Boise Rejseguide

Boise Historic District

Boise Historic District eller bare Old Boise udgør det ældste bevarede byområde i downtown Boise. Kvarteret viser tydeligt, hvordan byen udviklede sig fra en lille grænsebosættelse i 1860erne til en begyndende storby som regionalt handels- og administrationscenter. De tidligste opførelser i området bestod af træbygninger, enkle butikker og pionerhuse, men allerede fra 1870erne begyndte mere permanente bygninger at præge kvarteret. Det skete efterhånden, som minedrift, handel og transport trak arbejdere og forretningsfolk til regionen. Distriktet voksede hurtigt frem omkring Boises første hovedgader.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet gennemgik området en markant urbanisering. Murstenshuse afløste pionerhytterne, og flere etagebygninger begyndte at definere de primære gader. Der opstod hoteller, saloons, detailbutikker, værksteder og lejligheder side om side, og kvarteret blev til det mest tætbebyggede og travle område i Boise. Gadeforløbene, de små parceller og de forholdsvis lave, men arkitektonisk rigt detaljerede bygninger skabte en bymæssig skala, der stadig er synlig og genkendelig i dag, hvilket gør området unikt i en by, der siden har udvidet sig med moderne kontorbygninger og moderne gader og boulevarder.

Midten af 1900-tallet førte imidlertid til en periode med forfald. Byens vækst bevægede sig udad mod nye boligområder, og Old Boise mistede sin rolle som det naturlige centrum for store dele af handlen og bylivet. Mange bygninger blev enten forsømt eller ændret med moderne materialer, der fjernede originale detaljer. Kvarteret udviklede sig til et af Boises mest nedslidte områder, men trods dette forfald overlevede en bemærkelsesværdig stor del af bygningerne tiden, og det blev en fordel for den følgende bevaringsindsats.

Fra 1970erne opstod en voksende interesse for at restaurere og bevare Boises ældste arkitektur. Borgere, investorer og historiske organisationer påbegyndte et omfattende arbejde med at genopbygge facader og genskabe detaljer. Udviklingen markerede en ny forståelse af områdets betydning som kulturelt og historisk centrum for byen. Old Boise blev officielt udpeget som et historisk distrikt, hvilket gav vigtig beskyttelse mod nedrivning og større ændringer.

Flere markante bygninger illustrerer distriktets udvikling og arkitektoniske diversitet. En af de ældste er Perrault Building fra 1879, som er en etagebygning i mursten, der repræsenterer skiftet fra træ til mere holdbare materialer. Den kombinerede oprindeligt detailhandel i stueetagen med logi ovenpå, som var en typisk indretning i regionen i det vestlige USA i perioden. En anden central bygning er Belgravia Building fra begyndelsen af 1900-tallet. Den blev opført som et moderne lejlighedskompleks i murværk og sandsten. Dertil kommer U.S. Assay Office, der er en vigtig føderal institution, som blev opført i 1871.

Man kan med fordel gå nogle ture i det centrale Boise og selv nyde stemningen og se den arkitektoniske variation. Hovedgaden Main Street er et godt udgangspunkt, og her finder man blandt andet The Egyptian Theatre i krydset mellem Main Street og Capitol Boulevard, der leder til Idaho State Capitol mod nordøst. The Egyptian Theatre åbnede i 1927 under navnet Ada Theatre, og det er Boises ældste fungerende teater- og biografbygning. Den blev designet af arkitekten Frederick C. Hummel i en nyegyptisk stil, der var inspireret af 1920ernes fascination af oldtidens egyptiske kunst og arkitektur efter opdagelsen af Tutankhamons grav.

U.S. Assay Office

U.S. Assay Office i Boise blev opført i 1871 som en af de tidligste og mest betydningsfulde føderale bygninger i Idaho-territoriet. Dens oprettelse afspejler vigtigheden af minedrift i regionen. I 1860erne var Idaho blandt de førende stater i guldproduktion i USA, og der var behov for en officiel, sikker facilitet, hvor minedriftens resultater, de ædle metaller, kunne analyseres og vurderes. Bygningen U.S. Assay Office-bygningen var resultatet, og den blev opført i lokal sandsten med tykke vægge og sikkerhedsforanstaltninger som barrer på stueetagens vinduer og sikre rum med laboratorier og hvælv.

Arkitektonisk blev Assay Office tegnet af en føderal arkitekt tilknyttet U.S. Treasury i en villa-inspireret stil. Den ligger langs Main Street og fremstår med enkelhed og robusthed, der markerede institutionens vigtige rolle. Efter minedriftens fald og ændrede økonomiske forhold ophørte Assay Office med sin oprindelige funktion i 1930erne. Siden da har bygningen huset andre statslige instanser som fx hovedkontor for skov- og nationalparkforvaltningen US Forest Service i området. I nyere tid er bygningen blevet fredet som National Historic Landmark som en anerkendelse af dens unikke rolle i Idahos tidlige historie og som et stykke offentlig arkitektur med stor historisk værdi.

Idaho State Capitol

Idaho State Capitol i Boise er statens mest markante offentlige bygning og et centralt symbol på Idahos politiske udvikling. Byggeriet begyndte i 1905 og stod færdigt i 1920 efter en længere periode præget af økonomiske udfordringer, materialemangel og diskussioner om udformning. Den blev tegnet af arkitekterne John E. Tourtellotte og Charles Hummel, som skabte en bygning i nyklassicistisk stil, der var inspireret af renæssancens monumentalitet, romerske templer og især den amerikanske Capitolbygning i Washington D.C. Arkitekturen er udtryk for en tid, hvor amerikanske stater markerede deres identitet gennem offentlige bygninger med stor symbolkraft.

Placeringen på en forhøjet grund midt i Boise giver bygningen en naturlig dominans i bybilledet. Facaden blev udført i lokal sandsten fra de nærliggende Table Rock-formationer, hvilket både gjorde materialet praktisk at udvinde og gav bygningen en regional identitet. Den lyse stenfarve skaber en visuel sammenhæng med byens ældre offentlige bygninger og giver Capitol et naturligt, næsten organisk forhold til landskabet. Interiøret er præget af store mængder hvidt og gråligt marmor med søjler, trapper, balustrader og gulve, der tilsammen danner et indre landskab af symmetri og kølig elegance. Arkitekterne benyttede fem forskellige slags marmor fra USA og flere typer af italiensk marmor, hvilket tydeligt viser ambitionen om at skabe et statsligt repræsentationsrum af høj kvalitet.

Den mest iøjnefaldende del af Idaho State Capitol er den 63 meter høje kuppel. Under kuplen står fire store figurer, der symboliserer lovgivningsarbejdets grundprincipper; frihed, retfærdighed, tro og styrke. Disse symboler knytter bygningen til den amerikanske demokratiske tradition og fungerer samtidig som en visuel ramme for den centrale, åbne rotunde, der forbinder bygningens vigtigste rum. I øst- og vestfløjen findes mødesale for henholdsvis Senatet og Repræsentanternes Hus, og kontorer, udvalgsrum og administrative enheder er fordelt i et mønster, der skulle understøtte logiske og effektive arbejdsgange i en tid, hvor den offentlige administration var stærkt centraliseret.

I dag fungerer Idaho State Capitol fortsat som hovedsæde for statens lovgivende forsamling. Det er her, Senatet og Repræsentanternes Hus samles i sessioner, hvor lovforslag behandles, vedtages og debatteres. Bygningen huser også guvernørens og andre statslige lederes kontorer samt talrige komitérum, offentlige mødelokaler og historiske udstillinger. Den er ikke blot et arbejdshus for politikere og embedsmænd, men et sted, hvor borgere har adgang til at overvære lovgivningsarbejdet, deltage i høringer og følge statens politiske processer.

Cathedral of Saint John the Evangelist

Cathedral of Saint John the Evangelist i Boise har sin oprindelse i den hurtigt voksende katolske menighed i Idaho i slutningen af 1800-tallet. Den første kirke, der blev opført i området, viste sig hurtigt at være utilstrækkelig på grund af både plads og byens voksende status som centrum for katolicismen i regionen. Da Roman Catholic Diocese of Boise blev etableret i 1893, opstod behovet for en større og mere repræsentativ domkirke, der kunne fungere som biskoppens kirke og som symbol på troens tilstedeværelse i staten. Grunden til den nye katedral blev købt i byens historiske kvarter, og i 1906 gik man i gang med at realisere de ambitiøse planer.

Byggeriet blev udført i etaper for ikke at bringe menigheden i gæld, hvilket betød, at kirken kunne tages i brug, længe før den stod helt færdig. Først i 1921 blev katedralen officielt indviet med stor ceremoni. Forbilledet til den arkitektoniske form findes i den europæiske romanske kirkebyggetradition. Materialet til bygningen var lokale sandsten fra Table Rock, og farvespillet i stenene skaber et smukt samspil med sollyset gennem dagen. Grundplanen er udformet som et latinsk kors, og facaden domineres af et rosettevindue og smukke buede indgange. Oprindeligt var det planen at bygge to høje spir på tårnene, men planerne blev aldrig gennemført.

Indenfor træder man som besøgende ind i et rum, hvor kunst, arkitektur og liturgi går op i en højere enhed. De mange farvede glasmosaikvinduer fortæller historiske og religiøse fortællinger gennem lys og farver, og når solen strømmer ind, fyldes kirkens hvælvede rum af et varmt og levende skær. Kirkerummet er også udstyret med marmor, dekorative stenarbejder og træsnit, der alt sammen skaber en oplevelse i kirkearkitekturen fra starten af 1900-tallet. I dag udgør katedralen ikke blot centrum for det katolske liv i Boise, men den er også en vigtig kulturhistorisk institution, der tiltrækker både lokale og besøgende, som kommer for at opleve dens arkitektur, deltage i musikarrangementer eller blot finde ro i kirkens stille rum.

John A. O’Farrell Cabin

John A. O’Farrell Cabin er Boises ældste kendte bolig. Den blev opført i 1863 af pioneren John O’Farrell, som ankom til området og slog sig ned med sin familie. Boligen er en lille tømmerhytte bygget af lokal cottonwood-tømmer, og den var den første faste bolig i det, der skulle blive til storbyen Boise. Den bestod oprindeligt af et enkelt rum med pejs og jordgulv med stokke lagt som vægge og et simpelt tag. Det er meget primitiv set med nutidens øjne, men dengang var opførelsen en stor bedrift.

I 1864, da byggematerialer blev mere tilgængelige, blev hytten opgraderet, så hjemmet blev mere holdbart og beboeligt. Disse ændringer illustrerer overgangen fra improviseret pionerhus til en mere stabil bolig, og det var et tydeligt tegn på, at området gik fra midlertidig lejr til fast samfund. For O’Farrells familie var det hjem, opvækststed og base. Efter familiens fraflytning og byens udvikling gik boligen mod en tid med forfald, men den blev reddet i 1911, da den blev doneret til en lokal forening.

Hytten blev derefter flyttet et kort stykke fra dens oprindelige beliggenhed, og den blev restaureret flere gange i løbet af det 20. århundrede. Ved den seneste store restaurering lykkedes det at bevare ca. 85 % af den oprindelige konstruktion, hvilket gør O’Farrell Cabin til et meget autentisk og sjældent overlevende vidnesbyrd om Boises pionertid. I dag fungerer John A. O’Farrell Cabin som et historisk monument, der giver besøgende mulighed for at træde ind i byens tidlige historie, se hvordan livet var i midten af 1800-tallet, forestille sig pionerernes hverdag og forstå de første skridt i Boises byudvikling.

Boise Art Museum

Boise Art Museum blev grundlagt i 1937 som Boise Gallery of Art gennem et samarbejde mellem en lokal kunstforening, kommunen og et daværende føderalt program. Fra starten var formålet at give byens befolkning adgang til kunst i en tid, hvor kunst og kultur stadig var begrænset i forhold til større byer. Den oprindelige bygning udmærkede sig arkitektonisk med en kombination af Art Deco og egyptisk revival, som på dét tidspunkt var moderne og gav museet et karakteristisk, monumentalt udtryk.

Gennem årtier har museet udviklet sig betydeligt. I 1972 gennemgik bygningen en større renovering, og i 1988 blev navnet ændret til Boise Art Museum samtidig med, at fokus skiftede fra hovedsageligt lånte værker til at opbygge en permanent samling og styrke museets rolle som en institutionsbærende kulturaktør i regionen. Siden da er der blevet foretaget yderligere udvidelser i form af blandt andet et skulpturrum indendørs og udendørs for at kunne præsentere både samtidskunst, større udstillinger og kunst i flere medier.

I dag rummer BAM omkring 3.500 værker og er kendt for sin permanente samling inden for moderne kunst og samtidskunst samt keramisk kunst. En særlig styrke er samlingen af værker af den lokale kunstner James Charles Castle, som museet bevarer som den største offentlige samling af hans værker. Udover dette arrangerer museet årligt flere store, skiftende udstillinger, der kan omfatte både nationale og internationale kunstnere og genrer.

Idaho State Museum

Idaho State Museum blev grundlagt for at fortælle historien om staten Idaho og dens natur, geografi, befolkning, kultur og udvikling. Det skete med en ambition om at skabe en helhedsforståelse af, hvad det vil sige at leve i Idaho. Museet fokuserer på, hvordan landskab og klima, naturressourcer og migration har formet samfundet og folks liv i regionen fra oprindelige stammer og tidlige bosættere til moderne indbyggere. Interesserede kan se diverse fund, billeder, dokumenter og udstillinger der spænder over naturhistorie, pioner- og bosætterhistorie, social og industriel udvikling og nutidig kultur og miljø.

Bygningen ligger i den offentlige park Julia Davis Park, hvilket placerer den centralt, men alligevel roligt med grønne omgivelser og adgang til andre kulturinstitutioner. I dag fungerer Idaho State Museum som en nøgleinstitution for dem, der ønsker at forstå Idahos fortid og nutid. Det er et vigtigt sted for turister og lokale, som vil dykke ned i statens rødder, samfundsudvikling, natur og kultur. Museet virker som bro mellem fortid og nutid og viser, hvordan tidligere generationers beslutninger og naturens muligheder stadig påvirker livet i Idaho i dag. Og så kan man kombinere besøget med en tur i grønne omgivelser.

Idaho Black History Museum

Idaho Black History Museum blev etableret i 1995 som museum med base i en tidligere kirkebygning, St. Paul Baptist Church som oprindeligt blev opført i 1921. Kirken havde historisk betydning som den første permanente kirke for afroamerikanske kristne i Idaho, og gennem årtier var den centrum for denne menigheds liv i staten. Efter at menigheden voksede og senere flyttede, stod bygningen til rådighed, og den blev valgt som hjem for museet, der skulle dokumentere, bevare og formidle afroamerikansk historie og kultur i Idaho.

Bygningens arkitektur er udtryk for tidens klassiske kirkestil i begyndelsen af 1900-tallet i Idaho. Da kirken blev ført videre til museumsbrug, blev nogle oprindelige elementer bevaret som fx de originale farvede glasvinduer. Således gik bygningens karakter og betydning som kirkebygning ikke tabt. Ved konverteringen til museum blev fokus lagt på at bevare både bygningens fysiske rammer og den historiske arv, og det kan derfor opleves i dag.

Museets samlinger og udstillinger dokumenterer afroamerikanernes historie i Idaho fra de tidligste registrerede tilflyttere i 1800-tallet og frem til moderne tid. Udstillingerne behandler både de sociale og politiske aspekter som fx kampen mod diskrimination, deltagelse i samfundsliv, vigtige personer og dokumentation af afroamerikansk kultur og identitet i en vestlig, overvejende hvid kontekst.

Zoo Boise

Zoo Boise er byens zoologiske have og fungerer som et populært rekreativt tilbud. Haven huser over 300 dyr fordelt på omkring 100 forskellige arter, og det gav Zoo Boise til en af de mest livlige og artsrige attraktioner i Idaho. Som institution har Zoo Boise en klar mission om bevaring af dyreliv og natur, og man kan opleve flere typer anlæg som konventionelle dyreudstillinger, men også specialområder som fx et dedikeret til mindre dyr.

I den zoologiske have er der en bred vifte af dyr fra mange forskellige dele af verden. Der er blandt andet store pattedyr som giraffer, løver og tigre, elegante bjergkattedyr som sneleoparder samt eksotiske arter som røde pandaer og afrikanske vilde hunde. Derudover kan man se alt fra næsehornslignende arter, aber og primater til krybdyr, skildpadder, fugle og mindre pattedyr. Haven har desuden pingviner og andre fugle, armadilloer, forskellige insekt- og krybdyrarter og mange flere beboere fra dyreriget.

Boise Depot

Boise Depot blev opført i 1925 som den nye hovedbanegård for jernbanen i Boise, og den blev bygget af Union Pacific Railroad. Arkitekturen er spansk nykolonial, og bygningen blev designet af det New York-baserede firma Carrère and Hastings sammen med Shreve & Lamb. Det var en stil, der var populær på det tidspunkt med formidling af elegance, varme og inspiration fra kolonitidens missioner i det sydvestlige USA og Californien. Bygningen er hvidpudset med et stort tårn, der bringer tankerne hen på de spanske missioners kirker.

Stationens store ventesal hedder Great Hall, og den var hjertet i passagerdelen af banegården. Den blev bygget med højt til loftet, sofaer og bænke og dekorationer med tog- og jernbanemotiver. Da depotet åbnede i 1925, markerede det en stor begivenhed i Boise. Stedet bandt byen til de store transkontinentale togforbindelser, og jernbanen gjorde det muligt at transportere både mennesker og gods hurtigt over lange afstande, hvilket understøttede byens økonomiske og demografiske udvikling i begyndelsen af 1900-tallet.

I løbet af 1900-tallets sidste halvdel ophørte det meste passagertrafik til stationen. Den sidste togforbindelse med Amtrak sluttede i 1997. Efter flere års forfald købte byen Boise banegården i midten af 1990erne, og der blev herefter gennemført en omfattende restaurering, der fjernede tidens skader og genskabte bygningens oprindelige skønhed. I dag ejes stationsbygningen af kommunen Boise, og den fungerer ikke længere som togstation, men som historisk monument og eventsted. Bygningen er også et vartegn, som man kan besøge på udvalgte dage med fx en tur i elevatoren op i tårnet for at nyde panoramaudsigten over byen og floddalen.

Old Idaho State Penitentiary

Old Idaho State Penitentiary er et tidligere fængsel, som ligger lidt øst for downtown Boise. Byggeriet af fængslet startede som en cellebygning i 1870. Det var kort efter, at Idaho blev formelt organiseret som territorium, og fængslet blev taget i brug omkring 1872. Over tid voksede det fra en enkelt cellebygning til et omfattende kompleks bestående af flere bygninger omgivet af en høj sandstensmur. Stenene blev selv brudt af indsatte i de nærliggende højderygge, og fængselsbyggeriet blev i høj grad skabt ved fangernes egen hånd, hvilket afspejler tidens barske mekanismer for straf og arbejdskraft.

Gennem de mere end 100 år, hvor fængslet var i brug (1872–1973), var det hjem for tusindvis af indsatte. Det gjaldt for over 13.000 mennesker, som har tilbragt tid der som fanger. Institutionen rummede alt fra almindelige kriminelle til notoriske forbrydere, og det var et sted præget af streng disciplin, isolation og en disciplinær arkitektur med celler, isolationsrum, forhør og arrest. Efter lukningen i 1973 stod fængselsområdet ubrugt i en årrække. Men senere begyndte et nyt kapitel med etableringen af Idaho Botanical Garden i området og åbningen af de gamle bygninger som museum. Ved et besøg kan man blandt andet opleve isolationsceller, celleblokke og stedets galger.

Idaho Botanical Garden

Idaho Botanical Garden blev etableret i 1984 på arealer, der tidligere tilhørte det gamle fængsel Old Idaho State Penitentiary. Formålet var at skabe en botanisk have der reflekterer regionens natur og klima. Der gælder særligt det tørre sagebrush-steppe-økosystem i det område, som er kaldet Treasure Valley. Haven spænder over mange ældre og nyere dele med tema- og specialhaver, stier, rekreative områder, undervisningstilbud og events. Der er rosengård, urtehave, meditationsområder, naturinspirerede partier og grønne områder til afslapning.

Idaho Botanical Garden fungerer i dag som en vigtig grøn oase i Boise. Det er et sted hvor byens borgere og besøgende kan mødes med naturen og historien. Haven tilbyder en sammenhængende forbindelse mellem byhistorie i form af de gamle fængselsarealer og naturbevaring, miljøbevidsthed og rekreation i de botaniske anlæg.