Se på kortet

Roma, Metropolitan City of Rome, Italy

Læs om byen

Rom er den evige stad, hvor turister igen og igen kan finde nye veje. Som centrum for Romerriget og Pavestaten har Rom en historie som kun få andre byer i verden, og det ses fortsat mange steder i kvartererne omkring Roms syv høje.

Alle veje fører til Rom, siges det. Det er godt, for ét besøg er sjældent nok. Romerne, klimaet, historien og gastronomien giver byen en rigtig dejlig sydlandsk atmosfære, som altid er værd at tænke sig tilbage til og opleve endnu en gang.

Det antikke Roms bygninger med Colosseum og Forum Romanum i spidsen er enestående seværdigheder, og for mange er de indbegrebet af Roms store historie. Ruinerne stor i  imponerende størrelse den dag i dag som vidnesbyrd om et stort europæiske rige.

Tiderne efter Romerriget har også bidraget til Roms uforglemmelighed. De mange barokkirker er i sig selv en rejse værd; fx med Peterskirken i Vatikanet og arkitekturen omkring Piazza Navona. Dertil kommer hyggen i Trastevere og de små gader mellem Trevifontænen og Den Spanske Trappe, der er steder, som med garanti giver minder for livet.

Barokkens Rom er et af utallige højdepunkter, og det samme gælder Michelangelos fornemme renæssance, der kan opleves i al sin skønhed på Piazza del Campidoglio. Her står Marcus Aurelius mellem smukke palæer, der tegner nye højder.

Andre seværdigheder

    Il Vittoriano

    • Il Vittoriano: Det kolossale marmormonument Il Vittoriano blev opført i årene 1885-1911 som et nyklassicistisk symbol på det nye Italiens samling efter de mange århundreders pavestyre.
    • Konstantinbuen/Arco di Constantino: Konstantinbuen er en triumfbue, der blev indviet i år 315 til minde om kejser Konstantin I den Stores sejr over Maxentius tre år tidligere. Den står i dag ualmindeligt smukt og velbevaret.

    Forum Boarium

    • Forum Boarium: Templerne Hercules Victors Tempel/Tempio di Ercole Vincitore og Portunustemplet/Tempio di Portuno ligger begge på det gamle Forum Boarium. Templerne hører til de bedst bevarede bygninger fra det antikke Rom.
    • Sandhedens Mund & Santa Maria in Cosmedin/La Bocca della Verità & Santa Maria in Cosmedin: La Bocca della Verità er en stor, rund ansigtsudskæring i et stykke Pavonazzetto-marmor. Det menes at være et symbol på en af de førkristne guder, men det er nu mest kendt som symbol på sandheden.

    Den Spanske Trappe

    • Den Spanske Trappe/Scalinata di Trinità dei Monti: Den Spanske Trappe er et af de kendteste byrum i det italienske hovedstad. Trappens 135 trin forbinder pladserne Piazza di Spagna og Piazza Trinità dei Monti. Trappen blev anlagt i årene 1723-1725.
    • Marcellus Teater/Teatro di Marcello: Marcellus-teatret blev indviet i år 12 f.Kr. af kejser Augustus. Julius Cæsar startede byggeriet, der blev opkaldt efter Augustus’ nevø, Marcus Marcellus. Teatret står stadig.som en del af en nyere udbygning med boliger.

    Trastevere

    • Trastevere: Trastevere er en af Roms mest populære bydele med dens hyggelige gader, smalle stræder, fine pladser og romerske stemning. Pladsen Santa Maria in Trastevere er centrum i kvarteret, der byder på et utal af caféer og restauranter.
    • Maria Basilika i Trastevere/Basilica di Santa Maria in Trastevere: På bydelen Trasteveres centrale plads troner kirken Santa Maria in Trastevere med et stemningsfuldt interiør. Kirken blev grundlagt i 300-tallet, mens den nuværende kirke hovedsageligt stammer fra 1100-tallet.

    Andrea della Valle

    • Andrea della Valle Basilika/Basilica di Sant’Andrea della Valle: Denne kirke er moderkirke for Theatinerordenen, der blev grundlagt som katolsk munkeorden i 1524. Byggeriet af den smukke barokkirke fandt sted fra 1590 til midten af 1600-tallet.
    • Spada Palæ/Palazzo Spada: Dette store palæ blev opført i 1540 til kardinal Girolamo Capodiferro, og i 1632 blev det købt af kardinal Bernardino Spada. Kunstmuseet Galleria Spada er i dag indrettet her med kunst af bl.a. Albrecht Dürer og Michelangelo.
    • Diokletians Bade/Terme di Diocleziano: Kejser Diokletians badeanlæg var et af de største i Rom. De blev åbnet i år 305 og var i funktion indtil 537, hvor goterne ødelagde den vandledende akvædukt hertil. I en del af badene ligger kirken Basilica di Santa Maria degli Angeli e dei Martiri.

    Trajans Forum

    • Trajans Forum/Foro di Traiano: På østsiden af Piazza Venezia ligger Trajans Forum, der er en bevaret del af det antikke Rom. Pladsen blev indviet år 112 som det sidste af byens kejserlige fora, og man kan bl.a. se Trajans Søjle fra 113.
    • Villa Torlonia: Den elegante Villa Torlonia blev opført i nyklassicisme af bankmanden Giovanni Torlonia. Villaen blev bygget i årene 1802-1806 og er smukt beliggende i en stor park. Stedet blev senere særligt kendt, idet villaen var Benito Mussolinis residens.
    • Popolo Plads/Piazza del Popolo: Denne plads er et smukt anlagt åndehul midt i Rom. Pladsens obelisk er særlig interessant. Den blev hentet i egyptiske Heliopolis og opstillet på Circus Maximus i år 10. Man kan også se flere kirker på pladsen.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Rom her.

Historisk overblik

    Rom grundlægges
    Sagnet fortæller, at tvillingebrødrene Romulus og Remus drev i land fra floden Tiberen på netop det sted, hvor Romulus grundlagde Rom, efter at være opfostret af en hunulv og efter at have dræbt Remus i kampen om magten. Byen fik derefter navn efter Romulus.

    Overleveringen fortæller videre, at byen var åben for borgere; uanset om de var slaver eller frie. Og for at skaffe kvinder til byens mange mænd inviterede Romulus nabostammer til festival i byen. Det førte til krig og forsoning mellem Romulus og kong Titus Tatius, der så delte regeringsmagten. Et senat blev etableret som kongens rådgivere, og de hundrede medlemmer kaldte Romulus for patres; ordet der senere blev til patriciere.

    Rom menes grundlagt i 753 f.Kr., og arkæologiske fund viser bosættelser på flere af højene omkring Tiberen. På denne tid var der italienske stammer omkring Rom og den centrale del af den italienske halvø, mens etruskerne dominerede i nord og grækerne i syd.

    Etruskernes rige voksede, og Rom blev underlagt dem på deres vej mod grækerne. Flere af de romerske konger havde da også været etruskere.

    Republikken Rom
    Rom var i dens etruskiske tid til en vis grad under indflydelse fra etruskerne, men også grækerne i Napoli og andre byer virkede som inspiration på det Rom, der med etruskernes nedgang rev sig i løs i år 500 f.Kr.

    Byen blomstrede, og med selvstændigheden valgte Rom også monarkiet fra til fordel for etableringen af Republikken Rom, der blev styret fra byens senat.

    Rom var på dette tidspunkt den førende by i området, og gennem opgør med blandt andet etruskerne og andre stammer, blev byen den førende i den latinske verden i løbet af det følgende århundrede.

    Romerriget vokser
    Rom udvidede sit rige og kontrollerede inden for få århundreder hele det centrale og sydlige Italien. Flere stammer blev besejret undervejs, og også de græske byer blev efterhånden kontrolleret.

    I 200-tallet var Rom den absolut førende by på halvøen, og udviklingen af det senere så enorme rige var sat i gang.

    Områdets store fjende var Kartago på den nordafrikanske kyst. Hårde kampe blev udspillet om magten i Middelhavet, og efter de tre puniske krige vandt Rom endeligt i 146 f.Kr. Rom var nu i besiddelse af oversøiske territorier, og byens dominans i hele Middelhavsregionen startede.

    Rom som centrum i riget voksede, og der blev hele tiden erobret nye provinser til Romerriget. Samtidigt med erobringerne i udlandet, steg spændingerne i Rom, hvor senatstyret blev sat på flere prøver. Det udløste flere borgerkrige, og republikken var på sin politiske nedtur.

    Julius Cæsar tog magten i 49 f.Kr., og han regerede Rom, indtil Brutus’ drab på ham i 44 f.Kr. Drabet skulle modvirke det snigende diktatur, og senatet forsøgte uden held at genindføre republikken. I stedet kom det til et endeligt opgør om magten den 2. september 31 f.Kr. Her kæmpede Marcus Antonius og Octavian, den senere Augustus, og Octavian vandt og blev kejser. Dagen markerer således overgangen fra republik til kejserrige.

    Verdens første millionby
    Rom i Augustus’ tid omkring år 0 var rigets og verdens storby. Her boede skønsmæssigt flere end en million mennesker, og kejserne byggede arenaer, bade, paladser og andet, der i storhed ingen lige havde i verden.

    Roms store befolkning var efterhånden blevet afhængig af økonomien fra et velfungerende Romerriget, idet byen ikke var selvforsynende eller kunne opretholde sine strukturer uden støtte fra centralmagten og derved hele riget. Det menes, at op mod 25 % var subsidieret, og at Roms størrelse dermed var større end uden det store rige, hvor der blev opkrævet skatter.

    Der blev fortsat bygget stort, og byens brand i 64 under kejser Nero gav muligheder for storstilede genopbygninger og nye projekter som fx Colosseum, der stammer fra denne tid.

    Nedgangstider
    I 116 nåede Romerriget sin største udstrækning, og herefter startede befolkningstallet i selve Rom at falde. Sidst i århundredet ramte pesten, der alene slog 2.000 mennesker ihjel dagligt, mens den hærgede.

    I sidste halvdel af 200-tallet var der blot omkring 500.000 indbyggere tilbage i Rom. Riget var som byen præget af nedgang, og fra 161 havde der været stadig større interne kampe i det vidtstrakte rige; særligt fra de østlige provinser.

    I 273 stod kejser Aurelians bymure færdige. De løb over omkring 20 kilometer, og til trods for det store område og øgede beskyttelse var det nedgangstider. Kejserne var selv mindre tid i Rom end i byens storhedstid blot få århundreder tidligere.

    Den østlige del af Romerriget viste sig stærkere end Rom og den vestlige del, hvor nedgangen prægede. Det fik i 330 kejser Konstantin I til at etablere Konstantinopel som rigets nye hovedstad. Med den beslutning flyttede mange velhavere og byens aristokrati til den nye hovedby, og Roms skæbne var for en tid beseglet.

    Romerrigets opløsning
    Efter 65 år med hovedstad i Konstantinopel, blev riget i 395 delt i to, Det Østromerske og Det Vestromerske Rige. Ravenna blev hovedstad, og Roms nedtur fulgte herefter undergangen i Det Vestromerske Rige, der efter flere plyndringer i 400-tallet endeligt gik til grunde i 476, da tyskeren Ottokar overvandt Roms foreløbigt sidste kejser; Romulus Augustulus.

    Kristendommens sejrsgang
    Da Roms nedtur kunne synes total, betød den historiske prestige og den stærkt spirende og voksende kristendom meget for byens overlevelse og fortsatte udvikling.

    Kristendommen vandt frem i betydning fremfor kejserens magt, og fremover blev paven leder i Rom. Byen blev formelt underlagt Det Østromerske Rige, men samtidig øgede paverne byens religiøse betydning i forhold til Konstantinopel. Rom blev i denne tid stadfæstet som kristendommens centrum, og det gav fornyet byggeaktivitet en tid. Paven havde fået Laterankirken, og den første Peterskirke var blandt andet blevet opført.

    Fra 500-tallet var Rom reduceret til en mindre by i forhold til tidligere tider. Det til trods var pavens residens vigtig internationalt; også da 700-tallets befolkning kun talte omkring 35.000.

    Paven var en af de vigtigste religiøse figurer i hele Det Østromerske Rige, og hans ord vægtede mange steder mere end de lokale byzantinske administratorers fra riget. Kirken vandt ikke bare magt, men også betydelig ejendom.

    Kejserne i Konstantinopel anerkendte efterhånden også pavens magt. Kejser Phocas regerede i begyndelsen af 600-tallet, og han nævnede paven som biskop i Rom hævet over Patriarken i Konstantinopel og som leder for alle rigets kirker.

    Den nye kejser
    Paverne foretrak et Rom under kejseren i Konstantinopel frem for at blive regeret af langobarderne i Norditalien. Roms forsyninger kom hovedsageligt fra pavekirkens ejendomme i Syditalien og på Sicilien, så fødevarer og ydre fred var at foretrække.

    Det kom dog til spændinger; ikke mindst under kejser Leo III, der førte den ikonoklastiske billedstrid ud i livet. Paven Gregor III sammenkaldte en råd i Peterskirken i 731, som ekskommunikerede ikonoklasterne. Det fik kejserne til at konfiskere betydelige arealer fra paven.

    På samme tid søgte langobarderne et bedret forhold til Konstantinopel, hvilket yderligere satte paven under pres.

    Pavestatens redning lå i det fremstormende Frankerriget, hvorfra hjælp blev søgt. Pave Stefan II drog i 754 til frankerkongen Pipin, som havde modtaget pavens velsignelse ved sin tronbestigelse. Pipin samlede hære til to felttog mod langobarderne, og han stod derved bag Kirkestatens etablering. Kirkestaten var området, hvor paven regerede verdsligt, og den dækkede med hovedstad i Rom en del af Mellemitalien.

    I 799 førte pave Leo III an i en årlig procession, og her blev han såret ved et overfald. Paven søgte hjælp hos frankernes Karl den Store, der med en stor hær og en række franske biskopper indtog Rom i november 800. Efter at have bekræftet Leo III som retmæssig pave, blev Karl den Store kronet af netop Leo III som ny kejser i Det Tysk-Romerske Rige.

    Kroningen fandt sted i Peterskirken, og med etableringen af det nye kejserrige, var der pludselig opstået en mægtig konkurrent til byzantinske østromerske rige.

    Efter Karl den Store opstod en tid med et vist anarki. Romernes befolkning følte en vis ret til at være dem, der udpegede en kejser, mens magten mellem det nye kejserrige og Kirkestaten var på konstant prøve.

    I de følgende 400 år fik paven og derved Kirkestaten løbende mere magt. Nye kirker blev opført, men ellers var tiden ikke præget af nogen større økonomisk opblomstring.

    Religiøst var kirken også blevet delt i 1054 af Det Store Skisma, hvoraf den vestlige katolske kirke og den østlige ortodokse kirke udsprang.

    Roms nye pavestyre og kommune
    Politisk var tiden præget af handel og en mere decentral økonomi i de større italienske byer. Efter normannernes plyndring af Rom i 1084 var det således velhavere fra handelen, der finansierede genrejsning af byen, der fortsat havde godt 30.000 indbyggere.

    Det kom til oprør mod pavens styre i 1143, hvor Roms kommune blev indført efter mønster fra den tidligere romerske republik.

    Pave Klement III anerkendte det kommunale styre i 1188, men det blev nogle efterfølgende århundreder med løbende skænderier mellem byens førende aristokratiske familier. Medvind til pavens styre fulgte med valget af pave Nikolaus III fra Ursini-familien i 1277. Han flyttede pavesædet fra Lateranpaladset til Vatikanet, og bestemte, at kun romere kunne blive en af byens senatorer. Nikolaus III vandt også land til pavestolen; fx området Romagna fra tyske Rudolf af Habsburg.

    Paven flytter og kommer tilbage
    1300-tallet blev en hård tid for Rom. Paven flyttede sæde fra byen 1309 og henlagde det til franske Avignon. Det betød ikke blot religiøs og politisk nedgang for byen, men også økonomisk. Uden den store paveøkonomi blev der ikke opført nye bygninger, og Roms kirker forfaldt.

    I perioden uden pave i byen var der verdslige forsøg på at oprette en storkommune, men pavens magt var trods fraværet for betydende. Længst kom Cola di Rienzo i 1347, da han søgte at etablere en ny styreform med en romersk kejser.

    Rom var stadig kroningssted for tysk-romerske kejsere, og i 1355 kom Karl IV til byen for at modtage titlen. Hans besøg blev kort og uden den pragt, paven normalt over ceremonien. Selve kroningen blev forestået af en kardinal.

    Pave Urban V besøgte Rom fra 1367, og det blev starten på forsoningen. Karl IV blev under besøget pavekronet som kejser, og den byzantinske kejser kom hertil med en bøn om et korstog mod de tyrkiske osmanner.

    Urban V blev i Rom til 1370, men vendte tilbage til Avignon. Gregor XI efterfulgte Urban V, og han meddelte en tilbageflytning af pavestolen til Rom i 1372. Dette blev bremset af den franske konge og landets kardinaler. Det var en stakket frist for franskmændene, for den 17. januar 1377 flyttede Gregor XI officielt til Rom.

    De religiøse og geografiske stridigheder var dog ikke tilendebragt med pavens genkomst. I perioden 1378-1417 var der rivaliserende paver i Rom og Avignon samt en overgang også i Pisa. Striden om retten til at være pave blev derefter bilagt.

    Roms renæssance
    Roms opblomstring startede hurtigt efter pavens genkomst. I 1400-tallets start havde byen cirka 20.000 indbyggere, men blandt andet den kulturelle udvikling, der nu skete, medførte en vækst.

    Fontæner, pladser og kirker blev anlagt i stor stil, og centret for den italienske renæssance flyttede fra Firenze til Rom. Blandt højdepunkterne fra tiden står den nye Peterskirke og Michelangelos loft i Det Sixtinske Kapel i Vatikanet. Paven ville igen gøre Rom til den absolut førende by i Italien, og ud over mange byggerier engagerende og støttede de tidens store kunstnere som netop Michelangelo, Raphael og Botticelli.

    Kulturelt investerede paverne også. Skoler og biblioteker blev grundlagt, og i det hele taget blev Roms genrejsning gennemført relativt hurtigt med en stor ny bosættelse som resultat.

    Udviklingen fortsatte i 1500-tallet, hvor byen var verdens kunstcentrum. Under paverne Julius II, Leo X og Klement VII udviklede byen sig særligt fra en religiøst domineret by til en ægte renæssanceby, hvor kunsten og livet udfoldede sig. Det var også i denne periode, der blev talt om bevarelse af ruinerne fra Roms antikke fortid.

    Kejserens plyndring
    I 1527 stoppede Roms blomstringstid brat. Den tysk-romerske kejser Karl Vs tropper marcherede mod Rom, og hærgede og plyndrede byen gennem mange dage. Mange indbyggere blev dræbt eller flygtede ud af byen, og paven blev sat i arrest i Engelsborg i måneder.

    To år tidligere var festligheder i Rom blevet udfordret af Martin Luthers teser og den spirende reformation, der fik mange tyske og nordeuropæiske kirker til at vende sig mod pavekirkens magt og rigdom.

    I 1527 dykkede Roms befolkningstal endnu en gang. Fra millionbyen i 100-tallet til lavpunktet med 17.000 indbyggere i midten af 1300-tallet boede der nu blot 32.000 i byen. Renæssancens opsving var blevet bremset, men på trods af plyndringen, nye upopulære paver og politiske skifter i Europa, skulle det herfra kun gå fremad for byens størrelse de følgende århundreder; allerede fra 1500-tallet, der sluttede med omkring 100.000 borgere i Rom.

    Nye byggerier og vækst
    1600-1700-tallene var præget af et Rom, der voksede støt. Inden udgangen af denne tid boede der 150.000 her.

    Af bygningsværker blev den nye og nuværende Peterskirke indviet i begyndelsen af 1600-tallet, og barokke mestre som Bernini og Borromini arbejdede i byen. Fra 1700-tallet er Trevifontænen et eksempel på den fortsatte udbygning.

    Napoleons og 1800-tallets Rom
    I 1798 invaderede franske tropper området, og Frankrig udråbte Rom til republik, hvorved pavens politiske magt på papiret var ophørt. Republikkens tid blev dog kortlivet, idet Kirkestaten blev genoprettet i juni 1800.

    Napoleonstiden var dog ikke ovre for den arealmæssigt trængte kirkestat. Rom blev annekteret og var formelt en del af Frankrig.

    Med Napoleons fald i 1814 blev der trukket nye politiske streger i Europa. På den italienske halvø blev flere kongeriger etableret, og Kirkestaten blev videreført.

    I årtierne efter regerede paven atter, men den italienske nationalisme var stigende, og tankerne om et forenet Italien kom frem over hele halvøen. I 1861 blev det nye Italien en realitet, men Rom forblev udenfor de første år; delvist under fransk beskyttelse.

    Italienske styrker erobrede Rom i 1870 og annekterede byen i Italien. Romerne stemte med stor majoritet for indlemmelsen, og året efter blev byen hovedstad i landet. Roms politiske status over Italien var genopstået, men denne gang var det ikke med paven som regent.

    Paven fik tilbudt den del af Rom, der lå vest for floden Tiberen, men afslog for ikke at anerkende italiensk herredømme over det øvrige land, der tidligere var en del af Kirkestaten. Paven og hans magt blev flyttet til Vatikanet.

    Roms nye vækst
    Som ny hovedstad og administrativt centrum i Italien voksede Rom på ny markant. Nye kvarterer opstod, byen bredte sig, og indbyggertallet steg til omkring 600.000 i år 1900.

    I 1922 faldt monarkiet i Italien, og Benito Mussolini indtog Roms og regeringsmagten. Hans tid blev en ny periode med høj byggeaktivitet; det antikke Rom blev udgravet og bevaret i den hastigt voksende by. Store strøggader blev også anlagt; fra Italiens fascistiske tid stammer gaderne Via dei Fori Imperiali og Via della Conciliazione, der danner indgang til pavens Vatikanet. Med udbygningen efter 1. Verdenskrigs afslutning nåede befolkningstallet for første gang i 1500 år op på en million omkring 1930.

    Efter års uenighed blev der med Laterantraktaten i 1929 etableret en ny formel kirkestat, Vatikanet, der som selvstændig nation har paven som overhoved.

    Rom i dag
    Italien har gennemlevet en stor økonomisk udvikling siden afslutningen af 2. Verdenskrig, og her blev fundamentet for fremtidens Europa skabt den 25. marts 1957. På denne dag blev Romtraktaten underskrevet som det dokument, der blev udgangspunkt for det europæiske fællesmarked og dermed det nuværende EU, der havde Italien, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien og Luxemburg som stiftende medlemslande.

    Tre år senere var Rom i verdens sportslige centrum, da byen lagde arenaer til afholdelsen af De Olympiske Lege i 1960.

    Det olympiske stadion lagde igen i 1990 græs til en verdensbegivenhed, da Italien holdt verdensmesterskabet i fodbold 1990. Finalen blev spillet 9. juli, hvor Vesttyskland vandt 1-0 over Argentina.

    Rom er i dag hjem for flere end tre millioner italienere og for en tid af gangen også for turister fra hele verden, der ønsker at opleve historiens antikke vingesus side om side med det moderne Italien. Midt i byen regerer paven fortsat fra kirkestaten, hvis magt er global på trods af landets beskedne størrelse.

Topseværdigheder

    Forum Romanum

    • Forum Romanum/Foro Romano: Forum Romanum var Romerrigets centrum. Her lå centrale templer, mødesale, administrationsbygninger og handelsboder. I dag kan besøgende danne sig et indtryk af det gamle Rom ved at gå mellem ruinerne.
    • Palatinerhøjen/Palatino: Palatinerhøjen er den centrale af Roms syv høje, og her ligger en af de ældste dele af byen. Højen rejser sig 40 meter over Forum Romanum og ligger mellem netop Forum Romanum og Circus Maximus.
    • Colosseum/Colosseo: Colosseum er det gamle Roms imponerende amfiteater, der oprindeligt kunne rumme flere end 50.000 tilskuere. Det blev bygget som det største i Romerriget, og det står ganske velbevaret i dag, hvor man kan besøge det imponerende bygningsværk.

    Piazza Navona

    • Navona Plads/Piazza Navona: Et besøg på Piazza Navona er en meget speciel oplevelse. Pladsens rammer og de omkringliggende huses fundamenter udgøres nemlig af grundplanet fra Domitians Stadion. Man kan bl.a. se kunstneren Berninis Flodernes Fontæne, Fontana dei Quattro Fiumi, fra 1651.
    • Kapitolpladsen/Piazza del Campidoglio: Pladsen Piazza del Campidoglio er den centrale på Kapitolhøjen, der rejser sig nordvest for Forum Romanum. Pave Paulus III gav i 1539 Michelangelo opgaven med at skabe den nye plads, og hans værker kan opleves i dag.

    Pantheon

    • Pantheon: Pantheon er et af de mest kendte bygningsværker fra det antikke Rom. Det græske navn Pantheon/Πάνθειον betyder Templet for Alle Guder, og det var bygningens formål, da det blev bygget i 20erne f.Kr. Byggeriet med den store kuppel er en storslået oplevelse.
    • Gesukirken/Chiesa del Gesù: Gesùkirken er moderkirke for Jesuiterordenen, og den hører til byens mest righoldigt udsmykkede kirkebygninger. Det overdådige barokinteriør byder på mange kunstværker som fx Giovanni Battista Gaullis fresker.
    • Trevifontænen/Fontana di Trevi: Trevifontænen er den største og mest imponerende af Roms mange barokfontæner. Fontænen ligger, hvor akvædukten Aqua Virgo havde sit slutpunkt, og den blev bygget i årene 1732-1762.

    Castel Sant'Angelo

    • Engelsborg/Castel Sant’Angelo: Det cylindriske fæstningstårn, Castel Sant’Angelo, blev bygget som mausoleum af kejser Hadrian og færdiggjort i år 139. Hadrians urne blev opbevaret her, og det blev en tradition for de efterfølgende kejseres aske.
    • Peterspladsen/Piazza San Pietro: Peterspladsen er Vatikanets centrale plads. Den nuværende plads blev designet i årene 1656-1667 med nøje tanke på beliggenheden foran Peterskirken, der sammen med pladsens kolonnader er de dominerende bygningsværker.

    Peterskirken

    • Sankt Peters Basilika/Basilica di San Pietro: Den mægtige Sankt Peters Basilika, der også kendes som Peterskirken, er centrum for den katolske kirke og står som et af de helligste steder i kristendommen. Peterskirkens størrelse, betydning og pragtfulde interiør gør den til en af byens største oplevelser.
    • Vatikanmuseerne/Musei Vaticani: Vatikanets museer er et af højdepunkterne under et besøg i Rom. Samlingerne er så righoldige og overdådige, at der nærmest aldrig vil være tid nok til at nyde det hele. Blandt de utallige indtryk og mesterværker er Det Sixtinske Kapel.
    • Caracallas Bade/Terme di Caracalla: Det gamle Roms mange termer var romernes bade, og samtidigt fungerede de som mødesteder. Kejser Caracallas termer er de mest imponerende. Badene blev opført i 200-tallet og står i dag som majestætiske ruiner.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Rom her.

Ture fra byen

    EUR

    • Verdensudstillingen i Rom (EUR)/Esposizione Universale Roma (EUR): EUR er en forstad til Rom, som blev opført fra 1935 på initiativ af Benito Mussolini. Tanken var, at området skulle indvies i 1942 som en verdensudstilling. EUR er et seværdigt område pga. den tidstypiske arkitektur.
    • Det Antikke Ostia/Ostia Antica: Kejser Hadrian satte sit præg på Roms byplanlægning i byen Ostia Antica, der ligger tæt på Tiberens munding. Byen var Roms havneby og fungerede også som en fæstning mod havet. I dag kan man se udgravede område af Ostia Antica.

    Tivoli Villa del Este

    • Tivoli: Byen Tivoli ligger i bakkerne øst for Rom. Siden det gamle Roms tid har Tivoli tiltrukket kejsere og rige familier, der holdt ferier og byggede residenser i området, der var et populært kursted. Man kan bl.a. se nogle smukke palæer her.
    • Hadrians Villa/Villa Adriana: Området omkring Villa Adriana var allerede inden byggeriet et yndet sted for de rige romere. Villaen blev bygget i år 133 af Kejser Hadrian og er den fornemste af de forskellige kejservillaer. Villaen er delvist godt bevaret til i dag.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links