Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Portland er den største by i den amerikanske stat Maine. Byens historie går tilbage til 1632, hvor området blev bosat, og Casco blev etableret som handelssted og fiskerby. I 1658 overtog Massachusetts Bay Colony området, og ved den lejlighed blev byens navn ændret til Falmouth. Gennem de følgende godt hundrede år blev Falmouth flere gang angrebet og ødelagt, men efter den amerikanske uafhængighedskrig blev det anlagt en havn i Falmouth Neck, og det skabte stor vækst og udvikling. I 1786 besluttede byens borgere at ændre Falmouth Necks navn til Portland efter en engelsk ø. Maine blev en stat i 1820, og Portland blev statens hovedstad. Den status varede dog kun til 1851, hvor Augusta overtog som Maines regeringsby. Fra samme årti udviklede Portland sig til at blive en stor udskibningshavn for eksport fra Canada grundet den isfri beliggenhed, og det gav vækst i nogle årtier. Fra 3.700 indbyggere i år 1800 var tallet vokset til 50.000 hundrede år senere, og siden da er antallet af borgere steget, mens både downtown og forstæder er blevet udviklet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev