Spokane Rejseguide

Riverfront Park

Riverfront Park er Spokanes grønne og historiske hjerte. Den er en stor park i centrum af byen, som blev anlagt på det sted, hvor floden løber gennem byen og danner de imponerende vandfald, Spokane Falls. Parkens landskab med flod, klipper og broer giver en dramatisk og smuk natur i et urbant miljø, og man kan fra flere udsigtspunkter opleve vandfaldets kræfter og skønhed. Kombinationen af naturen med gangstier, broer og rekreative rum gør, at Riverfront Park fungerer som et frirum midt i byens travlhed på en sjælden storslået måde.

Historisk set er Riverfront Park bemærkelsesværdig, idet området tidligere var dækket af jernbaneskinner og industrispor. Det var en travl rute for godstransport og for jernbanerne generelt, men i forbindelse med udstillingen Expo'74 blev området renset, skinnerne fjernet og stedet omdannet til park. Efter udstillingen blev området bevaret som et grønt byområde med mange af de opførte bygninger og konstruktioner fra udstillingen som centrum for parkens modernisering. Den gamle jernbanetids arv vises stadig gennem blandt andet gennem et Great Northern Clocktower, der er et tårn, der står tilbage som minde om, at området engang var transportknudepunkt.

I dag byder parken på et væld af aktiviteter for både lokale og besøgende i alle aldre. Der er vandrestier, broer over floden, åbne plæner, picnic-områder, kunst og skulpturer, legepladser og moderne faciliteter som for eksempel SkyRide, der er en gondollift, som svæver over vandfaldet og Spokane River. Det gør parken meget alsidig, uanset om man bare vil tage en dejlig gåtur, lade børnene lege eller nyde naturen og vandet.

Manito Park

Manito Park er Spokanes botaniske perle. Det er en stor og smukt anlagt park på byens South Hill, hvor man kan opleve varierede haver, grønne arealer og et roligt miljø. Parkens mange haver og områder rummer alt fra formelle blomsterbede og rosenhaver til en japansk have med dam, stauder, træer og sten, og det gør Manito Park til en mangfoldig oplevelse for dem, der elsker planter, landskab, natur og harmoni. Parken strækker sig over mange hektarer, og dens grønne frirum inviterer til gåture, fordybelse eller blot til at nyde omgivelserne.

Manito Parks historie og betydning for byen er tydelig. Området blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet og er med tiden blevet anerkendt som et historisk område som en del af byens bevidste satsning på grønne områder for offentligheden. Der er gennem tiden etableret legepladser, områder til picnic og damme med fugleliv. Det kan man nyde i sæsonen, men samtidig skifter parken karakter med årstidernes rytme. Der er forår med blomstring, sommer med frodighed, efterår med farvespil i bladene og vinter med stille snedækkede landskaber.

Northwest Museum of Arts and Culture

Northwest Museum of Arts and Culture, der også kaldes MAC, er regionens førende kulturinstitut af sin slags og en vigtig port til fortid, kunst og kultur i Spokane samt det omkringliggende område. På museet kan man opleve både kunst, historie og kultur fra Inland Northwest. Museet viser blandt andet kunstværker fra både nutidige og historiske kunstnere, og udstillingerne fortæller om områdets udvikling og de oprindelige stammers liv og traditioner gennem unikke genstande og fortællinger. Derudover kan man besøge den historiske Campbell House, hvor interiør og omgivelser giver et autentisk indblik i livet i Spokane omkring år 1900.

Museet rummer omfattende samlinger af kunst, historiske genstande, dokumenter og kulturarv. Hvis man ønsker at forstå og vide mere om, hvor Spokane og området kommer fra, er museet derfor et oplagt sted at starte. Udover de permanente samlinger præsenterer MAC også midlertidige udstillinger, foredrag og events, hvilket gør det til et levende kulturcenter. Museet tilbyder også guidede ture i både hovedbygningen og i den historiske villa Campbell House, som er en del af museets campus. Campbell House er en bevaret bygning fra 1898 med victoriansk interiør, og et besøg her er som at træde ind i gamle dages Spokane til liv og hjem for byens borgere i slutningen af 1800-tallet.

Cathedral of St. John the Evangelist

Cathedral of St. John the Evangelist er et markant bygningsværk på et lige så markant sted i Spokane’s bybillede. Den mægtige katedral ligger højt på South Hill med et tårn og en gotisk arkitektur i sandsten, der rejser katedralen som et vartegn, der er synligt fra store dele af byen. Dens placering højt over Spokane gør, at man allerede på afstand kan ane dens tårn, der er en kendt del af byens skyline og visuelle identitet. Bygningen blev udført helt i sten som en kirke, der blev designet til at holde i århundreder.

Man besluttede at bygge katedralen i 1924 under ledelse af biskoppen for bispedømmet, og allerede året efter gik man i gang med at bygge den nye domkirke. Arkitekten bag var Harold C. Whitehouse fra arkitektfirmaet Whitehouse & Price, som udformede katedralen i klassisk engelsk gotisk stil med visse franske træk. I konstruktionen blev der kun anvendt massive sten og derved ikke træ eller stål i den bærende konstruktion. Skibet stod færdigt i 1929 som den første del, hvilket gjorde det muligt at holde gudstjenester.

Det videre byggeri måtte dog indstilles i en årrække på grund af ikke mindst økonomiske omstændigheder. Efter genoptagelsen af byggeriet i 1948 blev blandt andet koret og tårnet færdiggjort, og i 1954 kunne man betegne katedralen som færdigopført, selvom arbejdet med mindre dele fortsatte indtil omkring 1961, hvor den endelige form var på plads. Kirken tilhører det protestantiske trossamfund Episcopal Diocese of Spokane. Det er den amerikanske episkopale kirke, som er en del af den anglikanske kirkelige tradition.

Inde i katedralen møder man storslået arkitektur med høje loftshvælvinger, smukke blyindfattede glasvinduer og et rum fyldt med både lys og skygge, hvor proportioner og detaljer skaber en stemning af højtidelighed. Rummets stilhed og skønhed gør det til et oplagt sted for refleksion, og det gælder uanset, om man er troende eller blot nysgerrig på arkitektur og historie. En særlig egenskab ved katedralen er dens klokkespillet med 49 klokker. Når klokkerne lyder ved gudstjenester, koncerter eller ved særlige lejligheder, fylder musikken det omkringliggende område, og tårnets ringning bliver en del af byens lydhimmel.

Centennial Trail

Centennial Trail er en sti, der er en af Spokanes mest elskede udendørs oplevelser. Stien fungerer som en grøn korridor gennem byen og strækker sig over et stort område og følger ofte Spokane River, hvilket giver forbipasserende mulighed for at mærke naturen på tæt hold, selv når de stadig befinder sig i byens aktive rum. Her kan man cykle, gå, løbe eller blot nyde omgivelserne, og mange starter deres tur i centrum og arbejder sig ud mod de mere naturrige områder i udkanten af byen.

Stiens placering langs vandet betyder, at man hele tiden kan høre den rislende lyd af floden og nyde udsigten til vandets skiftende karakter. På nogle strækninger er vandet stille og fredeligt, mens det andre steder fosser kraftigt gennem landskabet. Det er med til at skabe en variation, der gør hver tur unik, uanset hvor mange gange man har besøgt stedet før. Samtidig er der mange steder udsigtspunkter og bænke, hvor man kan tage en pause og lade blikket glide hen over naturen. Centennial Trail er også en populær rute for dem, der ønsker at kombinere sightseeing med frisk luft. Undervejs kan man opdage historiske bygninger, besøge parker eller bare nyde nærheden til byens liv.

Fox Theatre

Fox Theater blev opført i 1930–1931 og åbnede officielt den 3. september 1931 med pomp og pragt, da Spokane fejrede sit Golden Jubilee. Arkitekt for bygningen var Robert C. Reamer, der designede teatret i tidens moderne art deco-stil. Bygningen, som omfatter både selve teatersalen og tilhørende butikker, blev støbt i beton med flader og dekorationer typiske for art deco med blandt andet reliefudsmykning med stiliserede ørne, geometriske former og ornamenter på facaderne.

Indvendigt prægede farverige og fantasifulde væg- og loftsmalerier hele salen. Den atmosfæriske dekoration blev skabt af dekorationskunstneren Anthony Heinsbergen med motiver, der spænder fra undervandsflora i lobbyen til dramatiske landskaber og en stor strålekrans fra solen over scenen. Den første tid var Fox det største og mest overdådige biograf- og teaterhus i Spokane med plads til cirka 2.300 tilskuere, og det var den første bygning i byen af denne type med air-condition.

I midten af 1900-tallet oplevede Fox gradvis tilbagegang. Fra 1970erne og frem mindskedes publikumsopbakningen, og i 1975 blev balkonen omdannet og teatret gjort om til en triplex, altså opdelt i mindre sale for budget- og såkaldte second run-film. I 1989 blev det en lavprisbiograf, men bygningens ydre og interiør bevarede stadig mange af de originale arkitektoniske træk, selv om slid og forsømmelse prægede en del af salen. I 2000 stod teatret til nedrivning med planer om at gøre plads til en parkeringsplads, men en stor offentlig mobilisering og en redningskampagne ændrede kursen.

I 2007 genåbnede Fox Theatre under navnet Martin Woldson Theater at The Fox efter en omfattende renovering for mange millioner dollar, hvor man restaurerede det originale art deco-interiør med dekorationer, stuk, belysning, armaturer og loftsudsmykning. Samtidig blev tekniske installationer opgraderet og salen ombygget til koncerter, forestillinger og andre scenekunstarrangementer med moderne krav. Teatret er i dag hjemsted for symfoniorkester, koncerter, teater, events og er en aktiv del af Spokanes kulturliv.

The Davenport Hotel

The Davenport Hotel i Spokane blev tegnet af arkitekten Kirtland Kelsey Cutter og opført i årene 1913–1914. Byggeriet begyndte, efter at gamle bygninger på grunden var revet ned i oktober 1912, og efter lidt over et år slog hotellet den 1. september 1914 dørene op for gæster. Det bestod ved åbningen af 12 etager og var på det tidspunkt et af de mest overdådige og moderne hoteller i det vestlige USA.

Hotellet var ikke bare luksus. Det var også teknologisk banebrydende for sin tid. Det havde blandt andet central air-condition, central støvsugning, elevatorer, rummelige værelser og moderne bekvemmeligheder, som gjorde det til enestående opholdssted for både private rejsende og forretningsfolk. Interiøret blev skabt med stor sans for detaljer. Der var stilpræg fra spanske og europæiske designtraditioner med pragtfulde festsale, elegante lobbyområder og udsmykninger som i et sandt storbyhotel.

Gennem årtier var Davenport Hotel centrum for byens sociale liv med restauranter, fester og besøg af adskillige berømtheder, men midt i 1980erne havde hotellet mistet glansen. I 1985 blev det lukket, da det ikke længere kunne leve op til moderne krav. Bygningen blev imidlertid reddet fra at blive revet ned, da lokale borgere og bevaringsinteresserede engagerede sig for at bevare dens historiske værdi.

I 2000 købte entreprenørerne Walt Worthy og Karen Worthy hotellet, og efter omfattende renovering genåbnede Davenport i 2002. Restaureringen fokuserede på at bevare den oprindelige arkitektur, de mange detaljer i lobby og festsale, malede loftsfresker, marmor, stuk og det elegante historiske udtryk, mens faciliteterne blev opgraderet til moderne standard. Siden genåbningen har hotellet igen indtaget en central plads i Spokane som et historisk vartegn og som luksushotel med en rig historie.

Spokane Flour Mill

Spokane Flour Mill blev opført i 1895 af firmaet Edward P. Allis Company. Bygningen blev skabt som en del af byens industrielle udvikling efter branden i 1889, og idéen var at udnytte den nærliggende flod og vandfaldet til at drive mølle og kornforarbejdning. Selvom bygningen var færdig i 1895, stod den ubrugt hen i nogle år. Ejerskabs­stridigheder og en langvarig retssag om ejerskabet af møllen betød, at den først kom i drift i år 1900. Efter skiftende ejerskab og reorganisering blev møllen i 1904 officielt kendt som Spokane Flour Mill, og fra da af begyndte den at producere mel til byen og omegnen.

Spokane Flour Mill var i drift som mølle frem til 1972, og derved forsynede den Spokane med mel og spillede en væsentlig rolle i byens landbrugs- og industrieventyr gennem cirka 70 år. Men på grund af slid, forældet maskineri og ændrede økonomiske forhold måtte møllen lukke. Mens de fleste andre møller omkring floden blev nedrevet under byens modernisering, overlevede Spokane Flour Mill. I 1973–1974 blev den omdannet som led i byens forberedelser til Expo'74. Fra at være industribygning blev den butiks- og kontorbygning. I dag fungerer Spokane Flour Mill stadig som kontor-, butiks- og restaurantbygning med moderne anvendelse i det historiske ydre med sine røde mursten og karakteristiske silhuet mod Spokane River.

Cathedral of Our Lady of Lourdes

Cathedral of Our Lady of Lourdes er en kirke, der begyndte som en beskeden katolsk menighed i Spokane allerede i 1881, da den første messe blev holdt i et omdannet snedkerværksted. Efterhånden voksede menigheden, og omkring 1886 blev den første egentlige kirke i mursten opført. I 1903 blev hjørnestenen til det nuværende kirkebyggeri lagt, og selve katedralbygningen blev opført i en rød murstensarkitektur i nyromansk stil af arkitektfirmaet Julian and Williams. Katedralen stod færdig omkring 1907-1908.

De to høje tårne, der i dag præger skylinen ved Riverside Avenue, markerer katedralens dominerende profil i byens centrum. Efter oprettelsen af Roman Catholic Diocese of Spokane i 1913 blev kirken udnævnt til katedral og derved domkirke for bispedømmet, og den har siden da fungeret som centrum for det katolske trossamfund i regionen.

Inde i katedralen findes smukke elementer som glasmosaikvinduer. De blev importeret fra Bayern og skildrer scener og symboler fra den kristne tradition. Den originale alterdel blev i tidens løb suppleret med et nyt alter, mens det gamle marmoralter stadig bevares som et minde om katedralens tidlige år. Indvendigt domineres rummet også af de hvælvede lofter, der sætter rammen om kirkens smukke glasmalerier, og samlet skabes en stemningsfuld atmosfære. Lyset, der filtreres gennem de farverige vinduer, kaster mønstre på gulv og vægge og skaber en levende og næsten meditativ oplevelse.