erobrede byen, og blot få årtier senere kom franske styrker tilbage under Napoleonskrigene.

    I 1792 fandt den sidste kejserkroning sted i Frankfurt. Det var Franz IIs indsættelsesceremoni, der blev gennemført i byen, som på daværende tidspunkt husede 35.000 indbyggere. Samme år blev Frankfurt besat af franske tropper fra oktober til december.

    Få år senere kunne byen geografisk udvikle sig yderligere, idet gamle forsvarsværker blev sløjfet og omlagt til parker i 1804, men tiden som fristad varede ikke længe herefter. I 1806 faldt Det Tysk-Romerske Rige, og Frankfurt blev igen besat af Frankrig, som afsluttede byens status med at give den til Karl Theodor Anton Maria von Dalberg, der regerede den til 1810, hvor Frankfurt blev gjort til storhertugdømme.

    Efter Napoleons fald blev det tyske område delt i flere end 30 bystater og mindre landområder. Frankfurt blev i 1816 sæde for den tyske rigsdag under Det Tyske Forbund, mens byen selv havde fået bekræftet sin status som fri by på Wienerkongressen.

    Revolution og Det Tyske Rige
    1848 blev skelsættende for Frankfurt og for de tyske stater. Dette år mødtes en række folk i Frankfurts Paulskirche den 18. maj. Det var det første frie parlamentariske møde i Tyskland, og det skulle blive starten på den senere tyske demokratiseringsproces.

    Frankfurt var centrum for det politiske liv for de mange tyske stater, men der var også oprør blandt byens indbyggere. Gennem 1848 blev de spirende revolutioner slået ned flere gange, og det var ikke mindst i kvarteret Sachsenhausen, det ulmede.

    1800-tallet var også andet end politik. Økonomisk blev byen udviklet gennem industri, handel og transport. Den første jernbane åbnede i 1839, og mange nye projekter så dagens lys. Fx blev jernbanerne udbygget, en zoologisk have etableret, og Frankfurter Zeitung starter de følgende årtier, hvor Frankfurt voksede til en befolkning på 71.000 i 1861.

    I 1863 startede en række politiske møder for tættere tysk enhed i Frankfurt. Det kom til reformer, der muliggjorde en tilnærmelse til hinanden blandt de tyske stater, men idet Preussen ikke støttede reformerne, faldt projektet. I 1866 udbrød i stedet den preussisk-østrigske krig, hvor staterne kæmpede om magten i Det Tyske Forbund. Preussen vandt over Østrig og besatte Frankfurt, som blev gjort til en del af provinsen Hessen-Nassau, der fungerede som provins til 1918.
    1900-tallet og 2. Verdenskrig

    I de første årtier af 1900-tallet blev der etableret flere institutioner i Frankfurt som fx Museum der Weltkulturen i 1904 og byens universitet ti år senere. Samme år som universitetets grundlæggelse udbrød 1. Verdenskrig, som gjorde en ende på det tyske kejserrige. Tyskland blev en republik efter krigen, og Frankfurt var naturligt nok en del af den.

    I tid boede der flere end 400.000 mennesker i Frankfurt, der fortsat udviklede sig. Store anlæg som den nye Frankfurt Lufthavn og industrigiganten IG Farbens hovedsæde blev etableret i henholdsvis 1926 og 1931.

    Ved den nazistiske magtovertagelse i landet i 1933 skete der straks ændringer i Frankfurt. Byens jødiske borgmester blev udskiftet med NSDAP-medlemmet Friedrich Krebs, der sad i embedet til 1945. Fem år senere blev de fleste af Frankfurts synagoger ødelagt under Krystalnatten, og efterhånden nærmere 2. Verdenskrig sig.

    Under 2. Verdenskrig var Frankfurt udsat for svære kampe og utallige luftbombardementer, der lagde 80% af byen i ruiner. Områdets vigtigste handel og industri var blevet udslettet, og en kolossal genopbygning skulle i gang efter krigens afslutning i 1945.

    Nyt økonomisk lokomotiv
    Det nye Tyskland blev i 1940erne til to stater; Vesttyskland og Østtyskland. Den tidligere frie by Frankfurt blev en del af staten Hessen, hvis hovedstad var Wiesbaden. I stedet var Frankfurt kandidat til at blive vesttysk hovedstad, men efter tætte afstemninger fik Bonn dog denne status.

    I årene herefter blev Frankfurt et af symbolerne på det tyske Wirtschaftswunder, der var betegnelsen for den eksplosive økonomiske udvikling. Moderne kvarterer og finansielle institutioner skød op i den by, hvis skyline med de mange skyskrabere i glas og stål blev enestående i Europa gennem sidste halvdel af 1900-tallet.

    Samtidigt gennemførtes en rekonstruktion af Frankfurts gamle bydel omkring Römerberg, hvor man i dag kan opleve atmosfæren fra tidligere århundreder. Man valgte at gemme gadenettet fra før 2. Verdenskrig for at bygge videre på det gamle og traditionsrige Frankfurt. Sammen med Hamburg og München blev Frankfurt førende i Vesttyskland, og byens lufthavn voksede til en af verdens største.

    I dag er Frankfurt en af kontinentets mest internationale byer, og den er finanscentrum for ikke bare Tyskland, men for transaktioner i store dele af verden.
    Skjul indhold her

Find billige fly & hoteller
Se på kortet
Topseværdigheder

    • Römer: Römer er Frankfurts rådhus, og det er en funktion, det tregavlede hus har haft siden 1405. Den mest kendte sal i Römer er Kaisersaal, hvor kroningsbanketterne for Det Tysk-Romerske Riges kejsere blev holdt fra 1612.
    • Sankt Bartolomæus Kejserdomkirke/Kaiserdom St. Bartholomäus: Dette er Frankfurts domkirke og en af Tysklands store historiske kirker. Kirken var gennem århundreder kroningskirke for kejsere, og den har et seværdigt kirkerum.
    • Sankt Paul Kirke/Paulskirche: Paulskirche er en af de kirker i Frankfurt, der har skrevet sig ind i de tyske historiebøger. Det skete i 1800-tallet, hvor kirkerummet blev brugt som politisk mødested for Tysklands første parlament. Det var også her, John F. Kennedy talte i 1963.
    • Goethe Hus/Goethe-Haus: Dette er huset, hvor J.W. Goethe blev født i 1749, og han levede også sine første mange leveår her. I dag er huset museum, hvor man kan se Goethes liv, værker og samtid skildret.
    • Det Gamle Sachsenhausen/Alt-Sachsenhausen: Sachsenhausen er den bydel, der ligger umiddelbart syd for floden Main tæt på broen Alte Main-Brücke. Her er der hyggelige gamle gader, der hører til Frankfurts mest stemningsfulde.
    • Städel Museum: Dette er et af Tysklands fineste kunstmuseer. Samlingen rummer europæiske mesterværker fra 1300-1800-tallene; bl.a. med værker af Van Eyck, Van Gogh, Picasso, Degas, Monet, Cézanne og Rembrandt.

Ture fra byen

    • Wiesbaden: Byen Wiesbaden er hovedstad i delstaten Hessen, og den er kendt for sine varme kilder. Man kan også opleve Wiesbadens fine gamle bydel, Altstadt, og tage op på toppen af Neroberg med kabelbanen Nerobergbahn.
    • Biebrich Slot/Schloß Biebrich: I Wiesbaden-forstaden Biebrich ligger slottet af samme navn for enden af en dejlig slotspark ned mod floden Rhinen. Slottet blev opført som residens af hertugslægten Nassau.
    • Mainz: Mainz er hovedstad i delstaten Rheinland-Pfalz. Det er en gammel by, der er kendt som hjemby for Johann Gutenberg, der i 1457 bogtrykkerteknikken for første gang. Det kan man opleve på et museum, og man kan også se byens store domkirke.
    • Rhinen & Lorelei/Rhein & Lorelei: I området vest for Frankfurt kan man opleve Rhinens måske smukkeste løb. Det er ved Lorelei mellem byerne Rüdesheim og Koblenz, hvor floder bugter sig mellem bakker på begge sider. Højdepunktet er Lorelei, hvorfra der er en dejlig udsigt.
    • Koblenz: Byen Koblenz er smukt beliggende ved floden Mosels udmunding i Rhinen. Netop på sammenløbet ligger Deutsches Eck, hvor man på tæt hold kan se de to store floder. Her står også en rytterstatue af kejser Wilhelm I.
    • Trier: Trier er Tysklands ældste by, og her er et væld af seværdigheder fra byens lange historie, og man kan bl.a. se nærmere på Triers romerske historie. Byporten Porta Nigra står velbevaret, og ruinerne af badeanlægget Kaiserthermen er også imponerende.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gode links
Shopping
Med børn

    Gå ikke glip af gode tilbud!

    ER DU OPDATERET?

    gå ikke glip af gode tilbud, rejsenyt og inspiration

    TILMELD DIG VAMADOS NYHEDSBREV