Site logo
Se på kortet
  • Château des ducs de Bretagne, Place Marc Elder, Nantes, Frankrig

Læs om byen

Nantes er en by ved floden Loire i regionen Loire-Atlantique. Med omkring en million indbyggere i byområdet er den den største by i Nordvestfrankrig. Nantes' strategisk gode beliggenhed har gjort, at den siden den klassiske antikke periode har været en havneby for området.

Bretagnes hertuger havde residens i byen i mange århundreder, og deres slot er i dag en af Nantes' store seværdigheder. Efter unionen mellem Bretagne og Frankrig i 1532 blev det de franske monarker, der brugte slottet som residens, og man kan bl.a. se en flot statue af Louis XVI i byen i dag.

Der er mange ting at se på i Nantes, hvor Jules Verne blev født i 1828. Man kan følge i den berømte forfatters fodspor eller tage andre spadsereture langs Loire, til nogle af byens store kirker eller til byens museer, hvor Musée d'Arts er et fremragende kunstmuseum.

Fra Nantes er der mange udflugtsmuligheder. En tur til Atlanterhavskysten er altid spændende, og her kan man besøge byer som Saint-Nazaire, La Rochelle og Brest, der alle byder på seværdigheder og maritim stemning. Man kan også nyde landskabet langs Loire eller tage til Rennes, der er områdets næststørste by.

Topseværdigheder

    Chateau des ducs de Bretagne, Nantes

    Hertugerne af Bretagnes Slot/Château des ducs de Bretagne

    Dette er hertugerne af Bretagnes store og smukke residensslot. Hertugerne boede her gennem 1200-1500-tallene, og derefter var stedet de franske monarkers sæde i byen. I dag er slottet indrettet som historisk museum.

     

    Nantes Kunstmuseum/Musée d’Arts de Nantes

    Dette kunstmuseum hører til blandt de fineste i Frankrig, og her kan man se værker af bl.a. Jan Brueghel den Ældre, Peter Paul Rubens, Pablo Picasso og Vasilij Kandinsky.

     

    Nantes Cathedral

    Skt. Peter og Paul Katedral/Cathédrale Saint-Pierre-et-Saint-Paul

    Dette er Nantes’ gotiske katedral, der blev opført fra 1434, men først færdiggjort i 1891. Katedralen er typisk for gotikkens arkitektur med imponerende indre dimensioner.

     

    L'Ìles Maskiner/Les Machines de l’Île

    Les Machines de l’Île er navnet på flere fantastiske, mekaniske konstruktioner, man kan opleve på den centrale ø, Île de Nantes. Konstruktionerne tæller bl.a. en mekanisk elefant på 12 meter i højden.

Andre seværdigheder

    Passage Pommeraye, Nantes

    Passage Pommeraye

    Bygherren Louis Pommeraye byggede dette fine indkøbscenter i årene 1840-1843. Centret fungerer stadig som butiksarkade og ligger mellem gaderne Rue Santeuil og Rue de la Fosse.

     

    Jules Vernes fødehjem/Maison de naissance Jules Verne

    Forfatteren Jules Verne er et af Nantes’ berømte bysbørn. Han blev født i huset med adressen Cours Olivier de Clisson 4, og det skete den 8. februar 1828. I dag kan man se en mindeplade på huset.

     

    Eglise Sainte-Croix, Nantes

    Helligkorskirken/Église Sainte-Croix

    Denne kirke blev opført i 1680erne, og det er særligt det store tårn, der er karakteristisk i gadebilledet. Kirken er kendt som det sted, hvor Jules Verne blev døbt i 1828.

     

    Jules Verne Museum/Musée Jules Verne

    På dette museum kan man opleve forfatteren Jules Vernes liv og værker. Han er kendt for mange titler som fx Rejsen til Jordens Indre, En Verdensomsejling under Havet og Jorden Rundt i 80 Dage.

     

    Place Marechal-Foch, Nantes

    Marskal Foch Plads/Place Maréchal-Foch

    I 1700-tallet blev denne fine plads udlagt og bebygget i samtidens stil. Centralt på pladsen kan man se monumentet Colonne Louis-XVI, der viser kong Louis XVI på toppen af en høj søjle.

     

    Børspalæet/Palais de la Bourse

    Palais de la Bourse blev opført i årene omkring år 1800 som Nantes’ handelsbørs. Bygningen ligger på Place de la Bourse, der er en af byens hyggelige pladser.

     

    Theatre Graslin, Nantes

    Graslin Teater/Théâtre Graslin

    Den 23. Marts 1788 åbnede denne smukke teaterbygning, hvor der opføres både teaterstykker og operaforestillinger. Teatret brændte i 1796, men blev rekonstrueret og genåbnet 1811 i forbindelse med et beøg i byen af Napoleon.

     

    Skt. Nikolaj Basilika/Basilique Saint-Nicolas

    Denne smukke basilika blev opført 1844-1869 i nygotisk stil. Man kan se et fint og lyst kirkerum og mange kønne detaljer i udsmykningen.

     

    Vor Frue Bon Port Kirke/Église de Notre-Dame-de-Bon-Port

    Denne kirke er et af de markante indslag i Nantes’ skyline med den store kuppel, der blev designet med inspiration fra Dôme i Paris. Kirken er fra midten af 1800-tallet.

     

    Musee Dobree, Nantes

    Dobrée Museum/Musée Dobrée

    På dette museum kan man se en stor samling kunst og effekter, som Thomas Dobrée samlede i 1800-tallet. Museumsbygningen opførte Dobrée som sin residens og til at udstille hans værker.

     

    Le Lieu Unique

    Dette er et spændende center for samtidskunst, der er indrettet i virksomheden Lefèvre-Utiles gamle kagefabrik. Stedet er i dag kendt for dets mange kulturaktiviteter og for det smukke tårn, der blev bygget i 1909.

     

    Botanisk Have/Jardin des Plantes

    Jardin des Plantes er en botanisk have med mange smukke anlæg. Den nuværende have blev grundlagt i 1806, og man kan bl.a. se et palmehus og over 200 år gamle magnolia grandiflora.

Ture fra byen

    Harbour, La Rochelle

    La Rochelle

    La Rochelle er en havneby ved Atlanterhavet. Byen er hyggelig og byder på flere seværdigheder som ud over stemningen tæller området og tårnene ved den gamle havn, byporten Grosse Horloge og den tyske ubådsbase i La Pallice.

     

    Saint-Nazaire

    Byen Saint-Nazaire ligger ved Loires udmunding i Atlanterhavet, og mange berømte skibe er bygget på byens værfter; fx SS Normandie, SS France og RMS Queen Mary 2. Her ligger også en ubådsbase, som tyske Kriegsmarine anlagde under 2. Verdenskrig.

     

    Brest Opera, Frankrig

    Rennes

    Rennes er en større by i det østlige Bretagne, hvis historie går over 2.000 år tilbage. Der er mange ting at se og opleve i byen, hvor man bør se Rennes’ rådhus, operahus og katedral. Flere steder kan man også se byens gamle forsvarsmure.

     

    Angers

    I byen Angers er der flere seværdigheder at se på i det hyggelige centrum. Her ligger bl.a. Cathédrale Saint-Maurice, der stod færdig i 1500-tallet, og slottet Château d’Angers med residens og solide fæstningsmure.

     

    Château de Brest, Frankrig

    Brest

    Brest er en havneby i det vestligste Frankrig. Det er også en stor flådeby, som ses i området med mange historiske bygninger under navnet Arsenal de Brest. Man kan også se de imponerende mure og tårne i borgen, Château de Brest, og overfor borgen står tårnet Tour Tanguy fra middelalderen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping

    Centre Commercial Atlantis

    Boulevard Salvador Allende
    atlantis-nantes.com

     

    Centre Commercial Beaulieu

    Boulevard Général de Gaulle
    beaulieu.klepierre.fr

     

    Centre Commercial Paridis

    10 Route de Paris
    paradis.fr

     

    Passage Pommeraye

    Passage Pommeraye
    passagepommeraye.fr

     

    Indkøbsgader

    Rue Crébillon, Rue de la Fosse, Rue Decré, Rue de la Marne, Rue de la Barillerie

     

    Marked

    Marché de Talensac, Place de Talensac

Med børn
Gode links