Site logo
Se på kortet
  • Piazza dei Cavalieri, Knights' Square, Pisa, Province of Pisa, Italien

Læs om byen

Pisa er en af de gamle italienske bystater, som i dag byder på fantastiske seværdigheder og dejlig atmosfære. Byen er en af de store kulturbyer i Toscana og ligger smukt langs floden Arnos bredder tæt på flodmundingen i Det Liguriske Hav. Det mest berømte værk er Det Skæve Tårn.

En tur til Pisa er dog meget andet end et møde med Det Skæve Tårn. Det er også spadsereture i en smuk bykerne med et væld af højdepunkter. Byens pragtfulde bygninger blev skabt på en økonomisk opblomstring, der kom med byens flåde dominans i det vestlige Middelhav gennem 1000-1200-tallene, og det nyder man godt af i dag.

Gå endelig en tur langs Arno, og nyd byen. Tag et kig på den lille kirke, Chiesa di Santa Maria della Spina, og fortsæt gennem smalle gader og over fine pladser som fx Piazza dei Cavalieri, hvor nogle af byens smukke palæer kan opleves. Undervejs er der også fine museer og kirker, der er besøg værd.

Området omkring Pisa indbyder til udflugter. Langs kysten mod vest ligger La Spezia og Cinque Terre mod nord, og havnebyen Livorno ligger umiddelbart mod vest. Det toscanske landskab strækker sig mod øst, hvor man kan besøge byer som Siena og Firenze og se nærmere på Leonardo da Vincis hjemby, Vinci.

Topseværdigheder

    Piazza del Duomo, Pisa

    Domkirkepladsen
    Piazza del Duomo

    Piazza del Duomo er hjemsted for Pisas berømte domkirkekompleks, der består af selve katedralen, dens tilhørende dåbskapel og klokketårnet, der bedre kendes som Det Skæve Tårn. Pladsen ligger indbydende med store grønne plæner, og den kaldes også for Piazza dei Miracoli, der betyder Mirakelpladsen. Den er indrammet af nogle af Pisas gamle mure, og den udgør et af verdens fineste arkitektoniske mesterværker. I 1987 blev hele pladsen optaget på UNESCO's liste over verdensarv.

    Ud over de tre domkirkebygninger ligger kirkegården Camposanto Monumentale og hospitalet Ospedale Nuovo di Santo Spirito her. Hospitalet er i dag indrettet med Museo delle Sinopie, hvor man blandt andet kan se de farvede akvareltryk af Camposantos freskomalerier af Carlo Lasinio. Ospedale Nuovo di Santo Spirito betyder Helligåndens Nye Hospital, og det ligger på det sydlige område af pladsen. Hospitalet blev bygget i 1257 af Giovanni di Simone over et allerede eksisterende mindre hospital. Her kunne pilgrimme, fattige, syge mennesker og forladte børn få husly.

    På pladsen kan man også se Palazzo dell'Opera og museet Museo dell'Opera del Duomo, der er Pisas domkirkemuseum. Museet åbnede i 1986 for at huse skattene fra katedralen foran museumsbygningen. Der er masser af seværdige kunstværker og genstande i museets samlinger og udstillinger. Man kan fx se nogle af de originale figurer fra Giovanni Pisanos marmorprædikestol fra katedralen, og her står bronzeskulpturen Grifone di Pisa også. Griffen er 107 centimeter høj og stammer fra årtierne omkring år 1100.

     

    Duomo, Pisa

    Pisa Domkirke
    Duomo di Pisa

    Duomo er Pisas imponerende katedral, der samtidigt udgør den centrale del af det store domkirkekirke, som udover katedralen består af Dåbskapellet og det verdensberømte skæve klokketårn. Katedralen er det ældste af de tre bygningsværker, og den blev opført fra 1063 til 1092 med indvielse i 1118. Det var arkitekten Buscheto, der designede Duomo, som blev opført i Pisa-romansk arkitektur. Denne stil anses for at have været datidens førende i det italienske område.

    Domkirkens særlige Pisa-arkitektur trak på inspiration fra blandt andet klassicistiske og byzantinske byggerier, og det skyldtes den internationale tilstedeværelse i byen gennem Pisas mange købmænd. Det var en velhavende tid for Pisa, og man opførte domkirken uden for byens tidlige middelaldermure som et tegn på, at Pisa ikke så trusler på angreb foran sig. Man valgte et område, der allerede blev anvendt som nekropolis.

    Efter færdiggørelsen i 1092 blev katedralen udvidet i 1100-tallet under ledelse af arkitekten Rainaldo, som øgede skibets længde med tilføjelse i overensstemmelse med Buschetos oprindelige design. Rainaldo udvidede også tværskibet og planlagde en ny facade, som blev færdiggjort ved ​​billedhuggerne Guglielmo og Biduino. Dette arbejde stod på gennem det meste af 1100-tallet og færdiggjort i 1180. Syv år efter fandt pavevalget i december 1187 sted i katedralen, og her blev Paulino Scolari valgt som pave Clemens III.

    Facaden på Duomo er præget af den overdådige mængde Carrara-marmor, der blev anvendt som beklædning, og inden for i det smukke kirkerum kan man se en række kunstværker som mosaikker og malerier. Resultatet blev skabt gennem flere ombygninger og nyindretninger efter 1100-tallet, men det væsentligste indtryk er stadig rammerne fra den Pisa-romanske stil og tid. En af de mest kendte elementer i kirkerummet er Giovannis Pisanos marmorprædikestol, som blev udarbejdet i årene 1302-1311.

    Prædikestolen er et sandt mesterværk, der med sin arkitektur og skulpturelle udsmykning formidler en af de mest gennemgribende fortællinger om det 13. århundredes fantasi, som afspejler æraens religiøse fornyelse og inderlighed. Man kan se skulpturelle episoder af Kristi liv med et udtryksfuldt sprog. Prædikestolen var ikke den første i katedralen, men den afløste et arbejde af Guglielmo fra 1157-1162. Dette værk blev i stedet installeret i katedralen i Cagliari på Sardinien.

    Kirken huser også relikvier af Sankt Rainerius, der er Pisas skytshelgen, og man kan også se den tysk-romerske kejser Henrik VII's grav i katedralen. At kunst man kan fx se 27 malerier, der dækker gallerierne bag hovedalteret. De skildrer historier fra Det Gamle Testamente og historier om Kristi liv. Malerierne stammer fra 1500-1600-tallene og blev hovedsageligt skabt af toscanske kunstnere. Der ligger også mange smukke sidealtre i kirkerummet, og disse er prydet med en del malerier fra samme periode.

     

    Det Skæve Tårn, Pisa

    Det Skæve Tårn
    Torre Pendente

    Torre Pendente eller Det Skæve Tårn er Pisas vartegn og et af verdens mest ikoniske og kendte bygningsværker. Tårnet blev opført som klokketårn for byens katedral fra 1173, og efter næsten 200 års byggetid, blev tårnet færdiggjort i 1372. Det er en del af Pisas domkirkekompleks, der ud over Det Skæve Tårn også består af byens katedral og Dåbskapellet, der står på den modsatte side af katedralen end klokketårnet.

    Man kender ikke med sikkerhed arkitekten bag Det Skæve Tårn, men det menes at have været Diotisalvi, der stod bag det samtidige dåbskapel. Opførelsen startede efter en donation på 60 soldi i 1172, der blev bragt til at købe sten til tårnet. Året efter blev fundamentet lagt, og byggeriet gik i gang. Nederste etage består af en blindarkade, derpå blev der bygget seks etager med åbne arkader med en mindre etage til klokker på toppen. I alt blev højden godt 55 meter.

    Man opførte tårnet på et fundament, der kun var cirka tre meter dybt, og det skete endda i porøs og sandet råjord. Det resulterede i, at klokketårnet allerede begyndte at hælde, da man i 1178 startede på det kun andet etageafsnit. Grundet Pisas stridigheder med Genova, Lucca og Firenze blev byggeriet sat i stå, og det gav en del årtier, hvor jorden blev delvist stabiliseret.

    I 1233 gik opførelsen i gang igen, og i 1200-tallets sidste årtier begyndte man at gøre den ene side af etagerne under opførelse højere end den anden side. På den måde prøvede man at kompensere for hældningen, og ved samme lejlighed byggede man med vilje tårnet skævt. Man færdiggjorde syvende etage i 1319, men herefter gik der til 1372, før det mindre klokkerum øverst stod færdigt. Der blev installeret syv klokker svarende til durskalaen.

    Gennem tiden har man været klar over faren ved den tiltagende hældning. Det endte med, at man lukkede adgangen til tårnet i 1990, hvorefter man fjernede klokkerne for at lette tårnets vægt. Man placerede også 870 ton modvægte ved foden af tårnet, forankrede det med kabler og evakuerede beboelser i den eventuelle nedstyrtningsretning. Derpå fjernede man mange ton jord under fundamentet, hvorved man genetablerede hældningen fra 1838. Da Det Skæve Tårn genåbnede i 2001 havde man reduceret hældningen fra 5,5 grader til 3,97 grader.

     

    Dåbskapellet, Pisa

    Dåbskapellet
    Battistero di San Giovanni

    Battistero di San Giovanni er en af Pisas mest kendte bygningsværker. Det er et smukt og for sig selv stående dåbskapel, der blev bygget i forlængelse af byens katedral fra år 1152, hvor det skulle afløse et tidligere dåbskapel. Det nye kapel blev designet af den lokale arkitekt Diotisalvi, hvis navn står med årstallet 1153 i dåbskapellet. Forskellen fra 1153 til 1152 skyldes anvendelsen af den pisanske kalender, der afveg fra den ellers benyttede kalender.

    Battistero di San Giovanni blev bygget som det største dåbskapel i Italien. Det stod færdigt i 1363 med en højde på næsten 55 meter, en diameter på 34 meter og en omkreds på 107 meter. Den arkitektoniske stil er en interessant fra romansk til gotisk stil. Det ses med den nederste sektions runde romanske buer og den rigere gotiske figurative udsmykning og spidse prydgavle på den øverste sektion.

    Udvendigt kan man blandt andet se den østlige portal fra omkring år 1200, som vender ud mod katedralens facade. Her kan man se fine løvdekorationer, blomsterornamentik og figurative relieffer udført i byzantinsk stil. Til venstre er der afbildninger af månederne begyndende med januar nederst, mens der til højre er afbildninger fra oven med Kristi himmelfart, engle, Jomfru Maria, apostlene i par, Kristi nedstigning til dødsriget og kong David.

    Inden for er et stort, rundt og imponerende rum under dåbskapellets kuppel. Rummet er enkelt og derved uden den rige udsmykning fra fx indgangsportalen. Der er dog flere seværdige højdepunkter i form af den ottekantede font i midten, der blev lavet af Guido Bigarelli fra Como i 1246, Italo Grisellis bronzeskulptur af Johannes Døberen og Nicola Pisanos marmorprædikestol fra 1255-1260. Nicola Pisano var i øvrigt far til Giovanni Pisano, der producerede prædikestolen i Pisas katedral.

Andre seværdigheder

    Campo Santo, Pisa

    Campo Santo

    Campo Santo er monumentalkirkegård, der da også kendes som Camposanto Monumentale. Kirkegården ligger nord for Piazza dei Miracoli, hvor Pisas domkirkekompleks ligger. Campo Santo betyder Den Hellige Mark, og dette navn kommer af, at kirkegården efter sigende blev anlagt på jord, der var blevet sejlet hertil fra Golgata i Jerusalem. Det var ærkebiskoppen i Pisa Ubaldo Lanfranchi, der hjembragte jorden i 1100-tallets tredje korstog.

    Campo Santo blev ulig mange andre kirkegårde opført som et firelænget galleri. Byggeriet blev igangsat i 1278 ved arkitekten Giovanni di Simone. Kirkegårdsbygningerne stod først færdige i 1464 efter næsten 200 år. Ydermuren består af en række blinde buer. Den indre gård er omgivet af kunstfærdige rundbuer med slanke søjler, og de fleste af gravene ligger under arkaderne, selv om nogle få er på den centrale græsplæne.

    Der er tre kapeller på kirkegården. Det ældste er kapellet Ammannati fra 1360. Det har sit navn efter Ligo Ammannatis grav, der var lærer ved universitetet i Pisa. Man kan også se Aulla-kapellet med et et alter lavet af Giovanni della Robbia i 1518. Det sidste kapel er Dal Pozzo, der blev initieret af ærkebiskop Carlo Antonio Dal Pozzo i 1594. Man kan også nyde de bevarede fresker i Campo Santo. Freskerne blev malet fra 1300-tallet til 1600-tallet, og Dødens Triumf, der blev udført under pestens hærgen i første halvdel af 1300-tallet, er blandt de mest kendte.

     

    Chiesa di Santa Maria della Spina, Pisa

    Santa Maria della Spina Kirke
    Chiesa di Santa Maria della Spina

    Chiesa di Santa Maria della Spina er en berømt lille kirke, der blev opført i Pisa-gotik fra år 1230. Kirken blev udbygget fra 1325, og i 1333 blev en torn fra Kristus’ tornekrone bragt hertil. Det var en kostbart relikvie, som også gav kirken sit navn, idet spina betyder torn på italiensk. Tornen blev dog senere flyttet til Chiesa di Santa Chiara, hvor den opbevares i dag.

    Chiesa di Santa Maria della Spina ligger meget malerisk ved Arno-flodens bred midt i Pisa. Selve kirken er også meget seværdig som et pragtfuldt eksempel på gotik i Italien. Eksteriøret står i flerfarvet marmor, spir, rosenvinduer og talrige statuer, som de førende kunstnere fra 1300-tallets Pisa producerede.

    Interiøret er ganske simpelt i forhold til det rige ydre. Kirken består af et enkelt rum med et loft, der blev malet under en genopbygning i 1870erne, hvor man hævede kirken som sikring mod vandet fra Arno. I præsbyteriets centrum kan man se et gotisk mesterværk i form af Andrea og Nino Pisanos skulptur Madonna della Rosa. Der er også andre skulpturer i kirken.

     

    Palazzo Agostini

    Palazzo Agostini er et af Pisas mest interessante palæer grundet den smukke murstensfacade, der pryder huset ved Arno-floden. Palæet blev opført fra slutningen af 1300-tallet til starten af 1400-tallet ved at forbinde flere eksisterende middelalderbygninger. Palæet blev købt af silkehandlerne Mariano og Pietro Agostini i 1496, og derfra kommer husets navn.

    Facaden er fuldstændig beklædt med gotiske terracottaudsmykninger i form af planter, menneskehoveder og heraldiske symbolser, og det har dobbelte og tredobbelte sprossede vinduer. Det fine design og udførelse gør Palazzo Agostini til et af de bedste eksempler på gotisk arkitektur i Toscana.

    Palæet er særligt kendt for at huse Caffè dell'Ussero, der blev grundlagt i 1775. Palæet er også kendt i Pisa som Palazzo dell'Ussero, og det fungerede som mødestedet for berømte videnskabsmænd og lærde italienere og udlændinge. I 1839 blev den første kongres for italienske videnskabsmænd endda holdt i Caffè, og det er stadig sæde for Accademia Nazionale dell'Ussero.

     

    Palazzo Medici

    Palazzo Medici er et palæ, hvis historie går tilbage til 1000-tallet, men det var i 1200-tallet, det blev ombygget til et smukt palæ ud fra den aristokratiske Albizone-families gamle residens. Palæet kom senere på Medici-families hænder, og det blev residens for Cosimo I de' Medici i 1539. Medici-familiens ejerskab er naturligvis det, der har givet navn til huset.

    I 1583 opførte Francesco I de' Medici et nyt Medici-palæ, der i dag kendes som Palazzo Reale. Derved var den gamle residens ikke familiens hovedhus, og i 1784 blev palæet Jacopo Finocchiettis ejendom. Den nuværende facade blev bestilt af Marchesa Vittoria Spinola med design af Ranieri Simonelli. Arkitekten udskiftede facadevinduerne med gotiske sprossede vinduer og opførte et tårn. Palæet huser i dag præfekturet i Pisa.

     

    San Matteo Nationalmuseum
    Museo Nazionale di San Matteo

    Museo Nazionale di San Matteo er et nationalmuseum, hvor man kan se værker fra blandt andet en del religiøse bygninger i Pisa og omegn med mange fine værker i samlingerne. Museet er indrettet i et tidligere kloster, og det giver naturligt nok nogle interessante rammer at opleve udstillingerne i.

    Samlingens kerne blev oprindeligt startet med en donation i 1796 af Sebastiano Zucchetti, der var kanon fra Pisas katedral. Der blev tilføjet yderligere værker efter Napoleons lukning af mange religiøse bygninger og gennem senere udvidelser.

    Værkerne spænder fra den tidlige middelalderperiode til det 1500-tallet. Samlingen omfatter skulpturelle mesterværker af Nicola Pisano og Donatello, og der er også en rig samling af antikke malerier med værker af fx Berlinghiero Volterrano, Giunta Pisano og Ghirlandaio. Museet har desuden samlinger af middelalderlige manuskripter, religiøse træskulpturer fra 1200-1400-tallene og antik keramik.

     

    Palazzo Reale Nationalmuseum
    Museo Nazionale di Palazzo Reale

    Museo Nazionale di Palazzo Reale er et museum, der er indrettet i Palazzo Reale. Det er et tidligere kongeligt palæ, der blev opført som residenspalæ Francesco I de’ Medici. Palazzo Reale blev opført fra 1583 efter design af Bernardo Buontalenti, der var både arkitekt, ingeniør og kunstner. Palæet afløste Palazzo Medici som residens, og det blev kongeligt, da det i 1697 blev Savoyens kongefamilies ejendom.

    Ved et besøg kan man se det interessante palæ og forskellige samlinger, der bevarer og formidler adskillige vidnesbyrd fra de familier, der gennem tiden boede her. I udstillingen kan man i rummene og salene blandt andet se malerier, portrætter, møbler, gobeliner og rustninger. Museet åbnede som nationalmuseum i 1989.

     

    Lungarni di Pisa

    Pisas Flodpromenader
    Lungarni di Pisa

    Lungarni di Pisa dækker over de smukke gader langs floden Arno i centrum af byen. Her kan man gå nogle vidunderlige spadsereture og nyde flodudsigten og mange af Pisas vidunderlige bygninger og broer, der samlet set er et af Pisas mest berømte og romantiske steder. Man kan også nyde caféer og en italiensk is langs vandet.

    Gaderne historie startede for århundreder siden, hvor de udgjorde hjertet af byens centrum, og derfor valgte velhavende familier at opføre boliger i området. Stedet inspirerede også kunstnere og forfattere som fx Lord Byron. Man kan vælge blot at danne sig et indtryk af atmosfæren eller tage en længere spadseretur med et kig på nogle af seværdighederne.

    Lungarno Antonio Pacinotti går fra Ponti di Mezzo til Ponte Solferino på Arnos nordlige bred. Her kan man fra vest mod øst blandt andet se museet Museo Nazionale di Palazzo Reale, Palazzo Lanfreducci, der huser Pisa Universitets rektorat, den lille kirke Chiesa della Madonna dei Galletti og Palazzo Agostini med den kendte Caffè dell'Ussero fra 1775.

    Fortsætter man forbi Ponte di Mezzo, kommer man til Lungarno Mediceo, der går mod øst til broen Ponte della Fortezza. Her ligger Palazzo Toscanelli, der huser statsarkiver, og derefter kommer man til Palazzo Medici og Museo Nazionale di San Matteo. Her kan man krydse Arno og gå mod vest ad Lungarno Galileo Galilei. Her kan man blandt andet se det tilbagetrukne Palazzo Franceschi og kirken Chiesa del Santo Sepolcro.

    Fortsæt turen mod vest forbi Ponte di Mezzo ad Lungarno Gambacorti, der går til Ponte Solferino. Her ligger kirken Parrocchia di Santa Cristina, kunstmuseet Palazzo Blu og gadens højdepunkt i form af kirken Chiesa di Santa Maria della Spina. Kirken ligger som den eneste bygning på flodsiden af gaden.

    Efter Ponte Solferino kommer man til Lungarno Sidney Sonnino, der strækker sig til broen Ponte della Cittadella. Her ligger den tidligere benediktinerkloster Centro congressi Le Benedettine og kirken Chiesa Parrocchiale di San Paolo a Ripa d'Arno, som kan ses bag træerne på en lille plads. I den vestlige ende ligger byporten Porta a Mare, der var den historiske adgang til og fra Livorno.

    Efter Porta a Mare kan man krydse Arno ad Ponte della Cittadella. På vejen over floden kan man tydeligt se Torre Guelfa, der ligger øst for brohovedet på Arnos nordlige bred. Herfra kan man komme tilbage til udgangspunktet ad gaden Lungarno Ranieri Simonelli. På vejen kan man se museet Museo delle navi antiche di Pisa og kirken Chiesa di San Vito e Ranieri.

     

    Orto Botanico, Pisa

    Botanisk Have
    Orto Botanico

    Orto Botanico er Pisas botaniske have. Haven blev etableret i 1544 under Cosimo I de' Medici som den første botaniske universitetshave i Europa. Der hører stadig under universitetet i Pisa, men siden grundlæggelsen er den blevet flyttet to gange. Siden 1591 har den ligget på det nuværende sted.

    Man kan se mange smukke anlæg i Orto Botanico, hvor der også er flere bygninger som fx universitetets botaniske institut. Haven arboret går tilbage til det 19. århundrede, mens de ældste træer stammer fra 1787. Der er også forskellige afsnit i den botaniske have med lægeplanter, vådområdeplanter, sukkulenter med kaktusser og agaver med videre.

     

    Pisas mure
    Mura di Pisa

    Mura di Pisa er de bevarede gamle mure, der stadig omgiver dele af Pisas centrum. Anlægget af murene startede i 1154, og de stod i første omgang færdige i 1161, hvor de omsluttede byen nord for floden Arno. Syd for floden lå der også en del af Pisa, og her blev murene færdige i 1186. En senere del i området ved Cittadella Vecchia stod færdig i 1284, og der blev også bygget fæstningstårne langs Arno som supplement til murene.

    Murenes længde blev i alt på 6.435 meter, hvoraf 4.678 lå nord for Arno, og 1.757 meter lå syd for floden. De omsluttede samlet et område på 201,8 hektarer. Murene stod relativt intakte til anden halvdel af 1800-tallet, hvor man grundet stor vækst i byen rev en stor del af murene ned for at skabe plads til væksten og sikre trafikforholdene, der ellers mange steder var begrænset grunden forskellige dele af murene.

    I dag kan man gå en tur på en murene, og med en højde på 11 meter giver en spadseretur selvsagt et andet og ganske interessant til Pisa end en tur i gaderne. Man kan fx gå mellem pladserne Piazza dei Miracoli og Piazzetta Del Rosso. Man kan også se flere citadeller og bastioner fra de gamle fæstningsværker. Det gælder fx Cittadella di Pisa, Cittadella Nuova, Bastione del Barbagianni og Bastione del Parlascio. Hertil kommer også en del byporte som Porta Calcesana, Porta a Lucca og Porta di Santa Marta.

Ture fra byen

    Livorno

    Livorno

    Byen Livorno ligger ved Toscanas kyst ved Det Liguriske Hav. Den blev grundlagt i 1017 som et mindre fort, der var en del af Pisas forsvar. Gennem historien voksede Livorno; blandt andet under mediciernes styre og grundet en lang periode som frihavn. Livornos økonomiske betydning faldt da også, da byen og Toscana i 1868 blev en del af Kongeriget Italien, idet frihandelsstatussen forsvandt. Under 2. Verdenskrig blev byen desuden kraftigt ødelagt.

    I dag er Livorno er hyppigt anvendt krydstogthavn, og som besøgende er der maritim stemning, en hyggelig bykerne med en afslappet stemning samt seværdigheder som fx Det Nye Fort/Fortezza Nuova. Fortezza Nuova (Via degli Scali della Fortezza) blev bygget under medicierne, og det beskyttede byen og området mod fx pirater. Det byder blandt andet på bastionerne Capitana, Ampolletta og Canaviglia.

     

    Vinci

    Vinci

    Landsbyen Vinci er Leonardo da Vincis hjemby. Vinci er meget malerisk beliggende og med en fin udsigt over det toskanske landskab. Byens borg blev opført omkring perioden fra år 1000 til 1200-tallet, og den er nu indrettet som museum for Leonardo da Vinci.

    Museet er det naturlige udgangspunkt for at se nærmere på da Vincis liv og gerninger, men der er flere andre steder, hvor man kan se nærmere til begivenheder i hans liv. I kirken Santo Stefano står døbefonten, hvor han blev døbt, og få kilometer fra byen ligger hans fødehjem, Casa di Leonardo (Anchiano).

     

    Siena, Italien

    Siena

    Siena er en by, der gemmer på utallige kulturelle skatte, og samtidigt betragtes byen som Toscanas vinhovedstad. Der er på den måde aldrig langt til den nærmeste vingård eller til nogle smagfulde køb i selve byen. Blandt de kendte vine herfra er Chianti, som kan nydes med byens egen stemning i de mange gamle hyggelige gader.

    Piazza del Campo er en smuk plads, der udgør Sienas gamle centrum. Pladsen domineres af byens berømte rådhus, Palazzo Pubblico, der blev bygget i en nærmest borgagtig arkitektur i perioden 1297-1310. Der rummer en række fornemme sale fra middelalderen, og der er indrettet et museum, Museo Civico, hvor man kan se malerier af store kunstnere fra Siena.

    Læs mere om Siena

     

    La Spezia

    La Spezia

    La Spezia er en havneby, der ligger ud til Det Liguriske Hav. Den er naturligt beskyttet i La Spezia-bugten, der giver plads til en af Italiens store kommercielle og militære havne. Gennem mange århundreder op til midten af 1800-tallet var La Spezia en mindre by, der var stærkt inspireret af Genova og genovesiske traditioner inden for blandt andet byggeri.

    I 1861 placerede den italienske regering en stor flådehavn i La Spezia, der fik byen til at vokse kraftigt til den moderne havneby, den er i dag. Nu sejler der fx en del krydstogtskibe fra havnen på rundture i Middelhavet.

    I La Spezia kan man se en række palæer, der primært blev opført i starten af 1900-tallet. Kristus Kongen Katedral/Cattedrale di Cristo Rei (Piazza dell’Europa) er også interessant med den moderne arkitektur, den repræsenterer. Kirken blev bygget fra 1959 og indviet i 1975. Den blev opført i beton med et cirkulært kirkerum som dominerende element. Rummet er 50 meter i diameter og støttet af 12 søjler, hvis antal repræsenterer Jesu disciple.

    Den måske største seværdighed er Sankt Jørgen Borg/Castello di San Giorgio (Via XXVII Marzo), der går tilbage til 1262, hvor et nyt anlæg blev bygget på stedet, hvor der allerede havde ligget en mindre fæstning en tid. I 1273 erobrede Republikken Genova dog La Spezia. Derved blev borgen ødelagt, og Doria-familien overtog ejerskabet af store dele af området.

    I 1343 blev borgen genopbygget, og gennem de senere århundreder blev den udbygget. Byens forsvar blev reorganiseret i 1800-tallet, hvor Castello di San Giorgio blev overflødig. Den blev dog reddet og senere restaureret, så den i dag står som et monument fra middelalderen og som et spændende museum. Fra borgen er en fin udsigt over byen og området, og af detaljer kan man blandt andet se Republikken Genovas våbenskjold.

     

    Cinque Terre

    Cinque Terre

    Cinque Terre er navnet på en smuk kyststrækning på den italienske Riviera i Ligurien. Området indeholder naturen langs kysten og de fem byer Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Området er udlagt som nationalparken Parco Nazionale delle Cinque Terre, som er optaget på UNESCO’s liste over verdens arv.

    Kysten består af stejle klipper, hvor der gennem århundreder er blevet anlagt terrasser, hvor byerne voksede frem og har udviklet sig til de smukke og charmerende steder, de er i dag. Vejene hertil er små, og jernbanen er den bedste måde at besøge en eller flere af byerne på.

    Den svære tilgængelighed får man et godt indtryk af fra toget, idet stationerne nogle steder er som kilet ind mellem to bjerge, og andre steder ligger med perronerne delvist under bjerge. Man kan også sejle hertil fra fx Genova og La Spezia, og det er selvsagt en anden oplevelse end med toget.

    Monterosso og Vernazza er de ældste af de fem byer, og deres historie startede i 1000-tallet. Alle fem byer har oplevet op- og nedture gennem tiden. Traditionelt levede indbyggerne af fiskeri, mens turismen i dag har givet ny vækst.

    Monterosso er en by, der ligger ved vandet og med et stemningsfuldt centrum og med mulighed for at bade. På samme måde ligger Varnezza, der med sine farvestrålende huse og centrale kirker er meget hyggelig. Corniglia ligger oppe på klipperne i mange niveauer, og her ses de traditionelle terrasser meget fint.

    Manarola ligger tæt på havet, hvor byens havn ligger, mens selve byen er bygget på klipperne over havet. Riomaggiores centrum er havnen, og byens farverige huse ligger på bjergsiderne spredt ud fra havnen.

     

    Piazzale Michelangelo, Firenze

    Firenze

    Firenze og det omgivende Toscana står øverst på mange menneskers ønskeliste over steder at se i Italien, og det med god grund. Landskabet med de mange kulturbyer, hvor Firenze står i spidsen med al sin pragt blandt utallige smukke steder.

    Byen byder med alle sine pragtbyggerier i marmor og sin atmosfærefyldte gamle bykerne på masser af oplevelser. Blandt de mest berømte steder at besøge er byens prægtige domkirke med tilhørende dåbskapel, Palazzo Pitti med den imponerende Bobolihave, den enestående bro Ponte Vecchio, Uffizi-galleriets fornemme samlinger og området omkring Republikpladsen. Den ene perle trænger sig på efter hinanden, og man kan nyde det hele på behagelige slentreture i byens stemningsfulde gamle bydel.

    Læs mere om Firenze

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Pisanova

    Via Venezia Giulia 10
    pisanova.com

     

    Indkøbsgader

    Corso Italia, Borgo Stretto, Borgo Largo

Med børn

    Antikke skibe

    Le Navi Antiche di Pisa
    Lungarno Ranieri Simonelli 16
    navidipisa.it

     

    Naturhistorie

    Museo di Storia Naturale
    Via Roma 79
    msn.unipi.it

     

    Akvarium

    Acquario di Livorno
    Piazza Mascagni 1, Livorno
    acquariodilivorno.it

     

    Strande

    Marina di Pisa, Tirrenia m.fl.

Gode links