Venedig rejseguide

Overblik over Venedig

Norditalienske Venedig er en enestående by i verden og en oplevelse, man aldrig glemmer. Byen i sumpen på de mange millioner pæle er Adriaterhavets perle og opbygget gennem århundreder til den pragtfulde og særegne by, man i dag kan besøge.

 

Kanalerne skærer gennem byen på kryds og tværs, og en gondoltur på Canal Grande er også en sejltur gennem byens lange historie. Her ligger de mange paladser, der gennem 1.000 år har huset byens rige familier. Rialtobroen, Dogepaladset og selvfølgelig Markuspladsen er blot nogle af de mange verdensberømte seværdigheder, man også kommer forbi på en tur gennem den centrale vandvej i byen.

 

Om rejseguiden til Venedig
  • Antal ture: 5 ture i byen + ture i omegnen
  • Sider: 45
  • Udgivet: 2019
  • Forfatter: Stig Albeck
  • Forlag: Vamados.dk
  • Sprog: Dansk
  • ISBN: 978-87-93329-03-4

 

Om rejseguiden

Rejseguiden til Venedig giver dig overblik over seværdigheder og oplevelser i den italienske by. Læs om topseværdigheder og andre seværdigheder, og køb en rejseguide med turforslag og beskrivelser af alle byens vigtigste kirker, monumenter, palæer, museer m.v.

 

Venedig venter på dig, og på vamados.dk kan du også finde billige flybilletter og gode deals på hoteller til rejsen. Du vælger bare din rejsedatoer, og så får du forslag til fly og overnatning i og omkring byen.

 

Læs mere om Venedig og Italien

 

Køb rejseguiden

Klik på knappen “Put i varekurv” for at købe rejseguiden. Herefter kommer du til betalingen, hvor du indtaster købs- og betalingsinformation. Efter gennemført betaling af guiden får du straks en kvittering med et link til download af dit køb. Du kan således downloade guiden med det samme eller bruge downloadlinket i e-mailen senere.

 

Brug rejseguiden

Når du køber rejseguiden til Venedig, får du bogen online, så du kan have den med på mobilen, din tablet eller computer – og du kan selvfølgelig også vælge af printe den. Brug kortene og turforslagene, og så får du en god og indholdsrig rejse.

Læs om byen

Norditalienske Venedig er en enestående by i verden og en oplevelse, man aldrig glemmer. Byen i sumpen på de mange millioner pæle er Adriaterhavets perle og opbygget gennem århundreder til den pragtfulde og særegne by, man i dag kan besøge.

Kanalerne skærer gennem Venedig på kryds og tværs, og en gondoltur på Canal Grande er også en sejltur gennem byens lange historie. Her ligger de mange paladser, der gennem 1.000 år har huset byens rige familier. Rialtobroen, Dogepaladset og selvfølgelig Markuspladsen er blot nogle af de mange verdensberømte seværdigheder, man også kommer forbi på en tur gennem den centrale vandvej i byen.

Venedig er også en af romantikkens hovedstæder, hvor man kan nyde gondolierens sang og en vandretur gennem de mange smalle stræder og langs de utallige kanaler. Kanalerne er omkranset af utallige fortove og små broer, hvor man kan gå på opdagelse efter unikke stemninger og miljøer, der ligger som stille og rolige kontraster til turistområderne langs Canal Grande.

Det gælder blot om at gå på opdagelse i Venedig. Et utal af kirker venter med store oplevelser nærmest overalt i byen. Skoler, residenser og andre opførelser supplerer dem på fornem vis.

Uden for Venedig ligger de en række af Norditaliens kulturbyer som fx Padova, Vicenza og Verona, hvis velbevarede historie ligger til skue i den romerske arena og andre monumenter fra Romerriget og den efterfølgende tid.

Andre seværdigheder

    Santa Maria della Salute

    • Jomfru Maria Frelse Basilika/Basilica di Santa Maria della Salute: Kirken her er en af Italiens smukkeste barokkirker uden for Rom. Fundamentet består af flere end 100.000 pæle, og den smukke bygning blev indviet i 1687.
    • Den Nye Ghetto/Ghetto Nuovo: Campo di Ghetto Nuovo er den centrale og hyggelige plads på en lille ø midt i bydelen Cannaregio. Øen var verdens første jødiske ghetto, der blev oprettet som kvarter i 1500-tallet.

    Gesuiti, Venedig

    • Mariæ Himmelfart Jesuiterkirke/Chiesa di Santa Maria Assunta o dei Gesuiti: Denne kirke kaldes også blot for Gesuiti efter de jesuitermunke, der først blev sendt i eksil fra Venedig og senere opførte den smukke barokkirke i årene 1715-1729.
    • Sankt Jørgen og Paul Basilika/Basilica di Santi Giovanni e Paolo: Dette er byens vigtigste dominikanerkirke, der også er en af Venedigs største kirker. Den stod færdig i 1430, og man kan bl.a. se smuk kunst og smukke kapeller.

    Campanile

    • Markustårnet/Campanile di San Marco: Campanile di San Marco er et af Venedigs berømte vartegn. Det måler 98 meter i højden og fik sit nuværende udseende i 1514. Man kan komme op i tårnet, hvorfra der er en smuk udsigt.
    • Ca’ Pesaro: Ca' Pesaro er et marmorpalæ i barok stil, som blev opført i 1600-1700-tallene. Det er nu museum med venetianske og andre kunstnere fra ikke mindst 1800-1900-tallet, og der er også orientalsk kunst.
    • Jomfru Maria Kirke i Carmini/Chiesa di Santa Maria dei Carmini: Dette er en karmeliterkirke, der blev bygget fra 1286 og gennem flere århundreder. I det smukke kirkerum kan man bl.a. se kunstværker af Tintoretto.

    Peggy Guggenheim Collection, Venedig

    • Peggy Guggenheim Samling/Collezione Peggy Guggenheim: Collezione Peggy Guggenheim er et museum, der udstiller noget af verdens bedste inden for moderne kunst. Der er malerier og skulpturer af bl.a. Salvador Dalí, Vasilij Kandinsky og Pablo Picasso.
    • Fenice Opera/Gran Teatro La Fenice: La Fenice er Venedigs berømte opera i smukke bygningsmæssige rammer. Mange store opsætninger har haft premiere her; fx Giuseppe Verdis La Traviata og Rigoletto.

    Riva degli Schiavoni

    • Sankt Jørgen Store Kirke/Basilica di San Giorgio Maggiore: Udsigten fra Piazza San Marco over Canal Grande er meget malerisk, og mange kunstnere har gennem tiden gengivet udsigten til Andrea Palladios kirke på øen Isola Giorgio Maggiore. Du kan sejle til øen og se kirken og trafikken på Canal Grande på vejen.
    • Slavernes Bred/Riva degli Schiavoni: Gaden Riva degli Schiavoni danner en særdeles atmosfærerig promenade mod Venedigs lagune. Udsigten er formidabel, og ud over de mange turistboder er her den rigtige venetianske gondolstemning.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Venedig her.

Historisk overblik

    Læs om byens historie

    Grundlæggelse i lagunen
    Bag den naturlige beskyttelse mod Adriaterhavet har Venedigs lagune før byen Venedigs grundlæggelse givet grobund for spredt beboelse af fiskere.

    En egentlig bosættelse af det, der skulle blive til Venedig, menes startet i 400-tallet, hvor folk fra fastlandet søgte et tilflugtssted fra invaderende hunner og germanske stammer.

    Tilflytterne opbyggede gradvist landsbyer funderet på pæle på de sumpede øer, og det beboede område blev koncentreret omkring Rialto, der var det højest beliggende areal.

    Der er ikke en dato og år for byens grundlæggelse, men man regner byens start som middag den 25. marts 421. På dette tidspunkt blev kirken San Giacomo di Rialto indviet som den første i Venedig.

    Immigration og selvstyre
    Venedig var i århundredet efter grundlæggelse fortsat en mindre bosættelse. Det ændrede sig med de tysk-skandinaviske langobarder, der invaderede det østromerske Italien fra nord i 568.

    Langobarderne, der har sat tydeligt præg på det senere Lombardiet, fik mange til at flygte til Venedig, der sammen med Ravenna mod syd lå som en østromersk enklave, der kun var forbundet med resten af Riget og dermed hovedstaden Konstantinopel ad søvejen.

    Den isolerede position i riget medførte en høj af selvstyre i Venedig, hvor Tribuni Maiores mødtes i 568 som den første lokale regerende forsamling. Det blev et nyt startskud i det Venedig, der i denne tid lod nye store havneanlæg opføre; blandt andet på øen Torcello.

    Officielt var Venedig fortsat en del af Det Østromerske Rige, hvor kejserens repræsentant var eksarken i Ravenna.

    Den første doge
    I 726 kom det til opstand i Ravenna, hvor blodet flød, og eksarken blev dræbt. Det skete i forbindelse med billedstriden, Den Byzantinske Ikonoklasme, som var en lidenskabelig debat mellem den ortodokse-katolske kirke og de byzantinske kejser om den rette anvendelse af ikoner.

    I den forbindelse støttede Venedig kejserens togt for at generobre eksarkatet i Ravenna med både mænd og skibe. Støtten blev af kejser Leo III gengældt med udvidede rettigheder for Venedig, der i 726 også valgte Ursus til byens første dux; en hertugtitel, der senere blev omdøbt til doge. Leo III tildelte også Ursus en titel som konsul.

    I 751 erobrede den langobardiske kong Aistulf det meste af Eksarkatet Ravenna, og derved blev Venedig en isoleret og arealmæssigt lille byzantinsk forpost mod nordvest.

    Duxen var Venedigs leder, og hans residens lå i Malamocco på øen Lido ud for det nuværende Venedig. Under dux Agnello Particiaco, der regerede 811-827, blev regeringssædet flyttet til Rialto, hvorefter det første dogepalads blev opført sammen med andre nyopførelser.

    Adriatiske handelsrettigheder
    I 774 knuste Frankerriget med Karl den Store i spidsen det langobardiske rige i Italien, og den nye orden satte Venedigs selvstændighed under pres.

    Karl den Stores søn Pippin, der blev konge af Italien, satte en belejring af Venedig i gang. Den varede seks måneder og ledte til et tilbagetog og nederlag for Pippins styrker. I belejringens efterdønninger indgik Karl de Store og kejser Nikephoros I en aftale, der anerkendte Venedig som byzantinsk territorium, og byen blev tildelt handelsrettigheder langs Adriaterhavskysten. Med aftale var Venedig de facto en selvstændig republik.

    Markus kommer, og handelen blomstrer
    Venedigs handelsmæssige betydning steg, og da venetianske købmænd i 828 hjembragte relikvierne af evangelisten Markus, blev byens også et religiøst centrum. Til formålet blev Markuskirken bygget, så relikvierne kunne opbevares på et passende sted.

    De følgende århundreder udviklede Venedig sig hastigt, og med det byzantinske riges gradvise tilbagegang, blev Venedigs position hele tiden styrket. Med tiden blev byen en egentlig bystat på linje med Amalfi, Genova og Pisa.

    Venedigs handel, økonomiske formåen og politiske kraft blev hele tiden øget i denne periode. Byen blev central for handelen mellem Vesteuropa og Det Byzantinske Rige samt hele Mellemøsten. Venedig opnåede enestående rettigheder på handel med byzantinerne grundet blandt andet at levere skibe til rigets flåde.

    I 1095 støttede republikkens skibe pave Urban IIs korstog, og dette var starten på Venedigs vej til yderligere dominans i den østlige middelhavsregion. Det kom dog til opgør med Konstantinopel, hvor der i 1182 var forfølgelse af de succesrige venetianere.

    Korstogenes afhængighed af Venedigs skibe kom til at koste Konstantinopel dyrt, for med det fjerde korstog fra 1202, var startskuddet gået til plyndring af byen. Den faldt i 1204 i det, der menes at have været en af historiens mest indbringende plyndringer af byer. Venedigs store bytte indeholdt blandt andet de fire bronzeheste, der nu ses på Markuskirken.

    Storhed og begyndende fald
    Venedigs dominans og indflydelse var ikke mindst af handelsmæssig karakter, og pengene flød til byen, hvor der blev rejst fornemme palæer. Mest berømt er de venetianske paladser, der blev bygget med byzantinsk inspiration ned til Venedigs hovedgade; Canal Grande.

    Købmændene havde efter sejren over Konstantinopel i 1204 fået endnu bedre muligheder, idet Venedigs territorium var blevet udvidet betragteligt med mange kolonier, der tidligere tilhørte Den Byzantinske Rige. Fx var øen Kreta blevet venetiansk.

    Hjemme i Venedig var styret inspireret af det hedengangne Romerrige. Her var et byråd, det regerede, og rådet valgte en doge som leder. Velhaverne regerede, og deres interesser var at videreføre byens vækst, kunnen og magt.

    Dominansen blev dog i stigende grad mødt af modstand i nærliggende lande. Bystaten Genova, der var ledende på havet i det vestlige Middelhav, og Venedig gik gennem mange kampe, før Venedig i 1380 vandt et større søslag ved Chioggia.

    Tiden udgjorde starten på Venedigs søgen mod land for at supplere sin dominerende handelsposition på havene. Gennem 1400-tallet blev bystatens område således udvidet med både Padova og Verona vest for Venedig, området langs den østlige Adriaterhavskyst og Middelhavsøen Cypern.

    Venedigs styre var omfangsrigt, men øvrige magter blev stærkere, og det blev starten på Venedigs nedgang. De tyrkiske osmanner havde siden 1420erne været i krig om dominansen på havene ved det østlige Middelhav, og i slutningen af århundredet led Venedig nederlag, der ledte til afståelse af landområder.

    Mere alvorligt for bystaten var flere magters alliance om venetianske landområder tæt på selve Venedig. Paven ønskede Romagna, den tysk-romerske kejser Maximilian I Friuli og Veneto, Spanien havnene i syditalienske Apulia, Frankrig Cremona og Ungarn Dalmatien.

    Den 15. april 1509 forlod franske styrker Milano og invaderede venetiansk territorium. Det endelige slag mellem stridens parter kom til at stå den 14. maj 1509 ved Slaget ved Agnadello. Venedig led et nederlag, der kunne have kostet bystaten livet, men ved fortsat forsvarsvilje og diplomati lykkedes det at vende nederlaget til en delvis sejr med visse genvundne landområder. Slaget blev dog enden på Venedigs ekspansion.

    1600-1700-tallenes Venedig
    Allerede i 1348 og igen i 1575-1577 havde pesten ramt Venedig, hvor der i sidstnævnte periode døde omkring 50.000 af borgerne. I 1630 slog sygdommen til igen, og denne gang døde en tredjedel af de cirka 150.000 indbyggere. Det gav et naturligt tilbageslag for byen.

    Gennem 1600-1700-tallene havde Venedig også kæmpet mod ikke mindst osmannerne om fortsat herredømme over Cypern og mindre landområder i Grækenland. Flere kampe gennem 1700-tallet drænede byens tidligere så stolte flåde, der engang havde talt flere end 3.300 skibe. I 1790erne var byens handelsflåde desuden reduceret til få hundrede skibe.

    Venedigs magt på havene var forbi, mens 1700-tallet fortsat havde givet god økonomi fra de rige byer og det venetianske område i Norditalien, der talte blandt andet Bergamo, Verona, Vicenza og Padova ud over Venedig selv.

    Rigdommen gav til trods for ydre tilbagegang Venedig et kulturelt højdepunkt, hvor litteratur, byggerier og kunst i det hele taget blomstrede gennem 1700-tallet. Det var således en af Europas mest elegante byer, der kom dog også under pres, da Napoleons hære nærmere sig. Frankmændene indtog Venedig i april 1797, og dermed sluttede den tidligere stormagt, Republikken Venedig, som en selvstændig nation. Året efter indtog Østrig byen.

    I 1805 blev Venedig en del af Kongeriget Italien, der blev oprettet med Freden i Pressburg, der efter Slaget ved Austerlitz markerede enden på Den Tredje Koalitionskrig.

    Kongeriget Italien var en fransk marionetstat, og med Napoleons endelige nederlag blev Venedig atter underlagt østrigsk styre.

    Det moderne Venedig
    Østrig fik aldrig integreret byen Venedig og regionen Veneto i alpelandet, og det gav næring til Venedigs deltagelse i den stigende italienske nationalisme, der skulle blive til en ny statsdannelse.

    Efter et oprør, der i 1848-1849 genetablerede den venetianske republik brød Venedig med Østrig i 1866 og blev en del af det nye kongerige Italien, der havde Rom som hovedstad og Vittorio Emanuele II som konge.

    Den nye status som en del af Italien startede en massiv udvikling af byen i slutningen af 1800-tallet. Tidligere tiders ønske om større dominans af fastlandet blev nu gradvist opfyldt. Der var støt stigende handel i havnen, og der blev åbnet en landfast forbindelse mellem byen Venedig og Venetos fastland. Turismen, der er Venedigs største indtægtskilde i dag, tog til med den lettere adgang og de forbedrede faciliteter.

    Under Mussolini blev der opført en bilbro, og området på fastlandet blev industrialiseret. Venedig var nu vokset fra bystaten til fastlandsbyerne Mestre og Marghera.

    Industrien i området på fastlandet var årsag til bombardementer under 2. Verdenskrig, men det gamle Venedig slap nogenlunde uskadt gennem krigsårene.

    Industrialiseringen fortsatte i efterkrigsårene, fx inden for petrokemisk industri, og i dag er Veneto stadig i fin udvikling i forhold til andre af Italiens traditionelle industriregioner.

    Investeringer gav job i regionen, men det var fastlandet, der blev udviklet. Selve Venedig bys indbyggertal blev halveret i årene, og øerne udviklede sig hen mod dagens Venedig, der har markant færre indbyggere end tidligere, men til gengæld har en højt udviklet turistindustri.
    Skjul indhold her

Find billige fly & hoteller
Se på kortet
Topseværdigheder

    Rialtobroen

    • Rialtobroen/Ponte di Rialto: Rialtobroen er den største og mest berømte bro over Canal Grande. Den blev åbnet i 1591 på Venedigs højeste sted. Broen emmer af atmosfære og er et af byens vartegn. Fra området omkring Rialtobroen kan man også nyde udsigten over Canal Grande, der er en anden af byens store seværdigheder.
    • Akademigalleriet/Gallerie dell’Accademia: Gallerie dell’Accademia er et kunstmuseum, der rummer en stor og meget fin malerisamling af kunstværker fra primært 1200-1700-tallene. Her kan man bl.a. se Da Vincis vetruvianske mand.

    Ca d'Oro, Venedig

    • Ca’ d’Oro: Dette er et palæ, der ligger ved Canal Grande, og det regnes som det smukkeste af Venedigs mange seværdige palæer. Dets navn betyder guldhuset, og det blev bygget som Contarini-familiens residens i 1420erne.
    • Markuspladsen/Piazza San Marco: Piazza San Marco er Venedigs verdensberømte plads med duer, caféer, Markuskirken og Dogepaladset. Den er nærmest indbegrebet af byen, og her er altid masser af aktivitet i de smukke rammer.

    Dogepaladset

    • Dogepaladset/Palazzo Ducale: Gennem århundreder blev bystaten Venedig regeret af en doge, og dette fantastiske palads var dogernes residens. Stilen er typisk venetiansk fra opførelse gennem 1300-1400-tallene.
    • Markuskirken/Basilica di San Marco: Basilica di San Marco er den kendteste af alle Venedigs mange kirker, og den er også det prægtigste eksempel på byzantinsk arkitektur i byen. Det er her, relikvierne af Markus bliver opbevaret.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Venedig her.

Ture fra byen

    Burano

    • Burano: Øen Burano er en af de mest besøgte og spændende øer i Venedigs lagune. På den relativt lille ø ligger alt i behagelig gåafstand, og der venter en fryd for øjet med kanalmiljøer og mange farvestrålende huse.
    • Murano: Murano er en hyggelig ø, der er som en miniudgave af Venedig. Øen har en hyggelig og fredsommelig atmosfære og er berømt for det glas, man kan se blive produceret på de mange glaspusterier.
    • Venedig Lido/Lido di Venezia: Dette er Venedigs berømte Lido, der er en 12 km lang ø, der ligger mellem Venedigs lagune og Adriaterhavet. Lidoen ligger en kort sejltur fra Markuspladsen, og stemningen er afslappet, skøn og nærmest landlig i forhold til storbyen.
    • Sankt Michael Ø/Isola di San Michele: San Michele er en kirkegårdsø, der er blevet anvendt til begravelser fra Venedig siden 1800-tallet. Der er terrakottamure omkring kirkegården og øens 1400-talskirke.
    • Chioggia: Chioggia er en by, der er anlagt på en ø mod syd i Venedigs lagune. Her er der mange bygningsmæssige seværdigheder, og ved byen ligger badebyen Sottomarina med dejlige strande og mange aktiviteter.

    Verona

    • Verona: Verona var en af Romerrigets vigtige byer, og det sætter sit tydelige præg på byen. Der er således mange ruiner at se, og den mest kendte er arenaen, der fortsat bruges. Julies hus fra Romeo og Julie er en anden af byens populære seværdigheder.
    • Padova: Padova er en gammel kulturby med berømte seværdigheder. Den er kendt for utallige arkader, mange pladser og broer over floden Bacchiglione, og så er her topseværdigheder som fx Scrovegnikapellet og byens botaniske have.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gode links
Shopping

    • Auchan, Via Don Tosatto 22, Mestre, http://mestre.gallerieauchan.it
    • Centro Le Barche, Piazza XXVII Ottobre 1, Mestre
    • Ipermercato Panorama, Via Sertorio Orsato, Mestre, www.e-panorama.it
    • Indkøbsgader: Mellem Piazza San Marco, Ponte di Rialto, Santa Lucia Merceria, Calle Larga XXII Marzo Frezzeria Mestre (rundt om Piazza Ferretto, Via Palazzo)

Med børn

    Gå ikke glip af gode tilbud!

    ER DU OPDATERET?

    gå ikke glip af gode tilbud, rejsenyt og inspiration

    TILMELD DIG VAMADOS NYHEDSBREV