Braunschweig rejseguide

Burgplatz

Burgplatz er et af de mest historiske steder i Braunschweig og har rødder tilbage til middelalderen, hvor det fungerede som byens politiske og religiøse centrum. Pladsen blev anlagt som en integreret del af hertug Henrik Løves magtbase i anden halvdel af 1100-tallet, hvor han ønskede at markere Braunschweig som residensby og et kulturelt knudepunkt i sit vidtstrakte hertugdømme. I modsætning til mange andre middelalderlige pladser, der udviklede sig omkring markeder, blev Burgplatz bevidst skabt som en repræsentativ scene for magt og religion.

Burgplatz fik sin udformning med domkirken på den ene side, borgen Dankwarderode på den anden, og mellem dem blev byens første rådhus og rækker af borgerhuse opført. Midt på pladsen lod Henrik Løve den berømte Braunschweiger Löwe rejse. Løven er en fritstående bronzestatue fra omkring 1166, som blev et revolutionerende kunstværk i Nordeuropa og et stærkt symbol på hertugens autoritet.

Arkitektonisk fremstår Burgplatz i dag som en harmonisk helhed, der dog er blevet skabt gennem mange århundreders tilføjelser og ændringer. Domkirken viser den romanske stil, mens borgen Dankwarderode i dag fremstår i en nyromansk rekonstruktion fra 1800-tallet. Omkring pladsen findes desuden middelalderlige og senere borgerhuse, der med deres gavle og udsmykninger giver en fornemmelse af den borgerlige rigdom, som Braunschweig nød godt af i hansetiden.

I dag bruges Burgplatz som et kulturelt samlingssted og er et af Braunschweigs mest besøgte steder. Om sommeren afholdes koncerter, markeder og festivaler på pladsen, mens det hvert år i december danner rammen om et stemningsfuldt julemarked. Samtidig er Burgplatz en af byens mest fotograferede pladser, da den indrammer Braunschweigs vigtigste arkitektoniske vartegn i ét panorama. Den historiske atmosfære kombineret med den levende brug gør Burgplatz til et sted, hvor fortid og nutid mødes i en helhed, der formidler Henrik Løves vision fra 1100-tallet.

Burg Dankwarderode

Burg Dankwarderode blev bygget omkring 1175–1188 på foranledning af hertug Henrik Løve og udgjorde det arkitektoniske og politiske centrum for hans magt i Braunschweig. Den romanske borg blev oprindeligt anlagt som et palads med repræsentative sale, et kapel og boliger, der både skulle tjene hertugens familie og fungere som ramme for ceremonier, gæstebud og retslige handlinger. Placeringen på Burgplatz lige overfor domkirken var symbolsk, idet borgen repræsenterede den verdslige magt, mens kirken viste den åndelige.

Efter middelalderen mistede Dankwarderode gradvist sin betydning som residens. Den blev flere gange ændret, ombygget og brugt til forskellige formål, hvilket satte sine spor på bygningens udseende. I 1800-tallet stod borgen i forfald, men i 1887–1906 blev den gennemgribende rekonstrueret af arkitekten Ludwig Winter i en nyromansk stil. Resultatet blev en blanding af original og historiserende arkitektur, der afspejler 1800-tallets idealer om at genskabe middelalderlige monumenter som nationale symboler. Rekonstruktionen blev ikke blot en redning af ruinen, men også en fortolkning af, hvordan man forestillede sig Henrik Løves residens.

I dag fungerer Burg Dankwarderode som en del af Herzog Anton Ulrich-Museum og huser en af de vigtigste samlinger af middelalderlig kunst i Tyskland. Her udstilles blandt andet skulpturer, altertavler, relikvieskrin og våben, som vidner om byens og regionens rige kulturhistorie. Og selvom bygningens nuværende udseende er præget af rekonstruktionen, giver den stadig et levende indtryk af, hvilken monumental rolle Dankwarderode spillede i Braunschweigs udvikling som residensby.

Braunschweiger Dom

Braunschweiger Dom, der også kaldet St. Blasii Dom, er en af de mest markante romanske katedraler i Nordtyskland. Den blev grundlagt af hertug Henrik Løve i 1173. Han ønskede en gravkirke, der kunne matche hans politiske ambitioner, og derfor blev kirken dedikeret Johannes Døberen og St. Blasius. Hertugen og hans hustru, Mathilde af England og datter af den engelske konge Henrik 2., blev begravet i kirkens kor, hvor deres sarkofag stadig står som et centralt monument. Domkirken blev hurtigt et religiøst centrum og fik tilknyttet et kollegiatkapitel, der understregede dens betydning i hertugdømmet.

Bygningen blev oprindeligt opført i romansk stil med tykke mure, rundbuede vinduer og en klar, harmonisk proportionering. I den senere gotiske tid blev dele af kirken ombygget, og hvælvinger og vinduespartier blev tilføjet, hvilket giver interiøret en højere og mere lysfyldt karakter. Blandt de vigtigste kunstværker i kirken er det store bronzekorsalter fra omkring 1188, som er et enestående eksempel på middelalderlig metalhåndværk. Der er også vægdekorationer i form af imiteret marmor, der skaber et unikt farvespil i det ellers massive rum. Domens klokketårne blev også ændret gennem tiden og giver i dag kirken en karakteristisk profil i byens skyline.

Braunschweiger Dom blev delvist ødelagt under bombardementerne i 2. Verdenskrig, men omfattende restaureringer i 1950erne og 1960erne bragte bygningen tilbage til sin nuværende form. I dag fungerer domkirken både som sognekirke for evangelisk-lutherske menigheder og som et vigtigt kultursted, hvor koncerter, udstillinger og ceremonier finder sted. Kirken er samtidig et nationalt mindesmærke, der knytter sig til Henrik Løves historie og til byens identitet.

Altstadtmarkt

Altstadtmarkt er et af Braunschweigs ældste og mest stemningsfulde torve, som i århundreder har udgjort et centralt knudepunkt for handel og byliv. Pladsen blev anlagt i middelalderen, sandsynligvis i løbet af 1100-tallet, i takt med at byen voksede frem som handelscentrum under hertug Henrik Løve. Den lå uden for det oprindelige borgområde og udviklede sig hurtigt til at være borgernes egen markedsplads i kontrast til Burgplatz, som var domineret af hertugens og kirkens magt. Her kunne håndværkere, købmænd og bønder handle med korn, vin, tekstiler og andre varer.

Arkitektonisk er Altstadtmarkt omgivet af en række betydningsfulde bygninger, der tilsammen afspejler Braunschweigs udvikling fra middelalderen til tidlig moderne tid. Mest markant er det gotiske Altstadtrathaus, som ligger på pladsens ene side, og Gewandhaus, en renæssancebygning fra 1590, hvor tekstilhandlen havde sit centrum. Rundt om pladsen rejste sig desuden storslåede borgerhuse med karakteristiske gavle. Midt på torvet står Marienbrunnen, der er en springvandsfigur opført i 1408, som både tjente som brønd og som dekorativt symbol på byens velstand.

Pladsen blev hårdt ramt under bombardementerne i 1944, hvor mange af de historiske facader gik tabt. I efterkrigstiden valgte man at genopbygge pladsen med respekt for det historiske præg, hvilket betyder, at flere af husene i dag fremstår som rekonstruktioner. På trods af dette har Altstadtmarkt bevaret sin historiske atmosfære og fungerer fortsat som et vigtigt samlingspunkt. Her holdes markeder, kulturarrangementer og det traditionelle julemarked, som trækker mange besøgende.

Altstadtrathaus

Altstadtrathaus på Altstadtmarkt er et af Braunschweigs mest markante bygningsværker og et hovedværk inden for nordtysk gotisk arkitektur. Opførelsen begyndte i slutningen af 1200-tallet og fortsatte frem til 1400-tallet, hvilket afspejles i bygningens sammensatte stil. Det tjente som byens politiske centrum, hvor rådet holdt møder, og hvor retssager og officielle ceremonier fandt sted.

Bygningen imponerer med sin langstrakte gotiske gavlfacade, der vender ud mod Altstadtmarkt. Facaden er udsmykket med spidsbuede vinduer, statuer af helgener og herskere samt dekorative detaljer, der understreger byens velstand og religiøse identitet. Indvendigt rummede rådhuset rådssalen, retslokaler og repræsentative rum, hvor kontrakter blev indgået, og hvor gæster fra andre hansestæder blev modtaget. En særlig detalje er de udhuggede figurer, som symbolsk vogtede over bygningens funktioner.

Efter at have overlevet flere ombygninger og krigsskader fungerer Altstadtrathaus i dag som et kulturhus og udstillingssted. Det bruges til repræsentative formål, kunstudstillinger og byens officielle begivenheder, hvilket betyder, at bygningen stadig spiller en aktiv rolle i Braunschweigs byliv. Den kombinerer historisk arkitektur med moderne anvendelse og er et af de steder, hvor byens middelalderlige selvbevidsthed kan opleves tydeligst.

Gewandhaus

Gewandhaus ved Altstadtmarkt er et af Braunschweigs vigtigste historiske handelshuse og vidner om byens betydning i hansetiden. Bygningen blev opført i 1590 som klædehal, hvor købmænd kunne opbevare og handle med tekstiler som uldklæde, som var en af de mest værdifulde handelsvarer i middelalderens og renæssancens Europa. Navnet Gewandhaus stammer fra det tyske ord for stof, Gewand, og det kommer af bygningens oprindelige funktion. At Braunschweig kunne rejse en så imponerende bygning til dette formål viser byens velstand og daværende status som en central handelsby.

Arkitektonisk er Gewandhaus et fornemt eksempel på et nordtysk renæssancebyggeri. Facaden er symmetrisk og rigt udsmykket med sandstensornamenter, buegange og klassiske proportioner, der adskiller sig fra de gotiske bygninger på Altstadtmarkt. Den er præget af en monumental trappegavl og dekorative detaljer, der markerer bygningens prestige. Indvendigt rummede huset store lagerhaller, hvor klæde blev opbevaret, vejet og solgt, men også repræsentative rum, der blev brugt til møder og handelstransaktioner.

Kohlmarkt

Kohlmarkt er et af Braunschweigs ældste torve og kan spores tilbage til 1100-tallet, hvor det fungerede som handelsplads for grøntsager. Der blev især solgt kål, hvilket har givet torvet sit navn. I middelalderen blev pladsen hurtigt et af de vigtigste samlingspunkter for byens borgere, da den lå i krydsfeltet mellem flere handelsruter. Torvet var desuden et sted, hvor en del politiske og sociale begivenheder fandt sted.

Arkitektonisk har Kohlmarkt altid været præget af borgerhuse, hvoraf flere havde overdækkede buegange med handelsboder i stueetagen og boliger ovenover. I renæssancen og barokken blev pladsen yderligere prydet med dekorative facader og gavlhuse, der viste de rige købmænds status. Selvom en stor del af bygningerne gik tabt under bombardementerne i 1944, blev mange senere genopført i en form, der søgte at bevare torvets historiske karakter. På midten af pladsen står en springvandsfigur fra det 19. århundrede.

I dag er Kohlmarkt et af de mest livlige områder i Braunschweig. Pladsen er omgivet af caféer, restauranter og butikker, der skaber en afslappet atmosfære, hvor både lokale og turister opholder sig. I sommermånederne er torvet særligt populært som et hyggeligt udendørs byrum, mens det om vinteren indgår som en del af byens store julemarked.

Magniviertel

Magniviertel er et af de ældste og mest charmerende kvarterer i Braunschweig. Det har bevaret en middelalderlig atmosfære trods byens omfattende ødelæggelser under 2. Verdenskrig. Kvarteret opstod omkring St. Magnikirche i 1100-tallet og udviklede sig hurtigt til et tæt bebygget område for håndværkere, småhandlende og borgere. Det er kendt for sine smalle gader, brostensbelægning og mange bindingsværkshuse, hvoraf nogle stammer fra 1400- og 1500-tallene.

Bindingsværkshusene i Magniviertel er et af kvarterets største arkitektoniske særpræg. De er kendetegnet ved smalle facader, udskårne bjælker, farverige dekorationer og ofte inskriptioner, som vidner om ejernes sociale status eller religiøse overbevisning. Mange af husene blev ødelagt i 1944, men en række blev restaureret eller genopført i efterkrigstiden med stor respekt for den oprindelige stil.

I dag er Magniviertel et levende kvarter fyldt med caféer, restauranter, gallerier og små butikker. Det er særligt populært blandt kunstnere og unge, hvilket gør området til et af byens kulturelle hotspots. Årligt afholdes Magnifest, der er en stor byfest, som tiltrækker både lokale og turister. For besøgende er Magniviertel et must, hvis man vil opleve Braunschweig fra en mere intim vinkel end det mere storladne centrum omkring byens pladser.

Rizzi-Haus

Rizzi-Haus er et af de mest opsigtsvækkende moderne bygningsværker i Braunschweig og et radikalt brud med byens historiske arkitektur. Bygningen blev skabt i begyndelsen af 2000erne af den amerikanske popkunstner James Rizzi i samarbejde med arkitekten Konrad Kloster. Det er en del af det nye Magniviertel, og det blev hurtigt et vartegn for moderne kunst og byudvikling i Braunschweig.

Arkitektonisk er Rizzi-Haus præget af en legende og farverig æstetik, der trækker tydelige referencer til popkunstens formsprog. Facaden er dækket af skæve vinduer, organiske former og glade, tegneserieagtige figurer, der alle er malet i klare farver som blå, pink, gul og grøn. Huset fremstår næsten som en tredimensionel tegneserie og udstråler en stil, der står i skarp kontrast til Braunschweigs middelalderlige bindingsværk og monumentale bygninger.

I dag anvendes Rizzi-Haus som kontorbygning, men det fungerer først og fremmest som et arkitektonisk vartegn og en turistattraktion. Det er et af de mest fotograferede steder i Braunschweig og symboliserer byens evne til at forene tradition og fornyelse.

Braunschweiger Schloss

Braunschweig Schloss er en af byens mest markante bygninger og et symbol på dens status som residensby. Det oprindelige slot blev opført i 1830erne som residens for hertugerne af Braunschweig. Arkitekten Carl Theodor Ottmer tegnede slottet i en monumental klassicistisk stil, der var inspireret af antikke templer og samtidens pragtbygninger i Berlin. Den imponerende facade var prydet med en bred søjlegang, en monumental trappe og skulpturel udsmykning, der understregede hertugdømmets magt og prestige.

Slottet blev dog stærkt beskadiget under 2. Verdenskrig og stod som ruin i årene efter. I 1960erne besluttede bystyret at fjerne resterne af slottet, hvilket dengang skabte stor debat. Mange borgere så ruinen som et vigtigt historisk minde, mens andre mente, at byen skulle se fremad. Dermed forsvandt et af Braunschweigs vigtigste klassicistiske monumenter i årtier.

I begyndelsen af 2000erne blev der taget initiativ til en rekonstruktion af slottets facade, og i 2007 blev det genindviet som en kombination af historisk monument og moderne byrum. Den nyopførte bygning rummer i dag Schloss Arkaden, et stort indkøbscenter, og kulturinstitutioner som fx et bibliotek. Facaden mod byens centrum er en tro rekonstruktion af Ottmers klassicistiske pragtbygning, mens bygningens bagside er moderne.

Bag murene på det genopbyggede slots- og indkøbskompleks kan man besøge Schlossmuseum Braunschweig. Museets permanente udstilling formidler ikke kun byens og dens indbyggeres begivenhedsrige historie. Man kan også tage et kig ind i det glamourøse liv, der udspillede sig ved Braunschweigs hof. Man kan fx se Tronsalen/Thronsaal, audienssalen/Audienzzimmer og musiksalen/Musikzimmer, som er møbleret med originale møbler, malerier og kunstgenstande.