Heidelberg rejseguide

Marktplatz

Marktplatz i Heidelberg har i århundreder været byens hjerte og samlingspunkt. Allerede i middelalderen blev pladsen anlagt som et handels- og markedsområde, hvor bønder, købmænd og håndværkere samledes for at handle med fødevarer, tekstiler og redskaber. Dens placering mellem floden Neckar og Schlossberg gav optimale betingelser for handel og for byens borgere at mødes. Markedspladsen fungerede ikke kun som et økonomisk centrum, men også som stedet, hvor domme blev afsagt, og hvor offentlige ceremonier og fester fandt sted.

Arkitektonisk er Marktplatz omgivet af bygninger, der afspejler mange forskellige epoker af Heidelbergs historie. Det gamle rådhus fra 1700-tallet danner en dominerende ramme, mens Heiliggeistkirche rejser sig som en monumental baggrund på pladsens vestside. Midt på pladsen står Herkulesbrunnen, der er en barok fontæne fra 1700-tallet. Den blev rejst som symbol på byens genopbygning efter ødelæggende krige. De brostensbelagte gader, der leder ind til pladsen, og de mange smalle huse med klassicistiske og barokke facader skaber en autentisk historisk atmosfære.

I dag er Marktplatz både et historisk og et levende moderne byrum. Hvert år omdannes pladsen til julemarked, hvor boder fylder området med lys og duft af gløgg og krydderier. Om sommeren fyldes den med caféborde, og turister og studerende sidder side om side med lokale, der nyder udsigten til de historiske bygninger.

Rathaus

Rathaus er Heidelbergs rådhus, som ligger direkte ud til Marktplatz. Det har siden 1700-tallet fungeret som det politiske og administrative centrum i byen. Bygningen blev opført efter, at tidligere rådhuse var blevet ødelagt under de mange krige, der hærgede Pfalz-området i 1600-tallet. Det nye rådhus blev udformet i barokkens stil med symmetri, monumentalitet og en repræsentativ facade, der skulle understrege byens genvundne magt og stabilitet.

Arkitektonisk er bygningen præget af en stram barokstil med sandstensdetaljer og en harmonisk facade, hvor de store vinduer og det markante indgangsparti understreger den officielle karakter. Indvendigt rummede bygningen både rådssal, kontorer og repræsentative rum, hvor byens ledere kunne modtage gæster og træffe beslutninger. Gennem århundrederne er rådhuset blevet ombygget og udvidet, men det har bevaret sin barokke grundform, som er et markant træk i Marktplatz’ arkitektur.

Heiliggeistkirche

Heiliggeistkirche er en af de mest markante kirkebygninger i Heidelberg. Den blev opført fra midten af det 14. århundrede til begyndelsen af det 15. århundrede. Kirken blev bygget både som sognekirke for byens borgere og som gravkirke for kurfyrsterne af Pfalz, hvilket gjorde den til et monument over både tro og politisk magt. Kirkens beliggenhed på Marktplatz understreger dens centrale rolle.

Den gotiske arkitektur er tydelig i kirkens høje skib med ribbehvælv, de slanke spidsbuede vinduer og det imponerende tårn, som hæver sig over byens tage. Tårnet blev ændret i barokperioden, hvilket giver bygningen et unikt samspil mellem stilarter. Indvendigt fremstår kirkerummet lyst og rummeligt, hvilket blev muliggjort af den gotiske konstruktion, der søgte mod det vertikale og det himmelske. Heiliggeistkirche rummede desuden i en periode et af de mest betydningsfulde biblioteker i Tyskland, det såkaldte Bibliotheca Palatina, som senere blev ført til Vatikanet som krigsbytte.

Kirken fik en særlig rolle i reformationens tid, hvor den i lange perioder blev opdelt mellem katolikker og protestanter. Denne deling, hvor en væg fysisk adskilte menighederne, er et enestående vidnesbyrd om regionens religiøse konflikter. I dag bruges Heiliggeistkirche fortsat til gudstjenester, men også til koncerter og kulturelle arrangementer.

Alte Brücke

Alte Brücke, der officielt hedder Karl-Theodor-Brücke, er en af Heidelbergs mest ikoniske seværdigheder. Den nuværende bro blev opført i 1788 af kurfyrst Karl Theodor og erstattede tidligere træbroer og en ældre stenbro, som gentagne gange var blevet ødelagt af oversvømmelser og krigshandlinger. Broen har siden fungeret som en vigtig forbindelse over Neckarfloden og er i dag et yndet turistmål med smukke udsigter.

Broen blev opført i røde Neckar-sandsten og består af ni store buer, der elegant spænder over floden. Den klassicistiske stil, som kendetegner konstruktionen, afspejler 1700-tallets smag for harmoni og symmetri. På sydsiden står de middelalderlige porttårne, som er bevaret fra en tidligere bro, og som giver hele anlægget en middelalderlig karakter. Desuden er der tilføjet skulpturer, herunder en statue af Karl Theodor selv og den berømte abefigur, der symboliserer ydmyghed og selvindsigt.

Universitätsplatz

Universitätsplatz er et af de centrale torve i Heidelbergs gamle by, og det har i århundreder været tæt forbundet med byens universitets liv. Pladsen blev oprindeligt brugt som markedsområde, men fra 1700-tallet blev den gradvist omdannet til et akademisk centrum, da universitetet byggede flere af sine vigtigste bygninger her. Dens rolle som mødested for studerende og lærde gjorde den til en livlig del af byens intellektuelle miljø.

Arkitektonisk domineres pladsen af Neue Universität, som blev bygget i begyndelsen af 1800-tallet i klassicistisk stil med en monumental facade, søjler og en klar symmetrisk struktur. Bygningen var et symbol på oplysningstidens idealer om viden og rationalitet. Samtidig er pladsen omgivet af ældre bygninger, som vidner om universitetets lange historie siden grundlæggelsen i 1386 som det ældste i Tyskland.

Karlsplatz

Karlsplatz blev anlagt i det 19. århundrede, efter at en række ældre middelalderbygninger blev revet ned. Pladsen blev opkaldt efter kurfyrst Karl Theodor og blev skabt som en åben og repræsentativ plads, der skulle give luft og udsyn midt i den tætte gamle by. Den blev hurtigt et centralt sted for parader, markeder og sociale aktiviteter.

Arkitektonisk er Karlsplatz præget af klassicistiske bygninger, der omkranser pladsen, samt en fontæne i midten, der giver pladsen et kunstnerisk præg. Den store åbenhed gør, at man herfra har en af de mest imponerende udsigter til Schloss Heidelberg, som dominerer baggrunden. Pladsen fungerer dermed både som et byrum i sig selv og som en visuel ramme for byens nok største seværdighed.

Schloss Heidelberg

Schloss Heidelberg er byens mest berømte vartegn og et af de vigtigste renæssanceslotte i Europa. Slottets historie går tilbage til det 13. århundrede, hvor det første fæstningsværk blev opført. I løbet af 1500- og 1600-tallene blev det udbygget af Pfalz’ kurfyrster til en pragtresidens, der skulle afspejle deres magt og kulturelle ambitioner. Det var her, at Hoffet i Heidelberg blomstrede som et centrum for kunst, musik og videnskab.

Arkitektonisk er Schloss Heidelberg et komplekst bygningsværk, der kombinerer elementer fra gotikken, renæssancen og barokken. Ottheinrichsbau og Friedrichsbau er de mest berømte fløje, og de er kendte for deres overdådige sandstensfacader udsmykket med statuer og ornamenter, der viser både bibelske figurer og kurfyrsternes forfædre. Slottets placering på en skråning over byen giver det en monumental karakter, og de omkringliggende haver blev i baroktiden anlagt som repræsentative landskaber.

Slottet blev ødelagt under Trediveårskrigen og især under den Pfalziske Arvefølgekrig i slutningen af 1600-tallet, hvilket efterlod det som en romantisk ruin. I det 19. århundrede blev det en inspirationskilde for kunstnere og digtere, der så ruinen som et symbol på forgængelighed og skønhed. I dag er Schloss Heidelberg et af Tysklands mest besøgte turistmål med guidede ture, vin­kælder, museum og klassiske koncerter i slotsgården.

Friedrichsbau er en del af Schloss Heidelberg. Bygningen blev opført mellem 1601 og 1607 under kurfyrst Friedrich IV. Bygningen blev opført som en repræsentativ residensfløj og er et imponerende eksempel på renæssancearkitektur i Tyskland. I dag står Friedrichsbau som en af de bedst bevarede dele af slotskomplekset.

Facaden på Friedrichsbau er udsmykket med statuer af kurfyrster og bibelske figurer, arrangeret i flere etager som en slags billedprogram, der skulle understrege herskerens legitimitet og visdom. Kombinationen af rød sandsten, store vinduer og ornamentale detaljer giver bygningen en elegance og monumentalitet, der var typisk for renæssancen. Indvendigt rummede fløjen storslåede sale og private gemakker, hvor kurfyrsten kunne repræsentere sin magt over for gæster og diplomater.

Bergbahnen Heidelberg

Heidelbergs bjergbaner blev anlagt i begyndelsen af 1900-tallet for at lette adgangen til Schloss Heidelberg og de højere liggende områder me navnene Molkenkur og Königstuhl. Banen blev en del af den voksende turisme, hvor Heidelberg med sit slot og sin naturskønne beliggenhed tiltrak gæster fra hele Europa. Allerede fra starten blev banerne betragtet som teknologiske vidundere og en spændende del af oplevelsen i byen.

Den nederste strækning fra Kornmarkt til Molkenkur blev senere moderniseret og fungerer i dag som en moderne kabelbane. Den øverste strækning til Königstuhl er derimod bevaret i sin næsten oprindelige form fra 1907 og regnes som en af de ældste funktionsdygtige bjergbaner i Tyskland. Vognene i træ med messingdetaljer og stationernes jugendstil-arkitektur giver en autentisk oplevelse af begyndelsen af 1900-tallet.

I dag er Bergbahnen Heidelberg både en transportmulighed og en turistattraktion. Rejsen op til Königstuhl byder på en af de smukkeste udsigter over byen, Neckardalen og Schloss Heidelberg.

Molkenkur

Molkenkur er et historisk udsigtspunkt og kroanlæg, der ligger halvvejs oppe ad Königstuhl. Stedet blev berømt i det 19. århundrede, hvor kursteder blev moderne, og gæster søgte opfriskning gennem drikke- og vallebehandlinger. Navnet Molkenkur stammer netop fra denne tradition, hvor mælk og valle blev brugt som en del af helbredende kure.

Bygningen, der i dag fungerer som restaurant og udflugtsmål, har gennemgået flere forandringer, men har bevaret sin rolle som rekreativt sted. Molkenkur ligger ved bjergbanens mellemstation, hvilket gør den let tilgængelig for både lokale og turister. Den arkitektoniske stil er enkel, men harmonisk indpasset i det naturskønne landskab. I dag er Molkenkur kendt for sin storslåede terrasse, der tilbyder panoramaudsigt over Heidelberg, Neckarfloden og det omkringliggende Odenwald.

Königstuhl

Königstuhl er med sine 568 meter over havet det højeste punkt i Heidelberg og markerer byens naturlige top mod øst. Allerede i middelalderen var bjerget omgærdet af legender, og navnet, der betyder Kongestolen, knyttes til forestillinger om, at herskere skulle have mødtes her til rådslagning. Bjerget havde også strategisk betydning, da det høje plateau gav overblik over Neckardalen og de vigtige handelsruter, der forbandt Rhindalen med Odenwald.

Landskabet på Königstuhl er præget af tætte skove, der blev bevaret og dyrket som en del af kurfyrsternes jagtområder. I det 19. århundrede blev bjerget et yndet udflugtsmål for Heidelbergs borgere og besøgende, som søgte frisk luft og panoramaudsigt over byen og floden. Det var også her, Heidelberg i en periode etablerede astronomiske observatorier, da den høje beliggenhed gav fremragende udsyn til nattehimlen.

I dag er Königstuhl et centralt rekreativt område med legepladser, naturstier og udsigtspunkter, som gør det attraktivt for både familier, vandrere og turister. Man kan nå toppen til fods via den stejle Philosophenweg og andre stier, men de fleste vælger bjergbanen, som kører direkte fra Heidelbergs gamle bydel op til toppen. Banen er i sig selv en attraktion.