Se på kortet

Bologna, Metropolitan City of Bologna, Italy

Læs om byen

Bologna er hovedstad i regionen Emilia-Romagna og en af Italiens store kulturbyer med sin egen særlige stemning i de karakteristiske arkadefyldte byggerier, man ser over hele byen. Kilometer efter kilometer kan man gå i buegange; fx til valfartskirken Santuario della Madonna di San Luca, hvor der over fire kilometer er 666 buer.

Bologna har fostret store kunstnere gennem tiden, og den er hjemsted for Europas ældste universitet, hvis campus rummer en særlig atmosfære i byen og et væld af interessante museer – alt sammen i gåafstand i den hyggelige indre by.

Bycentrum ligger omkring smukke Piazza Maggiore, der går hundredvis af år tilbage. Rådhuset og den kolossale kirke, San Petronio, er blot to eksempler på storslåede byggerier her; de står som vidnesbyrd på Bolognas rige og velstående historie, der også understreges af et væld af andre kirker og palæer.

Ikke langt fra Piazza Maggiore ligger Due Torri, der er to af de tårne, der blev opført i middelalderen som statussymboler og forsvarsværker af rivaliserende familier. Også de fortæller en væsentlig del af Bolognas historie og de personer, der har præget den.

Landskabet omkring Bologna er smukt, og man kan nemt besøge flere forskellige kulturbyer, bjergstaten San Marino eller den italienske Adriaterhavskyst. Firenze er et stort rejsemål for mange, men byer som Ravenna og Ferrara er også oplagte mål tæt på Bologna.

Andre seværdigheder

    Fontana di Nettuno, Bologna

    • Neptunfontænen/Fontana di Nettuno: Neptunfontænen er en skulptur, der blev udarbejdet 1563-1566 efter Tommaso Lauretis tegninger af den flamske billedhugger Giambologna. Den står på den centrale plads i midten af byen, Piazza Maggiore.
    • Casa Isolani: Gennem middelalderen og senere tiders Bologna har det været krav om, at huse skulle bygges med de for byen så karakteristiske arkader. Kravene skulle sikre sammenhæng gennem alle byens huse, hvilket også er lykkes. Casa Isolani fra 1200-tallet er et tidligt eksempel herpå.

    Basilica di San Petronio, Bologna

    • Sankt Petronius Basilika/Basilica di San Petronio: Den imponerende Basilica di San Petronio hører til blandt Italiens største kirkebyggerier, og den er en af de vigtigste i Bologna. Kirken blev bygget fra 1390 og står i gotisk stil med bl.a. glasmalerier fra 1400-tallet og en række sidekapeller.

    Palazzo Accursio, Bologna

    • Accursio Palæ/Palazzo d’Accursio: Accursio Palæ kendes også som Palazzo Comunale, og det har gennem århundreder været Bolognas rådhus. Bygningsværket blev opført gennem 1200-1400-tallene, og det er stadig rådhus. Man kan også se forskellige samlinger i bygningen.
    • Byens Teater/Teatro Comunale: Bolognas senat besluttede i 1756 at lade den berømte arkitekt Antonio Bibiena opføre et nyt teater i byen. Syv år senere åbnede Teatro Comunale, og det er i dag en af Italiens førende operahuse. Den store sal er desuden nogle fantastiske rammer for operaens opsætninger.

    Palazzo Archiginnasio, Bologna

    • Archiginnasio Palæ/Palazzo dell’Archiginnasio: Palæet Palazzo d’Archiginnasio fra 1562-1563 blev opført som byens universitet. Højdepunktet i bygningens sale er det meget smukke og kendte Anatomiske Teater, Teatro Anatomico.
    • Sankt Dominicus Basilika/Basilica di San Domenico: Basilica di San Domenico blev opført fra 1221. Kirken er dedikeret til grundlæggeren af Dominikanerordenen, Sankt Dominicus, og den blev bygget til at rumme hans grav. Graven kan man se i kapellet med hans navn, hvor monumentet Arca di San Domenico står.

    Parco Montagnola, Bologna

    • Montagnola Park/Parco della Montagnola: Parken Montagnola er det største grønne område inden for de tidligere bymures afgrænsning. Det hyggelige anlæg blev etableret fra 1662 som socialt mødested i byen, og det fungerer fortsat sådan.
    • Via Pescherie Vecchie: I gaderne bag Palazzo Banchis facade på Piazza Maggiore ligger denne gade, der gemmer på Bolognas gamle fødevaremarked. Her ligger boder og butikker den dag i dag, og de byder fortsat på gastronomiske lækkerier.

    Basilica di San Francesco, Bologna

    • Sankt Frans Basilika/Basilica di San Francesco: Basilica di San Francesco blev grundlagt i 1236, da bystyret tildelte Franciskanerordenen et stykke land i byen, efter af Frans af Assisi havde prædiket her 14 år tidligere. Den mægtige bygning stod færdig i sit oprindelige udseende i 1254. Facade er romansk, mens kirken ellers er et af landet bedste eksempler på fransk gotik.
    • Poggi Palæ/Palazzo Poggi: Dette palæ blev opført 1549 som privat residenspalæ for Poggi-familien. Siden 1803 har det været sæde for universitetet i byen. Bolognas universitet er verdens ældste, og Palazzo Poggi indgår i universitetsområdets museer.

    Porta Galliera, Bologna

    • Galliera Port/Porta Galliera: Byporten Porta Galliera er en af de 12 porte, der var i Bolognas tredje mur. Den nuværende port blev opført i årene 1659-1661. Hvis man vil se øvrige af byens porte, kan man blot følge ringgaden omkring Bolognas centrum.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Bologna her.

Historisk overblik

    Grundlæggelse og Romerriget
    Bologna-regionen blev bosat i bronzealderen for omkring 3.000 år siden af villanoveserne. Folket blev overvundet af etruskerne, der grundlagde forløberen til dagens Bologna under navnet Felsina.

    I 300-tallet f. Kr. kom den galliske stamme boii til området, og de erobrede Felsina og egnen omkring. Gallerne blandede sig med det etruskiske kultur, og de dominerede indtil 196 f. Kr., hvor det ekspanderende Romerrige angreb.

    Efter romersk sejr blev Bologna derefter koloni i Romerriget under navnet Bononia fra 189 f.Kr. Allerede fra starten blev Bononia betydningsfuld, idet der blev anlagt handelsveje gennem byen.

    Under den romerske tid havde Bologna op til 30.000 indbyggere, og den var på et tidspunkt den næststørste by i det italienske område. Her var blandt andet templer, bade og en arena.

    Byen brændte i under kejser Claudius, men den blev genopført og udvidet under Nero, der tilførte byen flere offentlige institutioner.

    Efter Romerrigets fald blev området omkring Bologna gennem århundreder på skift angrebet fra nord. Den var en tid en del af eksarkatet Ravenna, og fra 728 blev byen en del af kongeriget Lombardiet under i første omgang kong Luitprand.

    Fra 1000-tallet
    Gennem de forskellige magthavere var Bologna strategisk godt placeret med en sund økonomi. På grund af en stærkt stigende handel og produktion af kunsthåndværk var velstanden stigende, og også den kulturelle udvikling startede. Det var fx her, det første universitet i Europa blev grundlagt i 1088.

    Bologna var en tid underlagt Pavestaten i Rom, men gennem 1000-tallet nærmere byen sig en status som en bystat. Senere, i 1164, tiltrådte byen Den Lombardiske Liga mod den tysk-romerske kejser Frederick I Barbarossa. Det endte i 1183 med Freden i Costanza, hvorefter der startede et boom i Bolognas udvikling.

    Vækst og blomstring
    De følgende århundreder tiltrak både kulturelt og økonomisk rige Bologna folk fra hele Europa – ikke mindst grundet universitetet, hvor man blandt andet kunne studere jura. Blandt de studerende på institutionen var Dante Alighieri.

    Fra 1100-tallet opførte mange af byens rige familier de karakteristiske forsvarstårne, som man endnu kan se to af i centrum af Bologna. Tårnene var en del af byens forsvar, men samtidigt prestige-byggerier, hvor det var familiernes formåen, der blev udstillet.

    Befolkningstallet steg så kraftigt, at der kom boligmangel i byen, hvilket var årsagen til, at man opførte de mange arkader, der overdækkede fortovene. På denne måde kunne man øge boligmassen, og i slutningen af 1200-tallet var Bologna blandt Europas største byer. Der boede omkring 50.000 mennesker i byen.

    Ny tid under Pavestaten
    En stigende uenighed i byen om dens status ledte til slutningen på dens periode som selvstændig stat. Nogle var tilhængere af kejseren, nogle af Pavestaten, og efter langvarige stridigheder erobrede pave Julius II i 1506 Bologna, og bystaten blev indlemmet i Pavestaten. Det nye styre blev nu ledt af en kardinal og et senat, der hver anden måned valgte en dommer, gonfaloniere, der blev assisteret af otte konsuler.

    Blandt højdepunkterne i byens politiske liv som en del af pavens rige var den pavelige kejserkroning i 1530 af Karl V samt Trentinerkonciliet 1547-1548; en vigtig kirkeforsamling, der ellers holdt til i Trento.

    Det blev også nogle århundreder med generel vækst og kulturel blomstring i byen. Efter pesten først reducerede indbyggertallet fra 72.000 til 59.000 i slutningen af 1500-tallet og igen til 47.000 i 1630, kom antallet af borgere hurtigt op igen til cirka 65.000, og der blev bygget i Bologna.

    Således blev store dele af det Bologna, besøgende i dag oplever, opført i løbet Pavestatens tid. Det drejede sig blandt andet om pladser, palæ, kirker og udvidelse af universitetet. Mange kunstnere arbejdede i byen, der også havde stor kirkelig aktivitet. Med 96 klostre havde Bologna flere af disse end nogen anden italiensk by.

    Napoleonstiden
    Bologna blev styret af paven indtil 1796, hvor tropper fra Frankrigs Napoleon erobrede byen og området. Bologna var nu under fransk styre, og den blev hovedstad i den nyoprettede republik Cispadana.

    Byen blomstrede politisk og økonomisk og med det fulgte også en kulturel udvikling. Cispadana var en realitet indtil Napoleons fald. Efter Wienerkongressen i 1815 kom byen igen under Pavestatens kontrol.

    Der forekom med jævne mellemrum revolter i byen mod Pavestatens styre. Det skete i 1831, 1843 og 1848, men ingen af dem havde afgørende politisk gennemslagskraft.

    Fra det nye Italien til i dag
    Den italienske nationalisme steg i Bologna som i andre italienske byer og stater. I 1859 stemte byen for at indgå i Kongeriget Sardinen, der hurtigt udviklede sig til det nydannede og samlende Kongeriget Italien. Med tiltrædelsen ophørte det formelle tilhørsforhold til paven og Pavestaten.

    Bologna udviklede sig i de sidste årtier af 1900-tallet til en by med mange højteknologiske virksomheder. Det smittede af på forretningslivet, og byen blev hurtigt en af Italiens førende messe- og udstillingsbyer.

    Beliggenheden var god på vejene mellem nord og syd i Italien, og med jernbanens anlæg og vækst, blev Bologna et stort knudepunkt og senere af samme årsag et mål for allierende bomber under 2. Verdenskrig. I 1943 blev byen bombet både 16. juli og 25. september med svære ødelæggelser til følge. Byens infrastruktur og industri var blandt målene, men store dele af den historiske bykerne blev også ødelagt.

    Efter 2. Verdenskrig genoptog Bologna rollen som industrielt og økonomisk center. Genopbygning efter krigens bomber blev gennemført, og en solid økonomisk vækst blev båret frem med industriens udvikling.

    I forbindelse med Bolognas status som europæisk kulturby i år 2000 blev byen igen renoveret og restaureret i stor stil. Dagens Bologna er således en velhavende by, der trækker på historien. Byens mange historiske bygninger er meget velholdte, og man oplever en meget international atmosfære i byen, der dog stadig har beholdt sin italienske charme.

Topseværdigheder

    Palazzo del Podesta, Bologna

    • Podestà Palæ/Palazzo del Podestà: Dette palæ blev opført omkring år 1200 som sæde for byens administration og borgmester. Allerede i årene 1244-1246 blev administrationen udvidet med tilbygningen, Palazzo Re Enzo, og i 1400-tallet blev facaden ændret i tidens renæssance.
    • Piazza Maggiore: Pladsen Piazza Maggiore fra 1200-tallet er Bolognas centrum og stedet, hvor en række store seværdigheder kan findes med Palazzo del Podestà i spidsen. Man kan også se Biblioteca Salaborsa, byens rådhus og den mægtige Basilica de San Petronio.

    Due Torri, Bologna

    • De To Tårne/Due Torri: De To Tårne er to høje bygningsværker fra middelalderen. Tårnene er blandt de få tilbageværende af cirka 180 tårne, som byens rige familier gennem tiden lod opføre. Tårnene virkede både som forsvarsværker og som prestigebyggerier.
    • Sankt Peter Katedral/Cattedrale Metropolitana di San Pietro: Sankt Peter Katedral er Bolognas domkirke. Det har den været siden 1582, hvor pave Gregorio XIII gjorde den til ærkebispesæde. I kirkerummet kan man se smuk udsmykning som fx Cappella Maggiore omkring altret.

    Madonna di San Luca, Bologna

    • Madonna di San Luca Kapel/Santuario della Madonna di San Luca: Dette er en valfartskirke, der ligger smukt på toppen af en 298 meter høj bakke uden for Bolognas centrum. Adgangen til kirken er fantastisk, idet man passerer cirka 4 km buegange fra bymidten til kirken.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Bologna her.

Ture fra byen

    Mosaik, Ravenna

    • Ravenna: Byen Ravenna er kendt for sine nærliggende dejlige strande ved Adriaterhavskysten. Samtidigt er Ravenna en gammel kulturby, der har været hovedstad i det Vestromerske Rige. Man kan bl.a. se smukke mosaikker i byen.
    • Faenza: Byen Faenza har lagt navn til fajance, og det er dens varemærke. Faenzas seværdigheder er koncentreret omkring den centrale plads, Piazza del Popolo, hvor man blandt andet kan se byens rådhus.

    Firenze, Italien

    • Firenze: Firenze er en af Italiens mest besøgte og storslåede kulturbyer. Byen har været hjemsted for en række af verdens store kunstnere og tænkere som fx Leonardo da Vinci og Michelangelo. Her er utallige seværdigheder og fine museer.
    • Ferrara: Ferrara var et af Italiens førende kulturelle centre under dens storhedstid i 1400-tallet, og der er flere ting at se og opleve her. Det gælder fx byens domkirke og slottet Castello Estense.

    San Marino

    • San Marino: Minirepublikken San Marino på 61 km2 ligger betagende på og omkring bjergtoppen Titano på 749 meter i højden. På et besøg i byen og landet gælder det blot om at gå på opdagelse i byens gader og om at nyde udsigterne.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • Centro Lame, Via Marco Polo, www.centrolame.com
    • Centro Navile, Via Cristoforo Colombo
    • Coin, Via Francesco Rizzoli 7, www.coin.it
    • Galleria Cavour, Piazza Cavour, www.galleriacavour.net
    • Gran Reno, Via Marilyn Monroe, www.granreno.it
    • Outlets Castel Guelfo, Via del Commercio 20, www.thestyleoutlets.it
    • Indkøbsgader: Via Indipendenza, Via Ugo Bassi, Via Francesco Rizzoli, Via Guglielmo Marconi, Via Massimo d’Azeglio, Via Luigi Carlo Farini, Via San Felice

Med børn
Gode links