Se på kortet
Palermo, Province of Palermo, Italy
Læs om byen
Palermo er Siciliens gamle kongeby og fortsat den regionale hovedstad med øens parlament. De gamle kvarterer med hyggelige gader og pladser er oplagte for hygge og syditalienske storbyoplevelser, og her er et væld af fornemme kirker, palæer og naturligvis normannernes gamle residensslot.
Blandt højdepunkterne i slottet og byen er Cappella Palatina, hvor der er fantastiske byzantinske 1100-talsmosaikker at se. De stammer fra Roger IIs normannerbyggerier, der fortsat sætter præg på dette kvarter af Palermo.
Ved en tur gennem Palermos gader kan man blot nyde den hyggelige bykerne med sine storslåede byggerier, der ikke mindst imponerer gennem imponerende kirker, palæer, paladser og den altid stemningsfulde sicilianske atmosfære. Vil man lidt væk fra storbyen, så ligger bjerge og strand ikke langt væk. Mange lokale vælger det mondæne Mondello mod nord med en dejlig strand.
Palermo og Sicilien har gennem tiden været regeret af mange forskellige lande og systemer, og der er interessante spor af dem alle. Fra oprindelige folkeslag til grækere, romere, byzantinere, arabere, normanner, aragonere til italienere og sicilianere.
De mange kulturer på øen betyder, at der er mange velbevarede græske templer, romerske teatre, arabisk udsmykning, normanniske kirker og fornemme barokkirker med Monreale og Segesta som nogle af de store seværdigheder. Meget af det ligger ganske tæt på Palermo.
Topseværdigheder
Palermo Katedral
Cattedrale di Palermo
Cattedrale di Palermo er byens domkirke og derved Palermos vigtigste kirkebygning. Den blev opført fra 1185 af Walter Ophamil, der var normannernes biskop, og som også forestod kong William II med religiøse ceremonier. På stedet lå i forvejen en gammel kirke, der menes grundlagt af pave Gregor omkring år 600. I 800-tallet blev den indrettet som moské for igen senere at blive til kirke på ny.
Set udefra er der flere arkitektoniske epoker repræsenteret. Man kan se spor af middelalderkirken, mens hovedfacaden mod vest (Via Bonello) stammer fra 1300-1400-tallene. Der er også en indgang i Domenico og Antonello Gaginis fornemme portico, der blev opført 1465 i catalansk-gotisk stil. Den ene af porticoens søjler stammer fra den oprindelige kirke på stedet. Den var også en del af moskéen, hvilket kan ses ved, at koranvers er citeret på den. Apsis går tilbage til 1100-tallet, mens senere elementer fra fx barokken også er en del af domkirkens smukke visuelle hele.
Grundplanen er et latinsk kors, og mellem hovedskibet og de to sideskibe er der fornemme søjlerækker. Der er flere kapeller og også en del sarkofager og kendte regenters grave at se. I krypten ligger Walter Ophamil, der grundlagde kirken, begravet, og sarkofagerne for de tysk-romerske kejsere Heinrich VI og Frederick II kan også ses. Den første sicilianske konge, Roger II, og hans datter Constance ligger også begravet her.
Det primære indtryk fra det store kirkerum stammer fra Ferdinando Fugas ombygning, der startede i 1781. Det store arbejde sluttede i 1800-tallet efter Fugas tid og efterlod et klassicistisk aftryk. Fuga var også den, der designede og påbyggede kirkens kuppel. Under kuplen og i kirkerummet kan man ud over kapeller og sarkofager se forskellig kirkekunst som Antonio Filocamos vægmaleri fra 1690erne af Jomfru Maria og Jesusbarnet/Santa Vergine con il Bambino.
Maria Ammiraglio Kirke (Martorana)
Chiesa Santa Maria dell'Ammiraglio (Martorana)
Chiesa Santa Maria dell'Ammiraglio er en kirke, der blev grundlagt i 1143 af Giorgio af Antiokia og bygget 1143-1185. Det nuværende udseende stammer fra flere ombygninger. I barokkens tid skete en del ændringer af kirkens stil fra den normanniske tid, men en del af disse blev tilbageført i 1800-tallet. Derved er der fx kontraster mellem facader og vægflader, lige som man også tydeligt kan spore normannerkirken med kirkerummets buer. Grundplanen er som et græsk kors, og her er flot byggede krydshvælv.
Kirken er kendt for sit smukke kirkerum med særdeles fornemme og velbevarede byzantinske mosaikker på guldbaggrund. Det primære motiv pryder kuplen og forestiller Kristus med verden for sine fødder med engle foran sig. Ved foden af kuplen er en interessant frise, der udtrykker en sameksistens mellem forskellige kulturer. Den indeholder en samling fra den byzantinske liturgi, og den er oversat til arabisk.
Et andet af motiverne er regenten Roger II, der bliver kronet af Kristus, og her er også et af Giorgio af Antiokia. Gulvet i kirken er også prydet af mosaikker, og her er også fint polykromt marmor. Kirkens klokketårn med sin kvadratiske base går tilbage til 1400-tallet og er også seværdigt med sin farvede udsmykning og fine søjler.
I 1282 udspillede sig en historisk begivenhed i bygningen. Her mødtes en betydende del af rigets adelige, og de svor troskab til Peter af Aragonien som regent; han havde støttet oprøret mod Karl af Anjou.
Chiesa di Santa Maria dell’Ammiraglio bærer tilnavnet La Martorana, hvilket stammer fra et nærliggende benediktinerkloster, der blev etableret i 1193 af Goffredo og Aloisia Martorana. Kong Alfonso den Storsindede gav i 1435 klostret til kirken.
Piazza della Vittoria
Piazza della Vittoria er en af Palermos flotteste pladser. På størstedelen af den findes en palmehave, der blev anlagt i 1905. Man kan også se udgravninger af flere romerske huse. De ligger mod sydøst og byder på forskellige gulvmosaikker, hvoraf de fornemste fund er bragt til Palermos regionale arkæologiske museum. Mod sydvest kan man se pladsens store barokmonument fra 1662, Teatro Marmoreo.
Normannerpaladset
Palazzo dei Normanni
Normannerpaladset kaldes også for Palermos kongeslot, idet det var residens for de sicilianske konger gennem den normanniske tid. Efterfølgende fastholdt paladset sin status som sæde for regenterne i byen og de områder, der var underlagt Palermo og Sicilien. Det er fortsat politisk magtcentrum, idet Siciliens regionale parlament har hjemsted i det gamle slot.
Paladset blev bygget på det højeste sted i byens centrum, og det var også her, den første puniske bosættelse blev etableret; denne findes der rester af under paladset. Den første egentlige regeringsbygning menes at være opført i 800-tallet. Det var al-Qasr, der var emiren af Palermos residens. Dele af denne bygning med arabisk-arkitektoniske træk findes fortsat ved fundamenterne.
Da normannerne overvandt araberne og erobrede Sicilien i 1072, etablerede de et kongerige med Palermo som hovedstad. De valgte det arabiske emirpalæ som magtcentrum, og de udvidede stedet til et større kompleks med både administrative funktioner og egentlig residens. De forskellige bygninger i komplekset blev forbundet med hinanden og efterhånden udvidet. En af de mest berømte nybygninger er det smukke Cappella Palatina, som Roger II lod opføre i 1132. Fra hans tid er også Normannersalen/Sala Normanna.
Efter normannere var paladset fortsat betydningsfuldt, men en del regenter valgte også andre steder som deres residenser. Den følgende permanente magtfaktor var i anden halvdel af 1500-tallet, hvor de spanske guvernører brugte paladset som deres officielle residens. Spanierne udvidede og ombyggede i den anledning komplekset, så det tjente både militære og yderligere repræsentative formål. Bourbonerne ombyggede også i deres tid; de rekonstruerede fx Herkulessalen/Sala d'Ercole, som er kendt for freskerne af netop den mytologiske helt Herkules.
I det moderne Italien blev Normannerpaladset gjort til sæde for det sicilianske parlament i 1947, og samtidig blev vestfløjen indrettet som hovedsæde for den italienske hærs syditalienske region. Paladset står smukt renoveret i dag og er et imponerende historisk monument for byens historie. I det ydre dominerer renæssancefacaden, men der er også en tydelig og bevaret del fra den normanniske tid. Herfra stammer også tårnet Torre Pisana (Piazza del Parlamento), der er det eneste bevarede af sin slags for normannernes æra.
Paladsets indre ligger omkring et smukt gårdmiljø med renæssancearkader i to etager. Indvendigt er parlamentets rum og sale kun tilgængelige på rundvisninger. Selve mødesalen for parlamentet er Sala d'Ercole fra 1500-tallet. Herkulesfreskerne blev udført af Giuseppe Velazquez i 1799. Fra normannerne findes Vindenes Sal/Sala dei Venti med søjler og spidsbuer og Rogers Værelse/Stanza di Ruggero fra omkring 1160. Her findes fine mosaikker, som man ikke mindst kan se i imponerende grad i Palatinerkapellet/Cappella Palatina, der ligger mellem paladsets indre gårde.
Palatinerkapellet
Cappella Palatina
Cappella Palatina er det normanniske kongepalads' kirke, og den ligger som en integreret del af paladskomplekset, der i dag også rummer Siciliens regionale parlament. Kirken hører til blandt Palermos største seværdigheder.
Cappella Palatina blev igangsat af Roger II i 1132, og kirken blev opført på en tidligere kirke fra omkring år 1080; denne kirke danner i dag krypten i Cappella Palatina. Selve kirken stod færdig omkring 1140, men dens fantastiske mosaikarbejder fortsatte derefter.
Netop mosaikkerne i Cappella Palatina er elegante og smukke og nærmest uden sidestykke i sin stil og samtid. De tidligste af de store arbejder er fra 1140erne, hvor byzantinske kunstnere stod for udførelsen. De viser forskellige helgener som fx Sankt Johannes og fem græske kirkefigurer. De øvrige mosaikker er fra 1160-1170erne, og de bærer latinske inskriptioner fremfor græske, og de kan derved været lavet af lokale kunstnere.
Kirkerummet byder også på forskellig indretning og detaljer. Bygningen er grundlæggende normannisk, men her er også arabiske buer og de byzantinske mosaikker. En rigtig stilmæssig sammenblanding kan se på udsmykningen af loftet, hvor kristne kors grafisk er dannet af muslimske stjerner med otte takker. Man kan desuden se en trone og en balkon, der gjorde det muligt for kongen at overvære de religiøse handlinger lidt fra oven.
Det Regionale Arkæologiske Museum
Museo Archeologico Regionale
Palermos arkæologiske museum har naturligt nok store og rige samlinger af effekter, der er relateret til Siciliens historie. Særligt har det nogle af Italiens største samlinger af punisk og antik græsk kunst, og det alene gør stedet et besøg værd. Effekterne kan ses tematisk eller enkeltvis, og de står i stemningsfulde rammer.
Museet har til huse i Olivella-bygningskomplekset, der blev opført fra det sene 1500-tal af arkitekten Antonio Muttone. Opdragsgiverne var Sankt Filip Neri Oratorium, der blev grundlagt som katolsk kongregation i 1575 i Rom. Komplekset stod færdigt i 1600-tallet og inkluderede kirken Chiesa di Sant Ignazio. I 1866-opgøret med mange religiøse ordener blev bygningerne konfiskeret og indrettet som museum.
Gesukirken
Chiesa del Gesù
I 1549 kom jesuiterne til Palermo, og deres sæde i byen var Casa Professa. I slutningen af samme århundrede startede de opførelsen af Gesukirken ved siden af Casa Professa, og det byggeri blev til en af de fineste barokkirker i den sicilianske storby. Jesuiterarkitekten Giovanni Tristano fik opgaven med at designe kirken, og hans udgave havde et skib med en del sidekapeller. Jesuiterkirkerne var dog normalt imponerende i både deres størrelse og udsmykning, og det skulle denne også være. Derfor ændrede Natale Masuccio de første planer og tilføjede to sideskibe.
Kirken blev indviet i 1636 med en fornem udsmykning, der gennem det følgende århundreder blev suppleret med blandt andet marmorrelieffer i 1700-tallet. Facaden er prydet af nicher, hvor man kan se statuer af Sankt Ignatius af Loyola, Jomfru Maria med Jesusbarnet og Sankt Francisco de Xavier. Øverst over anden udsmykning kan man Jesuiterordenens symbol.
Kirkens grundplan er formet som et latinsk kors. Dimensionerne er imponerende 72x42 meter, og her finder man et smukt udstyret kirkerum. Polykromt marmor, rig stukkatur og fresker dominerer i en fornem kombination, der nærmest levendegør kirken. Blandt de mange fine detaljer er marmorudsmykningen af kirkens søjler og loftfreskerne. Ved kirken kan man fortsat se jesuiterhuset Casa Professa. Det er i dag indrettet som offentligt bibliotek.
