Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Cincinnati er en af de største byer i den amerikanske stat Ohio. Byens historie går tilbage til 1788, hvor nybyggere kom til regionen og grundlagde flere bosættelser som fx Losantiville, der i 1790 blev navngivet Cincinnati. Navnet kom fra The Society of the Cincinnati, hvis navn kom af romeren Lucius Quinctius Cincinnatus.

Efter et par årtier havde byen ca. 2.500 indbyggere, og med hjuldampere på Ohiofloden fra 1811 udviklede Cincinnati sig til en vigtig flodhavn med handel med bl.a. St. Louis og New Orleans. Produktionen af svinekød udviklede byen disse år, og det samme gjorde åbningen af først kanaler og senere jernbaner. Industrien boomede i Cincinnati, hvis befolkning nåede 115.000 i 1850.

Senere i samme årtier blev der etableret seks hestetrukne sporvognslinjer i byen, og væksten fortsatte til 325.000 indbyggere i år 1900. Gennem 1900-tallet blev byen ramt af store oversvømmelser i 1937, og der blev udbygget under en fortsat vækst med blandt andet mange højhuse i downtown, der skød op i det centrale område nord for Ohio River.

I dag er Cincinnati en spændende by at besøge med de mange seværdigheder, der er at opleve. Man kan starte en tur i downtown, der ligger i området omkring Fountain Square. Skyskraberne tårner sig op omkring pladsen, og den mest karakteristiske er Carew Tower, der blev opført i art deco fra 1927 til 1931. Bygningen har 49 etager, en højde på 190 meter og en fantastisk art deco-interiør.

Man kan også besøge flere museer og kunstscener i downtown Cincinnati. Det drejer sig ikke mindst om Contemporary Arts Center, National Underground Railroad Freedom Center og Taft Museum of Art, der er indrettet i et smukt træhus fra 1820, som oprindeligt var Martin Baums residens. Taft Museum of Art har blandt andet værker af europæiske mestre. National Underground Railroad Freedom Center formidler historien om netværket af ruter for slaver fra syd til nord under den amerikanske borgerkrig.

I den nordvestlige del af centrum kan man se Cincinnati City Hall, der blev opført 1888-1893 i den såkaldte Richardsonian-romanske stil, der prægede samtidens offentlige bygningsværker. Ved siden af rådhuset ligger den katolske domkirke, Cathedral Basilica of St. Peter in Chains, som blev bygget 1841-1845 i græsk tempelstil efter design af Henry Walter. Over for kirken kan man se synagogen Isaac M. Wise Temple, der stod færdig i 1866.

Nord for downtown ligger kvarteret Over-the-Rhine, der er et tysk kulturdistrikt i Cincinnati, som udviklede sig med tyske bosættere fra midten af 1800-tallet. Kvarteret er hyggeligt med mange gamle huse, der står i kontrast til det moderne downtown. Findlay Market fra 1852 og Rhinegeist Brewery er gode eksempler på steder, der er værd at besøge i Over-the-Rhine. Arkitektonisk står Cincinnati Music Hall fra 1876-1878 som det mest kendte værk.

Man bør også tage en tur til Cincinnati Union Terminal, der er byens hovedbanegård. Stationsbygningen blev åbnet i 1933 i storslået art deco-stil som samlende afløser for fem stationer forskellige steder i byen. Amtrak benytter stadig stationen, hvis hovedbygning er indrettet med en række spændende museer som fx Cincinnati History Museum og Museum of Natural History & Science.

Med Cincinnatis placering ved Ohio River er det også muligt at tage en spadseretur til staten Kentucky, der ligger umiddelbart syd for floden. Flere broer forbinder de to stater med John A. Roebling Suspension Bridge som den smukkeste og mest kendte. Broen åbnede i 1866 som den længste af sin type i verden. Den blev designet af John A. Roebling, der senere stod bag den endnu mere kendte Brooklyn Bridge i New York.

Ture fra byen

    Columbus, Ohio

    Columbus

    Columbus er hovedstad og den største by i den amerikanske stat Ohio. Byens forhistorie startede i 1803, da Ohio blev en stat og skulle have en hovedstad. Chillicothe og Zanesville var de første hovedstæder, og man overvejede andre byer, før det blev besluttet at anlægge en ny by centralt i staten som hovedstad, og det blev Columbus med grundlæggelse i 1812. De følgende årtier voksede byen efter åbningen af National Road og Ohio and Erie Canal, der begge gav Columbus gode transportveje, hvilket igen skete med jernbanen fra 1850.

    I midten af 1830erne havde Columbus omkring 4.000 indbyggere, og det tal steg til 125.000 med udgangen af århundredet, hvor der var etableret mange store industrier i byen af bl.a. stål og hestetrukne køretøjer. Columbus fortsatte sin vækst gennem 1900-tallet, hvor der var byggeboom i 1920erne og igen i 1970erne med moderne kontorbygninger.

    Læs mere om Columbus

     

    Indianapolis, Indiana

    Indianapolis

    Indianapolis er hovedstad og den største by i den amerikanske stat Indiana. Byens forhistorie startede, da Indiana blev en stat i 1816, og hvor staten donerede føderalt land til at etablere en ny regeringsby. De første nybyggere kom til området i 1819 eller 1820, og byen fik navnet Indianapolis i 1821. Samme år blev den første byplan designet, og byens etablering gik i gang. I 1827 kom National Road til byen, og 20 år senere åbnede den første jernbane til Indianapolis.

    Efter den amerikanske borgerkrig boomede byen som bl.a. jernbaneknudepunkt og gennem kødproduktion, og i 1890 rundede indbyggertallet 100.000. I starten af 1900-tallet fortsatte væksten med bl.a. en stor bilproduktion, og i 1910 blev det berømte Indianapolis 500-motorløb holdt. Gennem århundredet var der stor byggeaktivitet i byen, der i de seneste årtier har revitaliseret downtown.

    Læs mere om Indianapolis

     

    Louisville, Kentucky

    Louisville

    Louisville er den største by i den amerikanske stat Kentucky. Den opstod som en bosættelse ved vandfaldene i Ohiofloden, som på dette sted var den eneste barriere for fri flodsejlads i regionen. Bosættelsen startede på Corn Island i floden i 1778, og to år efter blev den formelt en by med navnet Louisville, der var opkaldt efter Frankrigs kong Louis XVI.

    Louisville voksede hurtigt som transitsted for både, der skulle forbi vandfaldene, og i 1828 var indbyggertallet steget til 7.000. Under den amerikanske borgerkrig undgik Louisville store ødelæggelser, men en tornado bl.a. raserede byens centrum i 1890.

    Læs mere om Louisville

Tilmeld dig vores nyhedsbrev