Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den sydfranske storby Marseilles historie og seværdigheder er koncentreret omkring byens gamle havn, der var et naturligt sted for græske kolonister, som anlagde deres første by i området netop her. Det var omkring år 600 f.Kr., og siden da har flere andre middelhavskulturer sat præg på byen. Den historie kan blandt andet opleves på museet MuCEM, der er etableret tæt på nogle af de store fæstningsværker ved havneindløbet.

Fort Saint-Jean og Fort Saint-Nicolas ligger overfor hinanden som et symbol på den franske kongemagt, der etablerede anlæggene for at kunne kontrollere den rebelske by, der siden hen har lagt navn til den franske nationalsang; La Marseillaise.

Marseille er også en by med spændende og smuk arkitektur. Byens domkirke fra 1800-tallet står smukt i nybyzantinsk inspiration ved siden af den gamle kirke, der blev opført 800 år tidligere i romansk stil. I nyere tid har den schweiziske arkitekt Le Courbusier sat sit præg på en af forstæderne til Marseille med sit design af La Cité Radieuse, der med nytænkning satte nye standarder for boliger.

Marseille er også et godt sted for udflugter, der fx kan gå til øen Château d’If, som Alexandre Dumas’ Greven af Monte Cristo har gjort berømt. Byens fine sandstrande og byer som Toulon, Aix-en-Provence og Nîmes er også gode valg.

Andre seværdigheder

    Fort Saint Jean, Marseille

    • Sankt Johannes Fort/Fort Saint-Jean: Fort Saint-Jean er et fæstningsværk ved indsejlingen til Marseilles gamle havn med en beliggenhed overfor fortet Fort Saint-Nicolas. Det blev anlagt under kong Ludvig XIV i 1660.
    • La Canebière: La Canebière er Marseilles hovedgade, og den går gennem byens gamle kvarter ved havnen Vieux-Port. Gaden blev anlagt i 1666 under kong Ludvig XIV, og den var en del af kongens udvidelse og modernisering af byen.

    City Museum, Marseille

    • Marseille Bymuseum/Musée d'Histoire de Marseille: Dette er et museum for lokal historie og arkæologi. Museet åbnede i 1983 i forbindelse med tidligere udgravninger på stedet, hvor nye fund fra Marseilles historie blev opdaget.

    Vieille Charité, Marseille

    • Det Gamle Fattighus/La Vieille Charité: La Vieille Charité er et af Marseilles fine bygningskomplekser fra baroktiden. Det blev tegnet af Pierre Puget og opført mellem 1671 og 1749 som fattighus.

    Palais Longchamp, Marseille

    • Longchamp Palæ/Palais Longchamp: Palais Longchamp er et af Marseilles store og imposante bygningsværker. Den paladsagtige bygning blev opført i anledning af åbningen af kanalen Canal de Marseille.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Marseille her.

Historisk overblik

    Den græske oprindelse
    Marseille-området blev bosat omkring år 600 f.Kr. af græske kolonister fra Fokaia i Lilleasien. Fokaia var et vigtigt center for handel og søfart, og deres sydfranske koloni kaldte de Massalia, der er blevet til dagens Marseille. Der kom grækere til Massalia flere gange; blandt andet også cirka år 540, hvor persere ødelagde Fokaia.

    Massalia lå strategisk godt for handelen på Middelhavet, og i den græske tid blev byen en af de førende handelsstationer. På byens højdepunkt havde den i 300-tallet f.Kr. cirka 6.000 indbyggere, og Massalia var omgivet af beskyttende bymure.

    Der var flere store bygningsværker i Massalia; blandt andet templer dedikeret Apollo og Artemis. Der var også en form for republikansk demokrati med et råd, hvor byens 600 rigeste bestemte dens udvikling.

    Det romerske Massilia
    Med tiden blev de græske kolonier omkring den vestlige del af Middelhavet presset af nye magter, der opstod. Det gjaldt også Massalia, der kunne se Karthago vokse og både keltere og etruskere som folk, der bredte deres indflydelse.

    Som reaktion på denne nye konkurrence og trussel allierede Massalia sig med den romerske republik. Det gav både beskyttelse og også adgang til det lukrative romerske marked, som bragte Massalia ny handel og velstand.

    Massalia holdt sig selvstændige indtil Julius Cæsars tid i Rom. Byen tog parti for Cæsars modstandere, hvilket endte med en romersk belejring og efterfølgende erobring i år 49 f.Kr. Romerne konfiskerede byens flåde, og Massalia blev omdøbt til det mere romerske Massilia.

    I romertiden udviklede Massilia sig yderligere, og mange græske anlæg blev om- og udbygget; det gjaldt blandt andet for byens havneområde. Det var også i denne tid, kristendommen bredte sig og fik sit tidligere forfæste med byggeriet af kirker. Bispesædet i Massilia blev således etableret allerede i det første åhundrede e.Kr.

    Op- og nedgangstider
    Romerrigets storhed var god for Marseilles udvikling, og selv århundrederne efter romerne blev gode tider for byen, der blev styret af visigoterne fra 400-tallet.

    Med sin store havn og udbyggede faciliteter blev Marseille endda et af hele Middelhavets førende handelssteder i 500-tallet, som var en storhedstid for byen. Græske og romerske bygningsværker blev fortsat anvendt, og de gamle og bestående bymure var et aktiv for beskyttelse og fremgang.

    739 blev et skæbneår for Marseille. Dette år blev byen angrebet af Karl Martells hære; han var rigshovmester og reel leder af datidens tre frankiske kongeriger. Martell angreb grundet politisk modstand mod hans guvernør, og det blev begyndelsen på flere århundreders nedgang i Marseille.

    900-tallet til middelalderen
    Efter at have været udsat for flere angreb siden Karl Martells sejr i 739 udviklede greverne af Provence fra 900-tallet Marseille til igen at blive regionalt handelscentrum med ny velstand til følge.

    I 1214 blev Marseille etableret som en republik, hvilket naturligvis gav nye muligheder. Det kom dog også både til politiske kampe og nederlag; lige som pesten hærgede i årene 1347-1361. Den menes at have dræbt cirka 15.000 indbyggere eller flere end halvdelen af byen. Dette medførte en økonomisk nedgang, der kun blev forstærket med Aragoniens plyndring af den i 1423.

    Nye gode tider kom dog hurtigt, idet Provences grev René af Anjou lod Marseille udbygge med betydelige fæstningsværker fra 1437. Ved den lejlighed blev byen den mest befæstede i Frankrig udenfor Paris. René af Anjou benyttede Marseilles stærke havn som udgangspunkt for sit togt for generobring af Kongeriget Sicilien. Efter dette blev Marseilles forsvar omkring havnen udbygget kraftigt; det skete i årene 1447-1453.

    Marseille i Frankrig
    I 1481 blev Marseille forenet med Provence, og det følgende år blev den en del af Frankrig. Byen blev dog en stadig kilde til potentielle oprør mod centralregeringen i Paris. Da kong Frans I besøgte Marseille nogle årtier efter foreningen, blev byggeriet af Château d’If ud for byens havn et af de forsvarsmæssige resultater.

    Få år senere belejrede tropper fra Det Tysk-Romerske Rige Marseille, og byens havn var en overgang hjemsted for en flåde fra den fransk-osmanniske alliance, der ikke mindst stod overfor netop Det Tysk-Romerske Rige og nabostaten Genova.

    Oprørstankerne fik ny kraft med tiden, og solkongen Ludvig XIV var selv i spidsen for den franske hær, der skulle knuse et egentligt oprør med Marseilles guvernør. Det var i midten af 1600-tallet, og kongen fik kontrol over byen og lod forterne Saint-Nicolas og Saint-Jean opføre på hver sin side af havneløbet. Det skete for at styrke byens forsvar, men samtidig var forterne også styrkepositioner fra kongen og regeringen mod eventuelle nye uroligheder.

    1700-tallet og revolutionsårene
    Marseilles position som Frankrigs mest betydende havn ved Middelhavet blev cementeret gennem 1700-tallet, hvor flere udbygninger af både havneanlæg og stedet befæstning blev gennemført.

    Fremgangen var tydelig, men der var også betydelige tilbageslag for byen i form af ikke mindst pesten, der flere gange ramte. Som følge af epidemien i 1720 menes cirka 100.000 at være dræbt af sygdommen i og omkring Marseille.

    Gennem 1700-tallet blev mange fornemme bygninger opført, og en del institutioner så dagens lys. Det drejede sig fx om byens videnskabsakademi, et fattighus og det elegante Château Borély lidt syd på byens centrum.

    Med den franske revolution senere i 1700-tallet faldt monarkiet, og en revolutionær regering styrede i Paris. Sangen La Marseillaise blev skrevet i Strasbourg i 1792, og den fik sit gennembrud i Marseille samme år. Sangen, der i 1795 blev fransk nationalsang, blev sunget ved indmarchen i Paris af de styrker fra Marseille, der var taget hertil for at beskytte den revolutionære regering. På den måde kom Marseille til at sætte sit langvarige præg på Frankrig grundet revolutionen.

    1800-tallets nye vækst
    Gennem 1800-tallet skete en kraftig vækst i Marseille gennem industrialisering, jernbanen, urbanisering og andet, der generelt hørte 1800-tallet til. Frankrigs kolonistatus fik derudover en særlig betydning for Marseille.

    Med de franske erobringer i Nordafrika, ikke mindst Algeriet, blev Marseille naturlig havn for handelen med kolonierne. Det gav en markant velstandsstigning, der blot fik bedre vilkår med åbningen af Suezkanalen i 1869.

    Den gunstige økonomiske udvikling gav mulighed for en del nybygning, og fra denne tid stammer en del af Marseilles store palæer, monumenter med videre. Det er fx Palais de Justice, den nuværende Notre-Dame de la Garde, byens katedral og triumfbuen på Place Jules Guesde.

    Økonomien, industrierne og handelen trak mange ny indbyggere til Marseille. Gennem 1800-tallet steg indbyggertallet fra omkring 110.000 til næsten 500.000. Der blev anlagt nye jernbaner og sporvogne for at klare den stigende trafikmængde, der affødte.

    Imperiets havn og Alexander I
    Marseilles status som primær havn og med den betydelige trafik på kolonierne gjorde byen til noget særligt i forhold til det internationale Frankrig. I både 1906 og 1922 blev store koloniudstillinger gennemført i byen, og det var store trækplastre, der satte sit præg flere steder i Marseille. Byens banegård, Saint-Charles, fik således en ny og imposant adgangstrapper, der er anlagt med statuer og anden udsmykning som en manifestation af succesen med de franske kolonier.

    Havnen og forretningerne herfra tiltrak dog også meget kriminalitet med tiden, og mellem 1900-tallets to verdenskrige havde byen ry for korruption og organiseret kriminalitet. En kriminel handling, der indskrev sig i historiebøgerne, skete i byens gader den 9. oktober 1934. Her ankom Jugoslaviens kong Alexander I til Marseille for at mødes med den franske udenrigsminister Louis Barthou. Alexander og Louis Barthou blev skudt og dræbt på La Canebìere udenfor Palais de la Bourse af en revolutionær bulgarer.

    2. Verdenskrig til i dag
    Både tyske og italienske bombardementer hærgede Marseille i 1940, og fra november 1942 til juli 1944 var byen besat af tyske tropper. I 1944 bombede allierede styrker Marseilles gamle havn under befrielsen af Frankrig, og Marseille selv blev befriet den 29. august samme år.

    Byen blev genopbygget i efterkrigsårene, og ny arkitektur så dagens lys med Le Corbusiers Cité Radieuse i 1950erne. Omkring den gamle havn blev der også bygget boliger; det var og er komplekset La Tourette.

    Årtierne efter 2. Verdenskrig blev også der, hvor over en million immigranter fra primært Nordafrika kom til Frankrig, og ikke mindst de mange fra Algeriet har siden da sat sit præg på den sydfranske storby. Mange franskmænd kom også hjem fra kolonierne og slog sig ned i Marseille; det var de såkaldte pied-noirs.

    De seneste årtier er der satset meget på turismen. Bycentrum står i fordums pragt, og nye museer af international karakter er blevet åbnet. En del af Marseilles store havnekvarter er desuden blevet etableret som et nyt område med kontorer, forretninger og nye boliger. Kronen på værket af den store indsats for at udvikle byen var status som europæisk kulturhovedstad i 2013.

Topseværdigheder

    Vieux Port, Marseille

    • Den Gamle Havn/Vieux-Port: Den Gamle Havn i Marseille er en naturhavn, der har været anvendt siden antikken, og den er fortsat byens centrum for aktiviteter inklusive hovedgaden La Canebière. Omkring havnen ligger museer, borge og andre seværdigheder.
    • Museet for Europas og Middelhavets Civilisationer/Musée des Civilisations de l'Europe et de la Méditerranée: Dette museum, der også blot kendes som MuCEM, er et fransk nationalmuseum, der åbnede i 2013. Museets tema og fokus er de forskellige kulturer i Europa og middelhavsregionen.

    Cathedrale de la Major, Marseille

    • La Major Katedral/Cathédrale de la Major: Cathédrale de la Major er Marseilles romersk-katolske domkirke, som desuden har status af fransk nationalmonument. Kirken blev med byzantinsk inspiration opført i årene 1852-1896.
    • Vor Frue de la Garde/Notre-Dame de la Garde: Kirken Notre-Dame de la Garde er smukt beliggende på toppen af Marseille og et af byens vartegn. Det er en katolsk basilika, der blev opført på det højeste punkt i byen. Fra området foran kirken kan man nyde en fornem udsigt over byen.

    Abbaye Saint Victor, Marseille

    • Sankt Viktor Abbedi/Abbaye Saint-Victor: Abbaye Saint-Victor er et tidligere kloster med tilhørende kirke, der er opkaldt efter den kristne martyr, Viktor af Marseille. Kirken er seværdig, og kirkerummet emmer af gammel tid og andægtighed.
    • La Cité Radieuse: La Cité Radieuse er en beboelsesebygning, der blev skelsættende i stil, filosofi og indretning efter arkitekten Le Corbusiers designprincipper. Den blev opført i Marseilles forstæder i årene 1947-1952.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Marseille her.

Ture fra byen

    Château d'If, Marseille

    • Château d’If: Château d’If er en borg, der er bygget på øen If, som er den mindste af de fire Frioul-øer, der ligger ud for Marseille. Den ligger en kort sejltur fra byen og kendes bl.a. fra Alexandre Dumas’ eventyrroman Greven af Monte Cristo.
    • Aix-en-Provence: Byen Aix-en-Provence emmer af provancalsk stemning, og i de små gader falbyder den ene maleriske scene sig efter den anden. Le Cours Mirabeau, Musée Granet og byens katedral er blandt seværdighederne.

    Toulon, France

    • Toulon: Toulon er en af de større byer langs den franske Middelhavskyst, og her er der flere seværdigheder og en dejlig atmosfære. Man kan bl.a. opleve en spændende gammel bydel med hyggelige gader, pladser, springvand og markeder.

    Arena, Arles

    • Arles: Arles er en gammel by, hvor man kan se en del bevarede ruiner fra romertiden. Det gælder fx Arenaen/Arènes d’Arles og Det antikke Teater/Theatre Antique, men her er også mange andre ting at se og opleve.
    • Nîmes: Byen Nîmes er en af Sydfrankrigs mange dejlige steder. De historiske monumenter i byens centrum er mange, og det er et af de steder, der kan ses det højeste antal bevarede romerske efterladenskaber. Mest kendt er byens gamle amfiteater og templet Maison Carrée.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn

    • Naturhistorie: Musée d’Histoire Naturelle, Palais Longchamp, Boulevard de Montricher, www.museum-marseille.org
    • Søfartsmuseum: Musée de la Marine et de l’Economie de Marseille, Palais de la Bourse, La Canebière, www.ccimp.com
    • Motorcykler: Musée de la Moto, 18 Traverse Saint Paul, musee-de-la-moto.marseille.fr
    • Museum: Musée des Civilisations d’Europe et Méditerranée, 1 Esplanade Du J4, www.mucem.org
    • Strande: Plages du Prado, Promenade Georges Pompidou

Gode links