Se på kortet

Palermo, Province of Palermo, Italy

Læs om byen

Palermo er Siciliens gamle kongeby og fortsat den regionale hovedstad med øens parlament. De gamle kvarterer med hyggelige gader og pladser er oplagte for hygge og syditalienske storbyoplevelser, og her er et væld af fornemme kirker, palæer og naturligvis normannernes gamle residensslot.

Blandt højdepunkterne i slottet og byen er Cappella Palatina, hvor der er fantastiske byzantinske 1100-talsmosaikker at se. De stammer fra Roger IIs normannerbyggerier, der fortsat sætter præg på dette kvarter af Palermo.

Ved en tur gennem Palermos gader kan man blot nyde den hyggelige bykerne med sine storslåede byggerier, der ikke mindst imponerer gennem imponerende kirker, palæer, paladser og den altid stemningsfulde sicilianske atmosfære. Vil man lidt væk fra storbyen, så ligger bjerge og strand ikke langt væk. Mange lokale vælger det mondæne Mondello mod nord med en dejlig strand.

Palermo og Sicilien har gennem tiden været regeret af mange forskellige lande og systemer, og der er interessante spor af dem alle. Fra oprindelige folkeslag til grækere, romere, byzantinere, arabere, normanner, aragonere til italienere og sicilianere.

De mange kulturer på øen betyder, at der er mange velbevarede græske templer, romerske teatre, arabisk udsmykning, normanniske kirker og fornemme barokkirker med Monreale og Segesta som nogle af de store seværdigheder. Meget af det ligger ganske tæt på Palermo.

Andre seværdigheder

    Teatro Massimo, Palermo

    • Massimo Teater/Teatro Massimo: Dette teater hedder officielt Teatro Massimo Vittorio Emanuele og er dedikeret til den italienske kong Vittorio Emanuele II. Det er Italiens største operahus og blandt de største i verden.
    • Asmundo Palæ/Palazzo Asmundo: Palazzo Asmundo er opført fra 1615, men den stod først færdig i 1767. Palæet hører til de fineste barokhuse i Palermo, og det er i dag indrettet som museum.

    Chiesa San Domenico, Palermo

    • San Domenico Kirke/Chiesa di San Domenico: San Domenico er en smuk dominikanerkirke i det centrale Palermo. Dominikanernes første kirke på stedet var en gotisk 1200-talskirke, der blev afløst af et renæssancebyggeri fra 1458-1480.
    • Piazza Pretoria: Pladsen Piazza Pretoria er en central plads, der blev anlagt i 1500-tallet for at give plads til byens indkøb af springvandet Fontana Pretoria.

    Ballaro, Palermo

    • Ballarò: Ballarò er et af Palermos mest kendte markeder, og det er særligt berømt for sine bugnende frugtboder, der i sæsonen kommer fra egnen. Her er også andre typer gode fødevarer, og så er der en meget fin markedsstemning.
    • Botanisk Have/Orto Botanico: Den botaniske have i Palermo er tilknyttet byens universitet og et af de smukke grønne anlæg, man kan nyde en vandretur i. I 1786 blev den botaniske have anlagt på det nuværende sted.

    Palazzo Arcivescovile, Palermo

    • Ærkebispepalæet/Palazzo Arcivescovile: Palazzo Arcivescovile er ærkebiskoppernes sæde i Palermo, og palæet er da også beliggende umiddelbart over for byens domkirke; de er endda forbundet bygningsmæssigt.
    • Aiutamicristo Palæ/Palazzo Aiutamicristo: I sit ydre er palæet fremtrædende i gadebilledet. Hovedindgangen fører til en indre gård med en fin toetagers loggia, hvor en del af arkaderne har træk af samtidens catalansk-gotiske stil, der kom fra Aragonien.

    Castello a Mare, Palermo

    • Søfortet/Castello a Mare: Castello a Mare er et fæstningsværk, der ligger ved Palermos havn. Det blev opført i 800-tallet og flere gange udbygget under områdets arabiske og normanniske tid.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Palermo her.

Historisk overblik

    De første bosættelser
    Palermo ligger i dag på et sted, der områdemæssigt har været genstand for bosættelser siden præhistorisk tid. Det er et af de ældste beboede steder på Sicilien, hvilket kendes fra tidlige hulemalerier fundet i området.

    Den kendte historie begyndte med bosættere fra Fønikien. De slog sig ned i omegnen af dagens Palermo i år 734 f.Kr., og de etablerede en blomstrende handelskoloni. Fønikierne var aktive, og de kom til at etablere tre bosættelser, der udover den ved Palermo var Soluntum mod øst og Motya mod vest.

    Grækerne og De Puniske Krige
    I 600-700-tallene blev Sicilien koloniseret af grækerne, og de kaldte deres bosættelse i området for Panormus, og grækerne og fønikierne boede side om side på den store Middelhavsø. Grækerne i Panormus handlede også med den fønikiske bystat Karthago i Nordafrika.

    På den italienske halvø ekspanderede romerne deres magt og territorium, hvilket kom til at spille en rolle for både Sicilien, Palermo-området og fønikierne. Karthago udvidede sit rige på Sicilien, og det så romerne som en trussel mod deres fremfærd.

    Den Første Puniske Krig udspillede sig mellem 264 f.Kr. og 146 f.Kr., og resultatet af den blev, at Romerriget vandt herredømmet over flere øer i Middelhavet og herunder Sicilien, og derved var Palermos fønikiske og græske tid slut.

    Romerske Palermo
    Efter Den Første Puniske Krig udviklede Panormus sig til en smuk og voksende romersk by. Både under republikken og kejserriget blev der etableret fine anlæg i byen; det gjaldt blandt andet palæer omkring dagens Piazza della Vittoria. Fra denne tid er der fundet mosaikker og bygningsrester, hvis detaljer har afsløret et udviklet bysamfund.

    Romerne opførte også et teater, som det kendes fra mange steder i Romerriget, og dette teater stod bevaret til den normanniske tid i byen. Med romernes stagnation og senere tilbagegang, stoppede Panormus’ blomstring også.

    Udviklingen var reelt allerede begyndt så småt omkring år 100, men det første større negative begivenhed skete i år 445, hvor vandalerne og alanernes kong Geiserik stod i spidsen for en plyndring af byen, hvilket i øvrigt gentog sig i Rom ti år senere.

    Byzantinere og arabere
    I 455 blev Sicilien og derved Panormus en del af vandalernes kongerige. Gennem det følgende århundrede steg det byzantinske Østromerske Riges interesse i generobring af de italienske Middelhavsområder. Under kejser Justinian I blev genskabelsen af storheden i det første Romerrige nærmest en realitet.

    For Sicilien betød det, at den byzantinske general Belisar kom til at indføre byzantinsk styre. Generalen ledte sejrrigt felttoget mod Vandalerriget i Nordafrika i 532-533, hvorefter blikket blev vendt mod det italienske område. I 535 stormede Belisars hære byportene i Panormus, og det byzantinske styre kom til at vare knap 300 år.

    I 831 landede arabiske styrker i Mazara del Vallo på vestkysten af Sicilien. Araberne belejrede Panormus, der efter en langvarig kamp måtte give op, og araberne gjorde herefter byen til hovedstad i deres sicilianske kongerige.

    Den arabiske og dermed muslimske tid kom til at vare til 1072, og det var en tid, hvor Palermo og Sicilien oplevede velstand og vækst takket være en god administration af øen. Med arabernes sæde i Palermo, som de kaldte Balharm, blev byen øens vigtigste by i stedet for Siracusa. I midten af 1000-tallet var Palermo en af Europas største med anslået 350.000 indbyggere.

    Den kristne generobring
    Den muslimske fremmarch på den Iberiske Halvø og på Sicilien var noget, det kristne Europa ønskede at bremse, og det blev normannerne, der lykkedes med at genindføre et kristent styre i Palermo.

    Normannerne nedstammede fra Skandinaviens vikinger, og en af deres riddere var Robert Guiscard, der kom til at spille af vital rolle for den normanniske sejr over araberne på Sicilien. Robert og normannerne erobrede nemt Messina mod øst i 1061, og i 1071 indledte de en belejring af Palermo. En arabisk undsætningsflåde blev overvundet, hvorefter Guiscard kunne lade sin flåde entre Palermos havn. I januar 1072 erobrede normannerne den ene af Palermos befæstede bydele, og derefter overgav resten af byen sig.

    Normannerne indførte kristendommen som officiel religion, og Palermo blev hovedstad på Sicilien. I 1130 blev Roger II kronet i byen som konge, og Sicilien var herefter et kongedømme. Der var fortsat et aktivt jødisk samfund og en stor muslimsk befolkningsgruppe, og de levede i fredelig og udviklende sameksistens.

    Normannerne etablerede fornemme bygningsværker som et af deres fingeraftryk på Palermo; de talte blandt andet kirken Martorana og det fornemme palatinske kapel, som Roger II igangsatte opførelsen af i 1132. I denne tid blev Kongeriget Sicilien en af Europas mest velståede stater, og med omkring 150.000 indbyggere var Palermo fortsat en af Europas største byer.

    Normannerpaladset var sædet for de sicilianske normannerkongers hof. Det var en status, der varede til 1194, hvor Sicilien blev en del af Det Tysk-Romerske Rige. Henrik VI var tysk-romersk kejser 1191-1197 og konge af Sicilien 1194-1197. Med dronning Constanza fik Henrik VI arvtageren Frederik II. I denne tid forblev Palermo en vigtig by, og det var kejser Frederik IIs foretrukne by i riget; han blev endda begravet i domkirken i Palermo efter sin død i 1250.

    Aragoniens herskere
    Kejserstyret varede dog ikke længe, idet Sicilien kom under Aragoniens krone i slutningen af 1200-tallet. Det skete efter Karl Is styre fra 1266-1282; Karl var fra huset Anjou, der som dynasti virkede i overgangen fra Det Tysk-Romerske Rige til huset Aragons magtovertagelse.

    Tiden med Aragoniens styre blev magtmæssigt turbulent, idet flere klaner indenfor familien kæmpede om magten over det vestlige Sicilien og således også Palermo. Byens indbyggertal var i 1300-tallet nede på omkring 50.000, men gennem den følgende tid udviklede byen sig igen positivt. Det skete blandt andet gennem øget handel med Genova og Spanien.

    Spansk styre
    Det aragoniske styre varede til kong Martins død i 1410. Herefter blev Sicilien annekteret af Spanien, der indsatte en vicekonge i Palermo. Med Spanien kom også Den Spanske Inkvisition, der opnåede en betydelig magt, og øgede skatter til finansiering af flere markante bygningsværker i byen.

    Det spanske styre blev langvarigt, og ved indgangen til 1700-tallet hørte Palermo og Sicilien under det spanske kongerige. Det blev ændret med Freden i Utrecht i 1713, som overførte Sicilien til hertugdømmet Savoyen omkring Torino. Freden bestod af en række aftaler og var afslutningen på Den Spanske Arvefølgekrig.

    I 1735 kom huset Bourbon til magten med Karl III af Spaniens tronbestigelse. Han regerede som konge af begge Sicilier til 1759. Karl III lod sig krone i Palermo, der også blev udviklet med ny handel og flere prominente byggerier i denne tid. Kongeriget Begge Sicilier bestod dog også af den sydlige del af den italienske halvø, og med Napoli som residensby var Palermos rolle blevet reduceret til blot at være en større provinsby i riget.

    Navnet Begge Sicilier gik tilbage til normannernes rige fra slutningen af 1000-tallet. De havde magten over Sicilien og udvidede deres rige til også at omfatte den sydligste del af Italiens halvø. Kongerne på fastlandet fastholdt brugen af navnet Sicilien på trods af en århundredlang adskillelse, idet de derved indikerede fortsat at ville regere over det gamle rige.

    1800-tallets Italien
    Fra 1820 til 1840erne forekom der oprør af forskellig størrelse og gennemslagskraft i Palermo. Siden 1816 havde Kongeriget Begge Sicilier fungeret i en ny statsdannelse med hovedstad i Napoli.

    Den 12. januar 1848 kulminerede urolighederne med, at der blev etableret et parlament og vedtaget en ny forfatning i Palermo. Første præsident var Ruggero Settimo, og dette skete i opposition til de regerende Bourbon-konger, der tilbageerobrede Palermo i maj 1849.

    Begge Sicilier blev i 1861 erobret af Kongeriget Sardinien, hvilke skete i processen mod den italienske samling, som havde Giuseppe Garibaldi i spidsen. Der blev gennemført en afstemning om Siciliens tilhørsforhold til det nye Italien, og resultatet blev, at Palermo og Sicilien blev en del af den nye forenede stat fra 1861.

    Som en del af Italien fortsatte Palermo med at være hovedbyen på Sicilien, og der skete en vis økonomisk udvikling i årtierne omkring år 1900. Palermos areal bredte sig markant og uden for de gamle bymure. Boulevarden Via della Libertà blev anlagt, og omkring den blev der opført mange palæer og villaer i tidens art nouveau. Florio-familiens Villa Igeia var et storslået eksempel og tegnet af den berømte arkitekt Ernesto Basile.

    2. Verdenskrig til i dag
    Palermo gik uberørt gennem de første år under 2. Verdenskrig. Det ændrede sig med de allieredes invasion af Sicilien i 1943. I juli dette år bombede allierede styrker Palermos havn og omkringliggende områder til ukendelighed. Disse ødelæggelsers omfang kunne tydeligt ses gennem de følgende mange årtier.

    Efter afslutningen på verdenskrigen blev Palermo sæde for Siciliens regionale parlament, og byen blev hovedstad for regionen, der havde en særlig status i Italien.

    På mange måder stagnerede udviklingen i Palermo gennem sidste halvdel af 1900-tallet. Indbyggertallet voksede dog markant, idet mange tilflyttere kom til grundet nedgangen i det sicilianske landbrug. Væksten i byens befolkning medførte en kolossal udbygning af Palermo mod nord fra det historiske centrum, og mange nye bydele opstod hastigt.

    I dag flere end 700.000 i Palermo, der har stort potentiale for turistudvikling med sine mange historiske bygningsværker, milde klima, rige kultur og betagende omgivelser.

Topseværdigheder

    Palermo Cathedral

    • Palermo Katedral/Cattedrale di Palermo: Cattedrale di Palermo er byens domkirke og derved vigtigste kirkebygning. Den blev påbegyndt opført i 1185. Set udefra er der flere arkitektoniske epoker repræsenteret.
    • Maria Ammiraglio Kirke (Martorana)/Chiesa Santa Maria dell'Ammiraglio (Martorana): Denne kirke blev grundlagt i 1143 af Giorgio af Antiokia og bygget 1143-1185. Kirken er kendt for sit smukke kirkerum med særdeles fornemme og velbevarede byzantinske mosaikker.

    Piazza della Vittorio, Palermo

    • Piazza della Vittoria: Piazza della Vittorio er en af Palermos flotteste pladser. På størstedelen af den findes en palmehave, der blev anlagt i 1905. Mod sydøst ligger udgravningerne af gamle romerske huse, og mod sydvest det store barokmonument fra 1662, Teatro Marmoreo.
    • Normannerpaladset/Palazzo dei Normanni: Normannerpaladset kaldes også for Palermos kongeslot, idet det var residens for de sicilianske konger gennem den normanniske tid. Der er blevet bygget på slottet gennem århundreder, og siden 1946 har det huset Siciliens regionale parlament.

    Palatinerkapellet, Palermo

    • Palatinerkapellet/Cappella Palatina: Cappella Palatina er det normanniske kongepalads’ kirke, og den ligger som en integreret del af paladskomplekset. Kirken hører til Palermos største seværdigheder, og i det særdeles smukke kirkerum kan man bl.a. se nogle imponerende mosaikker fra 1100-tallet.
    • Det Regionale Arkæologiske Museum/ Museo Archeologico Regionale: På Palermos arkæologiske museum kan man opleve store og rige samlinger af effekter, der er relateret til Siciliens historie. Det er et interessant sted at lære om kulturer og civilisationer i området.

    Gesukirken, Palermo

    • Gesukirken/Chiesa del Gesù: I 1549 kom jesuitterne til Palermo, og deres sæde i byen var Casa Professa. I slutningen af samme århundrede startede de opførelsen af Gesukirken. Kirken kunne indvies i 1636 med en nærmest eventyrlig udsmykning.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Palermo her.

Ture fra byen

    Monreale Domkirke, Italien

    • Monreale Domkirke/Duomo di Monreale: Domkirken i Monreale er ærkebispesæde og en af Siciliens mest imponerende kirkebyggerier. Den blev opført i årene 1172-1176 i en stil, der spænder over både byzantinsk, arabisk og normannisk arkitektur.

    Mondello Beach, Palermo

    • Mondello: Mondello er en forstad til Palermo, og den er kendt for sin smukke og lange strand, der sammen med byen strækker sig mellem bjergene Monte Gallo og Monte Pellegrino.
    • Segesta: Segesta var en af hovedbyerne for de sicilianske elymere, der beboede den nordvestlige del af øen, før kolonister fra Grækenland og Karthago ankom. Tilbage er en smuk ruinby, der ligger på toppen af bjerget Monte Barbaro i en højde af 305 meter over havet.

    Erice, Italien

    • Erice: Byen Erice ligger på toppen af bjerget af samme navn. Den bygningsmæssigt største seværdighed i Erice er byens fæstningsanlæg, og fra stedet og byen er der en fantastisk udsigt over det omgivende landskab.
    • Corleone: Byen Corleone er i sig selv ikke en af Siciliens store seværdigheder, men grundet litteratur og film er byens navn kendt over hele verden. I Francis Ford Coppolas film “The Godfather” emigrerer Vido Andolini fra landsbyen Corleone.

    Valle dei Templi, Italien

    • Templernes Dal/Valle dei Templi: Valle dei Tempio er et stort og interessant arkæologisk område, der blev optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 1997. Det dækker et imponerende område og står som et af de bedste eksempler på antikkens græske byggerier i det italienske Grækenland.

    Selinunte, Italien

    • Selinunte: Selinunte var en by i det antikke græske Sicilien. I dag ligger Selinunte som en arkæologisk park, hvor udgravninger har afdækket en del af den gamle by. Her ligger blandt andet fem templer omkring en akropolis.

    Catania, Italien

    • Catania: Catania er Siciliens næststørste by, og den har en smuk beliggenhed ved øens østkyst og ved foden af  vulkanen Etna. Etna har gennem tiden sat sit præg på området med flere udbrud, og så har det givet sten til Catanias mange skønne bygninger i sort lava.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • La Vucciria, Piazza San Domenico
    • Mercato di Capo, Via Beati Paoli, Via Porta Carini
    • La Rinascente, Via Roma 289, www.rinascente.it
    • Forum, Via Filippo Pecoraino, www.forum-palermo.it
    • Conca d’Oro, Via Lanza di Scalea, concadorocentrocommerciale.it
    • Indkøbsgader: Via Roma, Via Ruggero Settimo, Via Liberta, Via Maqueda, Via Principe di Belmonte

Med børn
Gode links