Zagreb rejseguide

Zagrebs forhistorie

Kroatiens historie går tilbage til år 400 f.Kr., hvor de første græske kolonier blev grundlagt på øer i Adriaterhavet. Omkring 100 f.Kr. overgik området til romerne, der inddelte regionen i de to provinser Pannonien og Dalmatien. Ved Romerrigets undergang blev provinserne delt mellem Det Byzantinske Rige og Frankerriget.

Romerne havde under deres tid etableret bosættelsen Andautonia i området omkring det nuværende Zagreb, og den var den første bebyggelse på stedet; Andautonia blev dog affolket og var derved ikke en by, der ledte til grundlæggelsen af Zagreb.

Bispesædet på Kaptol

Fra øst var der kommet kroater til området i 500-tallet, og de slog sig permanent ned og udviklede en egen kultur. I 900-tallet samlede de igen de to tidligere romerske provinser Pannonien og Dalmatien, og det skete under Kroatiens første konge, Tomislav.

Zagrebs første bebyggelser fandt i perioden sted på Kaptol og Gradec-højen lige over for Kaptol. Centralt mellem områdets høje lå et vandløb, der blev kilden til byudviklingen. Der blev således hurtigt bygget på det centrale sted, der i dag er Tkalčićeva.

I 1094 blev byen formaliseret officielt ved dannelsen af Zagrebs bispesæde, og den første kirke blev derefter bygget. Grundlæggelsen skete under kong Ladislaus af Ungarn. Blot få år senere døde den sidste kroatiske konge i 1102, og landet indgik i union med Ungarn.

Mongoler og 1200-tallet

I 1242 blev byen Gradec på Zagreb-bjerget ophøjet til fristad af Kong Bela. Borgerne fik rettigheder, og der blev valgt en borgmester i byen. Byen havde ikke solide fæstningsværker, men blot palisader, og den havde derfor været let at angribe. Netop i 1242 var Zagreb, der bestod af Kaptol og Gradec, blevet stormet af mongoler, der delvist ødelagde byen; angrebet var blandt andet gået ud over domkirken.

En genopbygning skete de følgende år, og nybygninger af fx kirker tog også til. De første større forsvarsstillinger blev opført med mure omkring Gradec, men for Kaptol var det blot en mindre styrkelse af de hidtidige befæstninger.

Befæstning af byen

Zagrebs to byer havde gennem århundreder fungeret bag delvise palisader, som var blevet genopført ved flere lejligheder. I årene 1449-1473 blev bymure med fæstningstårne opført som afløser for palisaderne, og de omsluttede både Kaptol og Gradec.

Tyve år senere blev de tyrkiske osmanners fremmarch slået tilbage i nærheden af Zagreb, og biskoppen i byen lod nye forsvarsmure opføre omkring domkirken og bisperesidensen; dette skete i årene 1512-1520. Truslen fra osmannerne var intakt, og store dele af det øvrige Kroatien var kommet under tyrkernes herredømme.

På denne tid skete der også andre i Zagreb end opbygningen af befæstninger. Handels- og håndværkerlav blev etableret, og det civile liv samlede sig om Sankt Markus Plads i Gradec, hvor byens rådhus lå.

I 1527 blev Kroatien en del af Det Habsburgske Rige, der satte sig på tronen i Zagreb. Habsburgerne kontrollerede fastlandet, mens venetianerne sad på store dele af de tidligere romerske områder langs Adriaterhavskysten.

Byen bliver udvidet

I første halvdel af 1600-tallet oplevede Zagreb en opblomstring med ankomsten af forskellige katolske ordener. Der blev bygget kirker og klostre, og samtidigt blev der opført forskellige skoler. De mange byggerier medførte øget velstand og en vækst i indbyggertallet. Stilmæssigt ændrede bybilledet sig også i denne tid; jesuiterne bragte fx den barokke arkitektur med sig med deres kirke og kloster, der blev opført 1630-1632.

Behovet for mere plads uden for de to høje trængte sig på, og det skyldtes ikke mindst den trange handelsplads på byen eksisterende torve. Resultatet blev, at markerne neden for Zagreb blev gjort til byens nye markedsplads i 1641; denne er fortsat central og bærer i dag navnet Trg Bana Jelačića.

Med den nye udvidelse var begreberne Den Øvre Bydel/Gornji Grad og Den Nedre Bydel/Donji Grad en realitet. En af bebyggelserne i den nedre by hed Za Greb, og sammentrækningen Zagreb blev hurtigt til hele byområdets betegnelse.

Zagrebs nye del udviklede sig hurtigt, og allerede i 1700-tallet var området neden for højene det travleste i byen med omfattende vej- og boligbyggeri. Der blev også bygget broforbindelse til den anden side af floden mod syd, så alle Zagrebs forstæder havde forbindelse til markederne.

1800-tallets Zagreb

I begyndelsen af 1800-tallet var Frankrigs Napoleon og Napoleonskrigene dominerende mange steder på det europæiske kontinent og således også i Kroatien og Zagreb.

Anført af Napoleon besatte Frankrig Kroatien en kort overgang, og derefter blev stort set hele det nuværende kroatiske landområde samlet i 1815 i Det Habsburgske Rige efter Napoleons nederlag. Det var således slut med venetianernes indflydelse, og også bystaten Dubrovnik blev indlemmet.

I 1847 blev der i parlamentet i Zagreb indført kroatisk som sprog i stedet for det hidtil benyttede latin. Året efter blev ungarske angreb slået tilbage under lederen ban Josip Jelačić, der på samme tidspunkt forenede de kroatiske provinser.

Den første jernbanelinje kom til Zagreb i 1862, og med industrialiseringen udviklede transporterne sig så hastigt, at man måtte opføre en stor ny hovedbanegård 1890-1892.

I 1866 blev det Kroatiske Kunst- og Videnskabsakademi etableret i Zagreb, og det var det det første af sin art i det sydøstlige Europa. I sidste halvdel af 1800-tallet skete en kulturel udvikling, og byen Zagreb blomstrede. Det skete ikke mindst i art nouveau-tiden omkring og efter år 1900. Inden 1. Verdenskrigs begyndelse i 1914 havde byområdet 280.000 indbyggere, og flere bydele var gjort til nye dele af Zagreb.

Verdenskrigene til i dag

1. Verdenskrig brød ud i 1914, og Østrig-Ungarn var et af de krigsførende lande. Krigens afslutning i 1918 ledte til en fredsslutning og nye grænser gennem store dele af Balkan. Kroatien og dermed også Zagreb blev en del af Kongeriget Serbien, Kroatien og Slovenien, der i 1928 blev til den sydslaviske republik Jugoslavien.

Gennem de følgende årtier blev Zagrebs position som industi- og handelscentrum udbygget, og der blev på ny bygget i byen. Det skete blandt andet i funktionalismen efter Zagreb-skolen. Gennem perioden boomede indbyggertallet i en grad, der ikke tidligere var set.

Under 2. Verdenskrig startede Jugoslavien som neutralt land. Tyske og italienske tropper invaderede dog landet den 6. april 1941, og tyske tropper indtog Zagreb fire dage senere. Samme dag proklamerede Slavko Kvaternik oprettelsen af den uafhængige stat Kroatien med tysk støtte.

Efter Tysklands invasion af Sovjetunionen startede jugoslaviske kommunister et væbnet oprør med Kvaterniks Kroatien. Modstanden blev anført af kroaten Josip Broz Tito, der blev hele Jugoslaviens leder i årtier indtil 1980.

Fra 1950erne blev Zagreb hastigt udbygget, og blandt udvidelserne var bydelen Novi Zagreb og byens nye, internationale lufthavn; begge dele syd for den hidtidige by. Store arrangementer blev også gennemført; fx Zagreb-messen i 1947 og sommeruniversiaden i 1987.

Gennem 1980erne opstod der øgede nationale strømninger i Jugoslavien, og i 1991 blev Kroatien selvstændigt med Zagreb som hovedstad. Siden dengang har byen fortsat styrket sin kulturelle position med mange tilbud og muligheder for borgere og besøgende.