Essen rejseguide

Zeche Zollverein

Zeche Zollverein blev grundlagt i 1847 og fungerede som kulmine og koksanlæg frem til 1986. Anlægget bliver ofte kaldt for verdens smukkeste kulmine, og det er særligt Schacht XII, der blev bygget i 1928–1932 i Bauhaus-stil af arkitekterne Fritz Schupp og Martin Kremmer, der står som et ikon inden for industriarkitektur. De klare geometriske former, de røde murstensfacader kombineret med stål og glas samt den markante dobbelttårnskonstruktion over mineskakten gør komplekset til et arkitektonisk mesterværk. Det er netop denne kombination af funktionalitet og æstetik, der gjorde stedet berømt, og det opnåede en plads på UNESCO’s verdensarvsliste i 2001.

Efter lukningen blev anlægget omdannet til et kulturelt centrum og er i dag et af Ruhr-områdets vigtigste vartegn. I de gamle industribygninger findes nu Ruhr Museum, der fortæller områdets industrihistorie, samt Red Dot Design Museum, som udstiller moderne design i den rå industriramme. Derudover bruges Zollverein som ramme for koncerter, kunstprojekter, sportsarrangementer og julemarkeder.

For besøgende er Zollverein både et monument over Ruhr-områdets industrielle storhedstid og et levende kulturhus. De imponerende maskinhaller, transportbånd og koksovne kan opleves på guidede ture, hvor man får et indblik i arbejdernes liv og det enorme produktionsapparat. Samtidig kan man fra området opleve spændende arkitektur, grønne rekreative zoner og udsigtstårnet, som giver panorama over området og til hele Essen.

Ruhr Museum

Ruhr Museum er et museum, der ligger i den gamle Zollverein-kulmine, Schacht XII, og det er i sig selv en central del af UNESCO-verdensarvsanlægget omkring den tidligere mine. Museet blev indviet i 2010, da Essen var europæisk kulturhovedstad, og det har siden været det vigtigste sted for formidlingen af Ruhr-områdets natur- og kulturhistorie. Samlingerne spænder fra geologi og arkæologi til industrihistorie og nutidig kultur.

Bygningen, der tidligere husede kulvaskeanlægget, er en arkitektonisk attraktion i sig selv. Den blev ombygget af det anerkendte kontor OMA under ledelse af Rem Koolhaas. De rå industrielle strukturer som transportbånd, stålkonstruktioner og betonelementer blev bevaret og suppleret med moderne udstillingsarkitektur. Den mest markante tilføjelse er en 58 meter lang orange trappe, der fungerer som både indgang og vartegn.

Indholdsmæssigt er Ruhr Museum mere end et klassisk lokalhistorisk museum. Det fortæller hele Ruhr-distriktets historie fra de tidligste bosættelser til kulminens storhedstid og omstillingen til en postindustriel kulturregion. Dermed fungerer museet både som læringsrum, som identitetsforankring for lokalbefolkningen og som turistattraktion, der formidler Ruhr-områdets transformation.

Red Dot Design Museum

Red Dot Design Museum ligger i de tidligere kedelbygninger i Zeche Zollverein og er i dag er et verdens største museer for nutidigt design. Det åbnede i 1997 og rummer over 2.000 udstillede produkter, som alle er prisvindere af den prestigefyldte Red Dot Design Award. Museet viser et bredt udsnit af moderne produktdesign med alt fra møbler og køkkenudstyr til biler og high-tech udstyr.

Bygningens arkitektur er i sig selv en central del af oplevelsen. Den gamle kedelhal blev ombygget af den britiske stjernearkitekt Norman Foster, der med stor respekt for den oprindelige industriarkitektur integrerede udstillingsrum i det eksisterende stålskelet. De høje, industrielle rum med stålkonstruktioner og rå murstensvægge skaber en dramatisk kontrast til de glatte, moderne designobjekter. Dermed bliver udstillingsarkitekturen en dialog mellem fortid og nutid.

Kokerei Zollverein

Kokerei Zollverein er en del af det enorme UNESCO-verdensarvsanlæg Zollverein og blev opført mellem 1958 og 1961 som det mest moderne koksanlæg i Europa. Her blev kul omdannet til koks, som var et uundværligt råstof i stålproduktionen. Anlægget var i drift frem til 1993 og kunne på sit højdepunkt producere op til 10.000 tons koks dagligt. Kokerei Zollverein er derved ikke blot en teknisk anlæg, men et nøgleelement i Ruhr-områdets industrielle arv.

Arkitektonisk blev anlægget planlagt af arkitektkontoret Fritz Schupp og Martin Kremmer, som også stod bag selve Zeche Zollverein. Bygningen følger den såkaldte Neue Sachlichkeit-stil, der er kendetegnet ved klare linjer, funktionalisme og en næsten monumental enkelhed. De enorme koksovne, transportbånd og skorstene er placeret med matematisk præcision, hvilket skaber en stram og næsten arkitektonisk rytme. Samtidig blev anlægget bygget som et arkitektonisk monument over moderniteten.

Markt

Markt er Essens gamle torv. Det har rødder tilbage til middelalderen, og det var i århundreder hjertet af byen. Det var her, handlende, bønder og borgere mødtes for at sælge varer, og torvet var tæt knyttet til byens rolle som en handelsby. Allerede i 800- og 900-tallene lå der et kloster og bebyggelser omkring området, hvilket gør det til et af de ældste byrum i Essen.

Arkitektonisk var Markt med tiden omgivet af bindingsværkshuse, købmandsgårde og senere stenhuse, som blev symboler på borgernes velstand. Torvet var centrum for byens markedsret og havde derfor en særlig juridisk og økonomisk status. Under industrialiseringen voksede Essen voldsomt, men torvet forblev en del af byens gamle identitet. Desværre blev mange af de historiske bygninger ødelagt under de allieredes bombardementer i 2. Verdenskrig.

I dag er Markt stadig en del af Essens centrum, selv om end meget ændret som følge af bombernes ødelæggelser. Det fungerer primært som en åben plads for markeder og events, og flere moderne bygninger indrammer området. Atmosfæren er ikke længere middelalderlig, men mindet er der stadig om Essens rødder som markeds- og handelsby.

Marktkirche

Marktkirche er den ældste protestantiske kirke i Essen og et centralt mindesmærke over reformationen i Ruhr-området. Den blev oprindeligt opført i det 11. århundrede som en romansk kirke, men ombygget i gotisk stil i 14. århundrede. Efter reformationens indførelse i Essen i 1563 blev kirken overdraget til den lutherske menighed, hvilket gør den til en af de vigtigste protestantiske kirker i regionen.

Bygningen er arkitektonisk præget af gotiske træk som spidse vinduer, krydshvælv og en høj, slank tårnkonstruktion. Indvendigt er rummet mere nøgternt end i katolske kirker, hvilket afspejler den protestantiske tradition. Kirkens centrale placering ved torvet gav den en vigtig rolle i byens offentlige liv. Under 2. Verdenskrig blev Marktkirche stærkt beskadiget, men i 1950erne blev den genopbygget med respekt for de historiske former.

Burgplatz

Burgplatz er et af de historisk vigtigste steder i Essen, da det herfra byens udvikling tog sin begyndelse. Allerede i 800-tallet blev der anlagt et kloster, som senere blev til Essen Stift. Det var en rig og magtfuld klosterinstitution ledet af abbedisser fra højadelige familier. Burgplatz var centrum for dette stift og dermed også det politiske og økonomiske hjerte i middelalderens Essen.

Arkitektonisk er Burgplatz i dag en blanding af nyt og gammelt. Her står Essener Dom, der formelt hedder Dom Sankt Paulus, og museet Domschatzkammer. Man kan også se rester af de gamle klostermure og fundamenter. Området er fredet som kulturarv og giver et indtryk af, hvordan Essen i middelalderen fungerede som en blanding af religiøst og verdsligt centrum.

Essener Dom

Essener Dom, der officielt hedder Dom Sankt Paulus, er byens ældste kirke. Den går tilbage til et kvindekloster, der blev grundlagt omkring år 850 af Altfrid, som var biskop af Hildesheim. Kirken var i middelalderen centrum for et af de mest magtfulde klosterfyrstendømmer i det Tysk-Romerske Rige. Den nuværende bygning er hovedsageligt fra det 13. århundrede, hvor den blev opført i gotisk stil, men den rummer også romanske elementer fra tidligere kirker på stedet.

Et af domkirkens mest berømte kunstværker er den gyldne Madonna, Goldene Madonna, der er en træskulptur fra omkring år 980 beklædt med forgyldt kobber og emalje. Den betragtes som den ældste bevarede Madonna-skulptur i Europa og et af de vigtigste eksempler på kunst under det ottonske dynasti. Andre højdepunkter er skrinene med helgenernes relikvier, middelalderlige alterskabe og de smukke glasvinduer. Det kan ses i Essener Domschatz.

Under 2. Verdenskrig blev domkirken stærkt beskadiget, men genopbygget i 1950erne. Restaureringen respekterede de historiske stilarter, men integrerede også moderne elementer. I dag fungerer domkirken både som sognekirke og katedral for bispedømmet Essen, som blev oprettet i 1958. Den er et vigtigt pilgrimssted og et symbol på byens tusindårige religiøse tradition.

Essener Domschatz

Essener Domschatz er en af de mest værdifulde kirkeskatte i Tyskland. Den rummer unikke kunstværker fra den ottonske periode i det 10. og 11. århundrede. Skatten blev til i forbindelse med Essen Stift, hvor magtfulde abbedisser samlede og bestilte kunstgenstande af højeste kvalitet. Mange af genstandene er enestående og repræsenterer kristen kunst fra det tidlige middelalderlige Tyskland.

Blandt højdepunkterne er den gyldne Madonna, Goldene Madonna, fra cirka år 980 og derved Europas ældste bevarede Madonna-skulptur, samt flere pragtfulde relikvieskrin og alterkors. Derudover rummer skatten tekstiler, evangeliebøger med ædelstensindbundne omslag og smykker. Mange af disse værker vidner om Essen Stifts rolle som et af de vigtigste kvindelige klostre i det Tysk-Romerske Rige.

Domschatzkammeret er i dag indrettet som museum ved siden af Essener Dom og tilgængeligt for offentligheden. Udstillingen er moderne iscenesat med fokus på både kunsthistorie og religiøs betydning. For kunst- og historieinteresserede giver Essener Domschatz en unik mulighed for at opleve nogle af de fineste bevarede genstande fra Tysklands middelalder.

Villa Hügel

Villa Hügel blev opført i 1870–1873 af industridynastiet Krupp og var i mere end 70 år familiens hovedsæde. Villaen rummer 269 værelser og ligger i en park på 28 hektarer med udsigt over Baldeneysee. Arkitektonisk er villaen en kombination af et klassicistisk inspireret herskabshus og et teknologisk vidunder for sin tid. Den blev nemlig opført med eget kraftværk, centralvarme, ventilationssystem og en tidlig form for elektriske installationer, alt sammen for at demonstrere Krupp-familiens rigdom og tekniske formåen.

Indvendigt er rummene præget af overdådige sale med stuk, træpaneler og store malerisamlinger. Den imponerende Große Saal blev brugt til repræsentative formål, mens resten af villaen fungerede som bolig, kontor og gæstehjem for politikere og kongelige. Villa Hügel var ikke blot et privat hjem, men også et symbol på Krupp-familiens magt og indflydelse. Krupp–familien spillede således en afgørende rolle i Tysklands industrialisering og senere i våbenindustrien.

I dag er villaen åben for offentligheden og fungerer som museum. Udstillingerne fortæller dels om Krupp-familiens historie og indflydelse, dels om industrialiseringens betydning for Ruhr-området. Derudover bruges den store sal til koncerter og kulturelle arrangementer.

Museum Folkwang

Museum Folkwang er et af Tysklands mest berømte kunstmuseer. Det blev grundlagt i 1902 af samleren Karl Ernst Osthaus i Hagen, men flyttede i 1922 til Essen. Museet fik hurtigt ry som en pioner inden for moderne kunst, og det var et af de første i verden, der systematisk samlede impressionister og ekspressionister.

I dag rummer museet værker af blandt andre van Gogh, Cézanne, Gauguin, Monet, Matisse, Kandinsky og Picasso. Samlingen dækker perioden fra det 19. århundrede til nutiden og omfatter både maleri, skulptur, fotografi og plakater. Under nazitiden blev mange værker beslaglagt som såkaldt entartete Kunst, men efter 1945 er samlingen blevet genopbygget og udvidet.

Bygningen er i sig selv et arkitektonisk højdepunkt. I 2010 åbnede en ny museumsbygning tegnet af David Chipperfield Architects. Den forener moderne minimalisme med åbenhed, store glaspartier og fleksible udstillingsrum.

Deutsche Plakat Museum

Deutsche Plakat Museum i Essen er en unik institution, der blev grundlagt i 1974, og som i dag hører under Museum Folkwang. Museet råder over en samling på flere end 350.000 plakater, hvilket gør det til verdens største af sin art. Samlingen dækker alt fra reklame og propaganda til kunstneriske plakater og plakater for politiske kampagner, og den strækker sig fra det 19. århundrede til i dag.

Arkitektonisk har museet ikke sin egen selvstændige bygning, men er integreret i Museum Folkwangs moderne bygningskompleks. Dermed udstilles plakaterne i fleksible, skiftende gallerier, hvor grafisk design og billedsprog får lov til at udfolde sig i en kunstnerisk ramme. Ved at indgå i Folkwang-sammenhængen får plakatkunsten en ligestillet plads med maleri, skulptur og fotografi, hvilket understreger institutionens anerkendelse af grafisk design som kunstform.

Museet har stor betydning for forskningen i visuel kultur. Plakater er ikke kun reklamebilleder, men også tidsdokumenter, der afspejler politiske, sociale og æstetiske strømninger.

Grugapark

Grugapark, der er en kort version af Große Ruhrländische Gartenbau-Ausstellung, blev anlagt i 1929 i forbindelse med en stor haveudstilling. Parken dækker mere end 70 hektarer og er en af Tysklands største byparker. Den kombinerer botaniske haver, temahaver, skulpturparker, rekreative områder og legepladser, hvilket gør den til et populært grønt hjerte for Essen.

Arkitektonisk og landskabeligt er Grugapark interessant, fordi den kombinerer funktionalistisk parkdesign fra 1920erne med senere udvidelser i efterkrigstiden. Her findes store blomsteranlæg, drivhuse med eksotiske planter og et rosenområde med flere end 40.000 planter. Desuden er der bevaret skulpturer fra forskellige kunstnere som blandt andre Henry Moore.

Alte Synagoge Essen

Alte Synagoge Essen er en synagoge i Essen, der blev opført 1911–1913 i monumental jugendstil. Den var en af de største synagoger i Tyskland med plads til omkring 1.400 personer. Bygningen blev opført i lys sandsten med en mægtig kuppel og en facade præget af klare linjer og geometriske mønstre. Den repræsenterer en blanding af orientalske og modernistiske stilarter, som var typisk for synagogebyggerier i begyndelsen af 1900-tallet.

Under Krystalnatten i 1938 blev synagogen sat i brand, men bygningens murværk overlevede. Efter 2. verdenskrig stod ruinen som mindesmærke, og i 1980erne begyndte en omfattende restaurering. I dag fungerer Alte Synagoge ikke længere som religiøst centrum, men som kultur- og dokumentationscenter for jødisk historie i Ruhr-området.

Indvendigt kan man opleve udstillinger om jødisk religion, kultur og historie. Synagogen er samtidig et mindested for de jødiske ofre under Holocaust. Arkitekturen med dens kuppelrum og høje vinduer skaber en monumental, næsten katedralagtig atmosfære, der understreger bygningens betydning som både kulturarv og mindesmærke.

Kennedyplatz

Kennedyplatz er i dag en af Essens centrale pladser. Den er også et vigtigt samlingspunkt for bylivet, men pladsen har en dramatisk historie. Oprindeligt var området tæt bebygget og en del af middelalderbyens kvarterer. Under 2. Verdenskrig blev store dele af centrum, herunder denne bydel, ødelagt af luftbombardementer, og efter krigen blev pladsen omdannet til en åben flade som led i genopbygningen. I 1963 fik den sit nuværende navn til ære for den amerikanske præsident John F. Kennedy. Det skete kort efter hans død.

Arkitektonisk er Kennedyplatz ikke præget af historiske bygninger, men af moderne efterkrigsarkitektur. Rundt om pladsen står kontorhuse, hoteller og forretningsejendomme fra 1950erne til 1970erne, hvor funktionalisme og nøgtern byggestil dominerede. Det store åbne areal blev bevidst skabt for at fungere som byens stue, der skulle være et samlingssted for arrangementer i modsætning til de smalle middelaldergader, som tidligere prægede Essen. I dag er Kennedyplatz kendt som byens eventplads. Her holdes julemarked, friluftskoncerter, festivaler og sportsarrangementer.

Deutschlandhaus

Deutschlandhaus i Essen er en bygning fra mellemkrigstiden, hvor den blev opført i 1920erne som et multifunktionelt kontor- og erhvervshus. Den repræsenterer tidens nøgterne nyklassicisme med en monumental facade, regelmæssige vinduesrækker og anvendelse af sandsten og beton. Bygningen blev hurtigt et vartegn i det moderne Essen, som dengang voksede voldsomt på grund af kul- og stålindustrien.

Arkitektonisk er Deutschlandhaus præget af en streng symmetri og et udtryk, der signalerer soliditet og funktionalitet. Den store, markante facade mod gaden understreger bygningens status som kontorkompleks for betydningsfulde virksomheder. Samtidig afspejler stilen en overgang fra dekorativ jugendstil til en mere funktionel og anderledes repræsentativ arkitektur.

I dag bruges Deutschlandhaus fortsat til erhverv og administration, men bygningen er også anerkendt som et vigtigt eksempel på Essens byudvikling i 1900-tallet. Dens bevarelse og vedligeholdelse er en del af bestræbelserne på at fastholde byens arkitektoniske mangfoldighed, hvor både middelalder, industrialisering og moderne tid kan opleves side om side.

Aalto-Theater

Aalto-Theater er Essens moderne operahus og et af de mest markante eksempler på 1900-tallets teaterarkitektur i Tyskland. Bygningen er opkaldt efter den finske arkitekt Alvar Aalto, der vandt konkurrencen om designet i 1959. Aalto døde dog, inden byggeriet begyndte, og det var først i 1983-1988, at projektet blev realiseret efter hans planer. Operaen blev officielt indviet i september 1988 og har siden været hjemsted for Aalto-Musiktheater og Aalto Ballett Essen.

Arkitekturen er kendetegnet ved Aaltos organiske formsprog, hvor buede linjer og harmoniske proportioner skaber en næsten skulpturel bygning. Facaden i hvid sten og glas bryder med den klassiske operatradition, der normalt læner sig op ad pompøs historicisme. Indvendigt dominerer et blåt og hvidt farveskema, som Aalto bevidst udvalgte for at skabe ro og elegance. Den store sal rummer plads til omkring 1.100 tilskuere og er berømt for sin fremragende akustik, der regnes blandt de bedste i Europa.

I dag er Aalto-Theater internationalt anerkendt som et førende operahus og har modtaget priser for både sit kunstneriske program og sin arkitektur. Det markerer Essen som en kulturby på højt niveau og er et vigtigt vartegn for Ruhr-områdets omdannelse fra industriby til kulturmetropol. Kombinationen af Aaltos visionære arkitektur og et dynamisk repertoire har gjort huset til en af byens mest besøgte seværdigheder.

Philharmonie Essen

Philharmonie Essen er en af Tysklands ældste og mest traditionsrige koncertsale. Den oprindelige bygning, Saalbau, blev opført i 1904 som et kultur- og forsamlingshus for borgerne i Essen, og den var fra starten tænkt som et centrum for byens musikliv. Bygningen blev beskadiget under 2. Verdenskrig, men genopført i forenklet form og fungerede i årtier som byens koncertsal.

I 1999–2004 gennemgik Philharmonie Essen en omfattende renovering og modernisering. Projektet omfattede en fuldstændig ombygning af den historiske Saalbau og skabelsen af moderne koncertfaciliteter. Arkitekterne lykkedes med at forene det klassiske ydre med en indvendig sal i topmoderne design og akustik. Den store Alfried Krupp-Saal har plads til omkring 1.900 tilskuere og regnes i dag blandt de bedste koncertsale i verden, på niveau med Wien og Amsterdam.

Arkitektonisk kombinerer Philharmonie Essen den historiske ramme fra begyndelsen af det 20. århundrede med nutidig elegance og funktionalitet. Salens varme træbeklædning, lyse farver og fleksible sceneudstyr skaber en atmosfære, der er både intim og monumental. Philharmonie Essen er hjemsted for Essener Philharmoniker og er desuden en af de vigtigste koncertsteder i Tyskland for klassisk musik, jazz og verdensmusik.

Westenergie-Turm

Westenergie-Turm, der også kendes som RWE-Turm, er en af de mest markante skyskrabere i Essen. Kontortårnet blev opført i 1994–1996 som hovedsæde for energikoncernen RWE, der historisk har været en af de største virksomheder i Ruhr-området. Bygningen blev designet af arkitektkontoret Ingenhoven, Overdiek und Partner og var ved indvielsen den højeste bygning i Essen.

Arkitektonisk er Westenergie-Turm et moderne højhus på 127 meter med 30 etager. Det cylindriske design og de omfattende glasfacader giver tårnet et let og transparent udtryk, som bevidst skulle signalere åbenhed og modernitet i kontrast til den tunge industriarkitektur, Ruhr-området var kendt for. Bygningen blev samtidig udstyret med innovative energiløsninger og bæredygtige teknologier, hvilket var usædvanligt for højhuse i 1990erne.

Westenergie-Turm er stadig en markant profil i Essens skyline og er synlig på lang afstand. Den har ikke altid kun fungeret som et kontorhus, men også som et vartegn med en udsigtsterrasse i 120 meters højde. Det er stadig en, man ved særlige lejligheder kan besøge.