Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den syditalienske hovedstad og tidligere residensby Napoli møder besøgende med et væld af imponerende oplevelser og byens nærmest kaotiske charme; uanset om det er kultur, natur eller gastronomi, man er ude efter. Napoli har ganske enkelt det hele og er en skøn og uforglemmelig oplevelse.

I den gamle bydel er gaderne smalle med skønne oaser af pladser ind imellem de mange kirker, statuer og de utallige øvrige smukke bygningsværker, der emmer af patina og italiensk charme – og ekstra meget, når kirke- og spisetiderne nærmer sig. Det gælder blot om at være nysgerrig og snuse atmosfæren i sig.

Fantastiske kirkebyggerier, majestætiske borge, elegante slotte og dejlige promenader er også indbegrebet af Napoli, der som kongeby altid har været en af de betydende italienske storbyer. Således kan man planlægge en tur gennem storbyen for at se højdepunkter fra adskillige århundreders byggerier.

I horisonten af Napoli troner vulkanen Vesuv, der med sit udbrud i år 79 begravede blandt andet Pompeji og Herculanuem, der er to af de store seværdigheder i Napolis nære omegn. Vesuv er Napolis vartegn, og flere steder fra byens centrum kan man se til det høje bjerg, som man i øvrigt kan besøge kraterkanten af.

Flere vulkanske aktiviteter venter i De Brændende Marker vest for byen, og så er øerne Capri og Ischia og Amalfikysten også udflugtsmål på dagture. Kulturelt er der også meget at se; fx pragtslottet i Caserta eller Paestums arkæologi.

Andre seværdigheder

    San Lorenzo Maggiore, Napoli

    • Sankt Laurentius Store Basilika/Basilica di San Lorenzo Maggiore: Dette er en franciskanerkirke fra 1200-tallet, der blev bygget i det græsk-romerske centrum, og under kirken man kan se en udgravning fra af det romerske marked.
    • Sankt Paul Store Basilika/Basilica di San Paolo Maggiore: San Paolo Maggiore er en smuk kirke, hvor man bl.a. kan se fine fresker af Massimo Stanzione og Francesco Solimena. Kirken blev opført af Theatinerordenen i 1500-tallet.

    Galleria Principe, Napoli

    • Principe di Napoli Galleri/Galleria Principe di Napoli: Dette galleri og butikscenter er designet af Nicola Breglia og Giovanni De Novellis i 1869 og opført 1877-1883 i tiden med støbejern og glastag over fine butiksgader.
    • Den Nye Jesuskirke/Chiesa del Gesù Nuovo: Gesù Nuovo er en jesuiterkirke, der blev indrettet i et residenspalæ fra 1400-tallet. Bag det karakteristiske og stringent ydre ligger et seværdigt kirkerum i barok med smukke udsmykninger.

    Teatro San Carlo, Napoli

    • San Carlo Teater/Teatro San Carlo: San Carlo Teater er det ældste, fortsat aktive operahus i Europa. Det blev indviet 4. november 1737 med en opsætning af Domenico Sarros Achille in Sciro.
    • Plebiscit Plads/Piazza del Plebiscito: Dette er en af Napolis største pladser, og her ligger byens kongeslot. Pladsen blev udtænkt af Napolis kong Joachim Murat i begyndelsen af 1800-tallet.

    Piazza Plebiscito, Napoli

    • Frans af Paola Basilika/Basilica di San Francesco di Paola: Denne kirke blev opført i forbindelse med Plebiscit-pladsens anlæg i starten af 1800-tallet. Kirken stod færdig i 1816. Inspirationen kom fra Pantheon i Rom.
    • Kongeslottet/Palazzo Reale: Palazzo Reale var det centrale Napolis kongeslot for huset Bourbon, som regerede Kongeriget Begge Sicilier i årene 1730-1860. I dag er slottet indrettet som museum med flere seværdige dele.

    Castel Sant'Elmo, Napoli

    • Sant'Elmo Borg/Castel Sant’Elmo: Borgen Sant Elmo troner over Napoli på højdedraget af samme navn. Fra Castel Sant'Elmo kan man se den nærmest ikoniske udsigt over byen og Napolibugten med Vesuv som det store bagtæppe.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Napoli her.

Historisk overblik

    Græsk kolonisering
    Napolis historie startede som mange andre byer i det sydlige Italien med den græske kolonisering i det 9. århundrede f.Kr. Grækerne kom til at kontrollere store områder fra det nuværende Napoli til Sicilien. Netop Neapolis, senere Napoli, var en af de førende byer i denne koloni; Magna Graecia.

    De første grækere kom fra Rhodos og etablerede bosættelsen Parthenope på øen Megaride, der ligger tæt på Napolis nutidige centrum. I det 5. århundrede f.Kr. erobrede græske bosættere fra den nærliggende by Cumae området ved Napolibugten og grundlagde Neápolis, der betyder den nye by. Parthenope skiftede samtidig navn til Palaípolis; den gamle by.

    De følgende århundreder voksede de to byer sammen og var nu både befæstet med mure og havde forskellige bygningsværker som et teater og det mindre odeon samt et tempel til tvillingeguderne Castor og Pollux.

    Vesuv og den romerske æra
    I 300-tallet f.Kr. erobrede Rom området og dermed Neápolis, der hurtigt blev populær blandt romerne for det milde klima og den græske kultur, der virkede som inspirationskilde i Romerriget.

    Det romerske Napoli blev i 79 tilskuer til et af nyere tids mest berømte vulkanudbrud; her nærmest eksploderede store dele af Vesuv og begravede flere af områdets driftige byer så som Pompeji.

    I Napoli gik udviklingen videre, og mange romere byggede fornemme villaer langs kysterne i blandt andet Pozzuoli. I en af villaerne kom Det Vestromerske Riges sidste kejser i eksil, hvilket var Romulus Augustulus i år 476.

    I 568 begyndte de germanske longobarder deres erobringstogt i det, der skulle blive til Kongeriget Lombardiet. Omgivet af det nye rige fastholdt Napoli sin loyalitet mod Det Byzantinske Rige sammen med blandt andet Rom. På det tidspunkt havde byen omkring 30.000 indbyggere.

    Det nye hertugdømme
    Napoli var underlagt den byzantinske kejser, der var repræsenteret i Italien ved eksarken i Ravenna. I 618 gjorde Napoli oprør mod eksarken og derved selve byens status som underlagt en fjerntliggende magt.

    I 638 etablerede eksarken Hertugdømmet Napoli for at imødegå oprør fra byen, og 23 år senere kom en lokal regent i spidsen for byen og området; hertug Basilio i 661. Dog blev hertugen fortsat udpeget med godkendelse af kejserriget, men i 840 gjorde hertug Sergius I titlen og positionen til en arvefølge, og derved var Napoli reelt blevet uafhængig.

    På dette tidspunkt havde byen en vis militær betydning, og den var ikke en udpræget handelsby som mange øvrige i regionen. De følgende århundreder mistede Napoli magt, og hertug Sergius IV led i 1027 nederlag til Pandulf IV af Capua. Med normanneren Rainulf Drengots hjælp kunne Sergius IV genindsættes som hertug i 1029, og som tak donerede Sergius området Aversa, nord for Napoli, til Rainulf, der således blev Aversas greve fra 1030. I 1037 besejrede Rainulf byzantinerne i området, og idet Napoli formelt set stadig var en byzantinsk vasal, opnåede Aversa selvstændighed året efter.

    Normannerne kommer
    Normannerne fra nord var de næste, der kom til området, og deres skulle senere vise sig at sætte en stopper for Napolis egen selvstændighed.

    I 1100-tallet var Napoli fortsat et hertugdømme, men normannerne havde overvundet longobarderne i regionen og med Roger II’s etablering af Kongeriget Sicilien i 1130 var en ny magt opstået.

    I 1137 måtte Napolis Sergius VII overgive sig, og Napoli blev en vasal under Sicilien med kun lidt magt og indflydelse til byen selv. Sergius VII blev dermed Napolis sidste hertug. I denne tid boede fortsat cirka 30.000 mennesker her, og normannerne lod flere borge og fæstninger opføre; fx Castel Capuano og Castel dell’Ovo.

    Kulturel blomstring
    Den tysk-romerske kejser, Frederik II af Hohenstaufen, var også konge af Sicilien, og han betragtede Napoli som kongerigets intellektuelle centrum, da han i 1224 grundlagde et universitet her. Institutionen forblev gennem århundreder det førende uddannelsessted i den sydlige del af det nuværende Italien.

    Efter Frederik II’s søn, Manfreds, nederlag overlod pave Clement IV i 1266 magten i Kongeriget Sicilien til Karl af Anjou, som flyttede hovedstaden fra Palermo til Napoli. Karl opførte den nye borg, Castel Nuovo, som residens, og i hans regeringstid blomstrede også kirkebyggeriet. Napolis domkirke, Santa Chiara, San Lorenzo Maggiore og Santa Maria Donna Regina stammer således fra denne periode, som også bød på mange adelspalæer i den voksende bydel omkring Castel Nuovo.

    De to Sicilier
    Efter oprøret Den Sicilianske Vesper i 1282 blev Kongeriget Sicilien splittet op i to. De spanske, aragoniske konger regerede herefter selve øen Sicilien, mens de franske, angevinske konger herskede på fastlandet. Begge dele kaldte sig officielt fortsat Kongeriget Sicilien, men fastlandsdelen blev også kaldt for Kongeriget Napoli.

    Med Napoli som centrum for et stort område, udviklede byen sig og tiltrak blandt andet købmænd fra Pisa og Genova, bankfolk fra Toscana og en del kunstnere.

    Den spanske kong Alfonso V besejrede den sidste angevinske konge i 1442 og overtog styret som Alfonso I. Det skabte en fornyet opblomstring på baggrund af en øget handel med den iberiske halvø. Kunstnerisk blev byen også centrum for den italienske renæssance.

    I 1490erne var der magtkampe og stridigheder mellem den tidligere angevinske kongefamilie, som gjorde krav på Kongeriget Napoli, og de siddende regenter. Angevinerne fik en kort overgang overherredømme under Karl VIII, men det endte med, at den spanske konge af Aragon overtog Napoli.

    Fra 1501 var de to kongeriger forenet, og der sad vicekonger og styrede Kongeriget Napoli. De første tre år under fransk styre, og i 1504 blev den første spanske vicekonge indsat, og styreformen med vicekonger kom til at vare til 1700-tallet med en kort undtagelse i 1647.

    Ny udvikling og nedgang
    En af de betydende vicekonger var Pedro Álvarez de Toledo, der i regeringstiden 1532-1552 brolagde veje, anlagde nye færdselsårer, renoverede og opførte nye bygninger samt etablerede nye forsvarsværker, der gjorde Napoli til en af de mest befæstede i det spanske rige.

    Kulturen trivedes i Napoli gennem 1500-1600-tallene, hvor filosoffer, forfattere og kunstnere flokkedes i byen som kun få andre steder i Europa. I den periode voksede Napoli fra 100.000 til 300.000 indbyggere og var derfor en af Europas største byer.

    I 1647 gjorde Napoli oprør mod det spanske styre og etablerede Republikken Napoli. De bad også Frankrig om hjælp i kampen mod spanierne, men flere landgangsforsøg mislykkedes. Republikken overlevede kun et halvt år, og derefter kom vicekongerne tilbage. I 1656 blev befolkningen ramt af en pestepidemi, som slog omkring halvdelen af indbyggerne ihjel, og det blev starten på byens forestående nedgangstider.

    1700-tallet og Napoleonstiden
    Efter Den Spanske Arvefølgekrig i begyndelsen af 1700-tallet blev det med Freden i Rastatt i 1714 vedtaget at give Kongeriget Napoli til den tysk-romerske kejser Karl VI, der blev konge de følgende tyve år. Under Den Polske Arvefølgekrig erobrede spanske Karl III Napoli i 1734, og med Freden i Wien 1738 blev Napoli igen anerkendt som selvstændigt kongedømme med Karl som konge. Karl var på det tidspunkt hertug af Parma og blev fra 1759 spansk konge. Med den status overlod han tronen i Napoli til hans otteårige søn, Ferdinand, der i første omgang regerede som Ferdinand IV i fyrre år.

    Ferdinand var fra huset Bourbon og derfor i naturlig opposition til Napoleon. I 1799 tvang franske tropper kongen på flugt til Sicilien, og i Napoli og Syditalien blev Den Parthenopæiske Republik dannet. Republikkens liv blev kortvarigt, da bønder iværksatte et oprør, og efter mindre end fem måneder var Ferdinand tilbage på Napolis trone. Hans regeringstid varede nu syv år.

    Ferdinand IV støttede i 1805 landene i Den Tredje Koalition; Østrig, Rusland og Portugal, der kæmpede mod Napoleons Frankrig. I marts 1806 vandt franske tropper over napolitanske i Slaget ved Campo Tenese, og derefter indsatte Napoleon sin bror, Joseph Bonaparte, som ny konge i Napoli. Napoleons svoger, Joachim Murat, blev konge i 1808, da Joseph blev spansk konge, og i mellemtiden forsvarede Ferdinand IV sig med britisk hjælp fra Sicilien. Joachim Murat indførte blandt andet en kommunal administration med en borgmesterpost i Napoli.

    I 1815 udkæmpedes Den Napolitanske Krig mellem Østrig og Joachim Murat. Kampene blev korte, og østrigerne vandt i Slaget ved Tolentino. Murat måtte flygte, og for tredje gang blev Ferdinand IV konge i Napoli; fra 1816 som Ferdinand I af Kongeriget de To Sicilier, der opstod, da kongerigerne Napoli og Sicilien officielt blev forenet.

    Napoli i Italien
    I 1800-tallets industrialisering blev Napoli Italiens første by med en jernbane. Linjen mellem Napoli og Portici åbnede i 1839. På trods af fremskridt blev afstanden mellem hoffet og borgerligheden dog stadig større, og i 1860-1861 var tiden som selvstændigt kongedømme forbi. Den italienske nationalhelt Giuseppe Garibaldi gjorde sit indtog i byen med tog og ankom på den plads, der i dag bærer hans navn. På det tidspunkt boede omkring 450.000 mennesker i Napoli.

    Det moderne Napolis historie er i det nuværende Italien. Under 2. Verdenskrig blev byen kendt som den første, der gjorde oprør mod de tyske tropper. I dagene 28. september-1. oktober 1943 overvandt byen modstanderen, og de britisk-amerikanske tropper, der skulle hjælpe, ankom til en by, der allerede havde sejret.

    Gennem 1900-tallet var der flere udbrud i vulkanen Vesuv, der ligger som silhuet bag Napoli. I 1906 var et udbrud, og i 1944 forekom et større et af slagsen, der udfordrede området, der som store dele af Europa var ramt af 2. Verdenskrig.

    Efter 2. Verdenskrig etablerede Napoli sig med status som regionens største by som et omfattende transportcentrum med færge- og godstrafik til andre italienske byer, over Middelhavet og som stor krydstogthavn.

    Gennem de seneste årtier er der investeret meget i Napoli. Nye veje er etableret, og metrobyggerier har fundet sted. Gamle bygninger står renoveret, og det moderne forretningscenter, Centro Direzionale, er skudt op i kvarteret umiddelbart øst for hovedbanegården.

Topseværdigheder

    Castel Nuovo, Napoli

    • Nyborg/Castel Nuovo: Karl I af Sicilien blev konge i 1266, og han flyttede hovedstaden fra Palermo til Napoli. Byggeriet blev sat i gang 1279, og tre år senere stod borgen færdig. Den er i dag indrettet som et spændende museum.
    • Napoli Domkirke/Duomo di Napoli: Dette er byens domkirke, og den er den vigtigste romersk-katolske kirke i byen. Kirken blev opført i 1200-1300-tallene, og den har et seværdigt kirkerum med bl.a. fresker og diverse kunst.

    Napoli Sotterranea

    • Det Underjordiske Napoli/Napoli Sotterranea: 40 meter under Napolis gader ligger det historiske Napoli, som udviklede sig for mange år siden. Man kan komme på en spændende tur i byens undergrund og opleve dele af den græsk-romerske historie.
    • Sansevero Kapel/Cappella Sansevero: Prins Francesco de Sangro lod i 1590 dette kapel opføre i det, der på det tidspunkt var haven ved hans palæ. Det er et umådeligt smukt indrettet kapel med skulpturer og fresker.

    Arkæologisk Museum, Napoli

    • Napoli Nationale Arkæologiske Museum/Museo Archeologico Nazionale di Napoli: Napolis arkæologiske museum er blandt Italiens førende med store romerske samlinger fra byerne Herculaneum, Pompeji og Stabiae samt græske antikviteter.
    • Capodimonte Museum & Slot/Museo & Reggia di Capodimonte: Capodimonte Slot var kongerne i Kongeriget Begge Siciliers sommerpalads og jagtslot. Det blev opført fra 1700-tallet og færdiggjort i 1800-tallet. I dag er der et fornemt kunstmuseum på slottet.

    Galleria Umberto I, Napoli

    • Galleri Umberto I/Galleria Umberto I: Dette er et storslået indkøbscenter, som blev opført i årene 1887-1891. Fire gader mødes i det glasoverdækkede center under en smuk kuppel.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Napoli her.

Ture fra byen

    Vesuv, Napoli

    • Vesuv/Vesuvio: Vesuv er vulkanen, der tegner Napolibugtens silhuet og rejser sig til over 1.100 meters højde. Vulkanen dominerer området, og man kan relativt nemt komme op til kraterkanten og se ned i vulkanen og ud over Napoliområdet.
    • Pozzuoli: Pozzuoli er en selvstændig by, der ligger som en af Napolis vestlige forstæder. Den blev grundlagt som den græske koloni Dikaiarchia, før den blev romersk koloni. I dag kan man bl.a. se udgravede ruiner og vulkankratere her.

    Caserta Palads, Italien

    • Caserta Slot/Reggia di Caserta: Dette er et smukt og stort tidligere residensslot for de napolitanske konger. Det blev opført fra 1752, og det kolossale slot stod færdigt i 1780. Den tilhørende have er også smuk og spændende.
    • Herculaneum/Scavi di Ercolano: Herculaneum var indtil den 24. august år 79 en blomstrende by med omkring 5.000 indbyggere. Den dag gik vulkanen Vesuv i udbrud. I dag er den en udgravet by, hvor man kan gå i de gamle gader.

    Pompeji, Italien

    • Pompeji/Scavi di Pompei: Pompeji er en udgravet by, der blev ødelagt i forbindelse med Vesuvs udbrud i år 79. Et besøg her er en fantastisk oplevelse af datidens by og bysamfund med mange velbevarede ruiner.
    • Capri: Capri er en berømt ø i Det Tyrrhenske Hav ud for Den Sorrentinske Halvø. På øen er der en smuk natur og dejlig atmosfære. Man kan med fordel sejle til Capri fra Napoli og dermed få en skøn sejltur med.

    Amalfikysten, Italien

    • Amalfikysten/Costiera Amalfitana: Amalfikysten er et af Italiens mest berømte steder. Kysten danner Den Sorrentinske Halvøs smukke, sydlige kyststrækning, og hele vejen langs kysten ligger billedskønne byer på skrænterne.

    Paestum, Italien

    • Paestum Arkæologiske Område/Area Archeologica di Paestum: Byen Poseidonia blev grundlagt i 600-tallet f.Kr. af græske bosættere. Den blev romersk med navnet Paestum, og i dag kan man se bevarede templer, det romerske forum m.v.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping

    • Carrefour, via Morghen 28, via Poggioreale 18, www.carrefour.it
    • Coin, Via Scarlatti 86/100, www.coin.it
    • Galleria Umberto I, Via San Carlo
    • Indkøbsgader: Via Toledo, Via Chiaia, Via dei Mille, Via San Gregorio Armeno, Via Luca Giordano

Med børn
Gode links