Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Honolulu er hovedstad og den største by i den amerikanske stat Hawaii. Byens historie går tilbage til polynesiske bosættere, der kom hertil over Stillehavet og koloniserede øgruppen Hawaii. Fund og fortællinger indikerer, at der allerede var en bosættelse i dagens Honolulu i 1000-tallet, og byens historiske vigtighed startede i 1804, hvor kong Kamehameha I erobrede øen Oahu i Slaget ved Nu’uanu.

Kamehameha I flyttede først hoffet til Waikiki og fra 1809 til downtown Honolulu. Byen var dog kun hovedstad til 1812, hvor Kailua-Kona igen blev kongens residensby. I 1794 var britiske William Brown ankommet til Honolulu som den første udlænding, og byen blev hurtigt en vigtig transithavn mellem Nordamerika og Asien. Honolulu voksede herefter hurtigt, og den blev igen hovedstad i 1850, da kong Kamehameha III flyttede residens hertil fra Lahaina på Maui.

Herefter blev Honolulu udbygget til en moderne storby, der sammen med resten af Hawaii blev annekteret af USA i 1898, efter at USA havde nedlagt øgruppens monarki i 1893. I 1900-tallet skrev Honolulu sig ind i verdenshistorien, da Japan angreb flådebasen Pearl Harbor i 1941 og derved fik USA til at gå ind i Stillehavskrigen. Hawaii blev en amerikansk stat i 1959, og Honolulus vækst boomede de følgende årtier grundet stor tilflytning og turisme.

Topseværdigheder

    Hawaii State Capitol

    Regeringen af amerikanske stater sker fra en capitol-bygning, og Hawaii State Capitol er sædet for styret af Hawaii som USA's 50. stat. Det politiske styre er et tokammersystem med Senatet og Repræsentanternes Hus som de lovgivende enheder. Den nuværende capitol blev bygget i 1960erne og indviet i 1969 som afløser for det tidligere kongepalads, ʻIolani Palace. Det skete under guvernør John A. Burns, der i samme projekt gennemførte en storstilet renovering af ʻIolani Palace, der er USA's eneste kongelige residens.

    Den valgte arkitektur repræsenterer den såkaldte Hawaiian International Architecture, hvis fundament er vestlig arkitektur med elementer, som reflekterer hawaiiansk kultur, natur og historie. Derfor er Hawaii State Capitol ikke modelleret efter United States Capitol i Washington, som ellers ofte er tilfældet i USA. I stedet er det Hawaiis natur, der har været inspirationskilde.

    Der er et reflektionsbassin omkring bygning, og det symboliserer Stillehavet, som omgiver alle Hawaiis otte øer. De otte øer er i sig selv repræsenteret i antallet af søjler på hver side af Hawaii State Capitol, og søjlerne står som Hawaiis kongepalmer. Indvendigt er de to lovgivende kamre søgt gjort kegleformede som symboler på de vulkaner, der har skabt Hawaii.

    Omkring bygningen er der en række spændende monumenter. Mellem Hawaii State Capitol og ʻIolani Palace står en statue af dronning Lili’uokalani. Ved indgangen til Capitol fra gaden Beretania Street kan man se Liberty Bell, der blev givet af den amerikanske præsident og den amerikanske kongres i 1950 som symbol på frihed og demokrati.

    Ved Beretania Street kan man også se en evig flamme, der brænder som et symbol på hawaiianske mænd og kvinder, som gennem tiden har tjent i hæren, flåden, flyvevåbnet og andre værn i USA. Endelig kan man også se en statue af præsten Father Damien, der står som et minde om Damiens 16 års arbejde for patienter med spedalskhed. Father Damien døde i 1869 og blev helgenkåret i 2009.

     

    'Iolani Palace

    Hawaii var et kongedømme, før USA annekterede øgruppen, og det betyder, at øerne er det eneste sted i USA, hvor man kan se kongepaladser og andet, der relaterer til konger og dronninger. ʻIolani Palace er en af Honolulus mest kendte bygninger, og paladset var residens for Hawaiis monarker fra Kamehameha III til dronning Lili-uokalani.ʻIolani Palace fungerede som kongelig residens frem til 1893, hvor kongedømmet blev afskaffet med amerikansk hjælp. Derefter blev den smukke bygning indrettet som capitol for først den provisoriske regering, derefter Republikken Hawaiis styre og endeligt for staten Hawaii indtil 1969, hvor det nye Hawaii State Capitol blev åbnet.

    Efter flytningen af østatens politiske organer til Hawaii State Capitol i 1969 blev ʻIolani Palace gennemgribende restaureret, og paladset blev åbnet som museum i 1978. Paladset kom til at stå som i residenstiden, og ydermere lykkedes det at tilvejebringe meget af det indbo, der tidligere havde været anvendt i den kongelige residens.

    Den kongelige residens’ historie startede på dette sted i 1800-tallet, men tidligere har det ligget et hawaiiansk tempel på stedet. I 1844 byggede den kongelige guvernør, Mataio Kekūanāoʻa, et hus til datteren Victoria Kamāmalu, og det blev Honolulus fineste hus. Kong Kamehameha III købte stedet i forbindelse med flytningen af Hawaiis hovedstad til fra Lahaina til Honolulu i 1845.

    Bygningen fra 1844 blev bygget som Hale Aliʻi, der på hawaiiansk betyder høvdingenes hus. Hale Aliʻi blev da også bygget som en traditionel høvdingeresidens med udelukkende ceremonielle rum og sale og ingen private gemakker. Der var en tronsal, en audienssal og en repræsentativ spisesal i Hale Aliʻi, mens soveværelser og andre faciliteter var indrettet i mindre bygninger omkring selve huset. Kamehameha III sov eksempelvis i en mindre hytte ved siden af Hale Aliʻi.

    Det var kong Kamehameha V, der ændrede Hale Aliʻis navn til ʻIolani Palace. Navnet tog han fra hans brors navn; Kamehameha IV’s fulde navn var Alexander Liholiho Keawenui ʻIolani. Huset blev anvendt som kongepalads, men efterhånden var det blevet nedslidt grundet termitangreb.

    Kong David Kalākaua besteg Hawaiis trone i 1874, og han lod den hidtidige Honolulu-residens rive ned. David Kalākaua havde som den første konge rejst rundt i verden, og han var inspireret af den arkitektur, han havde set i Europa. Han lod derfor det nuværende ʻIolani Palace bygge som et kongeligt residenspalads, der kunne måle sig med residenser i andre kongeriger.

    Arkitekterne Thomas J. Baker, Charles J. Wall og Isaac Moore bidrog alle til designet af det nye palads, hvis grundsten blev lagt 31. december 1879. Materialet var mursten og beton, og det nye ʻIolani Palace stod færdigt i november 1882. Byggesummen oversteg 340.000 dollar, og det nye palads var betydeligt større og mere imponerende end dets forgænger. Som en markering af det nye palads blev der holdt en kroning af kong Kalākaua i 1883 i europæisk stil. Det skete på trods af, at han allerede havde regeret siden 1874.

    ʻIolani Palace var kongeligt residenspalads indtil monarkiets afskaffelse i 1893, og ʻIolani Palace er i øvrigt blot et af to tidligere kongepaladser på amerikansk grund. Det andet er Hulihe’e Palace i Kailua-Kona på øen Hawaii.

     

    Kamehameha I Statue

    Kong Kamehameha I var en kriger og ham, der i 1810 samlede øgruppen Hawaii som et samlet kongerige. Det skete efter lang tids stridigheder mellem forskellige høvdinge, og med freden udviklede sig Hawaii sig efterhånden til et blomstrende kongerige. Samlingen af Hawaii som et rige betød også, at øerne stod styrket overfor vestlige interesser i forhold til at have været politisk separate enheder.Kamehameha I dannede Kongeriget Hawaii og også dets første dynasti, og han mindes af hawaiianerne som det største og samlende af alle monarkerne, der regerede fra 1810 til 1893, hvor USA fik afskaffet kongestyret. Til minde om den første konge er der rejst fire berømte statuer omkring på Hawaii og i USA, og den ene af dem kan man se i centrum af Honolulu.

    Foran bygningen Aliʻiōlani Hale står Kamehameha I og skuer over byen med udstrakt arm som symbol på at byde velkommen. Statuen blev stillet op i 1883 og er en kopi af den første statue, der skulle komme fra Europa, men som forliste på et skib omkring Falklandsøerne i 1882. Den bortkomne statue blev senere fundet, og den kan man i dag se på øen Hawaii i nærheden af Kamehameha I’s fødested. Den tredje statue står i byen Hilo, mens den fjerde kan ses i USA’s hovedstad Washington.

    Statuen i Honolulu er støbt i bronze i italienske Firenze. Det var amerikaneren Thomas Gould, der producerede statuen, som hvert år den 11. juni på Kamehameha Day bliver fejret og pyntet med blomster. Baggrunden for statuen var et ønske i 1878 om at mindes 100-året for kaptajn Cooks ankomst til Hawaiiøerne.

     

    Mission Houses Museum

    Mission Houses Museum er et museum, der består af nogle huse fra Honolulus missionstid i 1800-tallet. Museet blev etableret som institution i 1920 i anledning af 100-året for ankomsten af de første kristne missionærer på Hawaii. Missionsperioden fra 1820 til 1863 bliver skildret gennem fine udstillinger i oprindelige miljøer på museet her i det centrale Honolulu.Man kan se tre bygninger, som samlet set udgør Mission Houses Museum; Oldest Frame House fra 1821, Chamberlain House fra 1831 og The Print House fra 1841. Missionerne kom fra New England, og det samme gjorde en del af missionshusene. Oldest Frame House blev således sejlet fra Boston omkring Kap Horn til Hawaii for at blive samlet på øerne. Huset var bygget i New England-stil, og det husede en del missionærfamilier.

    Chamberlain House er opkaldt efter missionærfamilien Chamberlain, og det blev bygget ved hjælp af koralsten og tømmer fra skibe. Husets indretning er anderledes end Oldest Frame House, der blandt andet blev bygget til at holde sne væk. Chamberlain House blev i højere grad bygget til at skærme mod solen.

    The Print House blev opført for at udvide antallet af værelser i komplekset, og senere blev der installeret en trykpresse her, som har givet navn til bygningen. Missionærerne og lokale hawaiianere arbejdede sammen her med produktion af bøger og tryksager på hawaiiansk sprog. Man kan blandt andet se en replika af den første trykpresse, der kom til Hawaii.

     

    Honolulu Museum of Art

    Dette er det største kunstmuseum i staten Hawaii, og det rummer særdeles fine samlinger af kunst fra store dele af verden med særligt fine samlinger fra Asien, Stillehavsområdet og Europa. Museet åbnede i 1927, og siden dengang er dets samlinger steget til et volumen på over 50.000.Den asiatiske kunstsamling består af værker fra hovedsageligt Japan og Kina, mens man kan opleve en del malerier fra den italienske renæssance blandt de europæiske værker. Paul Cézanne, Edgar Degas, Paul Gauguin, Vincent van Gogh og Pablo Picasso er nogle af de mange kunstnere, der er repræsenteret med værker på museet.

    Det var Anna Rice Cooke, der grundlagde museet i 1922. Hun blev født på Oahu af forældre, der var missionærer fra New England, og hun blev senere gift med Charles Montague Cooke, som hun flyttede til Beretania Street i Honolulu med. Der lagde Anna Rice Cooke grunden til dagens museum gennem løbende at købe værker til parrets private kunstsamling.

    Cooke-parrets kunstsamling voksede ud af deres hjem, og de startede med at udstille værkerne andre steder, og senere donerede Charles Montague og Anna Rice Cooke jordstykket på Beretania Street og kunstsamlingen til et nyt museum, der blev bygget på stedet, hvor deres hus tidligere lå. Rice Cooke ville skabe et anderledes kunstmuseum, som i dets rammer virkede sammen med Hawaiis natur, og derfor blev der blandt andet etableret en del gårdmiljøer.

     

    Cathedral Basilica of Our Lady of Peace

    Dette er moderkirken og derved det katolske bispesæde i Honolulu. Kirken blev etableret i den periode af Hawaiis historie, der var præget af missioner, og den blev indviet i 1843 efter tre års byggeri med navnet Our Lady of Peace. Den katolske var blevet holdt nede i nogle år på Hawaii, og som en slags ny enighed gav kong Kamehameha III et jordstykke, som menigheden kunne opføre kongerigets første katolske kirke på. Byggeriet gik i gang den 9. juli 1840, og det var på festdagen Regina Pacis, der på engelsk hedder Feast of Our Lady of Peace. Derfra kommer kirkens navn.

    Kirkebygningen blev opført i koralsten, der blev hentet af lokale på strandene ved Ala Moana, Kakaʻako og Waikīkī. I dag står kirken som den ældste, bevarede bygning i downtown Honolulu, og der er mange flotte kunstværker og udsmykning at se i kirkerummet. Det gælder fx det franske marmoralter og kirkens fine glasmosaikker. Udenfor kirken kan man i øvrigt se en statue af Vor Frue af Freden/Our Lady of Peace.

     

    Waikiki Beach

    Der er mange berømte strande rundt omkring i verden, og Honolulus Waikiki Beach er en af de mest kendte af dem alle. Waikiki er en bydel øst for downtown Honolulu, og det er den, der har givet navn til stranden. På hawaiiansk betyder Waikiki det sprøjtende friske vand, og navnet hentyder til åer og strømme, der tidligere dannede vådområder i dette område.Waikiki Beach var allerede populær hos den hawaiianske kongefamilie i 1800-tallet, hvor de kom hertil for at bade og for at surfe på tidlige udgaver af surfbrætter. Fra 1880erne blev de første små overnatningssteder åbnet langs Waikiki Beach, og i 1901 blev det første egentlige hotel åbnet; det var det luksuriøse Moana Hotel, som igangsatte en større turisttilstrømning til Honolulu og Waikiki.

    En af aktiviteterne langs Waikiki Beach var moderne surfing, som hawaiianeren Duke Kahanamoku nærmest opfandt og udbredte på Hawaii og over hele verden. Med Dukes popularitet blev Waikiki til et sandt hotspot for surfing og for surfingturister. Strandturisterne behøvede sand, og der var rent faktisk forekommet en kraftig erosion af Waikiki siden slutningen af 1800-tallet. Derfor transporterede man sand fra Manhattan Beach i Californien til Waikiki flere gange i 1920erne og 1930erne.

    Erosionen fortsatte dog efter det nye sand, og man blev ved med at importere sand fra det sydlige Californien og lokale strande samt fra sandbanker tæt på Oahu. Sandet forsvinder grundet tidevand og virkningerne fra det tætbebyggede Waikikis promenade. Man prøver løbende at finde på løsninger, der kan holde på Waikiki Beachs sand.

     

    Duke Kahanamoku Statue

    Ved Waikiki Beach kan man se en statue af Duke Kahanamoku, der var konkurrencesvømmer og surfer. Duke blev født i 1890, og i 1893 flyttede familien til Waikiki, og Duke voksede op langs stranden og hengav sig blandt andet her til svømningen og til at udvikle hans surfing. Han startede på traditionelle Hawaii-surfbrætter lavet af koa-træ med en længde på knap 5 meter.Som svømmer satte Duke Kahanamoku verdensrekorder på flere korte distancer i 1911. Han deltog derefter ved De Olympiske Lege i 1912, 1920 og 1924. Han svømmede sig til guldmedaljer på 100 meter fri i 1912 og 1920, mens han på distancen opnåede sølv i 1924; guldmedaljen gik til Johnny Weissmüller, der senere blev verdensberømt som filmens Tarzan. Duke fik også en sølv- og en guldmedalje i holdstafet i henholdsvis 1912 og 1920.

    Mellem og efter olympiaderne rejste Duke Kahanamoku rundt og gav svømmeopvisninger, og samtidig udbredte han kendskabet til surfing, der ellers kun var en sport, man dyrkede på Hawaii. På juleaftensdag i 1924 gav han en surfingopvisning på Freshwater Beach i Sydney, og det var en af de afgørende events for populariseringen af sporten i Australien. Der er også en statue af Duke Kahanamoku ved Freshwater Beach, og Freshwater Surf Club opbevarer fortsat hans surfbræt fra 1924. På samme vis rejste Duke som surfsportens ambassadør i USA og Europa.

    The Duke, som Duke Kahanamoku også blev kaldt, døde i 1968, og hans aske bredt spredt over havet ved Kūhiō Beach ved en stor ceremoni. I 1990 markerede byen Honolulu begravelsesstedet med monumentet for Duke Kahanamoku. Statuen blev udarbejdet af Jan Gordon Fisher, og den viser The Duke med udstrakte arme med hans surfbræt og hawaiianske spyd.

     

    Royal Mausoleum of Hawaii

    Det kongelige mausoleum på Hawaii kendes også som Mauna ’Ala på hawaiiansk. Det er begravelsessted for de to kongelige familier og dynastier; Kamehameha og Kalākaua. På stedet er der et kapel i nygotisk stil, som blev opført fra 1863, og omkring det er mange af Hawaiis regenter begravet.

    Som området for mausoleet er 11.000 m2 i areal, og det blev designet af arkitekten Theodore Heuck. Det var kong Kamehameha IV og hans dronning Emma, der planlagde og etablerede stedet som det sidste hvilested for deres slægt. Den første, der blev begravet er, var regentparrets søn Albert, der døde i en alder af blot 4 år i 1862. Året efter døde kong Kamehameha, der også blev begravet her, og kong Kamehameha V startede som efterfølger på tronen byggeriet af stedets kapel.

    Andre og tidligere monarker blev genbegravet på Mauna ’Ala i 1865, idet man fandt stedet anvendeligt for kongelige begravelser, og med flytning af tidligere regenters grave, kunne man skabe et egentligt kongeligt mausoleum. Tidligere lå en del begravet i krypten Pohukaina i ʻIolani Palace. De eneste to konger, der ikke ligger begravet på Royal Mausoleum of Hawaii, er kong Kamehameha I og kong Lunalilo.

    Lunalilos jordiske rester ligger ved Kawaiaha’o Church i Honolulu, mens Kamehameha I blev traditionelt begravet et hemmeligt sted efter hūnākele-skikken, hvorved personens kraft, mana, bliver bevaret. Udover de to konger ligger prinsesse Nāhiʻenaʻena og dronning Keōpūolani begravet et andet sted en her; de ligger ved kirken Waiola Church på øen Maui.

    Royal Mausoleum of Hawaii og de tidligere monarkers betydning for hawaiianerne understreges af, at mausoleet er et af kun tre steder på øgruppen, hvor Hawaiis flag må veje alene og derved uden det amerikanske flag. De to andre steder er kongepaladset ʻIolani Palace i Honolulu og tempelruinerne Puʻukoholā Heiau på øen Hawai’i.

     

    Bishop Museum

    Bishop Museum er et kulturelt flagskib indenfor skildringen af den hawaiianske og de polynesiske kulturer og naturhistorie. Det er et museum med fine samlinger af kunstgenstande, billeder, dokumenter og meget, der skildrer området og dets folk. Der er også en del forskellige områder og aktiviteter i museet som fx planetariet, hvor man kan lære om polynesernes navigation efter stjernerne, og Science Adventure Center, hvor man gennem interaktive udstillinger kan komme tæt på Hawaiis natur.

    Museet blev grundlagt i 1889, og det blev etableret af filantropen og forretningsmanden Charles Reed Bishop til minde om hans afdøde hustru, prinsesse Bernice Pauahi Bishop. Prinsesse Bernice var den sidste arving i Kamehameha-dynastiet, der regerede Hawaii i årene 1810-1872, og Charles Reed Bishop ville med museet kunne udstille hustruens kongelige arvestykker.

    Når man besøger museet, kan man se den smukke Hawaiian Hall, der skildrer Hawaii på mange måder. En etage er dedikeret Hawaiis guder, legender, tro og det oprindelige Hawaii før kontakten fra europæere og senere amerikanere. En anden etage fremstiller omgivelserne, hvor folk bor og arbejder, og fokus er landets og naturens vigtighed i dagliglivets. Hallens tredje etager er indrettet med højdepunkterne i den hawaiianske historie.

    I salen Pacific Hall kan man se nærmere på kulturer rundt omkring i det polynesiske område. Folkenes oprindelse og migration bliver gennemgået, lige som sprog, traditioner og arkæologiske fund bliver vist og gennemgået. Udstillingerne i Pacific Hall viser derved, hvordan Oceaniens befolkning er forskellig, men alligevel knyttet tæt sammen.

    I galleriet Picture Gallery i museet kan man se en særdeles fin samling hawaiiansk kunst fra 1800-tallet. Man kan se akvareller, oliemalerier, bøger, diverse effekter og meget mere. I Abigail Kinoiki Kekaulike Kāhili Room kan man se portrætter af de hawaiianske regenter, og nogle af deres ejendele bliver også udstillet.

    Det er ikke kun i museets sale, man kommer tæt på Hawaii og hawaiiansk historie. I haven omkring museet kan man gå i Nā Ulu Kaiwi‘ula Native Hawaiian Garden, hvor man kan se planter, der har været vigtige for Hawaiis kultur. Her er der både endemiske planter og planter, som polynesiske folk bragte med til Hawaii-øerne, da de sejlede hertil.

Andre seværdigheder

    ʻIolani Barracks

    Ved kongepaladset ʻIolani Palace kan man se en lille borglignende bygning, der hedder Hale Koa eller ʻIolani Barracks. Bygningen stod færdig i 1871 som kaserne for den kongelige hawaiianske garde, og her var der opholdsrum, messe og andre faciliteter for opretholdelse af livet for omkring 80 soldater på kasernen.

    ʻIolani Barracks blev oprindeligt bygget på det sted, hvor Hawaii State Capitol i dag ligger. I forbindelse med Hawaiis optagelse i USA som den 50. stat, skulle regeringsbygningerne udvides, og den nuværende Hawaii State Capitol skulle bygges. I 1965 blev ʻIolani Barracks taget ned og genopbygget på stedet, man kan se det fine byggeri i dag, hvor den tidligere kaserne fungerer som besøgscenter for ʻIolani Palace.

     

    ʻIolani Bandstand

    I området omkring den kongelige residens, ʻIolani Palace, kan man se den tidligere kongelige musikpavillon. Den bærer i dag navnet ʻIolani Bandstand, men førhen var den kendt som Kroningspavillonen/Coronation Pavilion. Den elegante pavillon blev bygget i 1883 til kong Kalākauas kroning. Kalākaua var allerede blevet konge i 1874, men i forbindelse med færdiggørelsen af det imponerende kongepalads, ʻIolani Palace, gennemførte man en stor ceremoni i den nye pavillon.

    ʻIolani Bandstand stod oprindeligt et andet sted ved ʻIolani Palace end i dag, men den er siden da blevet flyttet. Nu står pavillonen som en smuk konstruktion i parken omkring det forhenværende kongepalads, og den bliver brugt af bandet Royal Hawaiian Band, der blev etableret som militærorkester i 1836. I dag er Royal Hawaiian Band et af USA's kendte og traditionsrige orkestre, og man kan normalt opleve dem spille ved ʻIolani Bandstand fredage fra klokken 12.00 til 13.00.

     

    Aliʻiōlani Hale

    Bygningen Aliʻiōlani Hale er hjemsted for statens Hawaiis højesteret; Hawai’i State Supreme Court. Bygningens navn er hawaiiansk og betyder ”de himmelske kongers hus”, og det hentyder til opførelsens oprindelige formål.

    Aliʻiōlani Hale blev opført 1872-8174 i italiensk nyrenæssance efter tegninger af australieren Thomas Rowe. Det blev tænkt som kong Kamehameha Vs nye residenspalads, men kongens ændrede selv formålet til at være sæde for kongerigets regering i stedet for at være kongeligt palads. Kamehameha V besluttede sig for ændringen, idet landets regeringskontorer var for små og lå spredt på det tidspunkt. Kamehameha V lagde grundstenen til byggeriet den 19. februar 1872, og efterfølgeren David Kalākaua indviede regeringens nye sæde i 1874.

    Historisk indskrev Aliʻiōlani Hale sig senere i historiebøgerne, idet det var her, den såkaldte Sikkerhedskomité/Committee of Safety offentligt styrtede dronning Lili’uokalani i 1893. Committee of Safety var en gruppe ikke-hawaiianere, der ønskede amerikansk annektering af Hawaii, og som modarbejdede det hawaiianske kongerige.

    Sikkerhedskomitéen fik ændret Hawaiis status fra kongerige til republik i 1894, og efter den begivenhed blev den hawaiianske lovgivende forsamling flyttet fra Aliʻiōlani Hale til ʻIolani Palace, der havde været de hawaiianske monarkers residens. I Aliʻiōlani Hale blev statens juridiske kontorer liggende, og derved var fundamentet til dagens højesteret etableret.

    Bygningens oprindelige indretning var som et palads, og derved var rummene og salene ikke optimale for den retsbygning, der voksede i arbejdsmængder med den amerikanske annektering, der blev endeligt gennemført i år 1900. Dette blev løst ved at give opførelsen en helt ny indretning, hvilket skete i 1911.

    Aliʻiōlani Hale blev udvidet grundet pladsmangel i 1940erne til dagens smukke bygning. Man kan nyde arkitekturen udefra og se udstillingen King Kamehameha V Judiciary History Center, der skildrer Hawaiis retshistorie og væsentligste juridiske sager gennem tiden.

     

    Territorial Office Building

    Dette er en af Honolulus kendte kontorbygninger fra den tidligere 1900-tal. Territorial Office Building blev opført 1925-1926 efter den lokale arkitekt Arthur Reynolds’ design. Bygningen blev åbnet som sæde for et af Hawaiis højeste embeder; Attorney General of Hawai’i.

    Reynolds’ arkitektoniske stil på Territorial Office Building er imposant og understreger bygningen status som sæde for en vigtig amerikansk myndighed. Der er elementer fra både klassicismen, beaux-arts og art deco i bygningen, og blandt de smukke udsmykninger er den centrale lobby med en glasmosaik af Hawaiis våbenskjold.

     

    Kawaiaha’o Church

    Kirken Kawaiaha’o Church er en af Honolulus smukke gamle bygninger fra missionstiden. Den blev opført i årene 1836-1842 i stil, der kendetegnede New England-missionerne på Hawaii. Byggematerialet bestod af flere tusind koralsten, der kom fra et rev udenfor kysten syd for Oahu. Hawaiianske dykkere svømmede flere meter ned under vandet og udhuggede stenblokkene, før de kunne transporteres op og til byggepladsen.

    Kawaiaha’o Church tilhører den protestantiske United Church of Christ, og i dens opførelsestid blev byens katolske hovedkirke også bygget. Der var på den måde en form for rivalisering, men Kawaiaha’o Churchs vigtighed blev understreget af, at den var hovedparten af de hawaiianske kongers kirke, før kong Kamehameha IV og hans hustru Emma overgik til den anglikanske kirke. I Kawaiaha’o Church er der portrætter af mange regenter, og kong Lunalilo valgte ydermere at blive begravet i kirken i stedet for i det kongelige mausoleum, der ligger andetsteds i Honolulu.

    Kirken bliver fortsat anvendt som kirken, og den står som et smukt eksempel på 1800-tallets missionsstil på Hawaii. Bag det stilrene ydre kan man opleve et enkelt og lyst kirkerum, hvor søjler bærer de øvre gallerier. Vil man se kong Lulalilos grav, er den et selvstændigt mausoleum udenfor kirken.

     

    Honolulu Hale

    Honolulu Hale er byen Honolulus rådhus og sæde for bystyret og for borgmesterens kontorer. Sådan har det ikke altid været, for tidligere blev Honolulu ledt af et styre gennem det såkaldte Board of Supervisors, og de holdt møder på forskellige adresser i byen. I 1907 blev City & County of Honolulu dannet, og styremedlemmet Fern blev første borgmester. En af Ferns planer var etableringen af et rådhus, og efterfølgeren John H. Wilson realiserede projektet.

    Honolulu Hale betyder Honolulus Hus på hawaiiansk, og rådhusbygningen stod færdig i 1928 for at blive åbnet det følgende år. Der var mange af tidens førende arkitekter med i projektet, og arkitekturen blev samtidens populære nykoloniale italiensk-spanske stil. Den indre gård og andre elementer var inspireret af Bargello i italienske Firenze.

    Hawaii State Library: Dette er staten Hawaiis nationale bibliotek og derved øgruppens vigtigste bibliotek. Byggeriet blev gennemført 1911-1913 efter design af Henry D. Whitfield, og Andrew Carnegie finansierede projektet. Det nye bibliotek afløste The Honolulu Library and Reading Room Association, der havde varetaget rollen som førende bibliotek siden 1879. I 1921 blev loven County Library Law vedtaget, og med den blev der etableret nye biblioteker på øerne Kauai, Maui og Hawaii.

     

    Washington Place

    Washington Place er et af Honolulus smukke 1800-talsresidenser. Palæet blev bygget af handelsflådekaptajnen John Dominis, der var kommet til Amerika fra Trieste i 1819. I 1837 kom han med hustru og barn til Hawaii, og fem år senere fik familien et jordstykke som resultat af en retssag. John Dominis sejlede videre for at tjene penge til at opføre et hus, men han omkom i en skibsulykke i 1846. Huset blev dog færdigt året efter med enken Mary Dominis som ejer.

    Mary Dominis lejede dele af det nye palæ ud, og en af de første lejere var Anthony Ten Eyck, der var sendt til Hawaii af USA's præsident, James K. Polk. Det var Ten Eyck, der kaldte palæet for Washington Place i et brev fra 22. februar 1848 til ære for George Washington, der var USA's første præsident. Den 22. februar var Washingtons fødselsdag, og husets nye navn blev godkendt af Hawaiis kong Kamehameha III.

    Mary Dominis kom oprindeligt fra Boston, og hver dag til hendes død i 1889 blev det amerikanske flag hejst over palæet. Herefter fik prinsesse Lili’uokalani det fjernet. Lili’uokalani var i 1862 blevet gift John Owen Dominis, der var søn af John og Mary Dominis. Efter brylluppet blev Washington Place officiel residens for Hawaiis tronfølger og kommende dronning.
    John Owen Dominis gik bort i 1891, hvorefter Lili’uokalani overtog palæet. Det var også her, dronningen blev arresteret, da amerikanere styrtede det hawaiianske kongedømme og omdannede øgruppen til en republik, der kunne annekteres af USA. Arrestationen skete i 1893 med hjælp fra amerikanske marinesoldater, og efter at have været fængslet i ʻIolani Palace kom hun i husarrest i Washington Place, hvor hun boede til hendes død i 1917.

    I 1921 købte administrationen for Hawaiis guvernør Washington Place af dronning Lili’uokalanis bo. Købsprisen var US$ 55.000, og guvernør Wallace Rider Farrington fik det nyindrettet i 1922. Farrington var den første af 12 amerikanske guvernører, der boede her, indtil palæet blev indrettet som historisk museum i 2002. Det fungerer fortsat som museum, hvor der er arrangerede rundture efter bestilling.

    Hawaii State Art Museum: På kunstmuseet Hawaii State Art Museum kan man se en permanent udstilling af hawaiiansk kunst samt diverse skiftende udstillinger. De udstillede, lokale kunstværker repræsenterer en lang række kunstnere og en blanding af Hawaiis etniske og kulturelle variation. I forbindelse med museet kan man også opleve en skulpturhave, der er placeret omkring kompleksets tidligere oase med en swimmingpool som centrum.

    Museet er indrettet i bygningen No. 1 Capitol District Building, og før den lå Hawaiis første hotel på dette sted. Hotellet var The Hawaiian Hotel, som slog dørene op i 1872. Hotellet var bygget i træ og angrebet af termitter. Det blev revet ned i 1926 og gav plads til No. 1 Capitol District Building, der stod færdig i 1928. Efter at have haft en række forskellige ejere, købte staten Hawaii bygningen i år 2000.

     

    Cathedral Church of Saint Andrew

    Hawaiis kong Kamehameha IV levede 1834-1863 og regerede øgruppen fra 1855 til hans død. Kongen var med dronning Emma gode venner med den engelske dronning Victoria, og det ledte til, at kongeparret overgik til at bruge Church of England som deres kristne kirke. Thomas Nettleship Staley blev udpeget som den første anglikanske biskop på Hawaii i 1862, og samtidigt tog kong Kamehameha IV initiativ til opførelsen af en anglikansk katedral.

    Kamehameha IV døde i 1863 på Saint Andrews Day, inden den første spade kom i jorden til den nye kirke. Byggeriet blev dog realiseret, og grundstenen til Cathedral Church of Saint Andrew blev lagt den 5. marts 1867. Det var London-arkitekterne William Slater og Richard Herbert Carpenter, der designede kirken, som blev opført i fransk-gotisk stil ved hjælp af præfabrikerede elementer fra England.

    Kirken er ganske seværdig med et meget europæisk udseende både udvendigt og indvendigt. En af bygningens seværdigheder er den fine og store glasmosaik, der viser europæiske opdagelsesrejsendes besøg på de hawaiianske øer.

     

    Fort Street Mall

    Gaden Fort Street er en af Honolulus strøggader og derved et velbesøgt sted for både lokale og turister. Navnet Fort Street kommer fra Honolulus gamle fort, som blev bygget i 1816 af russere, som ønskede at etablere sig på Hawaii i en strategisk interesse i kongeriget.

    Russerne var kommet til Hawaii som pelshandlere i begyndelsen af 1800-tallet, hvor de handlede pelse for diverse kød, frugt og andre fødevarer. Kong Kamehameha I gav russerne et stykke land til at etablere sig på, og de startede med at opføre et fort. Kamehameha fjernede russerne, da han opdagede deres forehavende. Russerne indledte en dialog med Kauais kong Kaumualii om, at han kunne blive konge over hele øgruppen. Kaumualii byggede herefter fem forter på Kauai, men den russiske plan blev aldrig realiseret.

    Kong Kamehameha Is rådgiver og guvernør, John Adams Kuakini, udbyggede det russiske fort, så det blev øgruppens største bygningskompleks. Fortet blev bygget i koralsten, som blev skåret fra et nærliggende rev. Fortet lå omkring krydset af de nuværende gader Fort Street Mall og Queen Street, og det var udbygget for at kunne forsvare Honolulus havn. I dag ligger Walker Park på dette sted.

    Fortet var sæde og residens for guvernøren på Oahu, og der var kaserne på stedet. Ydermere var der en del officielle kontorer og myndigheder, der virkede herfra, og derved var fortet et slags administrativt centrum for Honolulu, Oahu og Hawaii i en del af 1800-tallet. I midten af 1800-tallet fandt man, at fortets militære rolle var udspillet, og det blev revet ned i 1857.

    I 1881 blev Fort Street den første gade i Honolulu med brolægning, og med årene blev der opført flere vigtige bygninger langs gaden. Den katolske kirke, Cathedral Basilica of Our Lady of Peace (1183 Fort Street), blev opført I 1842, og I 1859 blev sygehuset Queen’s Hospital bygget med dengang 18 sengepladser; det blev senere flyttet til en anden adresse. Det var også i Fort Street, de fleste banker lå, og her var der også butikker som Woolworths.

    På en tur i gaden kan man se flere interessante bygninger. Sacred Hearts Convent School (1159 Fort Street) var vigtig som uddannelsessted i 1800-1900-tallene; den nuværende bygning stammer fra 1901. Man kan også se C. Brewer & Co. Building (827 Fort Street) fra 1920erne, der nærmest ligger som et privat hus, men som var sæde for handelsfirmaet C. Brewer & Co. Bygningen er tidstypisk i den såkaldte territoriestil, der blander elementer fra spansk kolonitid, maurisk arkitektur og Middelhavsbyggerier sammen.

     

    Hawaii Theater

    Hawaii Theater er et smukt teater, der blev åbnet af Consolidated Amusement Company i 1922. Dengang beskrev lokale aviser stedet som ”The Pride of the Pacific” og sammenlignede det med de fineste teatre i San Francisco og resten af USA.

    Det var arkitekterne Walter Emory og Marshall Webb fra Honolulu, der designede bygningen i et ydre af nyklassicisme med udsmykning med træk med byzantinsk, korintisk og maurisk arkitektur. Bag det elegante ydre blev teatergængere mødt af et fornemt interiør i beaux-arts. På scenen og lærredet var det vaudeville og stumfilm i teatrets første år.

    Efter en gradvis udflytning af underholdningsindustrien fra Honolulus centrum, besluttede Consolidated Amusement Company sig for ikke at videreføre teatret, der lukkede i 1984. En gruppe, der ønskede at bevare teatret, købte bygningen i 1986, og efter en indvendig istandsættelse genåbnede Hawaii Theatre i 1996. I dag kan man stadig nyde det smukke teater.

     

    Chinatown

    I det centrale Honolulu kan man besøge byens Chinatown, der traditionelt var hjemsted for den kinesisk-amerikanske befolkningsgruppe. Kineserne kom til Hawaii i 1800-tallet, hvor de blev importeret til øgruppen for at kunne arbejde på Hawaiis sukkerplantager. Kineserne arbejdede på kontrakter, og når de udløb, slog mange kinesere sig ned i dette område som handlende. Det var dog ikke kun kinesere, der boede her, men ved folketællingen i år 1900 udgjorde de 56 % af Chinatowns indbyggere.

    En del af Chinatown opstod i 1800-tallet, men en brand i år 1900 ødelagde det meste af kvarteret. Branden var startet som en kontrolleret ødelæggelse af nogle ejendomme grundet infektion af byldepest, men den kom ud af kontrol efter et vejrskifte. Grundet branden er der i dag mange bygninger, der blev opført i 1900 og 1901.

    Chinatown udviklede sig hurtigt i første halvdel af 1900-tallet, men kvarteret fik også ry for at være red light district i årene efter 2. Verdenskrig. Flere borgmestre gennemførte senere programmer for at revitaliserede kvarteret, hvor der i dag et en fin stemning mellem de relativt lave bebyggelser.

    Man kan tydeligt se, når man befinder sig i Chinatown. Her er skiltene anderledes end udenfor Chinatown; gadenavnene står både på engelsk og på kinesisk. Der er også bygninger i tillempet kinesisk stil og naturligvis en kinesisk præg på handelslivet. Man kan gå en tur i Sun Yat-Sen Park (South Hotel Street, Bethel Street), der blev anlagt i 2007 som minde om Sun Yat-Sens besøg i Chinatown i 1879.

     

    Merchant Street

    Gaden Merchant Street var det første sted i Honolulu, der udviklede til at være et kommercielt centrum, og det gjorde, at der i tidens løb blev opført en del interessante bygninger her. I dag har højhuse andre steder i byen overtaget Merchant Streets historiske rolle, men miljøet fra 1800-tallet og det tidlige 1900-tal er bevaret gennem flere huse fra denne tid. Gadekrydset mellem Merchant Street og Bethel Street er et fint sted at starte, for her ligger gamle bygninger på alle gadehjørner.

    Melchers Building (51 Merchant Street) er gadens ældste bygning. Huset blev opført i 1854 af koralsten, der dog ikke længere kan ses under en del nyere facadebehandlinger. Bygningen blev opført som kontorer for handelsvirksomheden Melchers and Reiner.

    Overfor Melchers Building ligger bygningen Kamehameha V Post Office (46 Merchant Street) fra 1871. Det var byens første opførelse, hvor der blev anvendt præfabrikeret armeret beton. Huset fungerede som posthus til 1922, og det blev opkaldt efter kong Kamehameha V, som byggede mange offentlige kontorer gennem hans regeringstid. I dag ligger teatret Kumu Kahua Theatre i den smukke bygning.

    På det tredje gadehjørne ligger Yokohama Specie Bank (36 Merchant Street), der blev oprettet som bankagent for det kejserlige Japan. Filialen i Honolulu blev bygget i 1909 efter design af arkitekten Henry Livingston Kerr. I dag ligger der blandt andet en børnehave i den gamle bankbygning.

    Overfor den tidligere Yokohama Specie Bank kan man se Honolulu Police Station (842 Bethel Street), der blev bygget i 1931 i en spansk missionsstil. Til byggeriet blev der blandt andet anvendt marmor fra Frankrig og mahogni fra Filippinerne. Huset var politistation til 1967.

    Honolulu Police Station fylder hele blokken langs Merchant Street til Nu’uanu Avenue, og umiddelbart over for bygningens nordlige ende ligger den lave opførelse Royal Saloon Building fra 1890. Huset blev bygget som udskænkningssted, og det er det fortsat indrettet som.

    Går man mod syd ad Merchant Street fra krydset mellem Merchant Street og Bethel Street ligger flere andre gamle bygninger. På gadens vestlige side ligger Bishop Bank Building (63 Merchant Street) fra 1878 og Bishop Estate Building (77 Merchant Street) fra 1896 ved siden af hinanden. På næste gadehjørne, hvor Merchant Street krydser Fort Street, ligger den lidt større Judd Building fra 1898.

     

    Aloha Tower

    Aloha Tower er et af Honolulus mest karakteristiske og kendte bygningsværker. Tårnet står på byens havnefront og har været et vartegn i byen siden opførelsen i 1926. Tårnet er 68 meter højt, og ved åbningen og flere årtier frem var Aloha Tower den højeste bygning på Hawaii. På 10. etage er der udsigtsplatforme, hvor man har et fremragende kig til downtown Honolulu, byens havn, stranden Waikiki og Honolulus omgivelser.

     

    Royal Hawaiian Hotel

    Dette er et af Hawaiis og Waikikis berømte gamle hoteller. Hotellets spansk-maurisk inspirerede arkitektur, dets lyserøde farver og stedets luksuriøse indretning har givet det tilnavnet The Pink Palace of the Pacific. Det er et sted, man bør besøge ved en tur langs Waikiki, og mange berømtheder har da også slået sine folder her siden hotellets åbning i 1927.

    Den første gæst, der boede på hotellet, var prinsesse Abigail Kawananakoa, der efter prins Jonah Kūhiō Kalanianaʻoles død i 1922 blev det hawaiianske folks leder og af mange anset som en tronfølger i en genskabelse af Kongeriget Hawaii.

    En anden berømt gæst, der tit frekventerede hotellet og dets omgivelser, var Duke Kahanamoku, som også blev kaldt The Duke og The Big Kahuna. The Duke var svømmer og surfer og vandt blandt andet OL-guld i Stockholm i 1912 og sølv efter Johnny Weissmüller ved OL i Paris i 1924. The Duke var også kendt som den moderne surfings fader. En tredje gæst var den amerikanske præsident, Franklin D. Roosevelt.

     

    Moana Hotel

    Moana Hotel åbnede i 1901 som det første hotel langs Waikiki Beach, og derved har stedet en særlig status, der sammen med hotellets smukke arkitektur gør bygningen til en særlig oplevelse. Det var jordejeren Walter Chamberlain Peacock, der i 1896 etablerede selskabet The Moana Hotel Company med formål at udvikle det indtil da oversete Waikiki. Hotellets åbning blev da også startskuddet til en egentlig turisme til Waikiki, der ellers blot var bebygget med strandhuse og bungalows.

    Arkitektonisk kom Moana Hotels inspiration fra Europa, og indretningen var fornem for datidens standarder. Peacock installerede elektriske elevatorer som det første sted på Hawaii, og flere af de 75 værelser havde både telefoner og badeværelser. Der var også billardstue, saloner og et bibliotek for gæsterne, der var omgivet af luksus på Honolulus strandbred.

    Gennem årene blev Moana Hotel både udbygget og ombygget. Der blev også bygget nabohotellet Surfrider i 1952 med udbygning i 1969, og alle disse tre er i dag sammenbygget til ét hotelkompleks. Selve Moana Hotel blev i 1989 tilbageført til stilen og designet fra 1901, og det er derved som et hotel fra Honolulus første år som amerikansk turistby. Fra denne tid kan man også se hotellets store banyantræ, der blev plantet i 1904.

     

    Stones of Kapaemahu

    Langs Waikiki Beach ved området Kūhiō Beach Park kan man se de såkaldte Stones of Kapaemahu, der er fire store sten. De repræsenterer de fire legender Kapaemahu, Kahaloa, Kapuni og Kinohi, der skulle været kommet til Hawaii fra øen Raiatea omkring år 400. Stenene siges at rumme den åndelige essens, mana, af de fire mænd, som efter sigende var healere, der helbredte befolkningen på øgruppen. De turnerede rundt på øerne, og da de skulle retur mod Raiatea, bad de om at få placeret to sten for deres bolig og to for deres badested; derefter gav de deres navne og mana til stenene, inden de tog afsked.

     

    King's Village

    King’s Village er et shoppingcenter i Honolulu, og som sådan er det som mange andre. Det specielle ved King’s Village er, at det er bygget en i stil, så det forestiller et tænkt bybillede af Honolulu omkring år 1900. Brosten og facader i gammel stil danner rammen om de mange butikker i centret.

     

    Kūhiō Beach Park

    Kūhiō Beach Park er en del af det lange strandområde, der samlet set bliver kaldt Waikiki Beach. Navnet Kūhiō kommer fra Jonah Kūhiō Kalaniana’ole, der var yngste søn af prinsesse Kekaulike Kinoiki II. Kūhiō var prins og boede netop her med hans hustru, prinsesse Elizabeth Kahanu. I 1918 åbnede prinsen en del af jordstykket som offentlig strand, og i 1922 blev hele Kūhiōs ejendom byens eje; i 1940 åbnede stedet som den nuværende park.

    I Kūhiō Beach Park er der flere kendte monumenter. Centralt kan man se en statue af netop prins Kūhiō, der også var kendt som en folkets prins, fordi han gjorde meget for at styrke det hawaiianske folk. Statuen blev produceret af billedhuggeren Sean Browne og stillet op i 2002.

     

    Honolulu Zoo

    I det grønne område, Queen Kapiʻolani Park, kan man besøge Honolulus zoologiske have. Havens historie går tilbage til 1876, hvor kong Kalākaua udlagde et stort område af hans jord til en offentlig park. Året efter blev parken åbnet og opkaldt efter Kalākauas hustru, dronning Kapiʻolani. Efter åbningen benyttede kong Kalākaua stadig området til hans samling af eksotiske dyr. Med årene kom der flere og flere dyr, og det udviklede sig til dagens zoologiske have, der er hjem for over 1.200 dyr.

     

    Honolulu Museum of Art Spalding House

    Dette museum er et kunstmuseum, som er en del af Honolulu Museum of Art, hvis hovedafdeling ligger på 900 Beretania Street. Spalding House blev en del af museet i 2011, og det har fokus på samtidskunst. Man kan se en ganske omfattende samling med utallige kendte kunstnere repræsenteret.

    Museumsbygningen hedder Spalding House, og den blev bygget i 1925-1926 som privat residens af Anna Rice Cooke, der få år inden havde grundlagt Honolulu Museum of Art. Cookes datter, Alice Spalding, fik senere huset, som hun testamenterede til Honolulu Museum of Art, som fik stedet i 1968. I 1986 gjorde andre ejere huset til samtidskunstmuseet Comtemporary Museum.

     

    Punchbowl Crater & National Memorial Cemetery of the Pacific

    Øgruppen Hawaii er blevet skabt og skabes stadig af vulkanudbrud, og det kan man ved selvsyn se meget tæt på downtown Honolulu, hvor der er flere gamle vulkaner. Punchbowl Crater er et af disse udslukte vulkankratere, som blev dannet under vulkansk aktivitet for mellem 30.000 og 800.000 år siden. Punchbowl selv menes at være dannet for 75.000-100.000 år siden.

    Punchbowl Crater blev tidligere anvendt af den hawaiianske befolkning til forskellige ceremonier. Der var et alter her, som blandt andet blev brugt ved ofring af mennesker til guderne, hvilket skete i forbindelse med overtrædelser af tabuer i den hawaiianske tro.

    Under kong Kamehameha I blev der stillet kanoner op på kraterkanten, og de blev brugt til at salutere ved særlige begivenheder. Senere i 1800-tallet var der forslag om at bruge krateret som kirkegård, men den idé blev ikke vedtaget. I første halvdel af 1900-tallet brugte den hawaiianske nationalgarde Punchbowl Crater som skydebane, og få år efter blev idéen om en begravelsesplads genfremsat; denne gang som en national militærkirkegård. Arbejdet med anlægget af den gik i gang i 1948, og derfor kan man i dag se National Memorial Cemetery of the Pacific i det gamle krater.

    Kirkegården blev anlagt som et monument for dem, der har tjent i den amerikanske hær, og naturligvis til dem, der faldt under deres tjeneste. Der er begravet over 50.000 personer her; de faldt under 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig, Koreakrigen og Vietnamkrigen. Fra åbningen i 1949 flyttede USA også faldne soldater fra blandt andet Guam og Wake Island hertil for at genbegrave dem. Siden åbningen er der dog også begravet andre, og blandt dem var William F. Quinn og John A. Burns, der var guvernører på Hawaii.

     

    Queen Emma Summer Palace

    Dronning Emma var kong Kamehameha IV’s hustru, og hun anvendte dette hus som sommerpalads i årene 1857-1885. Det var ikke kun dronningen, der benyttede huset; både Kamehameha IV og parrets søn, prins Albert Edward, var med.

    Queen Emma Summer Palace ligger i området Nu’uanu Valley, der gennem tiden har været et populært sted for høvdinge, kongelige og andre, som har nydt det klimaet på stedet. Klimaet er lidt køligere end i downtown Honolulu, så det har været et godt området at trække sig tilbage til om sommeren.

    Huset blev i det store hele bygget i Boston og sejlet omkring Kap Horn til Oahu, hvor det blev samlet i 1848 med seks værelser, veranda og doriske søjler. To år senere købte Keoni Ana bygningen for 6.000 dollar, og han ejede stedet i syv år, før han gav det til hans niece; dronning Emma. Emma byggede senere The Edinburgh Room til huset som en del af forberedelserne til et besøg af den daværende hertug af Edinburgh.

    Dronning Emma døde i 1889, og Kongeriget Hawaii købte herefter ejendommen. Øgruppens amerikanske guvernør gjorde stedet til en park i 1911. Senere erhvervede organisationen Daughter of Hawaii sommerpaladset for at sikre denne del af Kongeriget Hawaiis historie for eftertiden, og de indrettede et museum i den fine bygning.

    På museet kan man se sommerpaladsets rum; Entrance Hall, Front Bedroom, Parlor, Cloak Room, Back Bedroom og Center Hall fra den oprindelige bygning og Edinburgh Room fra 1869. Man kan også se inventar fra 1800-tallet og ejendele, der tilhørte dronning Emma, kong Kamehameha IV, prins Albert Edward og andre fra Hawaiis kongefamilier. Blandt effekterne er porcelæn, som blev givet som gave af britiske dronning Victoria, og en række interessante portrætmalerier.

     

    Co-Cathedral of Saint Theresa of the Child Jesus

    Denne moderne kirkebygning er en af Honolulu og Hawaiis vigtigste katolske kirker. Sognet her blev etableret i 1931, og en trækirke stod færdig året efter. Kirken blev dog både for lille, og den trængte til renovering efter få årtier, og den nuværende kirke blev bygget som afløser med indvielse i 1963.

    Den katolske moderkirke i byen, Cathedral Basilica of Our Lady of Peace, var efterhånden også blevet for lille til større kirkelige begivenheder, og derfor gav paven Saint Theresa of the Child Jesus status af co-katedral i 1985.

Ture fra byen

    Diamond Head

    Diamond Head er resterne af en vulkankegle, der opstod under tidligere udbrud fra Ko’olau-vulkanen. Det skete under rækken af udbrud under den såkaldte Honolulu Volcanic Series, som formede mange af øen Oahus kendte naturlige vartegn som fx Punchbowl Crater og Diamond Head. Diamond Head har en højde på 232 meter, og formationen anslås at være 400.000-500.000 år gammel.

    Diamond Head er meget synlig fra Honolulu og ikke mindst fra Waikiki, hvor højdedraget ligger for enden af strandene og bugten, der danner Waikiki. Diamond Head er gennem tiden blevet anvendt af blandt andet det amerikanske militær, og der har derfor været begrænset adgang til stedet.

    I dag er Diamond Head en statspark med adgang til en god vandretur. Diamond Head Summit Trail leder fra kraterbunden til en mageløs udsigt fra toppen. Ruten frem og tilbage er cirka tre kilometer lang, og fra begyndelsen kommer man 171 meter op, før man er på toppen af Diamond Head. Vejen ind i kraterne går via Kahala Tunnel fra østsiden af Diamond Head. Mod syd langs Diamond Head Road ligger Stillehavet, og her kan man også se fyrtårnet Diamond Head Lighthouse fra 1917.

     

    Pearl Harbor

    Pearl Harbor er en naturhavn i området vest for Honolulu. Dens navn kommer fra det hawaiianske Wai Momi, der betyder perlevandet, hvilket senere er blevet til Pearl River og Pearl Harbor. Ifølge hawaiiansk mytologi er vandet hjemsted for hajgudinden Ka’ahupahau og Kahi’uka, der var i familie med gudinden.

    For år tilbage var lagunen, der udgør naturhavnen Pearl Harbor, ikke mulig at besejle. Det var Ewa-stammens høvding Keaunui, der gjorde det muligt under hans regeringstid før samlingen af øgruppen Hawaii. Han fik dengang etableret en sejlbar kanal omkring de nuværende saltværker ved Pu’uloa.

    Med 1800-tallets hvalfangst og generelt stigende handel på Stillehavet blev USA i stigende grad interesseret i Hawaii, og i sidste halvdel af århundredet blev denne interesse også af militær karakter for at have et strategisk velbeliggende sted for at flådebase, der dels kunne være aktiv i Stillehavsområdet og dels kunne beskytte den amerikanske vestkyst fra vandsiden. USA's interesse blev manifesteret af en officiel agent i Honolulu havn i 1820 og de mange missionærer, der i årtierne derefter drog til øgruppen. Gennem 1820erne og 1830erne besøgte et stigende antal amerikanske krigsskibe Honolulu, og de medbragte ofte breve med udenrigspolitiske anbefalinger fra USA's regering. Dette træk så den britiske minister for Hawaii som et skridt, der kunne lede til amerikansk annektering af øgruppen, hvilket da også skete i slutningen af 1800-tallet.

    USA benyttede Hawaiis økonomiske afhængighed af sukkereksport til at indgå en aftale med Kongeriget Hawaii om bedre adgang til det amerikanske marked, og den aftale ledte til, at USA kunne etablere en marin tilstedeværelse i 1887 gennem erhvervelse af Pearl Harbor-området. Formelt var det ikke en flådebase, men reelt set var det en base, der blev opbygget i naturhavnen. Det hawaiianske kongerige faldt med amerikansk hjælp, og USA annekterede Hawaii og etablerede en egentlig flådebase i Pearl Harbor i 1899.

    Den amerikanske base blev på værste vis verdensberømt den 7. december 1941, hvor det kejserlige Japan angreb flådebasen og derved bragte USA aktivt ind i 2. Verdenskrig. Det japanske angreb kom som en overraskelse og efterlod flådebasen ødelagt med store tab til følge. USA vandt sammen med de øvrige allierede krigen, og Pearl Harbor blev siden genopbygget som base, og sammen med den amerikanske flådebase i San Diego er Pearl Harbor hjemsted for den amerikanske Stillehavsflåde.

    I dag kan man besøge dele af Pearl Harbor, der er besøgscenter og mindested for begivenhederne, der udspillede sig den 7. december 1941. Selve angrebet på Pearl Harbor startede klokken 7.55 om morgenen. 443 fly, 2 slagskibe, 3 krydsere, 9 destroyere og 2 tankskibe var under ledelse af admiral Nagumo, som angreb amerikanerne, der ikke var forberedt på angrebet. Den amerikanske ammunition var låst inde, og der var ikke lagt torpedonet ud. Samtidig stod de amerikanske fly på jorden, og antiluftskytsbatterierne var ikke bemandede. Angrebet varede til klokken 9.45 og blev udført i flere bølger. Første bølge i det japanske angreb gik efter at ødelægge Pearl Harbors lufthavn og de amerikanske slagskibe, og næste bølge ødelagde flådebasens øvrige krigsskibe og stedets skibsværft. En tredje angrebsbølge rettet mod de amerikanske brændstoflagre blev aflyst, hvilket sparede USA for transport af kolossale mængder brændstof senere i krigen.

    Da angrebet var forbi, havde japanerne sænket fire slagskibe og beskadiget fire andre slagskibe. Amerikanerne havde også mistet tre lette krydsere, tre destroyere og tre mindre fartøjer. Hertil kom 188 ødelagte fly, 159 beskadigede fly og store tab af mennesker. I alt omkom 2.341 soldater og 68 civile, og yderligere 1.177 blev såret. Det største enkelttab var den japanske bombning af slagskibet USS Arizona, der blev ramt af en bombe på 1.760 pund. I den forbindelse døde 1.104 mand. Japanerne mistede 29 fly og 5 miniubåde under angrebet.

    Baggrunden for angrebet på Pearl Harbor startede i 1868, hvor der skete et gennemgribende skift i den japanske politiske struktur. Det var den såkaldte Meiji-restauration, hvor Japan overgik fra en feudal samfundsstruktur til forløberen for det moderne japanske samfund. Den nye tid varslede økonomisk, politisk og territorial ekspansion, hvor Japan gennem i slutningen af 1800-tallet og op til 2. Verdenskrig gik i krig mod nabolandene og erobrede landområder i blandt andet Kina, Korea og Rusland. I 1940 sluttede Japan sig til alliancen mellem Italien og Tyskland, og efter accept fra det franske styre i Vichy invaderede Japan Fransk Indokina, hvilket fik USA til at indføre sanktioner mod Japan på blandt andet olieeksport i 1941.

    Japanerne var afhængige af olieimport, og USA havde været den markant største eksportør til Japan, og derved var amerikanske sanktioner hårde for det japanske militær og landets ekspansive politik. Japan valgte krigen mod USA og dets allierede frem for det prestigetab, en tilbagetrækning ville medføre. Japanerne angreb Pearl Harbor i troen på, at de kunne tvinge USA til at trække flåde tilbage til den nordamerikanske Stillehavskyst, og at Japan derved kunne sikre strategisk råderum og olieforsyninger fra Hollandsk Østinden. Isoroku Yamamoto var øverstbefalende for den japanske flåde, og han var realistisk nok til at indstille sig på, at angrebet kun ville give Japan en slags pusterum i krigen. Gennem hele 1941 trænede Japan til angrebet, som altså startede i december samme år, og som bragte USA ind i 2. Verdenskrig.

    Pearl Harbor var skelsættende i amerikanske historie, idet angrebet var første gang siden 1812, at USA blev angrebet på egen jord af en fremmed magt; i 1812 var det under den Britisk-Amerikanske Krig. USA var ikke forberedt på angrebet, hvor sømænd blev vækket af bomber, og hvor kommandørkaptajn Logan Ramsey udtalte de senere så berømte ord: ”Air raid Pearl Harbor. This is not a drill.”

    I dag hedder besøgsstedet ved begivenhederne for Pearl Harbor ”WWII Valor in the Pacific National Monument”, og det har status af nationalt amerikansk monument. På stedet er der forskellige ting at se og opleve; man får således skildret angrebet på Pearl Harbor og USA's efterfølgende engagement i 2. Verdenskrig. Der er et særligt fokus på Stillehavskrigen, og på stedet kan man også se bevarede effekter fra selve angrebet. Centralt er det sunkne slagskib USS Arizona, der ligger på havnens bund som The USS Arizona Memorial. Skibet ligger som monument for angrebet og for de 1.177, der døde på netop dette slagskib, da det blev ramt af japanske angreb.

    Efter indgangen til stedet kan man besøge forskellige dele af monumentet. Der er separate bygninger, som i detaljer beskriver forhistorien til krigen, der for USA's vedkommende startede med angrebet på Pearl Harbor, og som skildrer selve angrebet. Der er også en biograf med forskellige fremvisninger, og fra området ved biografen sejler man til den sunkne USS Arizona. Man kan også se USS Bowfin Submarine Museum og komme ombord på ubåden USS Bowfin, der ligger forankret som museumsskib. USS Bowfin deltog fra 1943 i Stillehavskrigen under 2. Verdenskrig, og skibets besætninger fik sænket og beskadiget et betydeligt antal fjendtlige skibe, før krigen sluttede i 1945.

    Tæt på USS Arizona kan man i øvrigt se slagskibet USS Missouri, der ad flere omgange tjente den amerikanske flåde fra 1944 til 1992. Missouri er et slagskib af Iowa-klassen, og det blev lagt op efter afslutningen af Den Kolde Krig. USS Missouri skrev sig ind i verdenshistorien i 1945, da det var her på skibet, at det kejserlige Japan underskrev den endelige overgivelse i 2. Verdenskrig. Skibet ligger i dag som museumsskib på den såkaldte Battleship Row i Pearl Harbor. Man kan besøge USS Arizona sammen med de øvrige monumenter i Pearl Harbor eller blot vælge at se slagskibet. Der kører shuttlebus fra Valor of the Pacific til skibet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links