Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Byen Pescara ligger i regionen Abruzzo ved floden Aterno-Pescaras udmunding i Adriaterhavet. Den blev grundlagt som havneby, og gennem tiden har Pescara altid været en vigtig handelshavn. Dette var bl.a. tilfældet i Romerriget, hvor byen gav forbindelse til rigets østlige provinser. Efter år 1000 var Pescara en større fiskerby, og deraf kommer dens navn. Pescara var forholdsvis beskeden i størrelse helt til 1800-tallet, og i 1927 blev byen slået sammen med Castellamare Adriatico, der lå nord for Aterno-Pescara.

I Pascaras moderne centrum kan man gå nogle skønne spadsereture i de brede gader og på de åbne pladser. Denne del ligger nord for floden med Corso Umberto I som byens hovedstrøg, og den forbinder pladserne Piazza della Repubblica ved byens banegård og Piazza Primo Maggio ved Pescaras dejlige sandstrande. I området ligger flere af de populære indkøbsgader i byen, og naturligvis bør man også gå en tur langs Adriaterhavet.

Tæt på floden Aterno-Pescaras nordlige bred kan man se Piazza Italia, der er byens administrative centrum med præfekturatet som den dominerende bygning. Herfra kan man krydse floden og komme til det, der tidligere udgjorde det gamle Pescara. I dette område kan man bl.a. se byens katedral, der blev opført i nyromansk stil i 1930erne. Katedralen afløste en tidligere kirke, som man kan se resterne af på fortovet over for domkirken. Tæt herpå kan man besøge Abruzzos etnografiske museum og fødehjemmet for Gabriele d’Annunzio.

I Pescara skal man også gå til byens store lystbådehavn og nyde stemningen. Herfra kan man gå over Aterno-Pescara ad en fodgængerbro til flodens nordlige bred, hvor man i retning mod havet kan se de traditionelle trabuccoer, der historisk har præget kysterne i Abruzzo og andre regioner. En trabucco er en konstruktion, der årtusinder har været anvendt til fiskeri, og i konstruktionen er der et stort fiskenet, der sænkes ned i vandet.

Ture fra byen

    Rome, Italy. Cityscape With Such Famous Churches As Sant'agnese,

    Rom

    Rom er den evige stad, hvor turister igen og igen kan finde nye veje. Som centrum for Romerriget og Pavestaten har Rom en historie som kun få andre byer i verden, og det ses fortsat mange steder i kvartererne omkring Roms syv høje.

    Alle veje fører til Rom, siges det. Det er godt, for ét besøg er sjældent nok. Romerne, klimaet, historien og gastronomien giver byen en rigtig dejlig sydlandsk atmosfære, som altid er værd at tænke sig tilbage til og opleve endnu en gang.

    Det antikke Roms bygninger med Colosseum og Forum Romanum i spidsen er enestående seværdigheder, og for mange er de indbegrebet af Roms store historie. Ruinerne stor i  imponerende størrelse den dag i dag som vidnesbyrd om et stort europæiske rige.

    Læs mere om Rom

     

    Lazzaretto, Ancona

    Ancona

    Ancona er en smukt beliggende by ved Adriaterhavet, og den er hovedby i regionen Marche. Stedet blev bosat i 500-tallet f.Kr., og grækere kom til i 387 f.Kr. De gav byen navnet Ancona, og senere blev byen først romersk og derefter byzantinsk. Efter år 1000 blev Ancona gradvist mere selvstændig, og med tiden dannede byen Republikken Ancona, der var en uafhængig maritim stat til 1532, hvor den blev en del af Kirkestaten. Ancona fortsatte med at være en vigtig havneby, hvilket den fortsat er i det moderne Italien.

    Den gamle bydel i Ancona ligger med havet på to sider og med byens havn naturligt beskyttet vest for bykernen. Der er flere ting at se i byen, og man kan starte en spadseretur på den gamle plads, Piazza del Plebiscito, hvor man kan se Palazzo del Governo, der i dag er sæde for præfekturatet i byen. Palæet blev opført i 1300-tallet, og klokketårnet i bygningen er resultatet af en genopbygning fra 1581. For enden af Piazza del Plebiscito ligger kirken Chiesa di San Domenico, der blev opført 1771-1778.

    Læs mere om Ancona

Tilmeld dig vores nyhedsbrev