Se på kortet
Piazza dei Cavalieri, Knights' Square, Pisa, Province of Pisa, Italien
Læs om byen
Pisa er en af de gamle italienske bystater, som i dag byder på fantastiske seværdigheder og dejlig atmosfære. Byen er en af de store kulturbyer i Toscana og ligger smukt langs floden Arnos bredder tæt på flodmundingen i Det Liguriske Hav. Det mest berømte værk er Det Skæve Tårn.
En tur til Pisa er dog meget andet end et møde med Det Skæve Tårn. Det er også spadsereture i en smuk bykerne med et væld af højdepunkter. Byens pragtfulde bygninger blev skabt på en økonomisk opblomstring, der kom med byens flåde dominans i det vestlige Middelhav gennem 1000-1200-tallene, og det nyder man godt af i dag.
Gå endelig en tur langs Arno, og nyd byen. Tag et kig på den lille kirke, Chiesa di Santa Maria della Spina, og fortsæt gennem smalle gader og over fine pladser som fx Piazza dei Cavalieri, hvor nogle af byens smukke palæer kan opleves. Undervejs er der også fine museer og kirker, der er besøg værd.
Området omkring Pisa indbyder til udflugter. Langs kysten mod vest ligger La Spezia og Cinque Terre mod nord, og havnebyen Livorno ligger umiddelbart mod vest. Det toscanske landskab strækker sig mod øst, hvor man kan besøge byer som Siena og Firenze og se nærmere på Leonardo da Vincis hjemby, Vinci.
Topseværdigheder
Domkirkepladsen
Piazza del Duomo
Piazza del Duomo er hjemsted for Pisas berømte domkirkekompleks, der består af selve katedralen, dens tilhørende dåbskapel og klokketårnet, der bedre kendes som Det Skæve Tårn. Pladsen ligger indbydende med store grønne plæner, og den kaldes også for Piazza dei Miracoli, der betyder Mirakelpladsen. Den er indrammet af nogle af Pisas gamle mure, og den udgør et af verdens fineste arkitektoniske mesterværker. I 1987 blev hele pladsen optaget på UNESCO's liste over verdensarv.
Ud over de tre domkirkebygninger ligger kirkegården Camposanto Monumentale og hospitalet Ospedale Nuovo di Santo Spirito her. Hospitalet er i dag indrettet med Museo delle Sinopie, hvor man blandt andet kan se de farvede akvareltryk af Camposantos freskomalerier af Carlo Lasinio. Ospedale Nuovo di Santo Spirito betyder Helligåndens Nye Hospital, og det ligger på det sydlige område af pladsen. Hospitalet blev bygget i 1257 af Giovanni di Simone over et allerede eksisterende mindre hospital. Her kunne pilgrimme, fattige, syge mennesker og forladte børn få husly.
På pladsen kan man også se Palazzo dell'Opera og museet Museo dell'Opera del Duomo, der er Pisas domkirkemuseum. Museet åbnede i 1986 for at huse skattene fra katedralen foran museumsbygningen. Der er masser af seværdige kunstværker og genstande i museets samlinger og udstillinger. Man kan fx se nogle af de originale figurer fra Giovanni Pisanos marmorprædikestol fra katedralen, og her står bronzeskulpturen Grifone di Pisa også. Griffen er 107 centimeter høj og stammer fra årtierne omkring år 1100.
Pisa Domkirke
Duomo di Pisa
Duomo er Pisas imponerende katedral, der samtidigt udgør den centrale del af det store domkirkekirke, som udover katedralen består af Dåbskapellet og det verdensberømte skæve klokketårn. Katedralen er det ældste af de tre bygningsværker, og den blev opført fra 1063 til 1092 med indvielse i 1118. Det var arkitekten Buscheto, der designede Duomo, som blev opført i Pisa-romansk arkitektur. Denne stil anses for at have været datidens førende i det italienske område.
Domkirkens særlige Pisa-arkitektur trak på inspiration fra blandt andet klassicistiske og byzantinske byggerier, og det skyldtes den internationale tilstedeværelse i byen gennem Pisas mange købmænd. Det var en velhavende tid for Pisa, og man opførte domkirken uden for byens tidlige middelaldermure som et tegn på, at Pisa ikke så trusler på angreb foran sig. Man valgte et område, der allerede blev anvendt som nekropolis.
Efter færdiggørelsen i 1092 blev katedralen udvidet i 1100-tallet under ledelse af arkitekten Rainaldo, som øgede skibets længde med tilføjelse i overensstemmelse med Buschetos oprindelige design. Rainaldo udvidede også tværskibet og planlagde en ny facade, som blev færdiggjort ved billedhuggerne Guglielmo og Biduino. Dette arbejde stod på gennem det meste af 1100-tallet og færdiggjort i 1180. Syv år efter fandt pavevalget i december 1187 sted i katedralen, og her blev Paulino Scolari valgt som pave Clemens III.
Facaden på Duomo er præget af den overdådige mængde Carrara-marmor, der blev anvendt som beklædning, og inden for i det smukke kirkerum kan man se en række kunstværker som mosaikker og malerier. Resultatet blev skabt gennem flere ombygninger og nyindretninger efter 1100-tallet, men det væsentligste indtryk er stadig rammerne fra den Pisa-romanske stil og tid. En af de mest kendte elementer i kirkerummet er Giovannis Pisanos marmorprædikestol, som blev udarbejdet i årene 1302-1311.
Prædikestolen er et sandt mesterværk, der med sin arkitektur og skulpturelle udsmykning formidler en af de mest gennemgribende fortællinger om det 13. århundredes fantasi, som afspejler æraens religiøse fornyelse og inderlighed. Man kan se skulpturelle episoder af Kristi liv med et udtryksfuldt sprog. Prædikestolen var ikke den første i katedralen, men den afløste et arbejde af Guglielmo fra 1157-1162. Dette værk blev i stedet installeret i katedralen i Cagliari på Sardinien.
Kirken huser også relikvier af Sankt Rainerius, der er Pisas skytshelgen, og man kan også se den tysk-romerske kejser Henrik VII's grav i katedralen. At kunst man kan fx se 27 malerier, der dækker gallerierne bag hovedalteret. De skildrer historier fra Det Gamle Testamente og historier om Kristi liv. Malerierne stammer fra 1500-1600-tallene og blev hovedsageligt skabt af toscanske kunstnere. Der ligger også mange smukke sidealtre i kirkerummet, og disse er prydet med en del malerier fra samme periode.
Det Skæve Tårn
Torre Pendente
Torre Pendente eller Det Skæve Tårn er Pisas vartegn og et af verdens mest ikoniske og kendte bygningsværker. Tårnet blev opført som klokketårn for byens katedral fra 1173, og efter næsten 200 års byggetid, blev tårnet færdiggjort i 1372. Det er en del af Pisas domkirkekompleks, der ud over Det Skæve Tårn også består af byens katedral og Dåbskapellet, der står på den modsatte side af katedralen end klokketårnet.
Man kender ikke med sikkerhed arkitekten bag Det Skæve Tårn, men det menes at have været Diotisalvi, der stod bag det samtidige dåbskapel. Opførelsen startede efter en donation på 60 soldi i 1172, der blev bragt til at købe sten til tårnet. Året efter blev fundamentet lagt, og byggeriet gik i gang. Nederste etage består af en blindarkade, derpå blev der bygget seks etager med åbne arkader med en mindre etage til klokker på toppen. I alt blev højden godt 55 meter.
Man opførte tårnet på et fundament, der kun var cirka tre meter dybt, og det skete endda i porøs og sandet råjord. Det resulterede i, at klokketårnet allerede begyndte at hælde, da man i 1178 startede på det kun andet etageafsnit. Grundet Pisas stridigheder med Genova, Lucca og Firenze blev byggeriet sat i stå, og det gav en del årtier, hvor jorden blev delvist stabiliseret.
I 1233 gik opførelsen i gang igen, og i 1200-tallets sidste årtier begyndte man at gøre den ene side af etagerne under opførelse højere end den anden side. På den måde prøvede man at kompensere for hældningen, og ved samme lejlighed byggede man med vilje tårnet skævt. Man færdiggjorde syvende etage i 1319, men herefter gik der til 1372, før det mindre klokkerum øverst stod færdigt. Der blev installeret syv klokker svarende til durskalaen.
Gennem tiden har man været klar over faren ved den tiltagende hældning. Det endte med, at man lukkede adgangen til tårnet i 1990, hvorefter man fjernede klokkerne for at lette tårnets vægt. Man placerede også 870 ton modvægte ved foden af tårnet, forankrede det med kabler og evakuerede beboelser i den eventuelle nedstyrtningsretning. Derpå fjernede man mange ton jord under fundamentet, hvorved man genetablerede hældningen fra 1838. Da Det Skæve Tårn genåbnede i 2001 havde man reduceret hældningen fra 5,5 grader til 3,97 grader.
Dåbskapellet
Battistero di San Giovanni
Battistero di San Giovanni er en af Pisas mest kendte bygningsværker. Det er et smukt og for sig selv stående dåbskapel, der blev bygget i forlængelse af byens katedral fra år 1152, hvor det skulle afløse et tidligere dåbskapel. Det nye kapel blev designet af den lokale arkitekt Diotisalvi, hvis navn står med årstallet 1153 i dåbskapellet. Forskellen fra 1153 til 1152 skyldes anvendelsen af den pisanske kalender, der afveg fra den ellers benyttede kalender.
Battistero di San Giovanni blev bygget som det største dåbskapel i Italien. Det stod færdigt i 1363 med en højde på næsten 55 meter, en diameter på 34 meter og en omkreds på 107 meter. Den arkitektoniske stil er en interessant fra romansk til gotisk stil. Det ses med den nederste sektions runde romanske buer og den rigere gotiske figurative udsmykning og spidse prydgavle på den øverste sektion.
Udvendigt kan man blandt andet se den østlige portal fra omkring år 1200, som vender ud mod katedralens facade. Her kan man se fine løvdekorationer, blomsterornamentik og figurative relieffer udført i byzantinsk stil. Til venstre er der afbildninger af månederne begyndende med januar nederst, mens der til højre er afbildninger fra oven med Kristi himmelfart, engle, Jomfru Maria, apostlene i par, Kristi nedstigning til dødsriget og kong David.
Inden for er et stort, rundt og imponerende rum under dåbskapellets kuppel. Rummet er enkelt og derved uden den rige udsmykning fra fx indgangsportalen. Der er dog flere seværdige højdepunkter i form af den ottekantede font i midten, der blev lavet af Guido Bigarelli fra Como i 1246, Italo Grisellis bronzeskulptur af Johannes Døberen og Nicola Pisanos marmorprædikestol fra 1255-1260. Nicola Pisano var i øvrigt far til Giovanni Pisano, der producerede prædikestolen i Pisas katedral.
