Site logo
Se på kortet
  • Providence City Hall, Dorrance Street, Providence, Rhode Island, USA

Læs om byen

Providence er hovedstad og den største by i den amerikanske stat Rhode Island. Byen blev grundlagt i 1636 af Roger Williams, der grundlagde Amerikas første baptistmenighed i byen to år senere. Providence voksede, og efter 1700-tallets amerikanske uafhængighedskrig var den en af USA’s ti største byer med over 7.500 indbyggere. På få årtier blev indbyggertallet fordoblet, og gennem store dele af 1800-tallet var Market Square centrum for byens politiske og sociale liv. Providence blev også industrialiseret, og omkring år 1900 boede her flere end 175.000 borgere, og byen var en af de mest velstående i USA. Det blev nedgangstider for Providence i 1900-tallet, hvor depressionen fra 1929, recessionen i 1930erne og en kategori 5-orkan i 1938 alle forvoldte stor skade på byens befolkning, økonomi og produktion. Fabrikker lukkede i stor stil, og senere flyttede mange indbyggere til forstæderne. Fra slutningen af århundredet er downtown Providence blevet revitaliseret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev