Se på kortet

Catania, Province of Catania, Italy

Læs om byen

Den sicilianske storby Catania ligger ved vulkanen Etna, og det har præget historien, ligesom det præger bybilledet med de mange bygninger, der gennem tiden er blevet opført i sort lavasten.

Geologiske begivenheder har flere gange sat sit fysiske og ødelæggende aftryk på Catania, der flere gange har måttet genopbygges. Dagens Catania er således et resultat af en kolossal mængde nyanlæg efter det jordskælv, der lagde byen og området i grus den 11. januar 1693.

Catanias dominerende historiske arkitektoniske stil er siciliansk barok, som ikke mindst bycentrums mange kirker er opført i. Kirkerne med byens katedral i spidsen er en oplevelse i sig selv, hvor det ene smukke og righoldigt dekorerede ydre og indre afløser det andet. Nogle steder ligger kirkerne nærmest dør om dør, og det gælder blot om at gå på opdagelse i dem.

Rundt omkring i byen kan man også opleve Catanias græske og romerske fortid. Odeon, et amfiteater og et teater med op til 20.000 tilskuere ligger således mellem den moderne bys fine bygninger, og de giver en spændende kontrast i gadebilledet.

Catanias bykerne er overskuelig, og det er derved god by at se til fods; eventuelt suppleret af en tur med turistbus eller minitog. Man kan nemt gå mellem alle seværdighederne, og vil man til havet eller ud i naturen, er der heller ikke langt.

Andre seværdigheder

    Teatro Bellini, Catania

    • Massimo Bellini Teater/Teatro Massimo Bellini: Teatro Massimo Bellini er Catanias klassiske operahus. Det er opkaldt efter bysbarnet og komponisten Vincenzo Bellini og blev indviet 31. maj 1890.
    • Rotonda Termer/Terme della Rotonda: I hjertet af Catania ligger flere ruiner og bygninger fra byens romerske tid; blandt andet Terme della Rotonda, der var et romersk badeanlæg.

    Palazzo Tezzano, Catania

    • Tezzano Palæ/Palazzo Tezzano: Palazzo Tezzano er et af Catanias imponerende palæer. Det blev bygget som residens fra 1709 af Niccolò Tezzano, men allerede efter få år blev det omdannet til hospital. I 1800-tallet blev palæet igen ombygget; denne gang til retsbygning.
    • Manganelli Palæ/Palazzo Manganelli: Dette palæ blev opført af familien Tornambene i 1400-tallet. I dag står palæet som et fint eksempel på senbarokken, hvor tagetagen hviler på de gamle mure fra den oprindelige opførelse.

    Palazzo dell'Universita, Catania

    • Universitetspalæet/Palazzo dell’Università: Universitetspalæet er et smukt palæ, der som så mange andre i Catania blev opført i årene efter det katastrofale jordskælv i 1693. Palæet står imposant på pladsen Piazza Università.
    • San Benedetto Kirke/Chiesa di San Benedetto: Kirken er bygget i årene 1704-1713 med en fornem udsmykning i et meget elegant kirkerum i tidens barok. Ud over den smukke og meget levende udsmykning i kirkerummet er San Benedetto berømt for Englenens Trappe/Scalinata dell’Angelo, der er en marmortrappe med statuer af engle.

    Anfiteatro Romano, Catania

    • Catania Romerske Amfiteater/Anfiteatro Romano di Catania: Det romerske amfiteater i Catania var et af byens store teatre. Det blev opført i 100-tallet og kunne rumme 15.000-20.000 tilskuere til forestillinger.
    • Det Romerske Odeon/Odeon Romano: Odeon er en mindre scene end det romerske teater, og den er ganske velbevaret. Tilskuerkapaciteten anslås til cirka 1.500 og byggematerialerne er som på det større teater lavasten.

    Vecchia Dogana, Catania

    • Den Gamle Toldbygning/Vecchia Dogana: Vecchia Dogana er en elegant gammel toldbygning, der ligger ned til Catanias havn, hvor varer tidligere blev fortoldet i stor stil.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Catania her.

Historisk overblik

    Græsk grundlæggelse
    Catanias historie går tilbage til den græske kolonisering af Sicilien, og byen startede som bosættelsen Κατάνη/Katánē. På det tidspunkt var grækere allerede til stede i nærliggende Naxos, og det var da også herfra, byen blev grundlagt. Der er ikke sikkerhed for, hvornår Katánē blev etableret, men det menes at være sket i år 730 f.Kr.

    Ud fra kilder menes det, at Katánē hurtigt kom til at handle med andre græske byer. Det skete ikke kun på Sicilien, men også med steder i Magna Graecia. Katánē var gennem mange år også en uafhængig by, hvilket stoppede i 476 f.Kr., da regenten Hieron af Syrakus udviste alle byens indbyggere og lod dem erstatte af sine egne folk fra fra kolonien Leontini. Det vurderes, at flere end 10.000 nye indbyggere kom til fra dels Syrakus og dels Peloponnes. Ved den lejlighed ændrede Hieron også byens navn til Αἴτνη/Aítnē, der var navnet på vulkanen umiddelbart mod nord; vore dages Etna. 

    Den Sicilianske Ekspedition
    Αἴτνη/Aítnēs tid med nyt navn og nye indbyggere blev kortvarig, idet borgerne blev tvunget på retræte blot få år efter Hierons død. Ejendommene blev givet tilbage til de oprindelige ejere, der igen boede i deres by i 461 f.Kr.

    De følgende årtier blev en blomstrende periode for Katánē og for mange sicilianske byer generelt. Den tid varede til 415 f.Kr., hvor Athens sicilianske ekspedition nåede øen. Det skete i forbindelse med Peloponneskrigen, der derved bredte sig over Middelhavet.

    Syrakus var den stærkeste by på Sicilien, og det blev også den, athenerne kom til at kæmpe mod, mens Katánē blev brugt som havn for en del af Athens flåde. Katánē var tvunget til en form for alliance med Athen, og det gav naturligt tilbageslag, da Syrakus vandt opgøret med athenerne.

    I 403 f.Kr. var Katánē underlagt Syrakus, hvorfra Dionysos I solgte byens borgere som slaver og overlod den til plyndringer. Denne tid varede til 396 f.Kr., hvor Kartagos tropper nærmere sig Syrakus. Det kom til et stort søslag ud for Katánē, der efterfølgende faldt i hænderne på Kartago.

    Katánē vandt igen sin frihed, og gennem den følgende periode opretholdt byen via diplomati og skiftende alliancer sig fri af tidens kampe. Byen var i øvrigt den første på Sicilien, der modtog den græske hærfører Pyrrhos, der kom til at kæmpe mod Roms voksende rige.

    Romerriget og puniske krige
    I 264 f.Kr. brød Den Første Puniske Krig ud mellem Kartago og den romerske republik. Rom havde vokset sig stærk på det italienske fastland, men Kartagos herredømme strakte sig over store dele af Sicilien, Sardinien, Korsika, Balearerne, Sydspanien og den nordafrikanske kyst.

    Catania var fra starten en aktiv under den romerske republik. Det blev en tid med stor vækst, og det skete til trods for, at byen i modsætning til vores dages Taormina og Messina ikke fik status som føderal by; foederata civitas. Under Rom var Catania blandt andet en vigtig eksporthavneby.

    Gennem århundrederne under Romerrigets skiftende politiske systemer og herskere oplevede Catania generelt en god tid med vækst. I 300-tallet nævnede Decimus Magnus Ausonius således Catania og Syrakus som de eneste sicilianske byer i sit værk Ordo Urbium Nobilium.

    Det var dog også perioder med svære tider i århundrederne omkring Kristi fødsel. I år 121 f.Kr. gik vulkanen Etna i et stort udbrud, som sendte en lavastrøm over dele af byen, der blev delvist ødelagt. Udbruddets omfang foranledigede blandt andet, at byen blev fritaget for tribut til Rom i en periode på ti år.

    Vandaler og byzantinere
    Romerriget blev med tiden opdelt i Det Vestromerske Rige og Det Østromerske Rige, og med det vestlige riges fald kom andre folk og erobrede til området. Det gjaldt også Catania, hvor vandaler plyndrede byen i 440-441.

    Gotere etablerede senere et styre i regionen, før Catania i 535 blev erobret af det byzantinske østromerske rige, der blev styret fra Konstantinopel. Den byzantinske guvernør på Sicilien fik sæde i Catania, hvilket understregede byens status. Byen hørte under Konstantinopel indtil 800-tallet.

    Muslimer og igen kristent styre
    I 831 blev det muslimske emirat Sicilien etableret, og dets hovedstad blev Palermo. Muslimer havde invaderet øen fra 652, og de overvandt de byzantinske styrker i perioden 827-902.

    I emiratet blev der etableret en blandingskultur mellem byzantinere og arabere. I denne tid blev arkitekturen og andet udviklet med den kultur, som de muslimske arabere kom med. Der blev også investeret i offentlige byggerier, og der blev gennemført jordreformer.

    Vendepunktet kom i år 1071, hvor den kristne Roger I af Sicilien overvandt muslimerne, og Roger fik dermed nøglerne til Palermo. Den nye regent var normanner, og han var derved kristent med rødder i de skandinaviske vikinger. Roger I var blevet støttet af syditalienske magter, der ville generobre Sicilien.

    Den første periode med normannernes styre var præget af en tilværelse med religiøs og etnisk tolerance, men dette ændrede sig gradvist allerede i 1100-tallet, hvor mange muslimer gik i opposition til områdets latinske påvirkning. Konkret blev befolkningsgrupperne geografisk adskilt, og Catania hørte i den sammenhæng til den kristne, nordøstlige del af Sicilien.

    Det Tysk-Romerske Rige og paven
    I 1194-1197 blev Catania plyndret af tyske soldater under kongen og kejseren Henrik VI. I det følgende århundrede kom Det Tysk-Romerske Rige igen til at påvirke byen; denne gang blandt andet med Frederik IIs opførelse af borgen Castello Ursino.

    Det var også på denne tid, at Catania blev en kongelig by til forskel fra det bispestyre, der tidligere var blevet etableret efter den kristne generobring af Sicilien.

    I 1266 var styret af Sicilien blevet underlagt Karl I af Napoli med støtte fra paven i Rom. Det nye styre kom til den såkaldte sicilianske vesper, der er navnet på et oprør, der fandt sted i 1282. Vesperens baggrund er den magtkamp, der fandt sted mellem Det Tysk-Romerske Rige i form af de regerende hohenstaufere og Pavestaten.

    Oprøret Den Sicilianske Vesper brød ud i Palermo, men Catania var også blandt de vigtigste steder under oprøret, der ledte til, at Aragoniens konge kunne tiltræde som Peter I af Sicilien; selve ceremonien fandt sted i netop Catania.

    Kampen mellem aragonerne og de slagne angevinere, som paven havde støttet, var dog ikke overstået. Catania var valgt af aragonerne som kongelig by og også som sæde for det regionale parlament.

    Den gamle vesper-strid endte i 1347, hvor der blev indgået en aftale, der indlemmede Sicilien i Aragoniens Krone. Dette medførte en relativ nedgang for Catania, hvis status som politisk hovedby bortfaldt med aftalen.

    1500-tallet, Etna 1669 og jordskælv
    I det tidlige 1500-tal blev Castillen og Aragonien forenet, og derved blev Sicilien en del af det spanske imperium. Det gjorde, at den politiske magt kom endnu længere væk fra Catania og resten af øen. Det kom til oprør både i 1516 og i 1647.

    Århundredernes største og mest ødelæggende begivenhed for Catania indtraf dog først i 1669 og i 1693. I 1669 gik vulkanen Etna i det største udbrud siden år 122 f.Kr. Udbruddet startede den 11. marts, og en lavastrøm flød og ødelagde ti landsbyer over de følgende uger.

    Den 15. april nåede lavaen Catanias bymure, der viste sig så stærke, at meget at lavastrømmen blev omdirigeret til havet, og derved blev byens havn nærmest helt fyldt op. Et stykke af bymuren gav dog efter, og lavaen ødelagde en del huse, før den størknede.

    I 1693 indtraf en ny en større katastrofe i form af et jordskælv, der ramte store dele af den sicilianske østkyst og derved også Catania. Det antages, at omkring en tredjedel eller 60.000 indbyggere mistede livet i forbindelse med skælvet. Kolossale bygningsskader var også et resultat, og derved skulle byen genopbygges.

    I kølvandet på jordskælvet blev Catania genopbygget i den såkaldte sicilianske barok, der tydeligt sætter sit præg på byen den dag i dag. Byggematerialerne var i stort omfang lavasten fra Etna.

    Catania i det nye Italien
    1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet var en periode uden afgørende udvikling i Catania. Politisk blev byen mere vigtig i 1800-tallet i form af dens nye status som provinshovedstad.

    I midten af Italien nærmere et forenet Italien sig også, og deri kom Catania og Sicilien også til at indgåenDet såkaldte risorgimento tog fart i 1860, hvor et kontingent frivillige under ledelse af Giuseppe Garibaldi gik i land på Sicilien for at erobre Kongeriget To Sicilier, der var regeret af bournboner.

    Garibaldi indtog succesfuldt Sicilien, og dermed banede han vejen for det samlede Italien. Catania blev en del af det nye land i 1861.

    1900-tallet til i dag
    Under 2. Verdenskrig blev Catania udsat for flere bombardementer. De startede den 5. juni 1940, og i alt måtte omkring 100.000 af byens indbyggere evakueres til landsbyer i nærheden grundet bomberne. Den 5. august 1943 evakuerede tyskerne Catania, og i stedet kom en britisk hær hertil.

    Efter 2. Verdenskrigs afslutning blev Catania og resten af landet en del af den nye italienske republik, der senere var blandt stifterne af det, der senere ledte til Den Europæiske Union. Catania oplevede gennem sidste halvdel af 1900-tallet skiftende tider med henholdsvis vækst og stagnation, der stod i kontrast til det økonomisk stærkere Norditalien.

    I dag er Catania er by, der blandt andet tager mod mange krydstogtsturister, som blandt andet vil se nærmere på byens smukke barokbygninger, stemning og nærheden til historiske bosættelse og den majestætiske vulkan Etna.

Topseværdigheder

    Piazza del Duomo, Catania

    • Domkirkepladsen/Piazza del Duomo: Pladsen Piazza del Duomo er Catanias centrale plads, og her ligger nogle af byens førende institutioner med rådhuset og domkirken i spidsen. Det er også her, Giovanni Battista Vaccarinis berømte Elefantspringvand/Fontana dell’Elefante står.

    Duomo, Catania

    • Catania Domkirke/Duomo di Catania: Duomo di Catania er byens romersk-katolske katedral og sæde for ærkebiskoppen af Catania. Den imponerende kirkebygning har en lang og spændende historie startende med det oprindelige byggeri i årene 1078-1093.
    • Det Romerske Teater/Teatro Romano: Det romerske teater i Catania blev allerede anlagt under byens tid som græsk koloni. Teatret er relativt godt bevaret og menes at have kunnet huse omkring 7.000 tilskuere.

    Basilica Collegiata, Catania

    • Collegiata Basilika/Basilica della Collegiata: Basilica della Collegiata blev opført som kirke og har virket som kongeligt paladskapel i Catania. Den nuværende kirkes smukke og rigt udsmykkede facade stod færdig i 1758.
    • San Nicolò l’Arena Kirke/Chiesa di San Nicolò l’Arena: Chiesa di San Nicolò l’Arena er en af Siciliens største kirkebygninger. De imponerende dimension er 105 meter i længden, 71 meter i bredden ved tværskibet og en højde på op til 66 meter til kuplens top.

    Castello Ursino, Catania

    • Ursino Borg (Bymuseet)/Castello Ursino (Museo Civico): Borgen Castello Ursino menes bygget i årene 1239-1250 som et af Siciliens kong Frederick IIs residensslotte. I dag huser borgen Catanias bymuseum og et galleri med lokale kunstværker.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Catania her.

Ture fra byen

    Etna, Italien

    • Etna: Etna er den højeste og mest aktive vulkan i Europa. Med sine 3.323 meter i højden er den desuden det altdominerende bjerg på Sicilien, og Etna kan ses viden om og naturligvis også fra Catania og de nærliggende områder. Etnas største udbrud i nyere tid forekom i 1669, hvor lavestrømme flød gennem og ødelagde en del af Catania.
    • Pantalica Nekropolis/Necropoli di Pantalica: Sammen med de fornemt bevarede ruiner i nærliggende Siracusa er Pantalica Nekropolis et sted, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det er et område, der ligger i bjergene mellem floderne Anapo og Calcinara.

    Noto Cathedral

    • Noto: Noto er en af de gamle sicilianske byer, hvis historie startede med folkeslaget sikelerne. Byen kendes fra flere steder i græsk mytologi. Noto er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv for sine fine 1700-talsbygninger.
    • Siracusa: Byen Siracusa blev grundlagt som en græsk koloni med navnet Syrakus i 734 f.Kr., da grækerne kom til Sicilien. Historisk blev 1693 et skæringspunkt for byen, da som andre dele af Sicilien blev ramt af et voldsomt jordskælv, der ødelagde store dele af byen, der efterfølgende blev genopbygget i tidens barokke stil. Det er mange seværdigheder i dagens Siracusa fra forskellige æraer af byens historie.

    Taormina, Italy

    • Taormina: Taormina er en smukt beliggende by ved havet mellem Catania og Messina på den sicilianske østkyst. Området har været et yndet turistmål siden 1800-tallet.
    • Messina: Messina er den tredjestørste by på Sicilien, og den er kendt for beliggenheden ved Messinastrædet mellem øen og det italienske fastland. Den blev grundlagt af græske kolonister i 700-tallet f.Kr. Der er flere seværdigheder i Messina.

    Palermo, Italien

    • Palermo: Palermo er Siciliens største by og gennem tiden residens for blandt andet de sicilianske konger. Et stemningsfuldt bycentrum med kirker, palæer og teatre i rigt mål dominerer byen, der sammen med det vestlige Sicilien er et ophold værd i sig selv.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • Porte di Catania, Via Gelso Bianco, portedicatania.gallerieauchan.it
    • Centro Commerciale Katané, Via Salvatore Quasimodo, centrocommercialekatane.com
    • Indkøbsgader: Via Etnea, Via Vittorio Emanuele II, Corso Italia

Med børn
Gode links