Se på kortet
Genova, Metropolitan City of Genoa, Italy
Læs om byen
Genova er en af Norditaliens store og gamle handelsbyer, og gennem århundreder var den en selvstændig stat i form af Republikken Genova. Denne periodes rigdom fra handelen på verdenshavene har resulteret i mange af byens storslåede bygningsværker og seværdigheder.
På UNESCO’s liste over verdens arv er en lang række af Genovas fornemme palæer, der var en del af et formelt system for modtagelse af vigtige besøg under republikkens tid. En tur ad Via Garibaldi er et af de bedste steder for at opleve mangfoldigheden i palæbyggerierne af Genovas førende familier.
En af byens kendte indbyggere var Andrea Doria, der som admiral og politiker satte sit store præg på udviklingen af Genova, og hans villa er bestemt også en tur værd. En anden berømthed fra byen er Christoffer Columbus, der blev født og opvoksede i Genova, før han i 1492 genopdagede Amerika.
Genova har også sine smukke kirker, pladser, springvand og andet, der gør en slentretur i centrum berigende. At byen er bygget på et stærkt kuperet terræn, gør kun oplevelsen endnu bedre, når man fx nyder en af mange udsigter fra højderne.
Man kan med fordel også besøge den smukke liguriske kyst omkring byen, hvor man blandt andet finder Portofino og nationalparken Cinque Terre. De små byer ligger på stribe som hyggelige og pittoreske landsbyer mellem bjerge og Middelhavets bølger.
Topseværdigheder
Den Hellige Bebudelsesbasilika
Basilica della Santissima Annunziata del Vastato
Denne katolske basilika står som en af Genovas absolut smukkeste kirker fra den manieristiske og barokke tid. Som navnet antyder, blev den opført udenfor Genovas mure. Det skete i et slags sikkerhedsbælte, hvor mange bygninger i en vis afstand til murene var blevet saneret af sikkerhedsmæssige hensyn.
Kirken blev opført fra 1520 af franciskanere på stedet, hvor der også tidligere havde ligget en kirkebygning. Deres byggeri stoppede i 1537, og senere overtog Lomellini-familien projektet, der stod færdigt i 1591 efter arkitekten Taddeo Carlones overtagelse.
Fra byggestarten var den arkitektoniske stil manieristisk, mens den rige barokudsmykning stammer fra en ombygning i begyndelsen af 1600-tallet. Ydermere kom nyklassicismen til i form af facadens søjlehal, der daterer sig til 1830-1840erne med design af Carlo Barabino.
Kirkens enkle facade står i kontrast til det levende indre, hvor mange kendte kunstnere har udsmykket kirken. Man kan blandt andet opleve Giovanni Andrea Ansaldos mesterværk i form af himmelfartsfresken i kirkens kuppel. Omkring kuplen og i hele kirkerummets loft breder sig nogle forgyldninger og fresker, hvis lige man sjældent ser. I tillæg herfra kommer så en lang række fornemt udsmykkede kapeller langs kirkens sider.
Christoffer Columbus’ Hus
Casa di Cristoforo Colombo
Verdensberømte Christoffer Columbus blev født i 1451 i Genova, der på den tid havde udviklet sig som en af de handelsmæssige stormagter i middelhavsområdet. Byens handlende blev gennem 1400-tallet mere interesserede i mulighederne på Atlanterhavet, som for en dels vedkommende udgik fra Lissabon.
Columbus drog til Lissabon i 1479 og plejede forskellige forretninger. Under opholdet i Portugal fik han adgang til den store viden, der var samlet i landet angående navigation, strømforhold og andet i relation i handelen på havene. Den portugisiske konge ville finde søvejen syd om Afrika til Asien, mens Columbus i stigende grad ønskede at finde vejen mod vest.
I 1485 flyttede Columbus til Spanien, og to år senere præsenterede han idéen om en rejse mod vest for landets kongepar. Det endte med hans historiske europæiske genopdagelse af Amerika, som startede med afrejsen fra Palos de la Frontera den 3. august 1492. I flåden var der tre skibe; Santa Maria, Niña og Pinta. Året efter kom Colombus hjem efter en succesrig rejse, og i alt sejlede han til Amerika fire gange før sin død i 1506.
Det genovesiske bysbarn mindes ved huset Casa di Cristoforo Colombo, der er en delvis rekonstruktion af hans ungdomshjem i Genova. Det var nødvendigt efter et bombardement i 1684 af en fransk flåde. Historiske dokumenter angiver, at Columbus givet vis boede på adressen i årene 1455-1470. For at bevare huset købte bystyret i Genova det i 1887.
Via Garibaldi
Via Garibaldi er en af Genovas mest kendte gader, og en tur ad den bør være et must under et besøg i byen. Den 250 meter lange gade er rammen om en række af de fornemme palæer, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens arv; i dette tilfælde under titlen Palazzi dei Rolli and Strade Nuove del Centro Storico.
Le Strade Nuove bestod af gaderne Via Garibaldi, Via Balbi og Via Cairoli, som alle var hjemsted for velhaver- og adelspalæer, som blev bygget i 1500-1700-tallene. Den lokale adel opførte palæerne som residenser og til repræsentative formål for Republikken Genova.
Listen over de palæer, der blev anvendt af staten, var den såkaldte rollo. Således var Rolli-palæerne/Palazzi dei Rolli et formaliseret system til at tage imod udenlandske gæster i byen. De deltagende palæer og derved adelsfamilier aspirerede til at huse fornemme gæster som fx kardinaler, prinser, vicekonger og ambassadører. Systemet med rolli blev skabt i 1576, hvilket blot var få årtier efter Andrea Dorias rekonstruktion af byen med udvidelse ud over de gamle bymure, og de enkelte palæer blev rangordnet efter betydning, skønhed og størrelse.
Der var kun tre palæer, som var designeret til at modtage de allerfineste besøg. Af disse ligger to i Via Garibaldi. Det drejer sig om Franco Lercaris palæ (Via Garibaldi 3) og Niccolò Grimaldis palæ (Via Garibaldi 9).
Gaderne og palæerne var fornemme, og de stod for en innovativ byplanlægning. I dag en de en del af Genovas arkitektoniske vartegn i barok og manieristisk stil. Flere af palæerne ligger som nævnt i Via Garibaldi, der oprindeligt fra anlægget i 1550 hed Strada Maggiore. Det nuværende navn kom til i 1882, og det kommer fra den samlende italienske nationalhelt, Giuseppe Garibaldi.
Balbi-Senarega Palæ
Palazzo Balbi-Senarega
Palazzo Balbi-Senarega er et af de mange palæer, der indgår på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i Genova. Det er unikt som det første, der blev bygget som todelt palæ for brødrene Giacomo og Pantaleo Balbi, der havde skabt formuer på finansielle transaktioner.
Palæet blev tegnet af Bartolomeo Bianco og opført fra 1618 til færdiggørelsen i 1665, som brødrenes arvinger gennemførte i lighed med en omlægning af palæets have, der fortsat i dag er en smuk oase med flere skulpturer.
Palæets indretning er bygningsmæssigt seværdig i forhold til andre af byens fine palæer, og herudover er der også her en righoldig udsmykning. Et af højdepunkterne er malerierne på piano nobile, som flere lokale genovesiske kunstnere stod for; Valerio Castello, Domenico Piola, Andrea Carlone og Gregorio De Ferrari.
Sankt Jørgen Palæ
Palazzo San Giorgio
Palazzo San Giorgio er et fornemt palæ, der ligger ned mod Genovas havnefront. Den første del af det nuværende palæ blev bygget i 1260 af Guglielmo Boccanegra, der var onkel til Republikken Genovas første doge.
Den smukke bygning blev opført med anvendelse af materialer fra Venedigs ambassade i Konstantinopel. Genova og Venedig var rivaliserende bystater, og efter Genovas hjælp til den byzantinske kejser mod Det Latinske Rige blev Venedigs ambassade revet ned. Palazzo San Giorgio blev derfor et slags trofæ for den indirekte sejr over Venedig.
Palæet var tænkt som et civilpolitisk center i byen, der skulle virke som modvægt til det religiøse centrum omkring byens domkirke. Således fungerede det som byens sæde. Bygningen kom efter få år til at rumme et fængsel, hvis mest berømte fange var venetianeren Marco Polo. Han sad som indsat her fra 1298 til 1299, hvilket skete i forbindelse med krigshandlinger mellem Venedig og Genova.
I 1407 blev Palazzo San Giorgio indrettet som banken Banco di San Giorgio, der derved var en af verdens tidligste banker. Banken agerede også som et administrativt organ for Republikken Genova, der placerede styret af blandt andet Korsika til banken i 1453. Banken måtte lukke i 1805 efter Napoleons undertrykkelse af uafhængige banker.
I 1500-tallet var Palazzo San Giorgio blevet udvidet med det storslået udsmykkede bygningsdel mod havet. Det var i renæssancen, at Genovas velstand på denne måde blev manifesteret. Efter bankens ophør i 1800-tallet lå forskellig administration her, og siden 1903 har byens havn haft kontorer her.
Prinsens Villa
Villa del Principe
Villa del Principe er et fornemt bygnings- og havekompleks, som hører til Genovas fineste opførelser. Stedet blev færdiggjort omkring 1530 og blev bygget som residenspalæ for politikeren og admiralen Andrea Doria, der var den mest fremtrædende person fra slægten Doria.
Andrea Doria påvirkede Republikken Genova i betydeligt omfang, hvilket den indflydelsesrige familie generelt gjorde gennem republikkens tid. Andrea Doria var stærkt medvirkende til befrielsen af Genova fra fransk besættelse i 1500-tallet og til, at der blev genindført aristokratisk styre i byen.
Andrea Doria lod sig ikke vælge til doge, men hans betydelige magt kan ses i Villa Principe. Residensen blev anlagt uden for bymurene i afstand fra både byens doger og fra det system af huse, hvor gæster i byen skulle indlogeres. Således modtog Andrea Doria overhoveder i sin egen residens uafhængigt af byen. Et af de væsentligste besøg var af den tysk-romerske kejser Karl V, der opholdt sig i Genova i mere end en måned i 1530. Officielt var han byens gæst, men reelt var han snarere gæst hos Andrea Doria.
Selve palæresidensen er seværdig. Her er fornemme kunstværker af blandt andet Andrea Doria og hans familie. De blev malet af fx Perino del Vaga. Både residensen uden for byen, kunsten og den omkringliggende have var nyt for Genovas velhavere, der traditionelt byggede byhuse.
Villa del Principes have blev anlagt, så den i forskellige afsnit bredte sig mod Middelhavet. I datiden var anlægget større end i dag, og her var blandt andet en otte meter høj statue af Jupiter. Det er i dag en meget elegant have, og både villaen og haven ligger som en oase, og den giver derved en skarp kontrast til trafikknudepunktet af både jernbaner og veje, der ligger omkring anlægget.
Ferrari Plads
Piazza de Ferrari
Piazza de Ferrari er en af Genovas absolut vigtigste pladser i den centrale bykerne, og som sådan ligger en del af byens prominente bygninger ved eller i umiddelbar nærhed af den store og smukke plads. Pladsens store springvand kom til ved en privat donation, og det er både berømt og imponerende. Omkring det og pladsen ligger en stribe seværdige bygninger.
Mod øst ligger med afrundet front Det Nye Børspalæ/Palazzo della Nouva Borsa, der blev opført i årene 1907-1912. Mod sydvest ligger den fine palæ for administrationen i regionen Ligurien, Palazzo della Regione Liguria, der blev bygget 1912-1923. Mellem dem ligger det tårnprydede bankpalæ Palazzo del Credito Italiano fra 1914. Mod nord og op ad Teatro Carlo Felice kan man se Palazzo dell'Accademia Ligustica. Mod vest kan man se en sidefacade til byens dogepalads.
Sankt Laurentius Katedral (Duomo)
Cattedrale di San Lorenzo (Duomo)
Cattedrale di San Lorenzo er Genovas store katedral, som er dedikeret Sankt Laurentius. Han var skatmester og en af syv diakoner i Rom i 200-tallet. Som domkirke er kirken sæde for ærkebiskoppen af Genova.
Katedralen menes grundlagt i 400- eller 500-tallet. Senere blev der opført en kirke, der var dedikeret de tolv apostle. Denne kirke blev udbygget, og den blev med tiden afløst af den nuværende domkirke, der i sin første form blev indviet af pave Gelasius i 1118.
Den romanske domkirke blev delvist ødelagt under kampe mellem de pavetro guelfer og de kejsertro ghibellinere. Det skete i 1296, hvor en brand hærgede i kølvandet på stridighederne. Efterfølgende blev kirken delvist genopbygget og delvist nybygget; fx kom den fornemme facade til i årene 1307-1312.
I 1300-1400-tallene blev der bygget flere altre i kirken, og i denne tid blev der også bygget flere kapeller. Flere andre bygningsdele kom til, indtil byggeriet stod færdigt i 1600-tallet.
Kirkens interiør er ganske seværdigt, og blandt kunstværkerne er byzantinsk inspirerede 1300-talsfresker og forskellige smukke fresker i flere kapeller. Man kan også beundre Lazzaro Tavarones maleri af Sankt Laurentius’ martyrium. Selve kirkerummet er også et smukt syn med søjlebårne buer i to etager.
En særlig udstillingsgenstand i domkirken er en 381 mm-granat. Granaten ramte bygningen og trængte ind i det sydøstlige hjørne den 9. februar 1941, hvor det britiske skib HMS Malaya ved en fejl ramte kirken. Det skete under Operation Grog, men heldigvis detonerede granaten ikke.
