Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Palermo er Siciliens gamle kongeby og fortsat den regionale hovedstad med øens parlament. De gamle kvarterer med hyggelige gader og pladser er oplagte for hygge og syditalienske storbyoplevelser, og her er et væld af fornemme kirker, palæer og naturligvis normannernes gamle residensslot.

Blandt højdepunkterne i slottet og byen er Cappella Palatina, hvor der er fantastiske byzantinske 1100-talsmosaikker at se. De stammer fra Roger IIs normannerbyggerier, der fortsat sætter præg på dette kvarter af Palermo.

Ved en tur gennem Palermos gader kan man blot nyde den hyggelige bykerne med sine storslåede byggerier, der ikke mindst imponerer gennem imponerende kirker, palæer, paladser og den altid stemningsfulde sicilianske atmosfære. Vil man lidt væk fra storbyen, så ligger bjerge og strand ikke langt væk. Mange lokale vælger det mondæne Mondello mod nord med en dejlig strand.

Palermo og Sicilien har gennem tiden været regeret af mange forskellige lande og systemer, og der er interessante spor af dem alle. Fra oprindelige folkeslag til grækere, romere, byzantinere, arabere, normanner, aragonere til italienere og sicilianere.

De mange kulturer på øen betyder, at der er mange velbevarede græske templer, romerske teatre, arabisk udsmykning, normanniske kirker og fornemme barokkirker med Monreale og Segesta som nogle af de store seværdigheder. Meget af det ligger ganske tæt på Palermo.

Topseværdigheder

    Palermo Cathedral

    Palermo Katedral
    Cattedrale di Palermo

    Cattedrale di Palermo er byens domkirke og derved Palermos vigtigste kirkebygning. Den blev opført fra 1185 af Walter Ophamil, der var normannernes biskop, og som også forestod kong William II med religiøse ceremonier. På stedet lå i forvejen en gammel kirke, der menes grundlagt af pave Gregor omkring år 600. I 800-tallet blev den indrettet som moské for igen senere at blive til kirke på ny.

    Set udefra er der flere arkitektoniske epoker repræsenteret. Man kan se spor af middelalderkirken, mens hovedfacaden mod vest (Via Bonello) stammer fra 1300-1400-tallene. Der er også en indgang i Domenico og Antonello Gaginis fornemme portico, der blev opført 1465 i catalansk-gotisk stil. Den ene af porticoens søjler stammer fra den oprindelige kirke på stedet. Den var også en del af moskéen, hvilket kan ses ved, at koranvers er citeret på den. Apsis går tilbage til 1100-tallet, mens senere elementer fra fx barokken også er en del af domkirkens smukke visuelle hele.

    Grundplanen er et latinsk kors, og mellem hovedskibet og de to sideskibe er der fornemme søjlerækker. Der er flere kapeller og også en del sarkofager og kendte regenters grave at se. I krypten ligger Walter Ophamil, der grundlagde kirken, begravet, og sarkofagerne for de tysk-romerske kejsere Heinrich VI og Frederick II kan også ses. Den første sicilianske konge, Roger II, og hans datter Constance ligger også begravet her.

    Det primære indtryk fra det store kirkerum stammer fra Ferdinando Fugas ombygning, der startede i 1781. Det store arbejde sluttede i 1800-tallet efter Fugas tid og efterlod et klassicistisk aftryk. Fuga var også den, der designede og påbyggede kirkens kuppel. Under kuplen og i kirkerummet kan man ud over kapeller og sarkofager se forskellig kirkekunst som Antonio Filocamos vægmaleri fra 1690erne af Jomfru Maria og Jesusbarnet/Santa Vergine con il Bambino.

     

    Maria Ammiraglio Kirke (Martorana)
    Chiesa Santa Maria dell'Ammiraglio (Martorana)

    Chiesa Santa Maria dell'Ammiraglio er en kirke, der blev grundlagt i 1143 af Giorgio af Antiokia og bygget 1143-1185. Det nuværende udseende stammer fra flere ombygninger. I barokkens tid skete en del ændringer af kirkens stil fra den normanniske tid, men en del af disse blev tilbageført i 1800-tallet. Derved er der fx kontraster mellem facader og vægflader, lige som man også tydeligt kan spore normannerkirken med kirkerummets buer. Grundplanen er som et græsk kors, og her er flot byggede krydshvælv.

    Kirken er kendt for sit smukke kirkerum med særdeles fornemme og velbevarede byzantinske mosaikker på guldbaggrund. Det primære motiv pryder kuplen og forestiller Kristus med verden for sine fødder med engle foran sig. Ved foden af kuplen er en interessant frise, der udtrykker en sameksistens mellem forskellige kulturer. Den indeholder en samling fra den byzantinske liturgi, og den er oversat til arabisk.

    Et andet af motiverne er regenten Roger II, der bliver kronet af Kristus, og her er også et af Giorgio af Antiokia. Gulvet i kirken er også prydet af mosaikker, og her er også fint polykromt marmor. Kirkens klokketårn med sin kvadratiske base går tilbage til 1400-tallet og er også seværdigt med sin farvede udsmykning og fine søjler.

    I 1282 udspillede sig en historisk begivenhed i bygningen. Her mødtes en betydende del af rigets adelige, og de svor troskab til Peter af Aragonien som regent; han havde støttet oprøret mod Karl af Anjou.

    Chiesa di Santa Maria dell’Ammiraglio bærer tilnavnet La Martorana, hvilket stammer fra et nærliggende benediktinerkloster, der blev etableret i 1193 af Goffredo og Aloisia Martorana. Kong Alfonso den Storsindede gav i 1435 klostret til kirken.

     

    Piazza della Vittorio, Palermo

    Sejrspladsen
    Piazza della Vittoria

    Piazza della Vittoria er en af Palermos flotteste pladser. På størstedelen af den findes palmehaven Villa Bonanno, der blev anlagt i 1905. Pladsen, haven og området hører til de ældste dele af Palermo, og det var her, fønikierne grundlagde byen i 700-tallet f.Kr.

    Man kan også se udgravninger af flere romerske huse fra datidens Paleopolis, der efterfulgte fønikiernes bosættelse. De ligger mod sydøst og byder på forskellige gulvmosaikker, hvoraf de fornemste fund er bragt til Palermos regionale arkæologiske museum.

    Mod sydvest kan man se pladsens store barokmonument fra 1662, Teatro Marmoreo, der blev opført foran Palazzo dei Normanni, som også kaldes Palermos kongeslot. Det monumentale monument blev rejst som hyldest til Filip IV, der var konge af Spanien og Sicilin. På monumentet er Europa, Asien, Afrika og Amerika repræsenteret som steder, som kongen af ​​Spanien herskede over.

     

    Normannerpaladset
    Palazzo dei Normanni

    Normannerpaladset kaldes også for Palermos kongeslot, idet det var residens for de sicilianske konger gennem den normanniske tid. Efterfølgende fastholdt paladset sin status som sæde for regenterne i byen og de områder, der var underlagt Palermo og Sicilien. Det er fortsat politisk magtcentrum, idet Siciliens regionale parlament har hjemsted i det gamle slot.

    Paladset blev bygget på det højeste sted i byens centrum, og det var også her, den første puniske bosættelse blev etableret; denne findes der rester af under paladset. Den første egentlige regeringsbygning menes at være opført i 800-tallet. Det var al-Qasr, der var emiren af Palermos residens. Dele af denne bygning med arabisk-arkitektoniske træk findes fortsat ved fundamenterne.

    Da normannerne overvandt araberne og erobrede Sicilien i 1072, etablerede de et kongerige med Palermo som hovedstad. De valgte det arabiske emirpalæ som magtcentrum, og de udvidede stedet til et større kompleks med både administrative funktioner og egentlig residens. De forskellige bygninger i komplekset blev forbundet med hinanden og efterhånden udvidet. En af de mest berømte nybygninger er det smukke Cappella Palatina, som Roger II lod opføre i 1132. Fra hans tid er også Normannersalen/Sala Normanna.

    Efter normannere var paladset fortsat betydningsfuldt, men en del regenter valgte også andre steder som deres residenser. Den følgende permanente magtfaktor var i anden halvdel af 1500-tallet, hvor de spanske guvernører brugte paladset som deres officielle residens. Spanierne udvidede og ombyggede i den anledning komplekset, så det tjente både militære og yderligere repræsentative formål. Bourbonerne ombyggede også i deres tid; de rekonstruerede fx Herkulessalen/Sala d'Ercole, som er kendt for freskerne af netop den mytologiske helt Herkules.

    I det moderne Italien blev Normannerpaladset gjort til sæde for det sicilianske parlament i 1947, og samtidig blev vestfløjen indrettet som hovedsæde for den italienske hærs syditalienske region. Paladset står smukt renoveret i dag og er et imponerende historisk monument for byens historie. I det ydre dominerer renæssancefacaden, men der er også en tydelig og bevaret del fra den normanniske tid. Herfra stammer også tårnet Torre Pisana (Piazza del Parlamento), der er det eneste bevarede af sin slags for normannernes æra.

    Paladsets indre ligger omkring et smukt gårdmiljø med renæssancearkader i to etager. Indvendigt er parlamentets rum og sale kun tilgængelige på rundvisninger. Selve mødesalen for parlamentet er Sala d'Ercole fra 1500-tallet. Herkulesfreskerne blev udført af Giuseppe Velazquez i 1799. Fra normannerne findes Vindenes Sal/Sala dei Venti med søjler og spidsbuer og Rogers Værelse/Stanza di Ruggero fra omkring 1160. Her findes fine mosaikker, som man ikke mindst kan se i imponerende grad i Palatinerkapellet/Cappella Palatina, der ligger mellem paladsets indre gårde.

     

    Palatinerkapellet, Palermo

    Palatinerkapellet
    Cappella Palatina

    Cappella Palatina er det normanniske kongepalads' kirke, og den ligger som en integreret del af paladskomplekset, der i dag også rummer Siciliens regionale parlament. Kirken hører til blandt Palermos største seværdigheder.

    Cappella Palatina blev igangsat af Roger II i 1132, og kirken blev opført på en tidligere kirke fra omkring år 1080; denne kirke danner i dag krypten i Cappella Palatina. Selve kirken stod færdig omkring 1140, men dens fantastiske mosaikarbejder fortsatte derefter.

    Netop mosaikkerne i Cappella Palatina er elegante og smukke og nærmest uden sidestykke i sin stil og samtid. De tidligste af de store arbejder er fra 1140erne, hvor byzantinske kunstnere stod for udførelsen. De viser forskellige helgener som fx Sankt Johannes og fem græske kirkefigurer. De øvrige mosaikker er fra 1160-1170erne, og de bærer latinske inskriptioner fremfor græske, og de kan derved været lavet af lokale kunstnere.

    Kirkerummet byder også på forskellig indretning og detaljer. Bygningen er grundlæggende normannisk, men her er også arabiske buer og de byzantinske mosaikker. En rigtig stilmæssig sammenblanding kan se på udsmykningen af loftet, hvor kristne kors grafisk er dannet af muslimske stjerner med otte takker. Man kan desuden se en trone og en balkon, der gjorde det muligt for kongen at overvære de religiøse handlinger lidt fra oven.

     

    Det Regionale Arkæologiske Museum
    Museo Archeologico Regionale

    Palermos arkæologiske museum har naturligt nok store og rige samlinger af effekter, der er relateret til Siciliens historie. Særligt har det nogle af Italiens største samlinger af punisk og antik græsk kunst, og det alene gør stedet et besøg værd. Effekterne kan ses tematisk eller enkeltvis, og de står i stemningsfulde rammer.

    Museet har til huse i Olivella-bygningskomplekset, der blev opført fra det sene 1500-tal af arkitekten Antonio Muttone. Opdragsgiverne var Sankt Filip Neri Oratorium, der blev grundlagt som katolsk kongregation i 1575 i Rom. Komplekset stod færdigt i 1600-tallet og inkluderede kirken Chiesa di Sant Ignazio. I 1866-opgøret med mange religiøse ordener blev bygningerne konfiskeret og indrettet som museum.

     

    Gesukirken, Palermo

    Gesukirken
    Chiesa del Gesù

    I 1549 kom jesuiterne til Palermo, og deres sæde i byen var Casa Professa. I slutningen af samme århundrede startede de opførelsen af Gesukirken ved siden af Casa Professa, og det byggeri blev til en af de fineste barokkirker i den sicilianske storby. Jesuiterarkitekten Giovanni Tristano fik opgaven med at designe kirken, og hans udgave havde et skib med en del sidekapeller. Jesuiterkirkerne var dog normalt imponerende i både deres størrelse og udsmykning, og det skulle denne også være. Derfor ændrede Natale Masuccio de første planer og tilføjede to sideskibe.

    Kirken blev indviet i 1636 med en fornem udsmykning, der gennem det følgende århundreder blev suppleret med blandt andet marmorrelieffer i 1700-tallet. Facaden er prydet af nicher, hvor man kan se statuer af Sankt Ignatius af Loyola, Jomfru Maria med Jesusbarnet og Sankt Francisco de Xavier. Øverst over anden udsmykning kan man Jesuiterordenens symbol.

    Kirkens grundplan er formet som et latinsk kors. Dimensionerne er imponerende 72x42 meter, og her finder man et smukt udstyret kirkerum. Polykromt marmor, rig stukkatur og fresker dominerer i en fornem kombination, der nærmest levendegør kirken. Blandt de mange fine detaljer er marmorudsmykningen af kirkens søjler og loftfreskerne. Ved kirken kan man fortsat se jesuiterhuset Casa Professa. Det er i dag indrettet som offentligt bibliotek.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Palermo her.

Andre seværdigheder

    Teatro Massimo, Palermo

    Massimo Teater
    Teatro Massimo

    Dette teater hedder officielt Teatro Massimo Vittorio Emanuele og er dedikeret den italienske kong Vittorio Emanuele II. Det er Italiens største operahus og blandt de største i verden. Stilen er inspireret af det antikke og klassiske Sicilien, og derved er eksteriøret nyklassicistisk med indarbejdelse af elementer fra øens gamle græske templer i blandt andet byen Agrigento.

    Teatrets historie går tilbage til 1864, hvor bystyret i Palermo udskrev en international konkurrence om opførelsen. Efter Napoli var Palermo den største by i Syditalien, og den ville gerne manifestere sig nationalt og internationalt efter Italiens forening i 1861. Til designet blev arkitekten Giovanni Battista Filippo Basile valgt, og han igangsatte det store byggeri i 1874. Basile døde i 1891, og arbejdet til åbningen i 1897 forestod Ernesto Basile, der var Giovannis søn.

    Ved åbningen blev Verdis opera Falstaff opført under udførelse af dirigenten Leopoldo Mugnone. Uden for teatret ses en buste af Verdi, som også har fået opkaldt pladsen foran det store teater efter sig. Teaterrummet blev designet til at kunne rumme 3.000 tilskuere, men dette tal er væsentligt lavere i dag.

     

    Asmundo Palæ
    Palazzo Asmundo

    Palazzo Asmundo er et palæ, der blev opført fra 1615. Det stod dog først færdigt i 1767 i en tid, hvor huset var ejet af Giuseppe Asmundo. Palæet hører til de fineste barokhuse i Palermo, og det er i dag indrettet som museum.

    Her kan man se og opleve både husets egen udsmykning med fx imponerende fresker af Gioacchino Martorana og en stor samling inventar og møbler, siciliansk keramik, napolitansk og fransk porcelæn, majolica, våben, mønter med videre.

     

    Chiesa San Domenico, Palermo

    San Domenico Kirke
    Chiesa di San Domenico

    Chiesa di San Domenico er en smuk dominikanerkirke i det centrale Palermo. Dominikanernes første kirke på stedet var en gotisk 1200-talskirke, der blev afløst af et renæssancebyggeri fra 1458-1480. Den nuværende kirke stammer fra årene 1637-1640; dog er den fornemme og totårnede barokfacade fra 1726. I facaden kan man se statuer af fremtrædende dominikanere som fx Sankt Dominicus, der grundlagde ordenen, Thomas Aquinas og en række paver.

    Kirkerummet har form som et latinsk kors, og med en længde på 89 meter og bredde på 35 meter er det en af de største kirker på Sicilien. Rummet domineres af kirkens imponerende søjlerækker, og for enden indeholder alteret relikvier af dominikaneren Pietro Geremia, der kom fra Palermo og levede 1399-1452. Der er også flere historisk vigtige sicilianere begravet i kirken. Man kan også opleve flere monumenter, skulpturer og malerier i den store bygning, der blev bygget sammen med det bagvedliggende Oratorio del Rosario di San Domenico, hvor yderligere fine malerier kan ses.

     

    Piazza Pretoria

    Piazza Pretoria er en central plads, der blev anlagt i 1500-tallet for at give plads til byens indkøb af springvandet Fontana Pretoria. Springvandet blev oprindeligt bestilt af den spanske vicekonge i Napoli, Don Pedro Álvarez de Toledo, som udstyr til hans florentinske villa. Det var billedhuggeren Francesco Camilliani, der ledte designarbejdet, og flere kunstnere fra Firenze arbejdede på selve produktionen.

    Don Pedro døde før springvandets færdiggørelse i 1554, og hans søn Luigi Álvarez de Toledo solgte kunstværket til byen Palermo i 1573. Fontana Pretoria har en omkreds på 133 meter og en højde på 12 meter. Det har tre koncentriske bassiner og et springvand i det midterste af dem. Stående og liggende statuer af flodguder og nymfer er udsmykning af springvandet.

    I dag kan man opleve det smukke springvand som pladsens centrale og helt dominerende element, og rundt omkring det ligger der en række af Palermos smukke og kendte bygningsværker som fx byens rådhus i Palazzo Pretorio og kirken Chiesa de San Giuseppe dei Teatini.

     

    Ballaro, Palermo

    Ballarò Marked
    Mercato Ballarò

    Mercato Ballarò er et af Palermos mest kendte markeder, og det er særligt berømt for sine bugnende frugtboder, hvor varerne kommer fra lokalområdet, når det er sæson. Her er også andre typer gode fødevarer, man kan gå på opdagelse i.

    På Mercato Ballarò hersker også en meget fin markedsstemning, der på flere måder går tilbage til inspiration fra Nordafrika. Det kan blandt andet ses på de mange farverige telte og måden, markedsvarerne bliver udstillet på.

     

    Botanisk Have
    Orto Botanico

    Den botaniske have i Palermo er tilknyttet byens universitet, og den er et af byens smukke grønne anlæg, man kan nyde en vandretur i. Havens historie startede i 1779 med grundlæggelsen af Accademia dei Regi Studi, som udbød botanik og medicin som fag. Til det formål blev der etableret en have til forskning.

    I 1786 blev den botaniske have anlagt på det nuværende sted, og få år senere startede byggeriet af forvaltningsbygningen Gymnasium, der står i nyklassicisme tæt på havens hovedindgang. I haven kan man blot nyde en tur i det grønne eller tage på opdagelse i de over 10.000 arter, der er repræsenteret her.

     

    Palazzo Arcivescovile, Palermo

    Ærkebispepalæet
    Palazzo Arcivescovile

    Palazzo Arcivescovile er ærkebiskoppernes sæde i Palermo, og palæet er da også beliggende umiddelbart over for byens domkirke. De to opførelser er endda forbundet bygningsmæssigt. I middelalderen lå biskoppernes residens ved kirkens apsis, og det nuværende palæ blev opført i 1400-tallet. Fra denne tid er hovedportalen bevaret til i dag, mens hovedparten af bygningen ellers stammer fra ombygninger gennem 1500-1700-tallene.

    I palæet ligger museet Museo Diocesano di Palermo, hvor man kan se sakral kunst fra 1100-1800-tallene. Museet blev grundlagt i 1927, og her kan man fx se malerier og skulpturer.

     

    Ajutamicristo Palæ
    Palazzo Ajutamicristo

    Palazzo Ajutamicristo er et palæ, der tager sit navn efter Guglielmo Ajutamicristo, baron af Misilmeri og Calatafimi, der byggede det til sin familie i årene 1495-1501. Han var fra Pisa og havde skabt en formue på handel med sicilianske varer, og han ønskede at manifestere sig i Palermo med et stort og imponerende bygningsværk.

    Palazzo Ajutamicristo blev i den grad også så imponerende, at mange prominente gæster benyttede stedet til ophold i byen. Det gjaldt fx kejser Karl V, der i 1535 fandt palæet finere end byens almindelige residens. I 1588 lejede Margherita Ajutamicristo palæet til Francesco Moncada, der var prins af Paternò. Det endte snart efter med et salg til prinsen.

    I sit ydre er palæet fremtrædende i gadebilledet. Hovedindgangen fører til en indre gård med en fin toetagers loggia, hvor en del af arkaderne har træk af samtidens catalansk-gotiske stil, der kom fra Aragonien. Ved palæet er der også et storslået haveanlæg med springvand af billedhuggeren Ignazio Marabitti. Indvendigt stammer meget af interiøret fra ombygninger i sidste halvdel af 1700-tallet, hvorfra der blandt andet kan ses fine malerier.

     

    Castello a Mare, Palermo

    Søfortet
    Castello a Mare

    Castello a Mare er et fæstningsværk, der ligger ved Palermos havn. Det blev opført i 800-tallet og flere gange udbygget under områdets arabiske og normanniske tid. Ud over at være forsvarsværk blev Castello a Mare også residens, da vicekongen flyttede ind her i 1500-tallet. Senere blev stedet også sæde for inkvisitionen på Sicilien.

    Fæstningen blev gennem 1800-tallet først delvist ødelagt i forbindelse med flere kampe, men stedet blev også restaureret og moderniseret under Kongeriget De To Sicilier og Francesco II. Det gamle forts militære rolle havde efterhånden udspillet sig, og ved en havneudvidelse i 1923 blev dele af fortet bortsprængt. Resterne er i dag bevaret og ligger som ruiner, hvoraf et rundt fæstningstårn og flere solide muranlæg giver et indtryk af stedets historiske styrke og betydning.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Palermo her.

Ture fra byen

    Monreale Domkirke, Italien

    Monreale Domkirke
    Duomo di Monreale

    Domkirken i Monreale er ærkebispesæde og en af Siciliens mest imponerende kirkebyggerier. Den blev opført under Guglielmo II af Sicilien i årene 1172-1176 i en stil, der spænder over både byzantinsk, arabisk og normannisk arkitektur. Den normanniske stil ses ikke mindst i kirkens imponerende dimensioner, mens det arabiske har efterladt spor i detaljer i udsmykningen. Det byzantinske islæt tæller fx de berømte mosaikker i kirken.

    Facaden på domkirken blev udstyret med en klassicistisk portikus i 1700-tallet. Den fjerner udsynet til den oprindelige indgang, hvis arabiske dekorationer dog ses delvist over indgangsbuerne på den gamle top af facaden. Ved indgangen kan man se de bronzedøre, som Bonannus af Pisa producerede i 1186. De er udsmykket med 42 billeder fra bibelske scener.

    I kirkens indre møder man et stort rum, der er domineret af de monumentale søjlerækker med korintiske kapitæler. Gulvet og dele af væggene er beklædt med marmor, mens de delvist gyldne byzantinske mosaikker ses på de øvre dele af væggene. Mosaikkerne blev lavet af kunstnere fra Konstantinopel i årene 1179-1182, og de dækker et areal på 6.340 m². De forestiller scener fra stamfædrene Abraham, Isak, Jakob og Noas liv i nederste række, mens den øvre række fx viser skildringer fra vejen mod Paradis.

    For enden af kirkerummet dominerer en mosaik af verdensherskeren Kristus Pantokrater i Apsis. Her er også mosaikbilleder af blandt andre Jomfru Maria med Jesusbarnet og ærkeenglene Gabriel og Michael. I koret og tværskibet kan man se mosaikker af Jesu liv med højdepunkter som Kristi Himmelfart og Helligånden. I sideskibene skildres Jesu mirakler.

    I domkirkens sydlige tværskib står sarkofager for de sicilianske konger Guglielmo I og Guglielmo II, og i det nordlige tværskib kan man blandt flere se Margarete af Navarras sarkofag samt franske kong Louis IXs tomme sarkofag. Louis IX døde af dysenteri i Karthago i 1270, og hans knogler og andre dele blev sendt mod Europa fra det muslimske Tunis. Sicilien blev på den tid regeret af Louis IXs bror, og den afdøde franske konges hjerte og andre indvolde kom til Monreale, hvor de fortsat befinder sig. Hans skelet blev begravet i Saint-Denis i Frankrig.

    I forbindelse med domkirken lå der et stort benediktinerkloster, og fra det kan man i dag nyde den smukke klostergård på 47x47 meter med elegante buegange omkring et grønt område. På alle fire sider er de 26 spidsbuede arkader fra klostertiden bevaret til i dag. I et af hjørnerne kan man se et fint område, hvor der er en brønd på den lille gårdsplads mellem buerne.

     

    Mondello Beach, Palermo

    Mondello

    Mondello er en forstad til Palermo, og den er kendt for sin smukke og lange strand, der sammen med byen strækker sig mellem bjergene Monte Gallo og Monte Pellegrino. Mondello var oprindeligt en fiskerlandsby, som fra slutningen af 1800-tallet begyndte at lukrere på en stigende turisme.

    Mondellos strand er omkring 1.500 meter lang og består af fint sand, dejligt vand og nogle farver og omgivelser, der er som taget fra troperne. I selve byen kan man med fordel gå på opdagelse og se en lang række smukke palæer i art nouveau, som blandt andet er tegnet af arkitekten Ernesto Basile. Byen hører til Art Nouveau-perlerne i både Italien og Europa. Et andet vartegn for byen ligger på stranden. Det er badet Antico Stabilimento Balneare, som nærmest blev bygget som et lille slot.

     

    Segesta

    Segesta var en af hovedbyerne for de sicilianske elymere, der beboede den nordvestlige del af øen, før kolonister fra Grækenland og Karthago ankom. Efter grækernes komme overtog elymerne i høj grad den græske livsstil, og de søgte første større i Athen og senere i Karthago mod andre folk på Sicilien. Byen blev også romersk og i sidste ende ødelagt af vandaler i 400-tallet.

    Tilbage står en smuk ruinby, der ligger på toppen af bjerget Monte Barbaro i en højde af 305 meter over havet. Herfra er der dels er fornem udsigt over området og dels noget særdeles smukke og ganske velbevarede ruiner. Det mest imponerede er et usædvanlig godt bevaret dorisk tempel, der blev opført i 400-tallet f.Kr. Templets base måler 56x21 meter, og antallet af ydre søjler er 14 på langs og 6 på tværs.

    Flere indikationer tyder på, at templet aldrig blev bygget færdigt. Der kom fx aldrig tag på, og søjlerne har ikke fået den finish, de normalt ville have på doriske templer. Det står dog meget smukt som et stort græsk tempel i en by, der ikke havde majoritet af græske indbyggere.

    Ud over templet kan man se et teater i græsk stil fra 100-200-tallene f.Kr. Det blev anlagt på nordsiden af Monte Barbaro og udvidet af romerne omkring år 100 f.Kr. Der er 20 tilskuerrækker i teatret, som fortsat bruges til diverse forestillinger. Der er også ruiner fra andre bygninger, og disse ses langs vejen mellem templet og teatret.

     

    Erice, Italien

    Erice

    Byen Erice ligger på toppen af bjerget af samme navn, og med en højde på omkring 750 meter over havet giver det en fornem beliggenhed med udsigt over området og byen Trapani ved Siciliens vestkyst. Byen blev grundlagt af fønikere, men grækerne kom til at sætte deres tydelige præg på byen, der på græsk hed Eryx/Έρυξ. Eryx blev ødelagt under Den Første Puniske Krig i 200-tallet f.Kr. I 1167 erobrede normannerne byen, som de kaldte Monte San Giuliano; et navn den var kendt under til 1934.

    Den bygningsmæssigt største seværdighed i Erice er byens fæstningsanlæg, der består af mure, Mura di Erica, portene Porta Trapani (Piazza Porta Trapani), Porta Carmine (Viale Nunzio Nasi) og Porta Spada (Viale Porta Spada) samt Venusborgen/Castello di Venere (Viale Conte Pepoli). Fæstningsanlæggene stammer fra normannernes tid. Adgangen hertil og i det hele taget til Erice kan foregå med den svævebane, der forbinder Trapani (Via Capua) med byen på bjergtoppen og Erices Piazza Porta Trapani.

     

    Corleone

    Byen Corleone er i sig selv ikke en af Siciliens store seværdigheder, men grundet litteratur og film er byens navn kendt over hele verden. I Mario Puzos bog og Francis Ford Coppolas film "The Godfather" emigrerer Vido Andolini fra landsbyen Corleone. Vito bliver senere tildelt navnet Corleone på Ellis Island ved adgangen til USA. Gennem Godfather-filmene besøger flere af Vitos familiemedlemmer Corleone. Disse scener blev dog optaget i byerne Savoca og Forza d'Agrò og ikke i Corleone.

     

    Valle dei Templi, Italien

    Templernes Dal
    Valle dei Templi

    Valle dei Tempio er et stort og interessant arkæologisk område, der blev optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv i 1997. Det dækker et imponerende område og står som et af de bedste eksempler på antikkens græske byggerier i det italienske Grækenland. Den primære udgravning fandt sted i årene 1809-1812, og der er mange ting at se i dag med flere doriske templer i spidsen. Her nævnes nogle af de vigtigste seværdigheder i området.

    Concordiatempel/Tempio della Concordia er grundet sin velbevarede stand et af de bedste eksempler på græske templer i verden. Fundamentet måler 39x17 meter, og der er 13 ydre søjler på langs og 6 på tværs. Søjlerne er knap 7 meter i højden og fint udskåret. På toppen er en smukt bevaret epistyl, der er den vandrette hovedbjælke, som hviler på søjlerne kapitæler i denne klassiske arkitektur. Med cirka samme størrelse og opbygning som Tempio della Concordia kan man se det ikke på samme måde velbevarede Junotempel/Tempio di Giunone, der som Concordiatemplet blev bygget i 400-tallet f.Kr. Junotemplet blev brændt af indtrængende fra Karthago i 406 f.Kr.

    Heraklestemplet/Tempio di Eracle er det tidligst opførte af stedets templer. Det stammer fra slutningen af 500-tallet f.Kr., og det står i dag som en stemningsfuld ruin med en bevaret søjlerække. Templet blev bygget i dorisk stil med ydre søjlerækker med 15 på langs og 6 på tværs, og med et fundament på 67x25 meter var det ganske stort.

    Et andet stort tempel var Templet for Den Olympiske Zeus/Tempio di Zeus Olimpio. Med en størrelse på 113x56 meter var det det største doriske tempel, der er bygget noget sted i den græske verden. Med op til 20 meter i højden og på en platform med fem trin var det imponerende tænkt. Det menes påbegyndt omkring 480 f.Kr., muligvis som minde om den græske sejr over Karthago i Slaget ved Himera. Templet blev ikke færdigbygget, og i dag henligger det som et større ruin.

     

    Selinunte, Italien

    Selinunte

    Selinunte var en by i det antikke græske Sicilien, og den var blandt de mest betydningsfulde på øen. Byen menes etableret af bosættere fra datidens sicilianske by Megara i 600-tallet f.Kr. Selinunte var den vestligste af øens græske kolonier, og derved lå den udsat; både over for Karthago og for lokalbefolkningen i det nordvestlige område af Sicilien. Efter byens storhed nærmede dens fald sig.

    I 409 f.Kr. sendte Karthago en stor hær mod Selinunte og dens anslået 16.000 indbyggere. Karthago vandt og ødelagde byens mure, men den overlevende befolkning kunne vende tilbage som underlagte Karthago. Der gik til Den Første Puniske Krig, og denne blev Selinuntes endeligt. Karthago flyttede indbyggerne og ødelagde Selinunte, der aldrig menes søgt genopbygget.

    I dag ligger Selinunte som en arkæologisk park, hvor udgravninger har afdækket en del af den gamle by. Her ligger blandt andet fem templer omkring en akropolis. Det største og mest kendte er det såkaldte Tempel E, der var et tempel dedikeret til Hera. Tempel E stammer fra midten af 400-tallet f.Kr., og det står i dag som et resultat af en genrejsning fra årene 1956-1959.

    Peristylen måler 68x25 meter, og den ydre søjlerække består af 15 søjler på langs og 6 på tværs. Ud over Tempel E kan man se rester af mange ting på en tur rundt på området. Ud over templer er det veje, vandanlæg og fundamenter. Selinunte ligger desuden stemningsfuldt ved havet, og det giver en fin udsigt fra fx stedets akropolis.

     

    Catania, Italien

    Catania

    Den sicilianske storby Catania ligger ved vulkanen Etna, og det har præget historien, ligesom det præger bybilledet med de mange bygninger, der gennem tiden er blevet opført i sort lavasten.

    Geologiske begivenheder har flere gange sat sit fysiske og ødelæggende aftryk på Catania, der flere gange har måttet genopbygges. Dagens Catania er således et resultat af en kolossal mængde nyanlæg efter det jordskælv, der lagde byen og området i grus den 11. januar 1693.

    Catanias dominerende historiske arkitektoniske stil er siciliansk barok, som ikke mindst bycentrums mange kirker er opført i. Kirkerne med byens katedral i spidsen er en oplevelse i sig selv, hvor det ene smukke og righoldigt dekorerede ydre og indre afløser det andet. Nogle steder ligger kirkerne nærmest dør om dør, og det gælder blot om at gå på opdagelse i dem.

    Rundt omkring i byen kan man også opleve Catanias græske og romerske fortid. Odeon, et amfiteater og et teater med op til 20.000 tilskuere ligger således mellem den moderne bys fine bygninger, og de giver en spændende kontrast i gadebilledet.

    Læs mere om Catania

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    La Vucciria

    Piazza San Domenico

     

    Mercato di Capo

    Via Beati Paoli, Via Porta Carini

     

    La Rinascente

    Via Roma 289
    rinascente.it

     

    Forum

    Via Filippo Pecoraino
    forum-palermo.it

     

    Conca d’Oro

    Via Lanza di Scalea
    concadorocentrocommerciale.it

     

    Indkøbsgader

    Via Roma, Via Ruggero Settimo, Via Liberta, Via Maqueda, Via Principe di Belmonte

Med børn

    Strand

    Spiaggia di Mondello
    Mondello

     

    Arkæologi

    Museo Archeologico Regionale
    Piazza Olivella 24
    regione.sicilia.it

     

    Dukker

    Museo Internazionale delle Marionette
    Piazza Antonio Pasqualino 5
    museodellemarionette.it

Gode links
Historisk overblik

    De første bosættelser

    Palermo ligger i dag på et sted, der områdemæssigt har været genstand for bosættelser siden præhistorisk tid. Det er et af de ældste beboede steder på Sicilien, hvilket kendes fra tidlige hulemalerier fundet i området.

    Den kendte historie begyndte med bosættere fra Fønikien. De slog sig ned i omegnen af dagens Palermo i år 734 f.Kr., og de etablerede en blomstrende handelskoloni. Fønikierne var aktive, og de kom til at etablere tre bosættelser, der udover den ved Palermo var Soluntum mod øst og Motya mod vest.

     

    Grækerne og De Puniske Krige

    I 600-700-tallene blev Sicilien koloniseret af grækerne, og de kaldte deres bosættelse i området for Panormus, og grækerne og fønikierne boede side om side på den store Middelhavsø. Grækerne i Panormus handlede også med den fønikiske bystat Karthago i Nordafrika.

    På den italienske halvø ekspanderede romerne deres magt og territorium, hvilket kom til at spille en rolle for både Sicilien, Palermo-området og fønikierne. Karthago udvidede sit rige på Sicilien, og det så romerne som en trussel mod deres fremfærd.

    Den Første Puniske Krig udspillede sig mellem 264 f.Kr. og 146 f.Kr., og resultatet af den blev, at Romerriget vandt herredømmet over flere øer i Middelhavet og herunder Sicilien, og derved var Palermos fønikiske og græske tid slut.

     

    Romerske Palermo

    Efter Den Første Puniske Krig udviklede Panormus sig til en smuk og voksende romersk by. Både under republikken og kejserriget blev der etableret fine anlæg i byen; det gjaldt blandt andet palæer omkring dagens Piazza della Vittoria. Fra denne tid er der fundet mosaikker og bygningsrester, hvis detaljer har afsløret et udviklet bysamfund.

    Romerne opførte også et teater, som det kendes fra mange steder i Romerriget, og dette teater stod bevaret til den normanniske tid i byen. Med romernes stagnation og senere tilbagegang, stoppede Panormus’ blomstring også.

    Udviklingen var reelt allerede begyndt så småt omkring år 100, men det første større negative begivenhed skete i år 445, hvor vandalerne og alanernes kong Geiserik stod i spidsen for en plyndring af byen, hvilket i øvrigt gentog sig i Rom ti år senere.

     

    Byzantinere og arabere

    I 455 blev Sicilien og derved Panormus en del af vandalernes kongerige. Gennem det følgende århundrede steg det byzantinske Østromerske Riges interesse i generobring af de italienske Middelhavsområder. Under kejser Justinian I blev genskabelsen af storheden i det første Romerrige nærmest en realitet.

    For Sicilien betød det, at den byzantinske general Belisar kom til at indføre byzantinsk styre. Generalen ledte sejrrigt felttoget mod Vandalerriget i Nordafrika i 532-533, hvorefter blikket blev vendt mod det italienske område. I 535 stormede Belisars hære byportene i Panormus, og det byzantinske styre kom til at vare knap 300 år.

    I 831 landede arabiske styrker i Mazara del Vallo på vestkysten af Sicilien. Araberne belejrede Panormus, der efter en langvarig kamp måtte give op, og araberne gjorde herefter byen til hovedstad i deres sicilianske kongerige.

    Den arabiske og dermed muslimske tid kom til at vare til 1072, og det var en tid, hvor Palermo og Sicilien oplevede velstand og vækst takket være en god administration af øen. Med arabernes sæde i Palermo, som de kaldte Balharm, blev byen øens vigtigste by i stedet for Siracusa. I midten af 1000-tallet var Palermo en af Europas største med anslået 350.000 indbyggere.

     

    Den kristne generobring

    Den muslimske fremmarch på den Iberiske Halvø og på Sicilien var noget, det kristne Europa ønskede at bremse, og det blev normannerne, der lykkedes med at genindføre et kristent styre i Palermo.

    Normannerne nedstammede fra Skandinaviens vikinger, og en af deres riddere var Robert Guiscard, der kom til at spille af vital rolle for den normanniske sejr over araberne på Sicilien. Robert og normannerne erobrede nemt Messina mod øst i 1061, og i 1071 indledte de en belejring af Palermo. En arabisk undsætningsflåde blev overvundet, hvorefter Guiscard kunne lade sin flåde entre Palermos havn. I januar 1072 erobrede normannerne den ene af Palermos befæstede bydele, og derefter overgav resten af byen sig.

    Normannerne indførte kristendommen som officiel religion, og Palermo blev hovedstad på Sicilien. I 1130 blev Roger II kronet i byen som konge, og Sicilien var herefter et kongedømme. Der var fortsat et aktivt jødisk samfund og en stor muslimsk befolkningsgruppe, og de levede i fredelig og udviklende sameksistens.

    Normannerne etablerede fornemme bygningsværker som et af deres fingeraftryk på Palermo; de talte blandt andet kirken Martorana og det fornemme palatinske kapel, som Roger II igangsatte opførelsen af i 1132. I denne tid blev Kongeriget Sicilien en af Europas mest velståede stater, og med omkring 150.000 indbyggere var Palermo fortsat en af Europas største byer.

    Normannerpaladset var sædet for de sicilianske normannerkongers hof. Det var en status, der varede til 1194, hvor Sicilien blev en del af Det Tysk-Romerske Rige. Henrik VI var tysk-romersk kejser 1191-1197 og konge af Sicilien 1194-1197. Med dronning Constanza fik Henrik VI arvtageren Frederik II. I denne tid forblev Palermo en vigtig by, og det var kejser Frederik IIs foretrukne by i riget; han blev endda begravet i domkirken i Palermo efter sin død i 1250.

     

    Aragoniens herskere

    Kejserstyret varede dog ikke længe, idet Sicilien kom under Aragoniens krone i slutningen af 1200-tallet. Det skete efter Karl Is styre fra 1266-1282; Karl var fra huset Anjou, der som dynasti virkede i overgangen fra Det Tysk-Romerske Rige til huset Aragons magtovertagelse.

    Tiden med Aragoniens styre blev magtmæssigt turbulent, idet flere klaner indenfor familien kæmpede om magten over det vestlige Sicilien og således også Palermo. Byens indbyggertal var i 1300-tallet nede på omkring 50.000, men gennem den følgende tid udviklede byen sig igen positivt. Det skete blandt andet gennem øget handel med Genova og Spanien.

     

    Spansk styre

    Det aragoniske styre varede til kong Martins død i 1410. Herefter blev Sicilien annekteret af Spanien, der indsatte en vicekonge i Palermo. Med Spanien kom også Den Spanske Inkvisition, der opnåede en betydelig magt, og øgede skatter til finansiering af flere markante bygningsværker i byen.

    Det spanske styre blev langvarigt, og ved indgangen til 1700-tallet hørte Palermo og Sicilien under det spanske kongerige. Det blev ændret med Freden i Utrecht i 1713, som overførte Sicilien til hertugdømmet Savoyen omkring Torino. Freden bestod af en række aftaler og var afslutningen på Den Spanske Arvefølgekrig.

    I 1735 kom huset Bourbon til magten med Karl III af Spaniens tronbestigelse. Han regerede som konge af begge Sicilier til 1759. Karl III lod sig krone i Palermo, der også blev udviklet med ny handel og flere prominente byggerier i denne tid. Kongeriget Begge Sicilier bestod dog også af den sydlige del af den italienske halvø, og med Napoli som residensby var Palermos rolle blevet reduceret til blot at være en større provinsby i riget.

    Navnet Begge Sicilier gik tilbage til normannernes rige fra slutningen af 1000-tallet. De havde magten over Sicilien og udvidede deres rige til også at omfatte den sydligste del af Italiens halvø. Kongerne på fastlandet fastholdt brugen af navnet Sicilien på trods af en århundredlang adskillelse, idet de derved indikerede fortsat at ville regere over det gamle rige.

     

    1800-tallets Italien

    Fra 1820 til 1840erne forekom der oprør af forskellig størrelse og gennemslagskraft i Palermo. Siden 1816 havde Kongeriget Begge Sicilier fungeret i en ny statsdannelse med hovedstad i Napoli.

    Den 12. januar 1848 kulminerede urolighederne med, at der blev etableret et parlament og vedtaget en ny forfatning i Palermo. Første præsident var Ruggero Settimo, og dette skete i opposition til de regerende Bourbon-konger, der tilbageerobrede Palermo i maj 1849.

    Begge Sicilier blev i 1861 erobret af Kongeriget Sardinien, hvilke skete i processen mod den italienske samling, som havde Giuseppe Garibaldi i spidsen. Der blev gennemført en afstemning om Siciliens tilhørsforhold til det nye Italien, og resultatet blev, at Palermo og Sicilien blev en del af den nye forenede stat fra 1861.

    Som en del af Italien fortsatte Palermo med at være hovedbyen på Sicilien, og der skete en vis økonomisk udvikling i årtierne omkring år 1900. Palermos areal bredte sig markant og uden for de gamle bymure. Boulevarden Via della Libertà blev anlagt, og omkring den blev der opført mange palæer og villaer i tidens art nouveau. Florio-familiens Villa Igeia var et storslået eksempel og tegnet af den berømte arkitekt Ernesto Basile.

     

    2. Verdenskrig til i dag

    Palermo gik uberørt gennem de første år under 2. Verdenskrig. Det ændrede sig med de allieredes invasion af Sicilien i 1943. I juli dette år bombede allierede styrker Palermos havn og omkringliggende områder til ukendelighed. Disse ødelæggelsers omfang kunne tydeligt ses gennem de følgende mange årtier.

    Efter afslutningen på verdenskrigen blev Palermo sæde for Siciliens regionale parlament, og byen blev hovedstad for regionen, der havde en særlig status i Italien.

    På mange måder stagnerede udviklingen i Palermo gennem sidste halvdel af 1900-tallet. Indbyggertallet voksede dog markant, idet mange tilflyttere kom til grundet nedgangen i det sicilianske landbrug. Væksten i byens befolkning medførte en kolossal udbygning af Palermo mod nord fra det historiske centrum, og mange nye bydele opstod hastigt.

    I dag flere end 700.000 i Palermo, der har stort potentiale for turistudvikling med sine mange historiske bygningsværker, milde klima, rige kultur og betagende omgivelser.