Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Bologna er hovedstad i regionen Emilia-Romagna og en af Italiens store kulturbyer med sin egen særlige stemning i de karakteristiske arkadefyldte byggerier, man ser over hele byen. Kilometer efter kilometer kan man gå i buegange; fx til valfartskirken Santuario della Madonna di San Luca, hvor der over fire kilometer er 666 buer.

Bologna har fostret store kunstnere gennem tiden, og den er hjemsted for Europas ældste universitet, hvis campus rummer en særlig atmosfære i byen og et væld af interessante museer – alt sammen i gåafstand i den hyggelige indre by.

Bycentrum ligger omkring smukke Piazza Maggiore, der går hundredvis af år tilbage. Rådhuset og den kolossale kirke, San Petronio, er blot to eksempler på storslåede byggerier her; de står som vidnesbyrd på Bolognas rige og velstående historie, der også understreges af et væld af andre kirker og palæer.

Ikke langt fra Piazza Maggiore ligger Due Torri, der er to af de tårne, der blev opført i middelalderen som statussymboler og forsvarsværker af rivaliserende familier. Også de fortæller en væsentlig del af Bolognas historie og de personer, der har præget den.

Landskabet omkring Bologna er smukt, og man kan nemt besøge flere forskellige kulturbyer, bjergstaten San Marino eller den italienske Adriaterhavskyst. Firenze er et stort rejsemål for mange, men byer som Ravenna og Ferrara er også oplagte mål tæt på Bologna.

Topseværdigheder

    Palazzo del Podesta, Bologna

    Podestà Palæ
    Palazzo del Podestà

    Dette palæ blev opført omkring år 1200 som sæde for byens administration og borgmester, og deraf kommer navnet podestà. Gennem bygningen skærer to adgangsveje, hvor der oprindeligt var handelsboder; det er den såkaldte Voltone del Podestà, hvor der i 1525 blev indsat statuer af Bolognas fire skytshelgener; Sankt Petronius, Sankt Prokulus, Sankt Dominikus og Sankt Frans. Statuerne blev udarbejdet af Alfonso Lombardi.

    Oprindeligt bar Palazzo del Podestà en anden facade, men i 1453 ændrede Aristotile Fioravanti den til tidens renæssance. Senere er der kommet fresker til, som viser store begivenheder i byens udvikling fra den etruskiske grundlæggelse til nyere tid. Freskerne blev malet af Adolfo de Carolis i starten af 1900-tallet. De findes i dag i en særlig sal og derved ikke på deres originale placeringer.

    Til trods for sin store og majestætiske størrelse på Bolognas centrale plads blev Palazzo del Podestà hurtigt for småt til at huse byens forvaltning, og derfor blev tilbygningen Re Enzo grundlagt i 1245.

     

    Piazza Maggiore

    Pladsen Piazza Maggiore er Bolognas centrum og stedet, hvor en række store seværdigheder kan findes. Pladsen blev oprindeligt anlagt omkring år 1200 som markedstorv, og den regnes som en af de smukkeste i Italien.

    Omkring Piazza Maggiore rejser den ene smukke byggeri sig efter det andet, og hvert enkelt hus er en oplevelse for sig. Man kan blandt andet se Biblioteca Salaborsa, byens rådhus og den mægtige Basilica de San Petronio.

     

    Due Torri, Bologna

    De To Tårne
    Due Torri

    Due Torri er to berømte middelaldertårne, der står på pladsen Piazza Porta Ravegnana. De er synlige fra lang afstand og er i dag to af Bolognas vartegn. Tårnene er blandt de få tilbageværende af cirka 180 tårne, som byens rige familier gennem tiden lod opføre. De mange tårne fungerende som en del af byens forsvar, men de blev også udført som prestigebyggerier af bygherrerne, der med den kunne vise deres velstand og konkurrere med andre familier.

    Det 97 meter høje Torre degli Asinelli blev opført i 1119. Der er adgang til toppen ad en trappe, der bugter sig på indersiden af de høje mure. Efter turen bliver man belønnet med en vidunderlig udsigt over Bolognas centrum.

    Nabotårnet hedder Torre Garrisendi, og det er 48 meter højt. I konkurrence med familien Asinelli byggede Garisendi det højeste tårn, men de øverste mange meter styrtede sammen, og grundet tårnets hældning blev byggeriet ikke genoptaget.

     

    Sankt Peter Katedral
    Cattedrale Metropolitana di San Pietro

    Sankt Peter Katedral er Bolognas domkirke. Det har den været siden 1582, hvor pave Gregorio XIII gjorde den til ærkebispesæde. Selve kirkens historie går tilbage til mindst 900-tallet, men gennem flere århundreder er den blevet om- og udbygget. Klokketårnet er fra 1100-1200-tallene, hvor kirken også blev nærmest genopbygget efter en brand i 1141. Inden for kan man se diverse kunstværker som fx fresker fra tiden omkring år 1600.

     

    Madonna di San Luca, Bologna

    Madonna di San Luca Kapel
    Santuario della Madonna di San Luca

    Madonna di San Luca er en kirke, hvis rødder går over tusind år tilbage i tiden. Den er et pilgrimssted, og allerede den første kirkebygning blev opført til at rumme et mirakuløst ikon af Jomfru Maria.

    Den nuværende kirkebygning på toppen af det 298 meter høje bjerg blev opført fra 1723 efter Carlo Francesco Dottis tegninger. Den ses viden om, og herfra er der også en fornem udsigt over bjergene og naturen omkring Bologna. Kirkens interiør er som kirken meget elegant, og centralt hænger selve jomfruikonet, som der er en adgangsvej rundt til.

    Som i store dele af Bolognas centrum er der opført arkader på vejen mod kirken. Der er ikke mindre end cirka fire kilometer buegange, som leder fra byen til kirken, og det sker gennem den såkaldte Portico di San Luca, der består af i alt 666 buer. Arkaden blev opført i årene 1674-1793, og anledningen var at kunne bære kirkens ikon i tørvejr under processioner.

    Undervejs på turen er der flere højdepunkter. Startpunktet overfor Porta Saragozza (Piazza di Porta Saragozza) er en imponerende portalbygning, og tilsvarende imposant er bygningen, der markerer starten på opstigningen mod selve kirken på bjergtoppen. Slutningen af arkaderne ender i selve kirkens ene side.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Bologna her.

Andre seværdigheder

    Fontana di Nettuno, Bologna

    Neptunfontænen
    Fontana di Nettuno

    På Neptunpladsen/Piazza del Nettuno, der er sammenhængende med Piazza Maggiore, kan man se Neptunfontænen/Fontana di Nettuno, der blev udarbejdet 1563-1566 efter Tommaso Lauretis tegninger af den flamske billedhugger Giambologna. Statuen blev rejst af kardinal Carlo Borromeo i anledning af, at Borromeos onkel var blevet valgt som pave Pius IV. Fontænen er i dag et af Bolognas vartegn.

     

    Casa Isolani

    Casa Isolani er et gammelt byhus, der står som eksempel på 1200-tallets byggerier i Bologna. Gennem middelalderen og senere tiders Bologna var der krav om, at huse skulle bygges med arkader, så der var sammenhæng gennem alle byens huse. Dette gjaldt også for Casa Isolani, hvor man kan se ni meter høje egetræsbjælker, der støttede den tids arkader.

     

    Basilica di San Petronio, Bologna

    Sankt Petronius Basilika
    Basilica di San Petronio

    Den imponerende Basilica di San Petronio hører til blandt Italiens største kirkebyggerier og er den vigtigste i Bologna. De oprindelige planer skitserede endda anlæg af en endnu større kirke end den, der blev opført. Faktisk skulle kirken have været landets største, men der blev overført penge til byggeriet af det nærliggende Palazzo Archiginnasio, og så måtte der spares på Basilica di San Petronio.

    Kirken blev opført over fire århundreder, fra 1390-1659. Den smukke og enkle indgangsfacade blev udført af Jacopo della Quercia i 1425-1438, og her kan man se en række bibelske motiver.

    Det mægtige kirkerum blev bygget i gotisk stil, og det er værd at se det og også de mange små og fantastiske smukke kapeller, der hver især blev indrettet forskelligt og i varierende stilarter. I alt er der flere end 20 kapeller i kirken. Blandt de begravede er Napoleons søster, Elise Bonaparte, der boede i Bologna.

    Kirkens glasmalerier er af kunstneren Jacob af Ulm og udført i 1464-1466. Altertavlen viser Sankt Sebastians Martyrium, og den er et værk fra den såkaldte Ferreroskole. Man kan også se Giovanni Domenico Cassinis solur, der blev anlagt i gulvet i 1655.

    Kirken har en overgang i midten af 1500-tallet været hjemsted for den katolske kirkes Tridentinerkoncil, der skulle vurdere reformer, der kunne genetablere den katolske kirkes herredømme over de udbrudte lutheranere. Placeringen af den begivenhed var et tegn på Bolognas rigdom og styrke.

     

    Palazzo Accursio, Bologna

    Accursio Palæ
    Palazzo d’Accursio

    Accursio Palæ kendes også som Palazzo Comunale, og det har gennem århundreder været Bolognas rådhus. Det blev opført på den vestlige side af Piazza Maggiore fra 1200-tallet, og færdiggørelsen strakte sig til midten af 1400-tallet.

    Der blev rejst et tårn på Palazzo d’Accursio allerede i 1200-tallet. Efter en senere forøgelse af højden blev rådhusets store tårnur installeret i 1400-tallet. Over rådhusets indgang kan man i portalen man se et værk i bronze, der forestiller pave Gregor XIII, der kom fra netop Bologna.

    Inden for kan man se den Røde Sal/Sala Rossa, der er byrådets samlingslokale, og på rådhusets 2. sal er der indrettet et museum med Giorgio Morandis kunstværker; Museo Morandi. Her ligger også et kunstmuseum, Musei Civici d’Arte Antica.

    En særlig begivenhed har udspillet sig i salen Sala Farnese. Den nuværende indretning af rummet er fra 1665 og blev foretaget af kardinal Girolamo Farnese, men allerede den 22. februar 1530 blev den spanske kong Karl V kronet til italiensk konge netop her. Karl V blev også tysk-romersk kejser.

    Palazzo d’Accursios navn kommer fra 1200-talsjuristen Accursius, der havde residens her. Accursius blev født nær Firenze, men blev siden professor i Bologna, og han er en af de lærere, som ligger begravet i en af de særlige pyramider, der blev rejst ved kirkerne Basilica di San Domenico (Piazza San Domenico) og Chiesa di San Francesco (Piazza San Francesco).

     

    Byens Teater
    Teatro Comunale

    Bolognas senat besluttede i 1756 at lade den berømte arkitekt Antonio Bibiena opføre et nyt teater i byen. Syv år senere åbnede Teatro Comunale.

    Gennem 1800-tallet blev teatret udsmykket gentagne gange, blandt andet blev det smukke loftsmaleri udført i 1870erne af Luigi Busi og Luigi Samoggia. Teatrets facade blev udarbejdet af Umberto Ricci i 1936, efter at den var brændt få år tidligere.

    Pladsen foran teatret, Piazza Giuseppe Verdi, er meget stemningsfuld og ligger i midten af universitetsområdet, hvilket den er præget af med meget campusliv.

     

    Palazzo Archiginnasio, Bologna

    Archiginnasio Palæ
    Palazzo dell’Archiginnasio

    Palæet Palazzo d’Archiginnasio fra 1562-1563 blev opført som byens universitet. Højdepunktet i bygningens sale er det meget smukke Anatomiske Teater/Teatro Anatomico, der på trods af navnet ikke er et teater. Det blev bygget som forelæsningssal i 1637, og det blev indrettet med en smuk træudsmykning.

    Som sæde for verdens ældste universitet havde bygningen en særlig vigtighed, og funktionen havde den indtil 1803, hvor palæet Palazzo Poggi (Via Zamboni 33) blev ny hovedbygning for uddannelsesinstitutionen.

    I dag er biblioteket Biblioteca Comunale dell’Archiginnasio indrettet i det smukke palæ. Allerede i stedets indgangsport og gård får man et fint indtryk af den smukke og righoldige udsmykning, der er her.

     

    Sankt Dominicus Basilika
    Basilica di San Domenico

    Basilica di San Domenico blev opført fra 1221. Den blev dedikeret grundlæggeren af Dominikanerordenen, Sankt Dominicus, og bygget til at rumme hans grav. Sankt Dominicus døde i kirken i 1221, og det imponerende gravmæle Arca di San Dominico blev opført efter en tid, hvor Sankt Dominicus først var blevet begravet i en mere simpel sarkofag.

    Gravmælets statuer blev udført af Nicola Pisano. Reliefferne viser udvalgte hændelser i Sankt Dominicus’ liv. Bag selve sarkofagen er der et relikvieskrin, der indeholder helgenens hoved. Værkerne af engle og helgenerne Sankt Petronius og Sankt Prokulus blev udført af Michelangelo.

    Sankt Dominicus kom til Bologna i 1218, og året efter rykkede han ind i en eksisterende kirkebygning. Dominikanerne startede med at købe land omkring kirken, og udvidelser blev igangsat; ikke mindst i årtierne efter Dominicus’ død i 1221, hvor den store kirke blev rejst. Facaden er fra omkring 1240. Senere udvidelser skete dog også; fx blev kirkens klokketårn rejst i 1313.

    I kirken er der en række fine kapeller, der er seværdige. Man kan også finde andre grave end Sankt Dominicus’. Enzo af Sardinien, der sad fængsel i byens centralt beliggende i Re Enzo (Piazza Maggiore), døde i 1272 og blev begravet her i Basilica di San Domenico.

    En større ændring af kirkens indretning fandt sted i årene 1728-1732. Her førte arkitekten Carlo Francesco Dotti tidens barokstil ud i kirken, og det skete på initiativ af pave Benedict XIII, der selv var dominikaner.

    Pladsen foran kirken hedder Piazza San Domenico, og her kan man se en søjle, hvor en statue af Sankt Dominicus står på toppen. Den blev udført i 1627, og pladsens anden søjle, der står ved siden af kirken, blev rejst i 1632 som monument for pestens ophør i byen.

    På Piazza San Domenico kan man også se to grave under små grønne pyramider med fine søjler omkring. De er som de tilsvarende grave ved Chiesa di San Francesco (Piazza San Francesco) hvilesteder for nogle af de første professorer ved Bolognas universitet. Deres anseelse i byen resulterede i disse monumenter. Ved Basilica di San Domenico ligger Rolandino de’ Passeggeri og Egidio Foscarari begravet.

     

    Parco Montagnola, Bologna

    Montagnola Park
    Parco della Montagnola

    Parco della Montagnola er det største grønne område inden for de tidligere bymures afgrænsning. Det hyggelige parkanlæg blev etableret fra 1662 som socialt mødested i byen. Gennem tiden er området blevet etableret mere som en park, og mod pladsen Piazza 20 Settembre kan man se den smukke Pincio-trappe, der er et imposant indgangsparti til Parco della Montagnola.

    I selve parken er der et centralt springvand, stier, legepladser og i det hele taget en dejlig og luftig atmosfære her ganske tæt på byens centrum.

     

    Via Pescherie Vecchie

    I gaderne bag Palazzo Banchis facade på Piazza Maggiore ligger gaden Via Pescherie Vecchie. Gaden udgør Bolognas gamle fødevaremarked, hvor boder og butikker den dag i dag fortsat byder på gastronomiske lækkerier som italienske skinker, ost, frugt og meget andet. Det er et fint sted at opleve glæden ved de gode råvarer i landet.

     

    Basilica di San Francesco, Bologna

    Sankt Frans Basilika
    Basilica di San Francesco

    Basilica di San Francesco er en kirke, der blev grundlagt i 1236, da bystyret tildelte Franciskanerordenen et stykke land i byen. Den mægtige bygning stod færdig i oprindeligt udseende i 1254. Senere kom der blandt andet kapeller og et tårn på kirken.

    Bygningsværket er kendetegnet ved en monumental romansk facade og et interiør, der blev indrettet i fransk gotik. Det anses som et af de bedste eksempler på denne byggestil i Italien.

    Ved kirken kan man se tre af de professorgrave, der er uden for kirkerne San Francesco og San Domenico. De er for henholdvis Odofredus, Rolandino de’Romanzi og Accursius, der alle døde i sidste halvdel af 1200-tallet.

     

    Poggi Palæ
    Palazzo Poggi

    Palæet Palazzo Poggi blev opført i 1549 af Pellegrino Tibaldi for Poggi-familien. Palæet anses for at være en af Norditaliens mest fascinerende private boliger. Selve Palazzo Poggi blev bygget sammen med blandt andet 1400-talsbygningen Cà Grande dei Malvezzi, og mange af salene blev dekoreret med loftsmalerier og fresker.

    Palæet blev sæde for det nye nationale universitet under Napoleon i 1803, og den status har det fortsat for Bologna Universitet, der er verdens ældste. Palæet indgår desuden i kvarterets mange universitetsmuseer.

    Museerne er indrettet i forskellige bygninger og sale, og de rummer righoldige og varierede samlinger samt flere interessante biblioteker. Man kan fx besøge Specolas Astronomiske Museum/Museo della Specola, der er indrettet i det astronomiske tårn på toppen af Palazzo Poggi. Selve tårnet blev opført i starten af 1700-tallet.

    På Museet for Flåden og Kort/Museo delle Navi e delle Antiche Carte Geografiche kan man se skibsmodeller og diverse geografiske kort fra 1600-1700-tallene. På trods af, at Bologna ikke lå ved kysten, blev der på universitetet forsket i vigtigheden for et land i at kunne kontrollere havene omkring dem.

    Man kan også besøge Militærarkitektonisk Museum/Museo di Architettura Militare, Anatomisk Museum/Museo di Anatomia Umana og Naturhistorisk Museum/Museo di Storia Naturale.

     

    Porta Galliera, Bologna

    Galliera Port
    Porta Galliera

    Byporten Porta Galliera er en af de 12 porte, der var i Bolognas tredje mur. Den nuværende port blev opført i årene 1659-1661. Hvis man vil se øvrige af byens porte, kan man blot følge ringgaden omkring Bolognas centrum.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Bologna her.

Ture fra byen

    Mosaik, Ravenna

    Ravenna

    Ravenna er en by i den italienske Emilia-Romagna-region, og den er en by med en spændende historie. Det var herfra, Julius Cæsar drog ud til sine tropper, da han krydsede floden Rubicon. Og det var hertil, kejser Honorius flyttede hovedstaden i Det Vestromerske Rige i år 408. I slutningen af rigets tid før 476 boede der cirka 50.000 i Ravenna, der senere blev hovedby i Eksarkatet Ravenna. I senere århundreder skiftede herredømmet over byen, før Ravenna tilhørte først Venedig og derefter Kirkestaten. I 1861 blev byen en del af Kongeriget Italien.

    Byen Ravenna er i dag kendt for sine nærliggende dejlige strande ved Adriaterhavskysten og ikke mindst som hjemsted for højdepunktet inden for romerske og byzantinske mosaikker, og byen er verdensberømt for de smukt bevarede kunstværker. Der er således hele otte bygninger i Ravenna, som er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Bygningerne repræsenterer mosaikker og monumenter fra den tidlige kristendom, og periodemæssigt stammer de fra år 430 til år 549.

    De otte UNESCO-bygninger består af dåbskapellerne Battistero Neoniano og Battistero degli Ariani, hvor der begge steder er en loftsmosaik af Johannes Døberens dåb af Jesus. I Galla Placidias Mausoleum kan man se mosaikker af bl.a. Jesus som den gode hyrde og en stjernehimmel med kors. I Cappella Arcivescovile, der ligger i Ærkebiskoppernes Palads, kan man se forskellige mindre mosaikker, mens man i kirkerne Sant’Apollinare Nuovo, Basilica di San Vitale og Basilica di Sant'Apollinare in Classe alle steder kan nyde nogle meget store vægmosaikker. Theodorics Mausoleum er den sidste af de otte bygninger. Den er ikke indrettet med mosaikker, men står som en enestående kongegrav fra sin tid.

    Læs mere om Ravenna

     

    Faenza

    Byen Faenza har lagt navn til fajance, og det er byens varemærke. Højdepunktet af produktion og eksport var i begyndelsen af 1500-tallet, men der er stadig producerende værksteder i byen.

    Byens seværdigheder er koncentreret omkring den centrale plads, Piazza del Popolo, hvor man blandt andet kan se byens rådhus. Faenza er domkirkeby, så man kan også besøge byens katedral, Faenza Katedral/Cattedrale di Faenza, der blev opført med tydelig toskansk inspiration. Den blev bygget i årene 1474-1511 og rummer mange fornemme eksempler på renæssancens kunstværker.

    Det Internationale Keramikmuseum/Museo Internazionale delle Ceramiche er også et besøg værd. Museet repræsenterer en af verdens største samlinger af keramik. Produktioner fra hele verden vises, og der er specielt fokus på den europæiske og ikke mindst Faenzas egne værker. De flere end 2.000 genstande spænder fra renæssancen til i dag.

     

    Firenze, Italien

    Firenze

    Firenze og det omgivende Toscana står øverst på mange menneskers ønskeliste over steder at se i Italien, og det med god grund. Landskabet med de mange kulturbyer, hvor Firenze står i spidsen med al sin pragt blandt utallige smukke steder.

    Byen byder med alle sine pragtbyggerier i marmor og sin atmosfærefyldte gamle bykerne på masser af oplevelser. Blandt de mest berømte steder at besøge er byens prægtige domkirke med tilhørende dåbskapel, Palazzo Pitti med den imponerende Bobolihave, den enestående bro Ponte Vecchio, Uffizi-galleriets fornemme samlinger og området omkring Republikpladsen. Den ene perle trænger sig på efter hinanden, og man kan nyde det hele på behagelige slentreture i byens stemningsfulde gamle bydel.

    Turen langs floden Arno er også smuk. Det naturlige højdepunkt er Ponte Vecchio med den enestående arkitektur med boder langs begge sider. Herfra breder gode gåture sig med kig til tårnene i den smukke by. Et overblik over Firenze kan man få fra pladsen Piazzale Michelangelo, der næsten er et must på en tur hertil, hvor man fx kan se Firenzes kirker.

    Læs mere om Firenze

     

    Ferrara

    Ferrara var et af Italiens førende kulturelle centre under dens storhedstid i 1400-tallet. Ferrara blev i 1240-1598 regeret som bystat af d’Este-familien, der har efterladt bygningsværker i både byen og regionen. Efter d’Este-familien blev byen underlagt pavestaten og regeret fra Vatikanet. Ferraraskolen inden for malerkunst udgør med kunstnere som Costa og Tura en del af byens mest berømte arv til eftertiden, og der er også mange seværdigheder i den spændende kulturby.

    Det mægtige slot Castello Estense blev opført af herskeren Niccolò II d’Este efter en revolte i 1385. Slottet er et imponerende bygningskompleks og med sine tårne, vindebroer og voldgrav er det som taget ud af eventyrbøgerne. Slottets interiør og indre er interessant. Her kan man blandt andet nyde den smukke renæssancegård.

    Ferraras domkirke hedder Cattedrale di San Giorgio og blev opført fra 1135. Den er stilmæssigt en blanding af romansk og gotisk arkitektur. Facaden er meget interessant og berømt. Den rummer et stenrelief, der viser Dommedag. Over hoveddøren er der i lynetten en statue af byens helgen Sankt Jørgen. Indvendigt har domkirken ikke meget af det oprindelige bevaret. Det tilbageblevne er hovedsageligt i barok stil.

    Diamantpalæet/Palazzo dei Diamanti er et hus, der har fået sit navn fra den diamant, der var d’Este-familiens symbol. Man kan se den indgraveret i bygningens facade. I Diamantpalæet ligger museet Pinacoteca Nazionale, hvis rige samling rummer værker af Ferraraskolens førende kunstnere.

    Huset Casa Romei er opkaldt efter bygherren Giovanni Romei, der opførte den smukke residens efter sit giftermål med prinsesse Polissena d’Este. Højdepunkter er den meget smukke gård fra 1470 og husets museum, hvor fresker, marmorfrise, skulpturer med videre fra forskellige nu hedengangne bygninger i Ferrara er samlet. Museet giver derved et flot indblik i byens kunstneriske historie.

     

    San Marino

    San Marino

    Minirepublikken San Marino på 61 km2 ligger betagende på og omkring bjergtoppen Titano på 749 meter i højden. Den primære seværdighed er byen San Marino, der ligger med labyrintiske gader omgivet af middelalderlige forsvarsmure. Turen hertil går normalt ad hovedvejen fra Rimini, og hele vejen fra grænsen til byen San Marino er der bebyggelse; tager man sideveje kommer man dog hurtigt ud på landet.

    På et besøg i byen og landet gælder det blot om at gå på opdagelse, og i den overskuelige by når man bekvemt rundt til alle seværdighederne, der blandt andet tæller de tre tårne på bjergkammens tinder, Guaita, Cesta og Montale. Byens domkirke og det middelalderlige Palazzo Pubblico hører også til de ting, man bør se. Den fantastiske udsigt over landet, landskabet og Adriaterhavet bør man også give sig selv tid til at nyde.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Centro Lame

    Via Marco Polo
    centrolame.com

     

    Centro Navile

    Via Cristoforo Colombo

     

    Coin

    Via Francesco Rizzoli 7
    coin.it

     

    Galleria Cavour

    Piazza Cavour
    galleriacavour.net

     

    Gran Reno

    Via Marilyn Monroe
    granreno.it

     

    Outlets Castel Guelfo

    Via del Commercio 20
    thestyleoutlets.it

     

    Indkøbsgader

    Via Indipendenza, Via Ugo Bassi, Via Francesco Rizzoli, Via Guglielmo Marconi, Via Massimo d’Azeglio, Via Luigi Carlo Farini, Via San Felice

Med børn

    Motorcykler

    Museo Ducati
    Via Antonio Cavalieri Ducati 3
    ducati.com

     

    Biler

    Museo Ferrari
    Via Dino Ferrari 43, Maranello
    museo.ferrari.com

     

    Planetarium

    Planetario Comunale
    Vicolo Baciadonne 1

     

    Zoologi

    Museo di Zoologia
    Via Selmi 3
    sma.unibo.it

Gode links
Historisk overblik

    Grundlæggelse og Romerriget

    Bologna-regionen blev bosat i bronzealderen for omkring 3.000 år siden af villanoveserne. Folket blev overvundet af etruskerne, der grundlagde forløberen til dagens Bologna under navnet Felsina.

    I 300-tallet f. Kr. kom den galliske stamme boii til området, og de erobrede Felsina og egnen omkring. Gallerne blandede sig med det etruskiske kultur, og de dominerede indtil 196 f. Kr., hvor det ekspanderende Romerrige angreb.

    Efter romersk sejr blev Bologna derefter koloni i Romerriget under navnet Bononia fra 189 f.Kr. Allerede fra starten blev Bononia betydningsfuld, idet der blev anlagt handelsveje gennem byen.

    Under den romerske tid havde Bologna op til 30.000 indbyggere, og den var på et tidspunkt den næststørste by i det italienske område. Her var blandt andet templer, bade og en arena.

    Byen brændte i under kejser Claudius, men den blev genopført og udvidet under Nero, der tilførte byen flere offentlige institutioner.

    Efter Romerrigets fald blev området omkring Bologna gennem århundreder på skift angrebet fra nord. Den var en tid en del af eksarkatet Ravenna, og fra 728 blev byen en del af kongeriget Lombardiet under i første omgang kong Luitprand.

     

    Fra 1000-tallet

    Gennem de forskellige magthavere var Bologna strategisk godt placeret med en sund økonomi. På grund af en stærkt stigende handel og produktion af kunsthåndværk var velstanden stigende, og også den kulturelle udvikling startede. Det var fx her, det første universitet i Europa blev grundlagt i 1088.

    Bologna var en tid underlagt Pavestaten i Rom, men gennem 1000-tallet nærmere byen sig en status som en bystat. Senere, i 1164, tiltrådte byen Den Lombardiske Liga mod den tysk-romerske kejser Frederick I Barbarossa. Det endte i 1183 med Freden i Costanza, hvorefter der startede et boom i Bolognas udvikling.

     

    Vækst og blomstring

    De følgende århundreder tiltrak både kulturelt og økonomisk rige Bologna folk fra hele Europa – ikke mindst grundet universitetet, hvor man blandt andet kunne studere jura. Blandt de studerende på institutionen var Dante Alighieri.

    Fra 1100-tallet opførte mange af byens rige familier de karakteristiske forsvarstårne, som man endnu kan se to af i centrum af Bologna. Tårnene var en del af byens forsvar, men samtidigt prestige-byggerier, hvor det var familiernes formåen, der blev udstillet.

    Befolkningstallet steg så kraftigt, at der kom boligmangel i byen, hvilket var årsagen til, at man opførte de mange arkader, der overdækkede fortovene. På denne måde kunne man øge boligmassen, og i slutningen af 1200-tallet var Bologna blandt Europas største byer. Der boede omkring 50.000 mennesker i byen.

     

    Ny tid under Pavestaten

    En stigende uenighed i byen om dens status ledte til slutningen på dens periode som selvstændig stat. Nogle var tilhængere af kejseren, nogle af Pavestaten, og efter langvarige stridigheder erobrede pave Julius II i 1506 Bologna, og bystaten blev indlemmet i Pavestaten. Det nye styre blev nu ledt af en kardinal og et senat, der hver anden måned valgte en dommer, gonfaloniere, der blev assisteret af otte konsuler.

    Blandt højdepunkterne i byens politiske liv som en del af pavens rige var den pavelige kejserkroning i 1530 af Karl V samt Trentinerkonciliet 1547-1548; en vigtig kirkeforsamling, der ellers holdt til i Trento.

    Det blev også nogle århundreder med generel vækst og kulturel blomstring i byen. Efter pesten først reducerede indbyggertallet fra 72.000 til 59.000 i slutningen af 1500-tallet og igen til 47.000 i 1630, kom antallet af borgere hurtigt op igen til cirka 65.000, og der blev bygget i Bologna.

    Således blev store dele af det Bologna, besøgende i dag oplever, opført i løbet Pavestatens tid. Det drejede sig blandt andet om pladser, palæ, kirker og udvidelse af universitetet. Mange kunstnere arbejdede i byen, der også havde stor kirkelig aktivitet. Med 96 klostre havde Bologna flere af disse end nogen anden italiensk by.

     

    Napoleonstiden

    Bologna blev styret af paven indtil 1796, hvor tropper fra Frankrigs Napoleon erobrede byen og området. Bologna var nu under fransk styre, og den blev hovedstad i den nyoprettede republik Cispadana.

    Byen blomstrede politisk og økonomisk og med det fulgte også en kulturel udvikling. Cispadana var en realitet indtil Napoleons fald. Efter Wienerkongressen i 1815 kom byen igen under Pavestatens kontrol.

    Der forekom med jævne mellemrum revolter i byen mod Pavestatens styre. Det skete i 1831, 1843 og 1848, men ingen af dem havde afgørende politisk gennemslagskraft.

     

    Fra det nye Italien til i dag

    Den italienske nationalisme steg i Bologna som i andre italienske byer og stater. I 1859 stemte byen for at indgå i Kongeriget Sardinen, der hurtigt udviklede sig til det nydannede og samlende Kongeriget Italien. Med tiltrædelsen ophørte det formelle tilhørsforhold til paven og Pavestaten.

    Bologna udviklede sig i de sidste årtier af 1900-tallet til en by med mange højteknologiske virksomheder. Det smittede af på forretningslivet, og byen blev hurtigt en af Italiens førende messe- og udstillingsbyer.

    Beliggenheden var god på vejene mellem nord og syd i Italien, og med jernbanens anlæg og vækst, blev Bologna et stort knudepunkt og senere af samme årsag et mål for allierende bomber under 2. Verdenskrig. I 1943 blev byen bombet både 16. juli og 25. september med svære ødelæggelser til følge. Byens infrastruktur og industri var blandt målene, men store dele af den historiske bykerne blev også ødelagt.

    Efter 2. Verdenskrig genoptog Bologna rollen som industrielt og økonomisk center. Genopbygning efter krigens bomber blev gennemført, og en solid økonomisk vækst blev båret frem med industriens udvikling.

    I forbindelse med Bolognas status som europæisk kulturby i år 2000 blev byen igen renoveret og restaureret i stor stil. Dagens Bologna er således en velhavende by, der trækker på historien. Byens mange historiske bygninger er meget velholdte, og man oplever en meget international atmosfære i byen, der dog stadig har beholdt sin italienske charme.