Site logo
Se på kortet
  • Louisville City Hall, West Jefferson Street, Louisville, Kentucky, USA

Læs om byen

Louisville er den største by i den amerikanske stat Kentucky. Den opstod som en bosættelse ved vandfaldene i Ohiofloden, som på dette sted var den eneste barriere for fri flodsejlads i regionen. Bosættelsen startede på Corn Island i floden i 1778, og to år efter blev den formelt en by med navnet Louisville, der var opkaldt efter Frankrigs kong Louis XVI. Louisville voksede hurtigt som transitsted for både, der skulle forbi vandfaldene, og i 1828 var indbyggertallet steget til 7.000. Under den amerikanske borgerkrig undgik Louisville store ødelæggelser, men en tornado bl.a. raserede byens centrum i 1890. Under 1. Verdenskrig blev Louisville hjemsted for en stor militær træningslejr, og i 1929 åbnede et vandkraftværk og sluser, så sejladsen gennem Ohiofloden blev mulig. Vandet kunne dog ikke kontrolleres i 1937, da Ohiofloden gik over sine bredder og oversvømmede hovedparten af Louisvilles centrum med store evakueringer til følge.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev