Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Firenze og det omgivende Toscana står øverst på mange menneskers ønskeliste over steder at se i Italien, og det med god grund. Landskabet med de mange kulturbyer, hvor Firenze står i spidsen med al sin pragt blandt utallige smukke steder.

Byen byder med alle sine pragtbyggerier i marmor og sin atmosfærefyldte gamle bykerne på masser af oplevelser. Blandt de mest berømte steder at besøge er byens prægtige domkirke med tilhørende dåbskapel, Palazzo Pitti med den imponerende Bobolihave, den enestående bro Ponte Vecchio, Uffizi-galleriets fornemme samlinger og området omkring Republikpladsen. Den ene perle trænger sig på efter hinanden, og man kan nyde det hele på behagelige slentreture i byens stemningsfulde gamle bydel.

Turen langs floden Arno er også smuk. Det naturlige højdepunkt er Ponte Vecchio med den enestående arkitektur med boder langs begge sider. Herfra breder gode gåture sig med kig til tårnene i den smukke by. Et overblik over Firenze kan man få fra pladsen Piazzale Michelangelo, der næsten er et must på en tur hertil, hvor man fx kan se Firenzes kirker.

Det smukke toskanske landskab med alle sine vinmarker og charmerende middelalderbyer omgiver Firenze, og her er der mange steder, man kan få med på en ferie. De større byer tæller Pisa med Det Skæve Tårn og Bologna med de mange arkader og murstensbygninger. Uforglemmelige Siena ligger også tæt på, og så kan man fx også vælge at gå i Leonardo da Vincis fodspor, som starter i byen Vinci.

Topseværdigheder

    Santa Maria del Fiore Katedral, Firenze

    Santa Maria del Fiore Katedral
    Cattedrale di Santa Maria del Fiore

    Firenzes Santa Maria-katedral kaldes også blot for Domkirken/Duomo. Den blev grundlagt ud fra Arnolfo di Cambios tegninger i år 1296 på netop det sted, hvor den tidligere Santa Reparata-katedral lå og havde ligget i århundreder. Santa Maria stod i store træk færdig i 1436, dog blev facaden senest ændret 1876-1887.

    Katedralens facade, der er dækket af grønt, hvidt og lyserødt marmor, er som at stå foran et kolossalt kunstværk. Klokketårnet Campanile akkompagnerer facaden og blev opført i samme pragt som Cambios kirkebygning. Det blev rejst i 1300-tallet efter Giottos tegninger.

    Et af de markante arkitektoniske træk ved kirken er den oktogonale kuppel, som der i 1419 blev udskrevet en konkurrence om at tegne. Vinderen blev Filippo Brunelleschi, der i årene 1420-1436 konstruerede den teknisk vanskelige kuppel med blandt andet over fire millioner mursten.

    Inden for bliver man mødt af et kolossalt kirkerum på 153 meter i længden. Bredden er 38 meter, og under kuplen er der 90 meter til loftet. Man kan nyde forskellige kunstværker som fx Domenico di Michelinos maleri fra Dantes Den Guddommelige Komedie. Det blev malet i 1465 og er særligt interessant, fordi det giver et billede af 1400-tallets Firenze.

    Katedralens 44 glasmalerier fra 1300-1400-tallene er de største fra denne tids Italien, og kunstnerne bag dem er nogle af de største florentinske malere. Af fresker kan man se det 3.600 kvadratmeter store maleri under kuplen. Det blev udført 1568-1579. Under katedralen er der en krypt, hvor bygningens primære arkitekt, Filippo Brunelleschi, ligger begravet.

     

    Johannes Dåbskapel
    Battistero di San Giovanni

    Dåbskapellet Battistero di San Giovanni er et mesterværk i florentinsk romansk arkitektur, og det står samtidigt som et klassisk dåbskapel fra middelalderen. Dåbskapeller var normalt runde eller ottekantede med et stort centralt rum under en kuppel, hvilken også er tilfældet i Firenze.

    Kapellet menes at være den ældste, bevarede bygning i Firenze. Det blev oprindeligt opført i 1059 som afløser for et tidligere kapel. Bygningen stod med den fornemme marmorudsmykning færdig i 1128. Lanternen på toppen blev dog sat på i 1150.

    En af dåbskapellets kendte detaljer er de smukt dekorerede bronzedøre. De stammer fra 1300-1500-tallene. De ældste er fra 1329 og er placeret mod syd. Indendørs er der en række fine mosaikker, og en af de smukkeste er den, der breder sig over hele kuplen.

     

    Ponte Vecchio, Firenze

    Den Gamle Bro
    Ponte Vecchio

    Broen Ponte Vecchio blev opført i 1345 af Taddeo Gaddi, og den er byens ældste. Oprindeligt var der indrettet smedeværksteder, slagtere og andre ret så støjende og svinende virksomheder på broen, i hvert fald efter Ferdinando I’s mening. Han flyttede dem i 1593, og siden dengang har der ligget guldsmedeværksteder i butikkerne og i de huse, der blev bygget, så de nærmest hænger ud over Arno-floden.

    I 1564-1565 har Medici-familiens arkitekt Vasari tilføjet Vasariano-korridoren/Corridorio Vasariano, der er en overdækket gang, som ligger isoleret i højt niveau på broens østlige side. Korridoren blev bygget som forbindelse mellem Uffizi-galleriet, Palazzo Vecchio og Palazzo Pitti, og derved kunne de regerende Medicier gå mellem deres vigtigste bygninger uden at skulle ud til folket. I korridoren hænger en række kunstværker af store mestre.

    Mod syd på Ponte Vecchio rejser middelaldertårnet Mannelli sig. Det er et forsvarstårn, der skulle beskytte broen. Mannelli-familien forsvarede også selve tårnet, og Vasariano-korridoren blev bygget i en omvej rundt om det.

     

    Bargello Nationalmuseum
    Museo Nazionale del Bargello

    Nationalmuseet Museo Nazionale del Bargello blev grundlagt i 1859, men selve den borglignende museumsbygning blev opført i 1255 som byens rådhus og sæde for den lokale milits. Senere har den blandt andet huset Magistraten, der hed Bargello, og som har givet navn til stedet.

    Bargello er et af landets ældste nationalmuseer, og i dets virke fokuseres på skulpturer og mindre kunstformer. Udstillingen indeholder utallige værker af store mestre som fx Michelangelo, Brunelleschi, Donatello og Giambologna. Michelangelos Bacchus og Donatellos David er udstillede, og på etagerne kan man også se andre effekter såsom værdifulde juveler, elfenben og våben.

     

    Palazzo Vecchio, Firenze

    Det Gamle Palæ
    Palazzo Vecchio

    På Signoria-pladsen troner Firenzes rådhus Palazzo Vecchio med tårnet Campanile, hvis klokker kun ringer ved særligt truende situationer for byen. Palazzo Vecchio er Firenzes vigtigste historiske verdslige bygning. Opførelsen startede i 1299 efter Arnolfo di Cambios tegninger, og det stod færdigt i 1322.

    Udefra ligner huset det originale fra middelalderen, mens interiøret i store dele stammer fra en ombygning i midten af 1500-tallet, da Palazzo Vecchio var hertugresidens for Cosimo I. I sidste halvdel af 1400-tallet blev der dog også nyindrettet en del rum.

    Der er særdeles smukt og storladent udsmykkede sale at se i bygningen. Den største er Salone dei Cinquecento fra 1495. Kunstneren Vasari dekorerede salen med fresker, der viser glimt fra Firenzes historie. En anden smuk sal er Liljesalen/Sala dei Gigli, hvor Ghirlandaio malede fresker i 1485.

    Af de mange øvrige seværdige ting og steder er den smukke 1300-talsgård, der dog er modificeret senere af Michelozzo. Af kunstværker kan man beundre Michelangelos statue Sejr, som han producerede 1533-1534. Den var oprindeligt tiltænkt en plads på pave Julius II’s grav, men i 1565 fik hertug Cosimo den i gave efter Firenzes sejr over Siena.

     

    Uffizi Galleri
    Galleria degli Uffizi

    Uffizi-galleriet er et af Italiens fineste museer, og det regnes også for at være blandt verdens førende. Museumsbygningerne blev opført i 1560-1570erne som kontorer (uffizi) for hertug Cosimo I’s nye administration af Toscana.

    Museet blev grundlagt allerede i 1581 af Francesco I de Medici, der samlede mange mesterværker, der siden er blevet rigeligt suppleret, ikke mindst gennem tiden af de regerende i Medici-familien. Den sidste Medici, Anna Maria Lodovica, testamenterede hele samlingen til Firenze i 1737.

    I dag kan man i en fremragende samling se værker af italienske og udenlandske kunstnere fra 1200-1700-tallene. Leonardo da Vinci, Michelangelo, Raphael, Rubens, Goya og Rembrandt er blot nogle af de kunstnere, der er repræsenteret her.

    Der er også andre samlinger og typer genstande udstillet. Tidsmæssigt strækker museet sig fra en antik græsk og romersk samling over gotisk kunst og samlingens kerne fra renæssancen til omkring 1700-tallet.

     

    Palazzo Pitti, Firenze

    Pitti Palæ
    Palazzo Pitti

    Luca Pitti lod dette palæ opføre i midten af 1400-tallet ud fra Brunelleschis tegninger. Omkring hundrede år senere købte den regerende Medici-familien palæet og flyttede deres residens hertil. Gennem de følgende århundreder blev palæet gentagne gange ombygget og udvidet, og det blev i 1564-1565 forbundet med Mediciernes vigtigste bygninger nord for Arno-floden gennem Vasariano-korridoren.

    Palæet var efter Medici-familien og den efterfølgende Lorraine-familie en kort overgang residens for Italiens konge, Vittorio Emanuele II, og det var den senere konge, Vittorio Emanuele III, der i 1919 gav palæet til den italienske stat og det italienske folk.

    Fra Medicis 1500-talspalæ kan man i dag se den smukke gårdhave, hvor en fontæne af Francesco Susuni blev opstillet i 1641. Ellers er det indvendigt, at et besøg i Palazzo Pitti imponerer med en fornem samling kunstværker og andre udstillingsgenstande.

    I Palazzo Pitti er der nu indrettet flere museer, hvoraf det væsentligste er Palatina Galleri/Galleria Palatina, der udstiller Medici-hertugernes privatsamling af malerkunst fra 1400-1600-tallene. Galleriet er indrettet i Medici-familiens smukt dekorerede rum, og også de er en tur værd. Udover de mange malerier kan man se en kuriositet i Venussalen/Sala di Venere; nemlig den statue af Venus, Napoleon bestilte i 1810 som afløser for den, han lod flytte til Paris.

    Under Palatina-galleriet ligger museet Museo degli Argenti, hvor de udstillede genstande er brugskunst, indbo og diverse effekter fra Mediciernes regeringstid. Herudover er de overdådigt indrettede kongelige gemakker også særdeles interessante, og øvrige museer tæller Museet for Moderne Kunst/Galleria d’Arte Moderne og Klædedragtsamlingen/Galleria del Costume.

     

    Boboli Have
    Giardino di Boboli

    Haven Giardino di Boboli anses for at være en af Italiens smukkeste. Den blev anlagt på Bobolibakken ved Palazzo Pitti af Tribolo i 1550 og siden udviklet et par gange. Der er en del at se rundt omkring i haven, som Medici-hertugerne lod anlægge umiddelbart efter deres køb af Palazzo Pitti.

    I en akse gående fra selve Palazzo Pitti ligger et formelt haveanlæg, der er opbygget med symmetri. Centralt og mod slutningen af aksen kan man se Stoldo Lorenzos fontæne af Neptun fra 1560erne. Tæt herpå ligger Porcelænmuseet/Museo delle Porcellane.

    Helt mod nord er den besynderlige dekorationsbygning med navnet Den Store Grotte/La Grotta Grande. Bygningen har i facaden nogle flotte statuer af blandt andet Michelangelo. Nær ved La Grotta Grande ligger den flotte fontæne med Bacchus, som blev opstillet i 1560.

    I bunden af Bobolihaven ligger områder med tættere træbevoksning, smukke alléer og en voldgrav med Den Lille Ø/L’Isolotto som midtpunkt. Her er også et orangeri, der blev bygget 1777-1778.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Firenze her.

Andre seværdigheder

    San Miniato al Monte, Firenze

    San Miniato på Bjerget Basilika
    Basilica di San Miniato al Monte

    Den romanske kirke San Miniato al Monte bliver betragtet som en af Toscanas fineste i sin stil. Den blev opført særdeles smukt ved toppen af en stor trappe på et af de højeste punkter i byen.

    Kirken blev bygget fra 1013, og gennem de følgende århundreder blev der bygget på komplekset. Den fornemme facade i hvidt og grønt marmor blev påbegyndt i 1090, mens kirketårnet er fra 1523. Det afløste dog det tidligere, der var kollapset i 1499.

    Inden for er kirken smukt og anderledes opbygget end så mange andre. Koret blev anlagt på en hævet platform mellem de høje søjler under trætaget. Gulvmosaikken blev lagt i 1207, og herudover er der en række kapeller og fresker, der er seværdige.

     

    Medici Riccardi Palæ
    Palazzo Medici Riccardi

    Det smukke Medici Riccardi-palæ er en af Firenzes fornemste privatopførte renæssancebygninger. Det blev tegnet af Michelozzo, der også opførte huset for Cosimo de Medici i årene 1445-1460.

    Palæet rummer en fin italiensk gårdhave, der var inspireret af tidligere klosterbyggerier. Det mest kendte er dog Magi-kapellet/Cappella dei Magi, hvor man kan se mesteren Benozzo Gozzolis fresker fra 1459-1461.

     

    Basilica San Lorenze, Firenze

    Sankt Laurentius Basilika
    Basilica di San Lorenzo

    Basilica di San Lorenzo er en af Firenzes største kirkebygninger, og den er også en af byens ældste kirker. De oprindelige dele af basilikaen stammer fra 393, hvor den blev indviet som byens katedral. Denne status gik senere over Santa Reparata, som stod på den nuværende domkirkes sted.

    Kirken er senere blevet ombygget over flere omgange, den mest omfattende gang var fra 1419, hvor Medici-familien ville finansiere en ny kirke. Første og væsentligste arkitekt var Filippo Brunelleschi. Den nye og nuværende kirke er kuppelprydet og anses som et godt eksempel på tidlig renæssance.

    Inden for i selve basilikaen er der mange værker udført af blandt andet Donatello og Bronzino. Bygningen er del af et større klosterbygningskompleks, og ved siden af den ligger Det Gamle Sakristi/Sagrestia Vecchia og Det Nye Sakristi/Sagrestia Nuova, der blev opført af henholdsvis Brunelleschi og Michelangelo. Det Nye Sakristi huser Medici-familiens grave, og det er bedre kendt som Medici-kapellet (Piazza degli Aldobrandini).

    Man kan i klosterkomplekset også se Det Laurentianske Bibliotek/Biblioteca Medicea Laurenziana, der blev tegnet af Michelangelo til Medici-familiens omfangsrige bog- og manuskriptsamling.

     

    Centralmarkedet
    Mercato Centrale

    Firenzes centralmarked er en bygning, der blev rejst i den såkaldte Risanamento-tid i slutningen i 1800-tallet. En overgang var Firenze Italiens hovedstad, og i den anledning blev der opført mange nye og moderne institutioner, således også Mercato Central.

    Den dengang moderne markedsbygning blev opført af manden bag Galleria Vittorio Emanuele II i Milano, og i konstruktionen blev der anvendt støbejern i den store hal, hvori der stadig handles med primært fødevarer.

     

    Stazione Santa Maria Novella, Firenze

    Santa Maria Novella Banegård
    Stazione di Santa Maria Novella

    Stazione di Santa Maria Novella er en banegård, der ligger i arkitektonisk kontrast til nabobygningen, der er den gamle Santa Maria Novella-basilika. Firenzes banegård regnes som et af de store værker inden for italiensk modernisme.

    Banegården blev tegnet i 1932 af flere arkitekter i Gruppo Toscano, og Benito Mussolinis godkendelse af projektet sås som det blå stempel for den nye modernistiske arkitektur, der prægede offentlige italienske bygningsværker gennem 1930erne.

     

    Den Hellige Bebudelses Basilika
    Basilica della Santissima Annunziata

    Basilica della Santissima Annunziata er en basilika, der blev grundlagt i 1250. Den regnes for at være en af Firenzes mest betydningsfulde kirkebygninger. Facaden er ikke fra den oprindelige kirke, men derimod et resultat af en ændring fra 1601. Facaden blev opbygget, så den harmonerer med facaden på De Uskyldiges Hospital, som også ligger på Annunziata-pladsen.

    Basilikaen bliver besøgt af mange pilgrimme, der kommer for at se det portræt af Jomfru Maria, der efter sigende blev malet færdigt af en engel, mens kunstneren sov. Det særlige portræt opbevares nu i et til formålet bygget sted fra 1481.

    Inden for i selve kirken kan man se et barokinteriør, der blev påbegyndt i 1644. Den store rotunde er ældre, idet den blev opført af Michelozzo og Alberti i perioden 1444-1476. Ved basilikaen ligger der nogle tilhørende klosterbygninger, og de rummer blandt andet smukke fresker af Andrea del Sarto.

     

    Piazzale Michelangelo, Firenze

    Michelangelo Plads
    Piazzale Michelangelo

    Piazzale Michelangelo er en plads i Bologna, som Giuseppe Poggi anlagde i 1869. Efter at have gået eller kørt op til pladsen, bliver man belønnet med en fabelagtig udsigt over Firenze, der bør opleves ved et besøg i byen.

    For fødderne af en ligger alle byens kendte bygninger og Arno-floden med Ponte Vecchio som et panoramakig. Om aftenen er det også et særligt syn med al illumineringen af byen. På pladsen er der også opstillet kopier af Michelangelos David samt de fire skulpturer fra Medici-familiens gravmonument.

     

    Arkæologisk Museum
    Museo Archeologico

    Firenzes arkæologiske museum blev grundlagt på Medici-familiens samling og siden udvidet af gennem blandt andet en fransk-toskansk rejse til Egypten i 1820erne samt øvriges ivrige samleres værker.

    Samlingen skildrer særligt den etruskiske kunst og civilisation, men man kan også se græske, romerske og egyptiske fund. En af de mest seværdige genstande er den etruskiske Francois-vase, der stammer fra 570 f.Kr. Museumsbygningen er et tidligere residenspalæ, der blev opført i 1620 af arkitekten Giulio Parigi som bolig for Maria de Medici.

     

    Piazza della Signoria, Firenze

    Signoria Plads
    Piazza della Signoria

    Pladsen Piazza della Signoria har helt siden omkring år 1300 været Firenzes centrum for det politiske og det sociale liv. Med dens store betydning er den blevet rigt udsmykket med ikke mindst statuer. Derudover ligger byens rådhus, Palazzo Vecchio, her som en af byens væsentligste bygninger.

    Blandt pladsens mange statuer kan man se Michelangelos verdensberømte værk David, der dog er en kopi fra 1873. Den originale er dog bevaret i byen, og den kan ses på Accademia-galleriet. Cellini udarbejdede i 1554 bronzestatuen af Perseus, der overvandt Medusa. Den står på pladsen ved Loggia dei Lanzi, der blev bygget i 1382. Fontænen på midten af pladsen er af havguden Neptun. Den blev opstillet 1575 til ære for Toscanas sejre på havet.

     

    Republikkens Plads
    Piazza della Repubblica

    Firenzes republikplads er historisk for Italien, idet den blev udtænkt i den tid, hvor Firenze var Italiens hovedstad. Stedet er også der, hvor byens Forum lå i Romerrigets tid.

    Med den baggrund skulle pladsen være imponerende, og til formålet blev der saneret en del gamle bygninger på stedet. Det var primært i perioden 1885-1895, at det nuværende udseende blev skabt. Den dominerende bygning er den store triumfbue mod vest. Ellers kan man besøge et par kendte caféer på pladsen som fx Caffè Gilli mod nord

     

    Cappella Brancacci, Firenze

    Brancacci Kapel
    Cappella Brancacci

    Man finder det berømte Cappella Brancacci i 1200-talskirken Santa Maria del Carmine. Det er et kapel, der er kendt for sit mesterværk af en renæssancefresko fra 1424-1480. Værket er primært Masaccios, og hans arbejde blev senere studeret af og virkede som inspiration for store kunstnere som fx Michelangelo.

    Kapellet og dermed freskerne blev igangsat af købmanden Felice Brancacci. Det smukke sted består af tolv fresker, der tilsammen danner en linje, der går fra Adam og Evas fordrivelse fra Paradiset til Peters løsladelse.

     

    Belvedere Fort
    Forte di Belvedere

    Det lille elegante fort Belvedere lod Medici-hertugen Ferdinando I anlægge 1590-1595. Placeringen var velvalgt, idet hele byen kan overvåges og derved kontrolleres herfra. Det kunne også tjene som sikkert sted for Medici-familien, hvis det blev nødvendigt.

    Fortet blev anvendt af Italiens militær indtil 1951, og i 1955 blev det efter restaurering åbnet for offentligheden. I dag arrangeres der forskellige udstillinger her, og det kendes også under navnet Forte di San Giorgio.

     

    Porta San Niccolo, Firenze

    Sankt Nikolaus Port
    Porta San Niccolò

    Porta San Niccolò er den eneste velbevarede af byens oprindelige byporte, der var bygget, så de på samme tid udgjorde høje forsvarstårne. Porta San Niccolò blev opført 1324-1327.

    I dag ligger porten som et enkeltstående tårn, og der kan derfor være vanskeligt at danne sig et indtryk af dens formål. Oprindeligt var porten integreret i bymuren, der krydsede floden Arno her, og derved udgjorde tårnet sammen med et tårn på flodens modsatte bred byens forsvar mod øst.

    På indersiden af tårnet kan man se etagerne, der blev anvendt af vagterne. Her er også en fresko af Jomfru Maria med Jesusbarnet samt Johannes Døberen og Sankt Nikolaus af Bari.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Firenze her.

Ture fra byen

    Leaning Tower, Pisa

    Pisa

    Pisa er en af de gamle italienske bystater, som i dag byder på fantastiske seværdigheder og dejlig atmosfære. Byen er en af de store kulturbyer i Toscana og ligger smukt langs floden Arnos bredder tæt på flodmundingen i Det Liguriske Hav. Det mest berømte værk er Det Skæve Tårn.

    En tur til Pisa er dog meget andet end et møde med Det Skæve Tårn. Det er også spadsereture i en smuk bykerne med et væld af højdepunkter. Byens pragtfulde bygninger blev skabt på en økonomisk opblomstring, der kom med byens flåde dominans i det vestlige Middelhav gennem 1000-1200-tallene, og det nyder man godt af i dag.

    Læs mere om Pisa

     

    Livorno

    Byen Livorno ligger ved Toscanas kyst ved Det Liguriske Hav. Den blev grundlagt i 1017 som et mindre fort, der var en del af Pisas forsvar. Gennem historien voksede Livorno; blandt andet under mediciernes styre og grundet en lang periode som frihavn. Livornos økonomiske betydning faldt da også, da byen og Toscana i 1868 blev en del af Kongeriget Italien, idet frihandelsstatussen forsvandt. Under 2. Verdenskrig blev byen desuden kraftigt ødelagt.

    I dag er Livorno er hyppigt anvendt krydstogthavn, og som besøgende er der maritim stemning, en hyggelig bykerne med en afslappet stemning samt seværdigheder som fx Det Nye Fort/Fortezza Nuova. Fortezza Nuova (Via degli Scali della Fortezza) blev bygget under medicierne, og det beskyttede byen og området mod fx pirater. Det byder blandt andet på bastionerne Capitana, Ampolletta og Canaviglia.

     

    Siena, Italien

    Siena

    Siena er en by, der gemmer på utallige kulturelle skatte, og samtidigt betragtes byen som Toscanas vinhovedstad. Der er på den måde aldrig langt til den nærmeste vingård eller til nogle smagfulde køb i selve byen. Blandt de kendte vine herfra er Chianti, som kan nydes med byens egen stemning i de mange gamle hyggelige gader.

    Piazza del Campo er en smuk plads, der udgør Sienas gamle centrum. Pladsen domineres af byens berømte rådhus, Palazzo Pubblico, der blev bygget i en nærmest borgagtig arkitektur i perioden 1297-1310. Der rummer en række fornemme sale fra middelalderen, og der er indrettet et museum, Museo Civico, hvor man kan se malerier af store kunstnere fra Siena.

    Læs mere om Siena

     

    Vinci

    Landsbyen Vinci er Leonardo da Vincis hjemby. Vinci er meget malerisk beliggende og med en fin udsigt over det toskanske landskab. Byens borg blev opført omkring perioden fra år 1000 til 1200-tallet, og den er nu indrettet som museum for Leonardo da Vinci.

    Museet er det naturlige udgangspunkt for at se nærmere på da Vincis liv og gerninger, men der er flere andre steder, hvor man kan se nærmere til begivenheder i hans liv. I kirken Santo Stefano står døbefonten, hvor han blev døbt, og få kilometer fra byen ligger hans fødehjem, Casa di Leonardo (Anchiano).

     

    San Marino

    San Marino

    Minirepublikken San Marino på 61 km2 ligger betagende på og omkring bjergtoppen Titano på 749 meter i højden. Den primære seværdighed er byen San Marino, der ligger med labyrintiske gader omgivet af middelalderlige forsvarsmure. Turen hertil går normalt ad hovedvejen fra Rimini, og hele vejen fra grænsen til byen San Marino er der bebyggelse; tager man sideveje kommer man dog hurtigt ud på landet.

    På et besøg i byen og landet gælder det blot om at gå på opdagelse, og i den overskuelige by når man bekvemt rundt til alle seværdighederne, der blandt andet tæller de tre tårne på bjergkammens tinder, Guaita, Cesta og Montale. Byens domkirke og det middelalderlige Palazzo Pubblico hører også til de ting, man bør se. Den fantastiske udsigt over landet, landskabet og Adriaterhavet bør man også give sig selv tid til at nyde.

     

    Bologna Katedral

    Bologna

    Bologna er hovedstad i regionen Emilia-Romagna og en af Italiens store kulturbyer med sin egen særlige stemning i de karakteristiske arkadefyldte byggerier, man ser over hele byen. Kilometer efter kilometer kan man gå i buegange; fx til valfartskirken Santuario della Madonna di San Luca, hvor der over fire kilometer er 666 buer.

    Bologna har fostret store kunstnere gennem tiden, og den er hjemsted for Europas ældste universitet, hvis campus rummer en særlig atmosfære i byen og et væld af interessante museer – alt sammen i gåafstand i den hyggelige indre by.

    Læs mere om Bologna

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Coin

    Via Calzaiuoli 56
    coin.it

     

    La Rinascente

    Piazza della Repubblica 2
    rinascente.it

     

    The Mall

    Via Artina 63

     

    Indkøbsgader

    Piazza della Signoria, Via de Calzaiuoli, Ponte Vecchio, Via Maggio, Via dei Tornabuoni, Via della Vigna Nuova

Med børn
Gode links
Historisk overblik

    Romersk begyndelse

    Firenzes historie som egentlig by startede i år 59 f. Kr. med Romerrigets etablering af Florentia som en garnisonskoloni. Dog var der tidligere bebyggelser i området, herunder etruskernes Fiesole.

    Florentia blev anlagt ved floden Arno efter romersk mønster med et retvinklet gadenet. Der blev bygget forsvarsværker i form af bymure, og byens centrale plads var det romerske forum, der med tiden er blevet til den nuværende Piazza del Repubblica.

    Byen voksede hurtigt takket være sin gode beliggenhed for transport og handel, og inden for kort tid havde den overtaget Arezzos position som den førende romerske by i området.

     

    Kampe i området

    Fra 400-tallets kampe mellem goter og byzantinere begyndte en nedgangsperiode for Florentia. Efter at have modstået flere angreb blev byen langsomt affolket, og der var på et tidspunkt færre end 1.000 borgere tilbage.

    De germanske longobarder erobrede Nord- og Mellemitalien i 500-tallet, og med det kom Florentia til at ligge tæt på grænsen til byzantinerne i Østitalien, hvormed en opretholdelse af den gunstige position gennem byen på handelsvejen mod Rom var udsat.

     

    Ny romersk tid og vækst

    Mod 800-tallet blev Florentia igen underlagt Rom, og derved fik byen på ny medvind. Flere store byggerier blev grundlagt, og der blev opført nye bymure – denne gang for at beskytte mod mulige angreb fra ungarerne.

    Florentia kom til at hedde Firenze, og dens magt og betydning steg markant i 1000-tallet, da byen Luccas rolle som administrativt centrum bortfaldt. Det skete, da markgreve Hugo af Tuscia flyttede sin residens til byen.

    I 1055 mødtes kejseren, paven og 120 biskopper i Firenze, hvilket var en anerkendelse og understregning af byens markante position i riget.

    Mod slutningen af 1100-tallet blev mange af byens store og i dag berømte bygningsværker grundlagt, blandt andet forløberen for dagens katedral, Santa Reparata, og det fornemme dåbskapel, der troner foran domkirken. Før dem var Basilica di San Miniato al Monte blevet grundlagt i 1013.

     

    Toscana vokser

    I 1125 døde Henrik V som den sidste kejser i det frankiske dynasti, og det blev for Firenze begyndelsen på en ny æra. Firenze angreb nabobyen, den gamle Fiesole, og forenede de to byer i Firenze-kommunen, der er nævnt første gang i 1138. Firenze var dette år med til at indgå i forbundet af toskanske byer.

    Byens driftige købmænd skabte en løbende velstandsstigning, der dog blev midlertidigt bremset med Frederick Barbarossas hærgen i området mod slutningen af århundredet.

    1200-tallet blev domineret af kampene mellem de pavetro guelfer og de kejsertro ghibelliner. I 1250 dannede guelferne regering, og store dele af Firenzes aristokrati blev frataget sin magt. Ydermere kom det til interne stridigheder mellem de regerende guelfer; de blev således delt i såkaldte sorte og hvide fraktioner under ledelse af henholdsvis Corso Doanti og Vieri de’ Cerchi. Uoverensstemmelsen ledte til eksilering af de hvide guelfer, hvortil blandt andet Dante Alighieri hørte.

    Kampene ledte dog ikke til en nedgang i Firenzes velstand. I 1252 var florinen blevet introduceret som gylden valuta, og den var med til at cementere byens position som økonomisk førende i regionen og i Europa. Florinen var den første valuta i århundreder, der blev præget i et antal, der muliggjorde handelsmæssig anvendelse langt ud over byens grænser.

    Firenze oprettede banker mange steder som fx i den rige flamske handelsby Brugge, der var blandt de dominerende i det nordeuropæiske. På den måde blev florinen den mest anvendte valuta i Vesteuropa.

    Slutningen af 1200-tallet blev også nedgangstid for Firenzes rival mod vest; byen Pisa. I 1284 blev den besejret af Genova, og derved kunne Firenze udvikle sig yderligere.

     

    Fortsat økonomisk og kulturelt boom

    I midten af 1300-tallet var Firenzes befolkningstal vokset til omkring 80.000, og den var på alle måder en magtfaktor i området. En af de store arbejdsgivere var uldindustrien, der menes at have haft 25.000 ansatte. Det var et rigt Firenze, der derfor blev ramt, men ikke ødelagt af pesten, der hærgede byen i 1348.

    Fra 1328 blev Firenze en byrepublik, der blev styret af et råd bestående af købmænd og bankfolk. Dog var der perioder med opstande fra byens øvrige borgere, og de fik også af og til deltagelse i bystyret. Det blev etableret et komplekst valgsystem, der tog hensyn til byens repræsentation, og det udelukkede blandt andet, at familier havde flere medlemmer af byens regering; der hed signoria.

    Medici-familien kom til betydelig indflydelse og senere magt fra slutningen af 1300-tallet, og med den startede Firenzes store kulturelle opsving. Cosimo de Medici startede som mæcen for Brunelleschi og Donatello, og Cosimos barnebarn, Lorenzo, fortsatte den store kunst- og kulturstøtte. I hans tid fostrede byen store navne inden for mange kunstarter. Leonoardo da Vinci og Michelangelo var blot nogle af dem, der var økonomisk finansieret af familien Medici.

    Efter Lorenzos død i 1492 overtog Piero mediciernes styre, men to år senere invaderede franske Karl VIII Toscana på vejen mod kravet om den napolitanske trone. Piero indgik en aftale med Karl VIII, og det medførte, at Firenze sendte ham i eksil og genoprettede et republikansk styre.

    Familien vendte dog tilbage efter et strategisk godt ægteskab i familien tilbage til magten i begyndelsen af 1500-tallet for blot at blive eksilerede igen i 1527, hvor byen for anden gang opretterede en republik. Tiden uden medicierne skulle dog ikke vare ved, og de kom til at sidde på magten snart igen.

     

    Spansk belejring og fortsat vækst

    Gennem ti måneder i årene 1529-1530 belejrede spaniere Firenze. Et af resultaterne var enden på det republikanske Firenze, og familien Medici genvandt herredømmet over byen med Alessandro de Medici. Af andre konsekvenser var fx konfiskering af en del af borgernes formuer.

    Med både pavens og det tysk-romerske kejsers godkendelse blev medicierne i 1537 hertuger af Firenze med en arvefølge. I 1569 blev de gjort til storhertuger af Toscana.

    Medici-familien fastholdt kontrollen med Firenze indtil 1737, hvor arvelinjen uddøde. Storhertugdømmet Toscana overgik dermed til Lorraine-dynastiet. Perioden med en støt stigende velstand fortsatte dog ufortrødent, og byen var stadig en af de absolut førende på den italienske halvø. Med dynastiet Lorraine blev Firenze og Toscana en del af det østrigske rige.

     

    Årene som hovedstad

    Toscana tiltrådte det nye, samlede Italien i 1861, og i 1865 blev Firenze rigets hovedstad; en status byen overtog fra Torino. Denne særlige status varede dog kun til 1871, hvor franske tropper forlod Rom, der derved kunne tiltræde Italien og blev valgt frem for den toskanske hovedby som hovedstad.

    I årene fra 1865 blev en del huse fra middelalderen revet ned for at give plads til større pladser og bredere gader, der skulle give byen et mere stateligt præg. Der drejer sig blandt andet om det historiske centrum fra romerske Florentia, Piazza della Repubblica, hvor der blev bygget en stor triumfbue.

    1800-tallet havde givet vækst i byen, og gennem århundredet var dens befolkningstal blevet fordoblet. Det var en udvikling, der sammen med fx turismen fortsatte gennem det følgende århundrede.

     

    1900-tallet til i dag

    Firenzes indbyggertal fortsatte med at stige i det nye århundrede, og tallet blev tredoblet gennem 1900-tallet. Ikke mindst turismen udviklede sig hastigt med stor aktivitet og mange job til følge.

    Under 2. Verdenskrig blev Firenze ganske beskadiget og dog alligevel skånet for tætte gadekampe, da tysker tropper efter et år trak sig tilbage i 1944.

    Byen var åben for allierede styrker, men for at bremse de fremrykkende englændere, sprængte tyskerne alle broerne over floden i luften. Kun den gamle Ponte Vecchio blev skånet; efter sigende af Adolf Hitler selv, der fandt den for smuk til at ødelægge. Efter krigens afslutning blev et genopbygningsarbejde igangsat, og her anvendte man ofte i videst muligt originale sten til de eksakte genopførelser.

    I 1966 ramte en stor oversvømmelse byen, og utallige kunst- og bygningsværker måtte restaureres i den dejlige og atmosfærefyldte by, der hvert år er rammen om enestående oplevelser for alle besøgende.