Se på kortet

Dubrovnik, Croatia

Læs om byen

Byen Dubrovnik er en af Adriaterhavets absolutte perler med en både fantastisk beliggenhed og en spændende historie, der går tilbage til både Romerriget og århundrederne som selvstændig republik med en stor og blomstrende handel.

Den gamle bydel bag de solide fæstningsmure og -tårne er hjertet af byen for de mange turister, der besøger Dubrovnik. Her er der smalle stræder, smukke gader og fine pladser med et væld af arkitektoniske perler mellem sig. Byens velstående fortid som Ragusa fornægter sig ikke langs fx hovedgaden Stradun, der i Dubrovnik tidlige år lå som en kanal mellem byens to første bosættelser.

Rektors Palæ var det politiske centrum for republikken Ragusa, og heromkring blev rådhus, klokketårn, kirker og fornemme palæer opført, og de står stadig som en smuk helhedsoplevelse.

Dubrovniks beliggenhed mellem Adriaterhavet og de Dinariske Alper, der rejser sig stejlt umiddelbart bag byen er malerisk, og heldigvis er det nemt at komme op i højderne. Med Dubrovnik Cable Car får man på få minutter hele byen og området serveret foran sig. Her kan man for alvor se Dubrovniks mange forsvarsværker omkring labyrinten af vinkelrette gader bag murene.

Dubrovniks forstæder er også en spadseretur værd; langs Adriaterhavskysten på vej nordpå mod byens trafikhavn er der mange skønne udsigter og spisesteder. Adriaterhavets kyst er smuk og indbydende, og det gælder også nord og syd for Dubrovnik. Særligt interessant er de montenegrinske kystbyer og smukke landskaber omkring Kotorbugten.

Andre seværdigheder

    Pila Gate, Dubrovnik

    • Pila Port/Vrata od Pila: Pila Port var Dubrovniks primære byport, der ledte gennem byen tykke fæstningsmure. Portens forsvar bestod af både voldgrave, vindebro og Fort Bokar. I dag er voldgraven tørlagt, men anlægget er ellers bevaret.
    • Minčeta: Af Dubrovniks fæstningsbyggerier er Minčeta-tårnet et af de mest solide og imponerende. Det er opført i det nordlige hjørne af byens mure. Tårnet blev bygget fra 1461 og troner stadig højt over den gamle by.

    Bebudelsenskirken, Dubrovnik

    • Bebudelseskirken/Crkva sv. Blagovijesti: Denne elegante kirke er Dubrovniks serbisk-ortodokse kirkebygning. Selve bygningen blev opført i 1877, men man kan se en del ældre ikoner fra 1400-1500-tallene i dens interiør.
    • Sankt Blasius Kirke/Crkva sv. Vlaha: Sankt Blasius Kirke er opkaldt efter Dubrovniks skyltshelgen og ligger som en smuk barokkirke i byens centrum. Kirken blev opført 1706-1715 af den venetianske bygherre Marino Gropelli.

    Roland, Dubrovnik

    • Rolandsøjlen/Orlandov Stup: Rolandsøjlen er en statuesøjle, der regnes som Dubrovniks ældste monument. Det forestiller Roland, der er en middelalderridder med et sværd i sin hånd. Søjlen symboliserer byens frihed.
    • Byens Klokketårn/Gradski Zvonik: Dette er Dubrovniks 31 meter høje klokketårn, der blev opført i 1444. Tårnet er et af Dubrovniks vartegn og er kendt for bronzefigurerne Maro og Baro, der slår på klokkerne.

    Sponza Palæ, Dubrovnik

    • Sponza Palæ/Palača Sponza: Sponza Palæ er et smukt 1500-talspalæ, der blev opført i en blanding af gotik og renæssance i årene 1516-1521. Palæets arkader fungerede som markedsplads, og i dag er der museum i bygningen.
    • Rektors Palæ/Knežev dvor: Rektor-palæet i Dubrovnik er bygget som sæde for regeringen og bopæl for prinsen, der var de højeste politiske embeder i byen. I dag huser bygningen et museum for republikken, palæet og Dubrovniks historie.

    Stara Luka, Dubrovnik

    • Den Gamle Havn/Stara Luka: Stara Luka er den havn, hvor Republikken Dubrovniks store handelsskibe stævnede ud og bragte varer hjem til byen. I dag er havnen en dejlig marina med utallige lystbåde, og den giver et godt indtryk af det gamle anlæg.
    • Collegium Ragusinum: Jesuiterpræster kom til datidens Ragusa i første halvdel af 1500-tallet, og de ønskede bl.a. at åbne en skole. Det gjorde de i 1658, og deres skole udviklede sig med årene til det berømte Collegium Ragusinum.

    Skt. Ignatius Kirke, Dubrovnik

    • Sankt Ignatius Kirke/Crkva Sv. Ignacija: Dette er en jesuiterkirke i Dubrovnik, bygget efter inspiration fra kirken af samme navn i Rom. Den smukke barokkirke stod færdig i 1725 efter Andrea Pozzos design.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Dubrovnik her.

Historisk overblik

    Det romerske Epidaurum
    Hvor vore dages Cavtat ligger, lå den romerske by Epidaurum, hvor op til 40.000 mennesker boede. Det var et sted, der lå strategisk godt på handelsvejene i området, og derved trivedes økonomien.

    Med Romerrigets århundredlange nedgangstid blev også Epidaurum ramt. Først var det et jordskælv, der ramte, og senere blev byen plyndret af nogle af de invaderende stammer, der i større volumen kom til regionerne ved Adriaterhavets kyst.

    De tilbageværende af Epidaurums indbyggere flygtede mod nordvest langs kysten, hvor de bosatte sig på øen Laus, og den bosættelse udviklede sig med tiden til Ragusium, der blev en del af vore dages Dubrovnik.

    Dubrovnik første århundreder
    I 600-tallet kom kroatiske stammer til området omkring strædet ved Laus, hvor de etablerede en bosættelse ved navn Dubrovnik. Den kroatiske og tidligere romerske befolkning levede som i to byer med intern handel.

    Der gik ikke lang tid, før de to bosættelser udviklede sig til en samlet by, og denne blev hurtigt større og økonomisk vigtig i området. I 800-tallets var den også blevet så stærk, at den kunne modstå de 15 måneders belejring, som de syriske saracener udsatte dem for.

    I 1000-tallet blev de to tidligere byer fysisk sammenbygget, da den smalle kanal mellem bydelene blev fyldt op. Opfyldningen skabte gaden Stradun, der fortsat er den samlende gade i Dubrovniks gamle by.

    Blomstrende økonomi og politik
    Dubrovnik udviklede sig hastigt. Der boede dygtige håndværkere og gode købmænd, der blandt andet udnyttede Epidaurums traditioner indenfor skibsbygning og områdets mange egeskove, som repræsenterede en betydelig værdi. Derved var Dubrovnik efter få århundreder et center for både handel og søfart.

    Dubrovnik hørte formelt til Det Byzantinske Rige som protektorat, men allerede i 1100-tallet valgte byen sin egen rektor, der udgjorde en politisk myndighed med stigende beføjelser. Den delvise politiske frihed kom dog ikke til at vare længe.

    Tiden under Venedig
    En af stormagterne i samtiden var Republikken Venedig, der var en stor handels- og søfartsnation. I 1205 erobrede Venedig Dubrovnik, og den italienske bystat kom til at regere i de følgende cirka 150 år.

    Venedig udpegede medlemmer til Dubrovniks byråd, og derved kom byen i høj grad under en form for direkte kontrolleret venetiansk styre, og det bremsende for en tid den ellers hastigt udviklende økonomi.

    Respublica Ragusina
    Dubrovnik var under Venedigs tid gennem 1200-1300-tallene kendt som Communitas Ragusina. Det ændrede sig med 1300-tallets underlægning af østrigsk herredømme med lokalt selvstyre.

    Byen blev i denne periode til Respublica Ragusina og var således en republik, selv om den formelt hørte under det østrigske monarki. Som republik udviklede byen sig igen, og den blev en af Venedigs konkurrenter i Adriaterhavsområdet.

    Gennem de følgende århundreder fortsatte blomstringstiden, der byggede på handel og diplomati. En neutralitet, hvor man endda hjalp flere stridende parter på samme tid, var afgørende for republikkens frihed. Den blev forvaltet til også at handle med både De Britiske Øer og Indien, hvor man havde en konsul i Goa.

    Byen og republikken var af international karakter og tiltrak mange udenlandske købmænd. Det officielle sprog var latin indtil 1472, hvorefter der blev skiftet til en lokal variant af det romanske sprog. Store dele af befolkningen talte dog kroatisk i dagligdagen.

    Jordskælvet i 1667
    Det romerske Epidaurum blev i sin tid ramt og ødelagt af et jordskælv, og i 1667 kom det til en gentagelse for Republikken Ragusina. Byens palæer, kirker, huse og offentlige bygninger blev i vid udstrækning rystet i ruiner, mens omkring 5.000 mennesker var omkommet. Bymurene stod dog stadig, men skælvet gav både Venedig og de tyrkiske osmanner erobringsmæssige ambitioner.

    Republikken kom dog til at bestå takket være diplomatiet, og en storstilet genrejsning af Dubrovnik skete over tid. Byen genvandt dog aldrig fordums styrke og økonomiske kapacitet, så jordskælvet blev på sin vis en begivenhed, der radikalt ændrede byens historie.

    Napoleonstiden
    Med Napoleon som leder voksede Frankrigs militære og politiske magt over Europa, og i 1806 stod de franske tropper ved Dubrovniks byporte. De bad om fri passage gennem republikkens territorium, og det blev efterkommet.

    Franskmændenes nøjedes dog ikke med passagen, men blev også i byen. Ydermere blev Napoleon enden på tiden som selvstændig republik. I 1808 blev Respublica Ragusina opløst, og efter Napoleons fald blev Dubrovnik en del af det østrig-ungarske rige fra 1815.

    Tiden under Østrig
    Efter Wienerkongressen kom området langs Adriaterhavet under østrigsk herredømme, og Kongeriget Dalmatien blev oprettet med Zadar som administrationsby. Der havde været forsøg på at genskabe Dubrovnik som en republik, men disse var ikke succesrige.

    Det østrigske styre var præget af administrative tiltag, der ikke bragte en effektiv centralisering med sig, og samtidig med det, blev den etniske nationalisme større på Balkan større. Det var et tysktalende monarki og administration, der ledede Dalmatien og herunder det italiensk-kroatisk talende Dubrovnik.

    Ud over en stadigt stigende lokal politisk magt bredte sig langs kystområderne, og en kroatisk politisk sejr i Split bredte sig til blandt andet Dubrovnik. Alt stod dog ikke i politikkens tegn, og en generel udbygning af byen fandt også sted. Dubrovnik havde efterhånden bredt sig kraftigt ud fra den gamle by, der lå bag byens solide forsvarsmure. Der var flere byplanmæssige projekter i årtierne omkring år 1900; fx anlæg af elektriske sporvogne.

    1900-tallet
    Efter 1. Verdenskrig blev Dubrovnik en del af Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovener. Det var starten til det samlede Jugoslavien. Under 2. Verdenskrig blev Kroatien en marionetstat, der først var besat af Italien og siden af Tyskland. Josip Broz Titos partisaner kæmpede for friheden, og de nåede Dubrovnik i oktober 1944. Efter efter 2. Verdenskrig blev byen en del af Kroatien, som var en del af Titos føderale socialistiske republik Jugoslavien.

    I dag er Dubrovnik en del af det uafhængige Kroatien, men løsrivelsen fra Jugoslavien skete ikke uden sværdslag for Dubrovniks vedkommende. Fra 1. oktober 1991 til 26. maj 1992 var byen belejret af den føderale jugoslaviske hær. Dubrovnik blev beskudt fra både luften, søsiden og landsiden, og i flere måneder var byen helt afskåret fra fx elektricitet og friske vandforsyninger.

    Belejringen endte med an jugoslavisk tilbagetrækning, og siden da er Dubrovnik blevet genopbygget efter de betydelige skader, de gamle bygninger fik under bombardementerne.

    Dubrovnik i dag
    Som en del af Kroatien er Dubrovnik en del EU. Byen står som i fordums pragt efter restaurering og den delvise genopbygning efter belejringen i 1991-1992, og turisterne strømmer til den tidligere republik for at nyde den fine atmosfære, der både hersker i gaderne i den gamle bydel og i de dele af Dubrovnik, der ligger langs Adriaterhavskysten. Af nyere anlæg står svævebanen Dubrovnik Cable Car klar til at tage turister fra byen op i de bagvedliggende bjerge med en storslået udsigt til følge.

Topseværdigheder

    Stradun, Dubrovnik

    • Stradun: Stradun er navnet på Dubrovniks hovedgade, der over cirka 300 meter giver en fin oplevelse af den gamle bydel. Gaden var tidligere en kanal, der blev opfyldt i 1200-tallet. Fra Stradun får man også et godt indblik i de mange smalle sidegader.
    • Store Onofrio Springvand/Velika Onofrijeva česma: Dette springvand er et af Dubrovniks to Onofrio-springvand. Det stammer fra 1438-1440 og stod ved enden af en nyanlagt akvædukt som en del af byens vandforsyning.

    Dubrovnik, Kroatien

    • Dubrovniks mure/Dubrovačke gradske zidine: Dubrovniks mure er et enestående bevaret bygningsværk, der gennem århundreder har virket som beskyttelse af byen Dubrovnik og bystaten Ragusa. Murene er 1.940 meter lange, op til 25 meter høje og med imponerende indgangsporte.
    • Dubrovnik Svævebane/Dubrovnik Cable Car: Fra Dubrovnik kan man tage en tur med byens svævebane. Den kører op på det 405 meter høje bjerg Srđ, hvorfra der er en fornem udsigt over Dubrovniks røde terrakottatage og Adriaterhavet.

    Katedralen, Dubrovnik

    • Dubrovnik Katedral/Dubrovačka Katedrala: Dubrovnik Katedral er som byens domkirke hovedkirken i byen. Den nuværende kirke blev bygget i årene 1671-1713 og står i smuk romersk barok. Kirkerummet er seværdigt med bl.a. et smukt barokalter.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Dubrovnik her.

Ture fra byen

    Neum, Bosnia and Herzegovina

    • Neum: Neum er Bosnien-Hercegovinas eneste kystby, og derfor er den et yndet turistmål i landet. Neum har som mange andre byer ved Adriaterhavet store hoteller, smukke klippekyster og dejlige sandstrande.
    • Međugorje: Međugorje er en mindre by i Bosnien-Hercegovina, der siden 1981 har været et stort kristent pilgrimsmål. Det er den blevet efter Jomfru Marias åbenbaringer, der efter sigende startede netop i 1981.

    Mostar, Bosnien-Hercegovina

    • Mostar: Byen Mostar er en af Hercegovinas vigtigste og mest kendte byer. Her kan man se Mostars smukke bykerne med broen Stari Most som højdepunkt. Det er her, mange gennem århundreder har krydset floden Neretva.
    • Herceg Novi/Херцег Нови: Herceg Novi en en montenegrinsk by, der ligger vej indsejlingen til Kotorbugten. Byen er i dag en velbesøgt turistby, der byder på smukke udsigter og flere seværdigheder som kong Tvrtko I's fæstning og Ærkeenglen Mikaels Kirke.

    Kotor, Montenegro

    • Kotor & Kotor Bugt/Котор & Бока Которска: Dette er et af de mest naturskønne områder i regionen omkring Dubrovnik. Kotorbugten er optaget på UNESCO's liste over verdens naturarv, og hele vejen rundt afløser det ene smukke landskab det andet, og byen Kotor er både hyggelig og seværdig.
    • Budva/Будва: Byen Budva ligger ved den montenegrinske adriaterhavskyst, og den er centrum for Montenegros kystturisme. Det giver mange muligheder, og som en af Adriaterhavets ældste byer er der også spændende ting at se i den gamle bydel, der ligger på en halvø.

    Sveti Stefan, Montenegro

    • Sveti Stefan/Свети Стефан: Sveti Stefan er en by og ø, der er forbundet med fastlandet med en dæmning. Sveti Stefan blev etableret i 1400-tallet som en befæstet by i forsvaret mod tyrkerne, og den har siden 1900-tallet var præget af luksuriøs turisme.
    • Podgorica: Byen Podgorica er en af Europas nyeste hovedstæder, idet den fik denne status med Montenegros selvstændighed i 2006. I byen kan man opleve alt fra interessante museer til smukke kirker og naturskønne omgivelser.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • DOC, Ul. Mata Vodopića
    • Downtown, Vukovarska ulica
    • Mercante, Vukovarska ulica 24
    • Minčeta, Ul. Nikole Tesle 2, http://minceta.hr
    • Indkøbsgader: Stradun, Placa ul., Ul. Nikole Tesle, Obala Stjepana Radića, Vukovarska ulica

Med børn
Gode links