Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Genova er en af Norditaliens store og gamle handelsbyer, og gennem århundreder var den en selvstændig stat i form af Republikken Genova. Denne periodes rigdom fra handelen på verdenshavene har resulteret i mange af byens storslåede bygningsværker og seværdigheder.

På UNESCO’s liste over verdens arv er en lang række af Genovas fornemme palæer, der var en del af et formelt system for modtagelse af vigtige besøg under republikkens tid. En tur ad Via Garibaldi er et af de bedste steder for at opleve mangfoldigheden i palæbyggerierne af Genovas førende familier.

En af byens kendte indbyggere var Andrea Doria, der som admiral og politiker satte sit store præg på udviklingen af Genova, og hans villa er bestemt også en tur værd. En anden berømthed fra byen er Christoffer Columbus, der blev født og opvoksede i Genova, før han i 1492 genopdagede Amerika.

Genova har også sine smukke kirker, pladser, springvand og andet, der gør en slentretur i centrum berigende. At byen er bygget på et stærkt kuperet terræn, gør kun oplevelsen endnu bedre, når man fx nyder en af mange udsigter fra højderne.

Man kan med fordel også besøge den smukke liguriske kyst omkring byen, hvor man blandt andet finder Portofino og nationalparken Cinque Terre. De små byer ligger på stribe som hyggelige og pittoreske landsbyer mellem bjerge og Middelhavets bølger.

Topseværdigheder

    Basilica Santissima Annunziata, Genova

    Den Hellige Bebudelsesbasilika
    Basilica della Santissima Annunziata del Vastato

    Denne katolske basilika står som en af Genovas absolut smukkeste kirker fra den manieristiske og barokke tid. Som navnet antyder, blev den opført udenfor Genovas mure. Det skete i et slags sikkerhedsbælte, hvor mange bygninger i en vis afstand til murene var blevet saneret af sikkerhedsmæssige hensyn.

    Kirken blev opført fra 1520 af franciskanere på stedet, hvor der også tidligere havde ligget en kirkebygning. Deres byggeri stoppede i 1537, og senere overtog Lomellini-familien projektet, der stod færdigt i 1591 efter arkitekten Taddeo Carlones overtagelse.

    Fra byggestarten var den arkitektoniske stil manieristisk, mens den rige barokudsmykning stammer fra en ombygning i begyndelsen af 1600-tallet. Ydermere kom nyklassicismen til i form af facadens søjlehal, der daterer sig til 1830-1840erne med design af Carlo Barabino.

    Kirkens enkle facade står i kontrast til det levende indre, hvor mange kendte kunstnere har udsmykket kirken. Man kan blandt andet opleve Giovanni Andrea Ansaldos mesterværk i form af himmelfartsfresken i kirkens kuppel. Omkring kuplen og i hele kirkerummets loft breder sig nogle forgyldninger og fresker, hvis lige man sjældent ser. I tillæg herfra kommer så en lang række fornemt udsmykkede kapeller langs kirkens sider.

     

    Christoffer Columbus’ Hus
    Casa di Cristoforo Colombo

    Verdensberømte Christoffer Columbus blev født i 1451 i Genova, der på den tid havde udviklet sig som en af de handelsmæssige stormagter i middelhavsområdet. Byens handlende blev gennem 1400-tallet mere interesserede i mulighederne på Atlanterhavet, som for en dels vedkommende udgik fra Lissabon.

    Columbus drog til Lissabon i 1479 og plejede forskellige forretninger. Under opholdet i Portugal fik han adgang til den store viden, der var samlet i landet angående navigation, strømforhold og andet i relation i handelen på havene. Den portugisiske konge ville finde søvejen syd om Afrika til Asien, mens Columbus i stigende grad ønskede at finde vejen mod vest.

    I 1485 flyttede Columbus til Spanien, og to år senere præsenterede han idéen om en rejse mod vest for landets kongepar. Det endte med hans historiske europæiske genopdagelse af Amerika, som startede med afrejsen fra Palos de la Frontera den 3. august 1492. I flåden var der tre skibe; Santa Maria, Niña og Pinta. Året efter kom Colombus hjem efter en succesrig rejse, og i alt sejlede han til Amerika fire gange før sin død i 1506.

    Det genovesiske bysbarn mindes ved huset Casa di Cristoforo Colombo, der er en delvis rekonstruktion af hans ungdomshjem i Genova. Det var nødvendigt efter et bombardement i 1684 af en fransk flåde. Historiske dokumenter angiver, at Columbus givet vis boede på adressen i årene 1455-1470. For at bevare huset købte bystyret i Genova det i 1887.

     

    Via Garibaldi, Genova

    Via Garibaldi

    Via Garibaldi er en af Genovas mest kendte gader, og en tur ad den bør være et must under et besøg i byen. Den 250 meter lange gade er rammen om en række af de fornemme palæer, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens arv; i dette tilfælde under titlen Palazzi dei Rolli and Strade Nuove del Centro Storico.

    Le Strade Nuove bestod af gaderne Via Garibaldi, Via Balbi og Via Cairoli, som alle var hjemsted for velhaver- og adelspalæer, som blev bygget i 1500-1700-tallene. Den lokale adel opførte palæerne som residenser og til repræsentative formål for Republikken Genova.

    Listen over de palæer, der blev anvendt af staten, var den såkaldte rollo. Således var Rolli-palæerne/Palazzi dei Rolli et formaliseret system til at tage imod udenlandske gæster i byen. De deltagende palæer og derved adelsfamilier aspirerede til at huse fornemme gæster som fx kardinaler, prinser, vicekonger og ambassadører. Systemet med rolli blev skabt i 1576, hvilket blot var få årtier efter Andrea Dorias rekonstruktion af byen med udvidelse ud over de gamle bymure, og de enkelte palæer blev rangordnet efter betydning, skønhed og størrelse.

    Der var kun tre palæer, som var designeret til at modtage de allerfineste besøg. Af disse ligger to i Via Garibaldi. Det drejer sig om Franco Lercaris palæ (Via Garibaldi 3) og Niccolò Grimaldis palæ (Via Garibaldi 9).

    Gaderne og palæerne var fornemme, og de stod for en innovativ byplanlægning. I dag en de en del af Genovas arkitektoniske vartegn i barok og manieristisk stil. Flere af palæerne ligger som nævnt i Via Garibaldi, der oprindeligt fra anlægget i 1550 hed Strada Maggiore. Det nuværende navn kom til i 1882, og det kommer fra den samlende italienske nationalhelt, Giuseppe Garibaldi.

     

    Balbi-Senarega Palæ
    Palazzo Balbi-Senarega

    Palazzo Balbi-Senarega er et af de mange palæer, der indgår på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i Genova. Det er unikt som det første, der blev bygget som todelt palæ for brødrene Giacomo og Pantaleo Balbi, der havde skabt formuer på finansielle transaktioner.

    Palæet blev tegnet af Bartolomeo Bianco og opført fra 1618 til færdiggørelsen i 1665, som brødrenes arvinger gennemførte i lighed med en omlægning af palæets have, der fortsat i dag er en smuk oase med flere skulpturer.

    Palæets indretning er bygningsmæssigt seværdig i forhold til andre af byens fine palæer, og herudover er der også her en righoldig udsmykning. Et af højdepunkterne er malerierne på piano nobile, som flere lokale genovesiske kunstnere stod for; Valerio Castello, Domenico Piola, Andrea Carlone og Gregorio De Ferrari.

     

    Palazzo San Giorgio, Genova

    Sankt Jørgen Palæ
    Palazzo San Giorgio

    Palazzo San Giorgio er et fornemt palæ, der ligger ned mod Genovas havnefront. Den første del af det nuværende palæ blev bygget i 1260 af Guglielmo Boccanegra, der var onkel til Republikken Genovas første doge.

    Den smukke bygning blev opført med anvendelse af materialer fra Venedigs ambassade i Konstantinopel. Genova og Venedig var rivaliserende bystater, og efter Genovas hjælp til den byzantinske kejser mod Det Latinske Rige blev Venedigs ambassade revet ned. Palazzo San Giorgio blev derfor et slags trofæ for den indirekte sejr over Venedig.

    Palæet var tænkt som et civilpolitisk center i byen, der skulle virke som modvægt til det religiøse centrum omkring byens domkirke. Således fungerede det som byens sæde. Bygningen kom efter få år til at rumme et fængsel, hvis mest berømte fange var venetianeren Marco Polo. Han sad som indsat her fra 1298 til 1299, hvilket skete i forbindelse med krigshandlinger mellem Venedig og Genova.

    I 1407 blev Palazzo San Giorgio indrettet som banken Banco di San Giorgio, der derved var en af verdens tidligste banker. Banken agerede også som et administrativt organ for Republikken Genova, der placerede styret af blandt andet Korsika til banken i 1453. Banken måtte lukke i 1805 efter Napoleons undertrykkelse af uafhængige banker.

    I 1500-tallet var Palazzo San Giorgio blevet udvidet med det storslået udsmykkede bygningsdel mod havet. Det var i renæssancen, at Genovas velstand på denne måde blev manifesteret. Efter bankens ophør i 1800-tallet lå forskellig administration her, og siden 1903 har byens havn haft kontorer her.

     

    Prinsens Villa
    Villa del Principe

    Villa del Principe er et fornemt bygnings- og havekompleks, som hører til Genovas fineste opførelser. Stedet blev færdiggjort omkring 1530 og blev bygget som residenspalæ for politikeren og admiralen Andrea Doria, der var den mest fremtrædende person fra slægten Doria.

    Andrea Doria påvirkede Republikken Genova i betydeligt omfang, hvilket den indflydelsesrige familie generelt gjorde gennem republikkens tid. Andrea Doria var stærkt medvirkende til befrielsen af Genova fra fransk besættelse i 1500-tallet og til, at der blev genindført aristokratisk styre i byen.

    Andrea Doria lod sig ikke vælge til doge, men hans betydelige magt kan ses i Villa Principe. Residensen blev anlagt uden for bymurene i afstand fra både byens doger og fra det system af huse, hvor gæster i byen skulle indlogeres. Således modtog Andrea Doria overhoveder i sin egen residens uafhængigt af byen. Et af de væsentligste besøg var af den tysk-romerske kejser Karl V, der opholdt sig i Genova i mere end en måned i 1530. Officielt var han byens gæst, men reelt var han snarere gæst hos Andrea Doria.

    Selve palæresidensen er seværdig. Her er fornemme kunstværker af blandt andet Andrea Doria og hans familie. De blev malet af fx Perino del Vaga. Både residensen uden for byen, kunsten og den omkringliggende have var nyt for Genovas velhavere, der traditionelt byggede byhuse.

    Villa del Principes have blev anlagt, så den i forskellige afsnit bredte sig mod Middelhavet. I datiden var anlægget større end i dag, og her var blandt andet en otte meter høj statue af Jupiter. Det er i dag en meget elegant have, og både villaen og haven ligger som en oase, og den giver derved en skarp kontrast til trafikknudepunktet af både jernbaner og veje, der ligger omkring anlægget.

     

    Piazza de Ferrari, Genova

    Ferrari Plads
    Piazza de Ferrari

    Piazza de Ferrari er en af Genovas absolut vigtigste pladser i den centrale bykerne, og som sådan ligger en del af byens prominente bygninger ved eller i umiddelbar nærhed af den store og smukke plads. Pladsens store springvand kom til ved en privat donation, og det er både berømt og imponerende. Omkring det og pladsen ligger en stribe seværdige bygninger.

    Mod øst ligger med afrundet front Det Nye Børspalæ/Palazzo della Nouva Borsa, der blev opført i årene 1907-1912. Mod sydvest ligger den fine palæ for administrationen i regionen Ligurien, Palazzo della Regione Liguria, der blev bygget 1912-1923. Mellem dem ligger det tårnprydede bankpalæ Palazzo del Credito Italiano fra 1914. Mod nord og op ad Teatro Carlo Felice kan man se Palazzo dell'Accademia Ligustica. Mod vest kan man se en sidefacade til byens dogepalads.

     

    Sankt Laurentius Katedral (Duomo)
    Cattedrale di San Lorenzo (Duomo)

    Cattedrale di San Lorenzo er Genovas store katedral, som er dedikeret Sankt Laurentius. Han var skatmester og en af syv diakoner i Rom i 200-tallet. Som domkirke er kirken sæde for ærkebiskoppen af Genova.

    Katedralen menes grundlagt i 400- eller 500-tallet. Senere blev der opført en kirke, der var dedikeret de tolv apostle. Denne kirke blev udbygget, og den blev med tiden afløst af den nuværende domkirke, der i sin første form blev indviet af pave Gelasius i 1118.

    Den romanske domkirke blev delvist ødelagt under kampe mellem de pavetro guelfer og de kejsertro ghibellinere. Det skete i 1296, hvor en brand hærgede i kølvandet på stridighederne. Efterfølgende blev kirken delvist genopbygget og delvist nybygget; fx kom den fornemme facade til i årene 1307-1312.

    I 1300-1400-tallene blev der bygget flere altre i kirken, og i denne tid blev der også bygget flere kapeller. Flere andre bygningsdele kom til, indtil byggeriet stod færdigt i 1600-tallet.

    Kirkens interiør er ganske seværdigt, og blandt kunstværkerne er byzantinsk inspirerede 1300-talsfresker og forskellige smukke fresker i flere kapeller. Man kan også beundre Lazzaro Tavarones maleri af Sankt Laurentius’ martyrium. Selve kirkerummet er også et smukt syn med søjlebårne buer i to etager.

    En særlig udstillingsgenstand i domkirken er en 381 mm-granat. Granaten ramte bygningen og trængte ind i det sydøstlige hjørne den 9. februar 1941, hvor det britiske skib HMS Malaya ved en fejl ramte kirken. Det skete under Operation Grog, men heldigvis detonerede granaten ikke.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Genova her.

Andre seværdigheder

    Palazzo Doria Tursi, Genova

    Doria Tursi Palæ
    Palazzo Doria Tursi

    Palazzo Doria Tursi blev opført fra 1565 af Niccolò Grimaldi, og det blev færdigbygget af Domenico og Giovanni Ponsello. Palæet blev rejst på tre parceller på Via Garibaldi, og det er derved det størrelsesmæssigt mest imponerende af gadens mange fine palæer.

    Siden 1848 har palæet været delvist indrettet som adminstrationsbygning. I en del af det store palæ ligger dog også et kunstmuseum, der sammen med palæerne Palazzo Bianco og Palazzo Rosso i samme gade danner en fornem trilogi for kunstinteresserede i Genovas centrum.

    Bygningens navn kom til, da Giovanni Andrea Doria erhvervede bygningen i 1597 til sin søn Carlo, der var greve af Tursi. Det var også på denne tid, altanerne mod gaden blev tilføjet. Palæet byder på gård- og havemiljøer, smuk udsmykning, repræsentative sale med loftfresker og en spændende kunstsamling, der udgør stedets kunstmuseum.

     

    Vor Frue Kirke på Castello
    Santa Maria di Castello

    Santa Maria di Castello er en af Genovas gamle kirkebygninger. Den ligger på højen Castello, hvorfra en del af dens navn stammer, og her lå der tidligere et romersk fort.

    Kirken blev bygget omkring år 900, og den står fortsat i den gamle romanske stil. Gennem de senere århundreder er kirken blevet dekoreret med mange smukke kunstværker, som ofte blev finansieret af byens velhavende familier. Mange kunstnere er repræsenteret; blandt dem er Lorenzo Fasolo, Aurelio Lomi og Francesco Maria Schiaffino.

    Man kan også beundre smuk majolica fra 1500-tallets Genova-skole. Fra 1600-tallet kan man se Domenico Parodis smukke marmorskulptur af himmelfarten, den er en del af højaltret. Flere kapeller som fx dåbskapellet er også seværdige.

     

    Porto Antico, Genova

    Den Gamle Havn
    Porto Antico

    Porto Antico er Genovas gamle havn og industrihavn, som i dag er blevet ændret til at være et af Genovas store aktiver for både lokale og turister. I mange år lå havnen afskærmet fra den nærliggende gamle bydel, men dette blev ændret i forbindelse med fejringen af 500-året for Christoffer Columbus’ europæiske genopdagelse af Europa. Det var i 1992, og op til dette år gennemførte den lokale arkitekt, Renzo Piano, en transformation af havneområderne til at byde på kultur og oplevelser.

    I dag er der flere forskellige højdepunkter inden for aktiviteter og underholdning. Det drejer sig fx om Genovas akvarium, der er et af Europas største. I tillæg hertil ligger også bevarede bygninger fra Genovas historie som fx Porta Siberia og de historiske bomuldsmagasiner, og her er også forskellig udendørs kunst og diverse spændende fartøjer i vandet.

    Den bedste måde at opleve havnen på er at tage en udforskende vandretur i området. Man kan supplere det med en tur i den panoramakabine, der bliver hejst op over byen og havnen langs kajen ganske tæt syd for byens akvarium.

     

    Jomfru Maria Vigne Basilika
    Basilica di Santa Maria delle Vigne

    Denne kirke kendes tilbage til 900-tallet, og der er derved en af de ældste i Genova. Den blev bygget som en treskibet romansk basilika, og i 1147 blev den sognekirke. Siden 1100-tallet er der foretaget en del ombygningen, men man kan fortsat se elementer fra den romanske kirke i den nuværende bygning.

    En større og gennemgribende ombygning skete i slutningen af 1500-tallet, mens kirkens facade i nyklassicisme er et resultat af ændringer i midten af 1800-tallet.

    I kirken kan man se flere kunstværker fra forskellige perioder og kunstnere. Det drejer sig blandt andet om Giacomo Ponsonellis marmoralter fra 1730 og 1400-talsværker af Giovanni Mazone og Francesco da Pavia. Man kan også blot nyde helheden af kunstværker, der med sine fornemme malerier, loftfresker og overvældende forgyldninger danner et af Genovas mest betagende kirkerum.

     

    Palazzo Ducale, Genova

    Dogepaladset
    Palazzo Ducale

    Palazzo Ducale er den historiske residens for Republikken Genovas doger, der regerede fra 1339 til 1797, hvor staten ophørte med at eksistere. Genovas tid som uafhængig stat var dog begyndt allerede i 1005, der var før dogernes tid.

    Dogepaladsets historie startede i 1200-tallet, hvor de første bygninger opstod under Republikken Genovas tid før dogerne. Bystyret erhvervede yderligere arealer fra den velhavende Doria-familie i slutningen af 1200-tallet, hvorved bygningskomplekset kunne udvides.

    Gennem de følgende århundreder blev Dogepaladset udbygget flere gange. I 1777 blev det delvist ødelagt af en brand, og den følgende genopbygning skete efter Simone Cantonis design i nyklassicisme.

    I dag står Palazzo Ducale som et af Genovas mange smukke bygningsværker, og det danner rammen om blandt andet koncerter, udstillinger og andre kulturarrangementer. Det sker på piano nobile, der desuden er eksemplet på dogernes repræsentative rum og sale.

    Af interessant interiør og arkitektur kan Den Store Gård/Il Cortile Maggiore og Den Lille Gård/Il Cortile Minore nævnes. Elegante søjler bærer her de smukke rum. Desuden er Det Store Koncil/Il Salone del Maggiore Consiglio og Det Lille Koncil/Il Salone del Minor Consiglio fornemt udsmykkede mødesale. Flere store møder er blevet holdt her; fx var paladset ramme om et G8-møde med Silvio Berlusconi som den italienske vært i 2001.

     

    Mazzini Galleri
    Galleria Mazzini

    Galleria Mazzini er en overdækket butiksarkade i stil med dem, der gennem 1800-tallet blev opført i fx Milano med Galleria Vittorio Emanuele II og Napoli med Galleria Umberto I. Galleriet i Genova blev bygget i årene 1874-1876 i samme stil som de nævnte med en imponerede jernkonstruktion over selve gaden i midten. Ud over den gode og gamle stemning i selve galleriet er det også fine detaljer at se i indgangene; fx fra gaden Via Roma.

     

    Porta Soprana, Genova

    Soprana Port
    Porta Soprana

    Porta Soprana står som et af de finest bevarede bygningsværker fra middelalderens Genova. Byporten blev opført på toppen af højdedraget Piano di Sant’Andrea i forbindelse med murene fra 1100-tallet. Som hovedstad i Republikken Genova har Genova gennem tiden været stærkt befæstet. Det skete blandt andet gennem de bymure, der den dag i dag står som de nogle af mest imponerende i Italien.

    Murene menes allerede at være bygget i den romerske tid, mens der er sikkerhed for kendskab til murene fra 1100-tallet. Disse mure omsluttede det romerske centrum og området nord for denne gamle bydel. I 1100-talsmurene var der tre primære byporte; Porta Aurea, Porta dei Vacca og Porta Soprana.

    Med tiden blev murenes omfang kraftigt udbygget ad flere omgange. Det kulminerede med De Nye Mure/Mura Nuove fra midten af 1600-tallet. Disse mure omkransede hele byen langs kysten og på bjergtoppene, hvorved de udgjorde et solidt forsvarsværk for den ekspanderende by. Porta Soprana står med sine karakteristiske tårne, der kom til senere end selve porte. De er et resultat fra 1700-tallet og en senere restaurering.

     

    Columbus Monument
    Monumento a Cristoforo Colombo

    På pladsen foran banegården Piazza Principe kan man man se et monument for bysbarnet Christoffer Columbus. Det blev udarbejdet af Lorenzo Bartolini og rejst i midten af 1800-tallet.

    Monumentet er rigt udsmykket, og ud over selve statuen af Columbus på toppen kan man se relieffer, der repræsenterer scener fra Columbus’ opdagelsesrejser; Columbus ved rådet i Salamanca, rejsningen af det første kors i Amerika, modtagelsen af Columbus i Spanien efter den første ekspedition og Columbus i lænker.

    Ved Columbus’ fødder på toppen er en indiansk jomfru, der symboliserer Amerika, og Columbus’ anden hånd hviler på et anker. Omkring ham er der fire statuer, der repræsenterer forstand, fromhed, videnskab og uforanderlighed.

     

    Lanterna di Genova

    Genova Fyrtårn
    Lanterna di Genova

    Lanterna er det populære navn på Genovas store fyrtårn, der med sin karakteristiske silhuet står som et af byens vartegn. Fyrtårnet hviler på en klippe, der rager op over det omkringliggende havneområde, og klippen er det tilbageværende af Capo di Faro.

    Det nuværende tårn blev første gang oplyst i 1543, men allerede i 1100-tallet stod der et fyrtårn her på stedet. Omkring 1320 blev der anlagt en voldgrav omkring tårnet for at sikre det mod ødelæggelse i eventuelle kampe som dem, guelfer og ghibellinere havde kæmpet mod hinanden.

    I 1326 blev der for første gang tændt lys med olie. Det var olivenolie, der blev anvendt, og i mørket kunne tårnets ild herefter skelnes fra andre bål. I 1340 blev Genovas byvåben malet på tårnet, som derved også med tydelighed kunne identificeres i dagslys. I 1600-tallet blev fyrtårnet bygningsmæssigt bygget ind i Genovas bymure, der i tiden kaldtes Cerchia Seicentesca.

    Med 77 meter i højden er Lanterna et af verdens højeste fyrtårn, og fra indvielsen i 1543 til 1902 var tårnet det højeste af sin slags i verden. Fyrtårnet kan da også nemt ses i bybilledet i dag, og ved siden af det kan man opleve Lanterna Museum/Museo della Lanterne. På museet kan man opleve forskellige temaer fra både fyrtårnets og byens historie.

    Tæt på indgangen til Museo della Lanterne kan man se den statelige port Porta Nuova, der blev bygget ind i klippen i årene 1828-1831 som byport i forbindelse med ændringer af murene og faciliteterne omkring fyrtårnet. Selve porten lå dengang omkring 50 meter fra og vinkelret på den nuværende port, der blot er opsat som en bevaret facade.

    Omkring fyrtårnet er der stier og nogle grønne anlæg, hvorfra der er et godt udsyn over dels fyrtårnet og dels havneområdet, som både ligger mod centrum af Genova og på den modsatte side af fyrtårnet. Man får også et godt kig til havnen fra den plankesti, der er anlagt på vejen mellem byen og Lanterna. Man går bogstaveligt talt på siden af nogle af Genovas bymure fra 1600-tallet, og langs ruten er der opsat skildringer fra forskellige dele af i livet i og omkring havnen og af fyrtårnets historie. Den tur er i sig selv interessant.

     

    Grimaldi Spinola di Pellicceria Palæ (Nationalgalleriet)
    Palazzo Grimaldi Spinola di Pellicceria (Galleria Nazionale)

    Palazzo Grimaldi Spinola er et af de mange palæer i Genova, der samlet set er blevet optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det elegante palæ blev opført i 1593, og det var Grimaldi-familiens residens indtil 1641, hvorefter det skiftede ejere nogle gange de følgende århundreder for igen at ende på en Spinolas hænder, før det blev givet til den italienske stat i 1958.

    Palæet er et smukt og tidstypisk eksempel på byens velhaverpalæer, der bød på indre gårdmiljøer, loggiaer og pragtfulde indvendige rum med smuk kunst og malede lofter. En del af udsmykningen blev udført af Lazarro Tavaglione i 1600-tallet og Lorenzo de Ferrari og Gian Battista Natali i 1700-tallet. Under 2. Verdenskrig gik indretningen på den øverste etage desværre tabt.

    I dag er Palazzo Grimaldi Spinola indrettet som nationalgalleri. Man kan på et besøg både opleve palæet og se en lang række kunstværker af forskellige kunstnere som fx Tintoretto og Luca Giordano.

     

    Spianata Castelletto, Genova

    Belvedere Luigi Montaldo (Spianata Castelletto)

    Belvedere Luigi Montaldo er en terrasse, der ligger hævet over Genova, og herfra er der en formidabel udsigt over den liguriske storby. Stemningen på terrassen er fin med bænke under store skyggefulde træer og med smukke palæer som baggrund for oplevelsen.

    Man kan vælge at gå op til den fine udsigt, eller også kan man tage den nok fornemste og mest berømte af Genovas offentlige elevatorer; den der forbinder Piazza del Portello i centrum af Genova med esplanaden i bydelen Castellato og derved Belvedere Luigi Montaldo.

    Elevatoren blev bygget i 1910, og den er en seværdighed i sig selv. Den starter fra en elevatorstation bygget ind i bjerget under Castellato og ender i det fri efter en stigning på 57 højdemeter. På den øvre station er der en rundgang omkring elevatoren, og herfra er der nok den bedste udsigt gennem vinduerne.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Genova her.

Ture fra byen

    Portofino, Italien

    Portofino

    Portofino er en idyllisk fiskerlandsby, der med sin smukke beliggenhed og hyggelige stemming er en af Italiens perler langs Liguriens kyster. Her ligger farverige huse på stribe langs havnen, som er Portofinos naturlige centrum.

    Byens historie går langt tilbage, og den blev fx nævnt i 986 af Adelheid af Det Tysk-Romerske Rige. I 1229 kom den ind under Republikken Genovas herredømme. Naturhavnen udviklede fiskeriet, der var Portofinos levebrød, indtil turismen slog igennem fra slutningen af 1800-tallet, hvor velhavende turister fra Nordeuropa opdagede og besøgte byen i stor stil.

    I dag er Portofino er oplagt besøgsmål fra Genova, og man kan på kort tid komme fra storbyen til en rigtig ligurisk landsby, der også giver adgang til at nyde vandet og de skovklædte bjerge i området.

     

    Villa Durazzo Pallavicini (Liguriens Arkæologiske Museum)
    Villa Durazzo Pallavicini (Museo di Archeologia Ligure)

    Villa Durazzo Pallavicini er en smuk villa med en fin 1800-talspark i samtidens romantiske engelske stil. Her er også en botanisk have, der går tilbage til 1794, hvor Clelia Durazzo Grimaldi etablerede den.

    Parken ved villaen blev anlagt i årene 1840-1846 efter Michele Canzios design. Ud over parkens beplantninger er her søer, plæner, statuer og bygninger som fx et mindre tempel og en pagode.

    I 1928 blev anlægget doneret til byen Genova af Matilde Gustinani. Det er blevet renoveret og genskabt i al sin pragt de seneste årtier, så det i dag er et fint eksempel på havekunsten i midten af 1800-tallet.

     

    Cinque Terre, Italien

    Cinque Terre

    Cinque Terre er navnet på en smuk kyststrækning på den italienske Riviera i Ligurien. Området indeholder naturen langs kysten og de fem byer Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore. Området er udlagt som nationalparken Parco Nazionale delle Cinque Terre, som er optaget på UNESCO’s liste over verdens arv.

    Kysten består af stejle klipper, hvor der gennem århundreder er blevet anlagt terrasser, hvor byerne voksede frem og har udviklet sig til de smukke og charmerende steder, de er i dag. Vejene hertil er små, og jernbanen er den bedste måde at besøge en eller flere af byerne på.

    Den svære tilgængelighed får man et godt indtryk af fra toget, idet stationerne nogle steder er som kilet ind mellem to bjerge, og andre steder ligger med perronerne delvist under bjerge. Man kan også sejle hertil fra fx Genova og La Spezia, og det er selvsagt en anden oplevelse end med toget.

    Monterosso og Vernazza er de ældste af de fem byer, og deres historie startede i 1000-tallet. Alle fem byer har oplevet op- og nedture gennem tiden. Traditionelt levede indbyggerne af fiskeri, mens turismen i dag har givet ny vækst.

    Monterosso er en by, der ligger ved vandet og med et stemningsfuldt centrum og med mulighed for at bade. På samme måde ligger Varnezza, der med sine farvestrålende huse og centrale kirker er meget hyggelig. Corniglia ligger oppe på klipperne i mange niveauer, og her ses de traditionelle terrasser meget fint.

    Manarola ligger tæt på havet, hvor byens havn ligger, mens selve byen er bygget på klipperne over havet. Riomaggiores centrum er havnen, og byens farverige huse ligger på bjergsiderne spredt ud fra havnen.

     

    La Spezia

    La Spezia er en havneby, der ligger ud til Det Liguriske Hav. Den er naturligt beskyttet i La Spezia-bugten, der giver plads til en af Italiens store kommercielle og militære havne. Gennem mange århundreder op til midten af 1800-tallet var La Spezia en mindre by, der var stærkt inspireret af Genova og genovesiske traditioner inden for blandt andet byggeri.

    I 1861 placerede den italienske regering en stor flådehavn i La Spezia, der fik byen til at vokse kraftigt til den moderne havneby, den er i dag. Nu sejler der fx en del krydstogtskibe fra havnen på rundture i Middelhavet.

    I La Spezia kan man se en række palæer, der primært blev opført i starten af 1900-tallet. Kristus Kongen Katedral/Cattedrale di Cristo Rei (Piazza dell’Europa) er også interessant med den moderne arkitektur, den repræsenterer. Kirken blev bygget fra 1959 og indviet i 1975. Den blev opført i beton med et cirkulært kirkerum som dominerende element. Rummet er 50 meter i diameter og støttet af 12 søjler, hvis antal repræsenterer Jesu disciple.

    Den måske største seværdighed er Sankt Jørgen Borg/Castello di San Giorgio (Via XXVII Marzo), der går tilbage til 1262, hvor et nyt anlæg blev bygget på stedet, hvor der allerede havde ligget en mindre fæstning en tid. I 1273 erobrede Republikken Genova dog La Spezia. Derved blev borgen ødelagt, og Doria-familien overtog ejerskabet af store dele af området.

    I 1343 blev borgen genopbygget, og gennem de senere århundreder blev den udbygget. Byens forsvar blev reorganiseret i 1800-tallet, hvor Castello di San Giorgio blev overflødig. Den blev dog reddet og senere restaureret, så den i dag står som et monument fra middelalderen og som et spændende museum. Fra borgen er en fin udsigt over byen og området, og af detaljer kan man blandt andet se Republikken Genovas våbenskjold.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links
Historisk overblik

    De tidlige bosættelser

    Genovas naturhavn, milde klima og strategisk gode beliggenhed har gennem tiden været genstand på beboelse og udvikling. Grækerne koloniserede området i 400-500-tallene f.Kr., men muligvis var etruskerne her inden da. Byen hed Stalia, og rivalerne i området var bosættelser i vore dages Marseille og Vado Ligure. Stalia blev senere trukket ind i de puniske krige, hvorunder Karthago ødelagde byen i 209 f.Kr. som følge af en alliance med Rom.

     

    Fra romere til lombarder og franker

    Romerriget var dominerende i middelhavsområdet gennem århundreder og således også i Genova, hvis navn kommer fra det latinske ord genu, der betyder knæ. Ordet og navnet hentyder til byens placering på den liguriske kyst.

    Med Det Vestromerske Riges fald kom goterne til og etablerede Det Østgotiske Rige i år 493. Det dækkede godt og vel det moderne Italien og eksisterede til 553, hvor Det Byzantinske Rige gik sejrrigt ud af Goterkrigen.

    I 568 invaderede de germanske lombarder det italienske område, og i den forbindelse flygtede Milanos biskop til Genova, hvor han etablerede sit sæde med støtte fra paven. Lombarderne trængte dog hurtigt mod syd til Ligurien, som de erobrede i 643. Lombardernes rige bestod til 773, hvor frankerne overtog styret.

    Gennem de følgende århundreder gik det op og ned for Genova. Frankerne genopbyggede byens fæstningsmure, der var blevet etableret af romerne og ødelagt af lombarderne. En anden ødelæggelse ramte byen i 930erne, hvor muslimske nordafrikanere plyndrede og brændte byen, der ikke umiddelbart blev genopbygget.

     

    Republikken Genova

    I de følgende århundreder opstod der flere bystater i det italienske område, og blandt dem var Republikken Genova, der sammen med Venedig blev de stærkeste og mest velhavende af disse enheder. Genova var formelt underlagt paven, der gennem byens biskop havde en officiel politisk leder af byen og staten.

    Den egentlige magt lå dog hos den række af konsuler, der blev udpeget gennem valg blandt de stemmeberettigede af indbyggerne. De blev valgt årligt og varetog udviklingen af byen, der ikke mindst havde sin styrke som stor søfartsby med skibsbygning, handel og en finansiel sektor som økonomisk drivende kræfter. Genova byggede en stor flåde og blev en stormagt til søs. Til lands voksede republikken til at bestå af blandt andet dagens Ligurien, Piemonte, Korsika og Sardinien. Efter Det Fjerde Korstog 1202-1204 og de deraf følgende spændinger mellem staten Venedig og Det Byzantinske Rige, kunne Genova endda etablere sig i Sortehavet med besiddelser og bosættelser på Krim.

    Alliancen med og det gode forhold til Det Byzantinske Rige betød ny velstand til byen, der sammen med Pisa var den eneste med handelsrettigheder på Sortehavet. En heldig alliance med Aragoniens styre på Sicilien gav yderligere handel og indtægter.

     

    Republikkens fald

    De gode tider varede ikke ved, og fra slutningen af 1300-tallet startede nedgangstider for Republikken Genova, der havde ligget i lang kamp mod Venedig. I 1380 blev Genova nedkæmpet af Venedigs flåde under Slaget ved Chioggia, og det blev vendepunktet til dårligere tider for den rige bystat. Samtidig ramte den stigende osmanniske magt Genovas indbringende handel på Sortehavet.

    Lavpunktet var fra midten af 1400-tallet, hvor Frankrig og Aragonien kæmpede om indflydelse i det italienske område. Efter trusler fra Aragoniens konge overlod Genovas doge byen til Frankrig i 1458, og Genovas nye status blev hertugdømme i Frankrig. Denne tid varede dog kun til 1461, hvor republikken blev etableret på ny; denne gang med støtte fra Milano. Blot tre år senere tog Milano selv magten i Genova, og til starten af 1500-tallet skiftede magten flere gange. Fransk kontrol og spanske plyndringer var en del af dagsordenen indtil 1520erne.

    Det var også i disse dårlige tider fra Genova, at Christoffer Columbus blev født og voksede op i Genova. Han kom til verden i 1451, og han rejste som ung til Portugal og Spanien, hvorfra han senere stævnede ud på sin ekspedition, der ledte til den europæiske genopdagelse af Amerika i 1492. Columbus donerede midler til et hus i sin fødeby Genova, hvor der altid skulle stå et hus, hvor medlemmer af hans familie kunne overnatte.

     

    Andrea Doria og pragtpalæerne

    I Genova boede mange velhavende og indflydelsesrige familier. En af dem var familien Doria, hvori Andrea Doria blev født i 1466. Han kom til at spille en stor rolle for Genova, da han fra 1522 var i fransk tjeneste mod Spanien. Doria brød dog med den franske kong Frans I efter uenighed om Genovas fremtid, og med spansk hjælp befriede han Genova fra Frankrig. Han kunne i 1528 genindføre dogestyret i byen og derved republikken. Uden at blive formelt politisk overhoved, var Andrea Doria til sin død i 1560 Genovas ledende person, og i perioden 1531-1555 var han desuden admiral for den habsburgske flåde.

    Andrea Doria tætte bånd til den tysk-romerske kejser Karl V gav også støtte til genrejsningen af Republikken Genova. I 1528 ydede Doria det første lån til kejseren gennem de genovesiske banker. Bankerne hjembragte svimlende formuer fra ikke mindst diskrete finansielle transaktioner i det spanske kejserrige, og en del af velstanden blev vekslet til de mange pragtfulde palæer, der er opført i det centrale Genova; de står fortsat side om side i ikke mindst gaderne Via Garibaldi og Via Balbi.

     

    Republikkens sidste tid

    Spaniens magt, velstand og indflydelse blev løbende minimeret gennem 1600-tallet, og det smittede af på Genova og genovesiske banker, der havde tjent store penge på spanske forretninger. Det svage Spanien fik også fysiske konsekvenser, idet Frankrig bombede Genova i 1684. Omkring 13.000 kanonkugler menes affyret mod byen fra den franske flåde.

    I 1700-tallet fortsatte nedturen for Genova. I 1742 mistede byen sin sidste fjerntliggende besiddelse i Middelhavsområdet; det var øen og fortet Tabarka i det nuværende Tunesien.

    I 1745 blev Genova tvunget ind i Den Østrigske Arvefølgekrig med støtte til Frankrig og Spanien for at undgå Kongeriget Sardiniens ekspansion til Republikken Genova. I 1746 måtte byen dog overgive sig til østrigerne, der dog blev smidt på porten igen for blot at indlede en belejring i 1747. I kølvandet på nederlaget løsrev Korsika sig i 1755, og idet Genova ikke kunne fastholde magten på øen, valgte bystaten at afstå Korsika til Frankrig i 1768.

    1797 blev enden på den århundredgamle republik. Napoleons succesrige franske tropper indtog byen og oprettede Den Liguriske Republik, der var franskkontrolleret. I 1805 blev denne republik indlemmet i Frankrig og opdelt i departementer. Genova befriede sig selv i 1814, hvor der også kom britiske tropper til byen og proklamerede genindførelsen af Republikken Genova. Det formelle resultat af Napoleonstiden blev dog Wienerkongressens resultat, der bestemte, at Genova skulle tilhøre Kongeriget Sardinien, der annekterede Genova 3. januar 1815.

     

    1800-tallets Genova og Italien

    Kongeriget Sardinien bestod i 1815 af både øen Sardinien og Piemonte umiddelbart nord for Genova, og for genoveserne var der økonomiske fordele ved den nye statsdannelse.

    På trods af gunstige handelsmuligheder var der dog står opposition blandt byens borgere til det fremmede monarki, der styrede den tidligere republik. Tankerne og genovesisk uafhængighed endte dog blodigt, da det kom til bombardementer af den lokale administration og civile i dagene 5.-11. april 1849. Kong Vittorio Emanuele II havde sendt general Alfonso La Marmora til byen for at kvæle et oprør, og han indledte den 5. april hele 36 timers bombardementer. Byen modstod presset til den 11. april, hvor op mod 30.000 tropper indvaderede Genova.

    Efter nederlaget kæmpede Genova for en italiensk samling, hvilket kunne skabe skabe større politisk tyngde og samtidig øge friheden i et udvidet kongerige. I 1860 startede den senere nationalhelt, general Giuseppe Garibaldi, fra Genova med over tusind frivillige med formål at erobre det sydlige Italien og starte en samling af landet. Garibaldi var frontfigur for Risorgimento, der var en bevægelse for netop italiensk enhed. Garibaldi erobrede Sicilien og vandt over Kongeriget Napoli, og det blev startskud til det samlede kongerige Italien.

    Sidste halvdel af 1800-tallet blev i Genova en periode med stor ny vækst. Havnens betydning udviklede sig fortsat med flere udvidelser og nye værfter, og jernbanerne kom også til byen denne tid med flere store anlæg i 1850-1860erne. Nye byplaner med store gader og moderne bygninger og institutioner skød også op løbende.

     

    1900-tallet til i dag

    Som slutningen af 1800-tallet blev også starten af 1900-tallet en tid med kraftig udbygning og stor vækst i Genovas indbyggertal. Nye gader og pladser blev anlagt; fx den storladne Piazza della Vittoria som momument over 1. Verdenskrig. Corso Italia langs Middelhavet blev anlagt, og med den kunne byen brede sig langs kystlinjen. Et symbol på byens og landets formåen og velstand var også skyskraberen Torre Piacentini, der rejste sig 1935-1940 som Europas højeste af sin slags.

    Med sin store havn og tilknyttede industri blev Genova et hyppigt allieret bombemål under 2. Verdenskrig. Bombardementerne skete både fra søsiden og fra luften, men til trods for ødelæggelserne og krigens italienske nederlag, rejste Genova sig hurtigt efter krigen. Byen var en del af den norditalienske økonomiske motor, der var koncentreret om byerne Milano, Torino og Genova.

    De senere år har Genova flere gange været centrum for store begivenheder. I 1990 blev der spillet fodboldkampe under dette års verdensmesterskaber, som blev holdt i Italien; i øvrigt kørte det første metrotog i byen samme år. To år senere var der Genova Expo ’92 i byen, og her åbnede byens fornemme akvarium også som et af Europas absolut førende. I 2001 var der G8-møde i byen, og i 2004 var Genova europæisk kulturhovedstad. Kulturen og turismen er i dag en væsentlig industri, og besøgende har et væld af oplevelser at vælge mellem; blandt dem er Genovas fornemme palæer, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.