Hiroshima rejseguide

Mindekatedralen for Verdensfred/Sekai Heiwa Kinen Seidō (世界平和記念聖堂)

Mindekatedralen for Verdensfred er en katolsk kirke, der er sæde for stiftet i Hiroshima. Kirkens formelle navn er Mariæ Himmelfartskatedral (被昇天の聖母司教座聖堂), og den blev bygget i årene 1950-1954 som mindekirke for ofrene under 2. Verdenskrig og for atombomben i 1945. Både starten på byggeriet og færdiggørelsen skete 6. august, der var årsdage for detonationen af atombomben i 1945.

Det var præsten Hugo Enomiya-Lassalle, som overlevede atombombningen af ​​Hiroshima, der efter krigen var i stand til at få støtte fra paven og mange andre mennesker fra hele verden til at bygge kirke, som Murano Tōgo tegnede. Katedralen blev besøgt af pave Johannes Paul II under hans tur i Japan i 1981.

Mindekatedralen blev bygget af murbrokkerne fra Noborichō Sognekirke, som blev ødelagt af atombomben den 6. august 1945, og mørtlen blev lavet af jorden med aske fra bygningerne ødelagt af bomben. På den måde kaster murstenene med deres ru overflader skygger hen over facaden. Den stilmæssige inspiration med inddragelsen af ​​en cirkulær kuppel over kirken og små cylindriske kapeller på hver side af kirkerummet var inspireret af byzantinsk arkitektur, mens der er stiltræk fra traditionel japansk arkitektur i kirkens indre.

Rest House (レストハウス)

Rest House er en bygning, der lå tæt på atombombens hypocenter i 1945, og det er en af de få bevarede bygninger, som overlevede bombens kolossale ødelæggelser i det centrale Hiroshima. Rest House blev bygget i 1929, og dengang åbnede kimonoforretningen Taisho-ya i huset, der i modsætning til nabobygningen var opført i armeret beton.

I december 1943 blev Taisho-ya lukket for at blive indrettet som administrationsbygning for den daværende rationering af brændstof. Den 6. august 1945 lå Rest House 170 meter fra hypocentret, hvilket ødelagde en del af huset, som lå over jorden. Taget kollapsede og ødelagde husets indre, før resten blev ødelagt af den efterfølgende brand. Kældervæggene og kælderens betonloft modstod dog ødelæggelserne, og Eizo Nomura overlevede bomben ved at være gået i kælderen under detonationen. I dag er kælderen bevaret som efter bombens ødelæggelser, mens resten af huset er renoveret og rekonstrueret.

Rest House er nu indrettet som turistinformation med flere seværdige ting. Det er her, Hibaku-klaveret står. Klaveret overlevede nærmest mirakuløst atombomben i 1945, og der er blevet spillet på ved utallige lejligheder verden over siden da som symbol på lyden af fred. Man kan også se en udstilling om Nakajima-distriktets historie. Nakajima var det kvarter, der dannede Hiroshimas nu forsvundne centrum, og som siden har lagt jord til Hiroshima Mindepark for Fred. En stor model viser Nakajima før 1945, og her kan man tydeligt se, hvor Rest House og andre bevarede bygninger lå.

Hypocenter (爆心)

Hypocenter er et sted i det centrale Hiroshima, hvor man kan se en mindeplade, der er sat op på netop det sted, som lå under detonationen af atombomben den 6. august 1945. Pladen markerer derved det såkaldte hypocenter, og bomben detonerede cirka 600 meter over stedet, der ligger ved det nuværende Shima Hospital.

Det var ikke meningen, at bomben skulle detonere på netop dette sted. USA brugte broen Aioi Bashi (相生橋) som sigtemærke, idet den var centralt beliggende og nemt genkendelig fra luften. Klokken 8.15 kastede bombeflyet Enola Gay bomben Little Boy, som detonerede efter 44,4 sekunders fald i luften. Og det skete på dette sted, som var cirka 240 meter fra Aioi Bashi.

Aioi Bro/Aioi Bashi (相生橋)

Aioi Bashi er en karakteristisk og centralt beliggende T-formet bro i Hiroshima. Broen blev bygget i 1932, og med dens beliggenhed og særlige form var den sigtemærket, da USA nedkastede atombomben over Hiroshima den 6. august 1945.

Atombomben Little Boy blev kastet fra flyet Enola Gay klokken 8.15 om morgenen, og efter 44,4 sekunder detonerede den i en højde på cirka 600 over Hiroshimas centrum. Detonationen skete dog ikke over Aioi Bashi, men omtrent 240 meter herfra, hvilket er markeret på stedet.

Atombombens sprængning menes at have kostet 140.000 mennesker livet, og Hiroshimas centrum blev i det store hele lagt øde. Aioi Bashi blev også ødelagt, men den kunne dog repareres efter krigen og blev taget i brug igen. I 1983 blev broen dog revet ned for at blive genopført som kopi af den originale. Broens sydlige del leder i dag til den nordlige indgang af Hiroshima Peace Memorial Park.

Mitaki-dera Tempel/Mitaki-dera (三瀧寺)

Mitaki-dera Tempel er et tempel, der blev grundlagt af Kobo Daishi i 809 under den såkaldte Daidō-æra, der varede fra 806 til 810. Templets navn betyder 'de tre vandfalds tempel', hvilket skyldes, at der er tre vandfald på tempelområdet, der ligger i det kuperede område ved Mitakiyama-dalen nordvest for Hiroshimas centrum.

Hele tempelområdet er meget smukt med sin beliggenhed nærmest midt i en skov. Det er derfor også et meget populært udflugtsmål, hvor der er blomstrende japanske kirsebærtræer som seværdighed om foråret og røde blade på blandt andet japanske ahorntræer om efteråret. Man kan også se de tre vandfald, Taki (滝), Bonnon-no-taki (梵音の滝) og Yumei-no-taki (幽明の滝), hvis vand man benytter ved de tilbagevendende mindeceremonier for fred i Hiroshima.

Mitaki-dera var 3,18 km fra hypocentret for atombomben i 1945, og templet blev ikke ødelagt ved detonationen. Derfor benyttede man stedet som en midlertidig nødhjælpsstation. Templet består af flere bygninger som fx den kendte pagode, Mitakidera Tahōtō (三瀧寺多宝塔), der blev flyttet hertil i 1951 som en mindehøjtidelighed for atombombens ofre.

Fudōin Tempel/Fudōin (不動院)

Fudōin Tempel er et hyggeligt og smukt tempel, og det er samtidig et af Hiroshimas gamle bygningskomplekser. Templets historie menes at gå tilbage til 700-tallet, men dagens bygningerne stammer ikke fra den tid. Fudōin overlevede i det store hele atombomben i 1945, idet det lå cirka fire kilometer nord for bombens hypocenter i den centrale bykerne. Derved er templet en tidslomme fra det gamle Hiroshima.

Når man kommer til Fudōin-templet, kommer man først til indgangsporten Fudōin rōmon (不動院楼門) fra 1594, hvori man kan se portens statuer fra 1294. Efter porten ligger templets kondō (金堂), der er den centrale hal. Hallen blev bygget i 1540 og er et eksempel på den kinesisk-inspirerede karayo-stil. Man kan også se templets klokketårn, Fudōin shōrō-dō (不動院鐘楼堂), fra 1433 og den stemningsfulde tempelhave.

Hiroshima Kunstmuseum/Hiroshima Bijutsukan (ひろしま美術館)

Hiroshima Kunstmuseum er et museum, der blev etableret i 1978, og som siden da har udstillet en spændende og varieret kunstsamling. Fokus ligger på 1800-1900-tallene med tyngde i franske værker. Der er også en samling japanske værker, som er inspireret af vestlig kunst.

Det var Hiroshima Bank/Hiroshima Ginkō (広島銀行), der 30 år efter atombomben i 1945 stillede midler til rådighed til opførelsen af museumsbygningen og til etableringen af kunstsamlingen, hvilket skulle ske som symbol på freden. I dag kan man nyde værker af blandt andre Delacroix, Manet, Monet og van Gogh.

Det er også interessant at se museets værker af japanske kunstnere, der fra midten af 1800-tallet kunne lade sig inspirere af omverdenen efter åbningen af Japan. Kunstnerne fandt primært inspiration i europæisk kunst, og en del tog ophold i Paris. I dag er der japanske værker fra 1800-tallet og 1900-tallet i museets udstilling, hvor kunstnere som Fujishima Takeji og Kishida Ryūsei er repræsenteret.

Ikari Helligdom/Ikari-jinja (碇神社)

Helligdommen Ikari-jinjas historie menes at gå tilbage til Nara-tiden i 700-tallet, og derved er Ikari-jinja et af Hiroshimas gamle helligdomme. Shinto-komplekset lå dengang ved bredden af Hakoshima-sho, der var en af sandbankerne i områdets delta. På stedet ankrede fartøjer op for at undgå klipper ved kysten, og Ikari betyder da også ’anker’ på japansk.

Som et resultat af denne praksis blev der etableret en helligdom ved kysten dedikeret til Ōwatsumi, der er den dragelignende japanske havgud. Templet lå i sin tid ved ankerpladsen, selv om kystlinjen langs floddeltaet i dag har flyttet sig. I området er der en markering af, hvor man mener, at skibe historisk blev fortøjet.

Selve helligdommens bygninger overlevede ikke atombomben i 1945, og derfor er stedet hovedbygning en genopbygning. Bygningen stod færdig i 1952. Derimod stammer helligdommens ene løvehund, Komainu (狛犬), fra 1800-tallet, og den overlevede derved bombens ødelæggelser. Shinto-helligdomme har traditionelt to løvehunde, hvor den ene oftest har åben mund, mens den anden har lukket mund. Dette er symboler på sanskrits første og sidste bogstav, som derigennem repræsenterer begyndelsen og enden på alting.

På Ikari-helligdommens område kan man også se traditionelle torii-porte og flere træer, der overlevede atombomben i 1945. Det drejer sig om kirsebærtræer og japanske tabunoki-træer. Helligdommen er særlig seværdig, når sakura-træerne blomstrer, og når de stemningsfulde lanterner lyser om omkring nytår.

Hiroshima Transportmuseum/Hiroshima-shi Kōtsū Kagakukan (広島市交通科学館)

Hiroshima Transportmuseum er et museum, der åbnede i 1995, og som sætter fokus på transport og køretøjer. Man kan derfor se en lang række modeller af biler, fly, tog m.v., og her er også en interessant futuristisk model af en fremtidsby med dens mulige transportløsninger.

Der er også effekter af særlig interesse, og museets mest kendte køretøj er sporvogn nr. 654. Sporvognen er en af byens gamle 650-serie, og den er af de sporvogne, der blev genopbygget og kørte videre efter atombomben i 1945. Sporvognen nr. 654 var i drift den 6. august 1945, og den var i Eba, der lå omkring tre kilometer fra hypocentret, da bomben detonerede. Den kørte igen i december 1945 og blev først taget ud af drift i 2006, hvor den kom til museet. I 2015 blev den ommalet fra den mangeårige drift til udseendet i 1945.

Bank of Japan-Bygningen/Nipponginkō biru (日本銀行ビル)

Bank of Japans bygning i Hiroshima stod færdig i 1936, hvor bankens regionale afdeling flyttede hertil. Det var en bygning i europæisk stil i armeret beton med pansrede vinduesskodder. Der er ikke mange bygninger i det centrale Hiroshima, som overlevede 1945, men Bank of Japans bygning stod nærmest intakt tilbage på trods af en afstand på kun omkring 380 meter fra hycocentret for atombombens detonation den 6. august.

På 2. sal var vinduernes skodder ikke blevet lukket, og den etage blev ødelagt ved bombesprængningen. Derimod beskyttede bygningens konstruktion og vinduernes skodder mod ødelæggelser i stueetagen og på 1. sal, og det gjorde, at interiøret forblev relativt godt bevaret. Alle tyve medarbejdere i banken den 6. august blev dog desværre dræbt af atombomben.

Bankfilialen var nærmest mirakuløst så velbevaret, at den ydede beskyttelse for sårede, og blot to dage efter bombesprængningen genåbnede banken for hævning af penge, og i bygningen blev andre finansielle institutioners ødelagte filialer tilbudt plads, indtil de kunne genåbne i egne lokaler i foråret 1946. Bygningen fungerede som bank indtil 1992, og året efter fik den status af en såkaldt hibaku-bygning, der er betegnelsen for huse, der overlevede atombomben. I dag er den historiske bankbygning åben for besøgende.

Hondōri (本通)

Hondōri er et indkøbsområde i kvarteret Naka-ku, der ligger i hjertet af Hiroshima. Hondōri betyder ’hovedgade’, og Hondōri er da også navnet på den centrale indkøbsgade gennem området. Det særlige ved gaden er, at den er overdækket som en shoppingarkade over en strækning på lidt over 600 meter.

Som det meste andet af centrum blev Hondōri også stort set totalt ødelagt ved atombombesprængningen den 6. august 1945. Der var dog bygninger, der delvist stod tilbage, og med adressen 7-1 Hondōri ligger der nu et bageri i den tidligere Teikoku Bank-bygning fra 1925. Bankbygningen blev beskadiget, men kunne genopbygges og tages i brug igen.

Hiroden (広電)

Hiroden er navnet på Hiroshimas sporvogne, der officielt hedder Hiroshima Elektriske Jernbaneselskab/Hiroshima Dentetsu kabushiki gaisha (広島電鉄株式会社). Sporvognsnettets første linje blev anlagt i 1912, og gennem de følgende årtier blev nettet udvidet til at dække store dele af Hiroshima.

Da Hiroshima blev ødelagt med den amerikanske nedkastning af atombomben Little Boy den 6. august 1945, skete der naturligvis også kolossal skade på sporvognsnettet i byen. Der gik dog kun tre dage, før den første sporvogn igen kunne køre i Hiroshima, og siden ødelæggelserne blev sporvognsnettet genetableret.

Før atombomben var der 123 sporvogne, og af disse blev 108 beskadiget eller ødelagt. Tre af de forkullede vogne blev særligt berømte, nummer 651, 652 og 653, der blev istandsat, og som fortsat er i drift i Hiroshimas bybillede. Sporvognene er en del af den, der bliver kaldt for byens rullende museum. Man kan også se den bevarede sporvogn 654 på Hiroshimas transportmuseum.

Honkawa Skole Fredsmuseum/Honkawa Shogakkou Heiwa Shiryokan (本川小学校平和資料館)

Honkawa Skole var en folkeskole, der blev bygget i Hiroshimas centrum i 1928. Den var den første skolebygning i armeret beton i hele Hiroshima-området, og den moderne treetagers bygning blev udstyret med en kælder. Skolen var så nytænkende, at den fik stor lokal omtale og var kendt i byen.

Bygningen var den nærmeste skole til hypocentret for detonationen af den amerikanske atombombe, der blev nedkastet den 6. august 1945. Afstanden fra skolen til hypocentret var blot 410 meter. De armerede betonvægge og kælderen var det eneste, der overlevede sprængningen.

Kælderen og en del af den oprindelige skolebygning blev bevaret som et vidnesbyrd om atomvåbens ødelæggende kraft, og i maj 1988 blev disse til Honkawa Skole Fredsmuseum. Den gamle Honkawa Skole har også status af hibaku-bygning, der kendetegner opførelser, der overlevede atombomben i 1945.

Fukuro-machi Skole Fredsmuseum/Fukuro-machi Shogakkou Heiwa Shiryokan (袋町小学校平和資料館)

Fukuro-machi Skole var en skolebygning, der lå kun 460 meter fra hypocentret ved detonationen af atombomben 600 meter over Hiroshima den 6. august 1945. Den var derved en af de nærmeste skoler til eksplosionen, og 160 elever og 16 ansatte mistede livet, mens skolebygningerne af træ blev øjeblikkeligt reduceret til splinter og fortæret af flammer. Det var kun den armerede betonskal af skolens vestlige fløj, der overlevede.

Efter bombningen blev resterne af skolen brugt som beskyttelsesrum og midlertidigt hospital for ofrene. Efter renoveringer genåbnede skolen sine døre i maj 1946. Skolen fortsatte sin drift i bygningerne til 2000, hvorefter den skulle rives ned.

Under nedrivningen blev der opdaget meddelelser skrevet på skolens vægge af overlevende fra 1945, og derfor blev Fukuro-machi Skole bevaret. Den blev åbnet som museum i 2002 for at bevare og vise disse meddelelser såvel som andre effekter fra bombningen.