Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Rijeka er porten til Istrien og Kvarner, der er to af de mest besøgte områder i Kroatien. Rijeka er også den største by i regionen, og her er det elegante indkøbsstrøg Korzo hovedgaden gennem byens centrum. Omkring Korzo ligger flere seværdigheder som fx byens kendte tårn, hvis passage leder til både domkirken og udgravninger fra Rijekas fortid som romersk bosættelse.

Rijekas beliggenhed er perfekt for mange ture i det nordlige Kroatien, hvor naturen er særdeles afvekslende og smuk. Bjerge, dale og den uforglemmelige Adriaterhavskyst med blandt andet øerne Krk og Cres er nogle af mulighederne. Langs rivieraen ved Opatija hersker en særlig stemning, idet byen blev opført i wienerstil til den østrigske adel og velhaverklasse fra de sidste årtier i 1800-tallet.

Fra Rijeka er der heller ikke langt til kulturbyer og hovedstæder som fx Zagreb, Ljubljana, Trieste og ikke mindst nærliggende Pula, hvor der er store oplevelser som fx den romerske arena. Derved kan den kroatiske by bruges som et godt udgangspunkt for ture i omegnen.

Topseværdigheder

    Korzo, Rijeka

    Korzo

    Korzo er navnet på Rijekas fornemme strøggade, hvor elegante caféer, smukke bygninger, butikker og restauranter ligger side og side med flere af byens seværdigheder. De fornemme rammer og mange indkøbsmuligheder langs Korzo gør en spadseretur her til et must for at opleve byen og ikke mindst dens borgere.

    Gaden begyndte at antage sine moderne konturer i begyndelsen af 1900-tallet. Inden da var Korzos område helt indtil 1700-tallet en grusstrand, hvor der var nogle enkelte kajer, forrådsmagasiner, et skibsværft og en sted med enkelte markedsaktiviteter. Senere blev der udvidet med indvundet land.

     

    Trsat Slot
    Trsatska Gradina

    Trsat Slot er en borg, der ligger hævet over Rijeka med en fornem udsigt til følge. Beliggenheden menes at være samme sted som nu historiske illyriske og romerskefæstningsanlæg lå på.

    Den nuværende borg går tilbage til 1200-tallet, og den har gennem de følgende århundreder flere gange skiftet hænder. Venetianere, habsburger og kroater er de primære, der har haft herredømmet her på det strategisk gode sted, der tidligere udgjorde en militær styrkepost.

    I 1600-tallet begyndte Trsat Slot at forfalde, idet dets militære betydning blev svækket med de mindskede trusler fra Venedig og Det Osmanniske Rige. Der gik til 1800-tallet, før det blev ombygget og gennemrestaureret af militærmanden Laval Nugent von Westmeath, der havde fået slottet som residens. Det forblev i Nugents famlie til første halvdel af 1900-tallet, og i dag er det indrettet som museum og hjemsted for diverse aktiviteter.

     

    Guvernørpalæet, Rijeka

    Guvernørens Palæ
    Guvernerova palača

    Med det kroatisk-ungarske kompromis i 1868 kom Rijeka til at sortere under Budapest og Ungarn i politisk forstand, og derved kom der en ungarsk guvernør til Rijeka.

    Guvernøren hed grev Lajos Batthyany, og han igangsatte opførelsen af Guvernørens Palads for at have en passende residens i Rijeka. Han hyrede Budapest-arkitekten Alajos Hauszmann til projektet, som stod færdigt i 1893.

    Palæets beliggenhed og indretning er fornem, og det kan man i dag stifte bekendtskab med, idet palæet nu er indrettet som et museum for historie og søfart; Pomorski i povijesni muzej Hrvatskog primorja Rijeka. På museet kan man både se huset og interessante skildringer af Rijekas og den omkringliggende regions historie.

    På adressen finder man også Rijeka Bymuseum/Muzej Grada Rijeke, hvor man lære mere om Adriaterhavsbyens historie.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Rijeka her.

Andre seværdigheder

    Det Kroatiske Nationalteater, Rijeka

    Det Kroatiske Nationalteater
    Hrvatsko narodno kazalište

    Nationalteatret i Rijeka er byens fine scene for teater-, opera- og balletopsætninger. Byens traditioner for teater blev grundlagt i 1765 med den første bygning til formålet. I slutningen af 1700-tallet blev det besluttet at opføre en afløser for det første teater, og denne bygning stod færdig i 1805.

    I 1883 besluttede bystyret i Rijeka at opføre et nyt, moderne og stort teater og samtidig rive det eksisterende ned. Det skete ikke mindst efter flere store teaterbrande i Europa, som understregede farerne i utidssvarende teaterbygninger.

    Projektet blev sat i gang med brug af arkitekterne Herman Helmer og Ferdinand Fellner fra Wien. Deres teater kunne åbne i 1885 efter to års byggeri. Det smukke interiør er blandt andet udført af den venetianske billedhugger August Benvenuti, mens Franz Matsch, Ernst Klimt og Gustav Klimt har bidraget til loftsmalerierne.

    Navnet var Teatro Comunale ved åbningen, og det blev senere blev ændret til Teatro Verdi. De italienske navne indikerer, at kroatisk sprog og teater ikke havde adgang til scenen, og det var tilfældet indtil 1945. I 1991 fik teatret status af nationalteater i det nye selvstændige Kroatien.

     

    Det Store Marked
    Velika tržnica

    Det Store Marked i Rijeka er et marked, der består af tre smukke haller, hvis historie går tilbage til 1800-tallet. Det var her, pladsen foran byens teater blev skabt, og i 1880 blev to identiske markedshaller opført som supplement til et fiskemarked fra 1865.

    Fiskemarkedet blev revet ned i 1912 og erstattet af det nuværende fiskemarked. Det Store Marked er en af Rijekas populære seværdigheder, hvor der handles med fisk, frugt, grønt med videre.

     

    Modello Palæ, Rijeka

    Modello Palæ
    Palača Modello

    Palača Modello er et af de smukkeste palæer i Rijeka. Det blev opført i 1885 på det sted, hvor byens Adamichev Teater tidligere lå, og stilen blev fornem historicisme med inspiration fra både renæssancen og barokken. Den smukke bygning har to forskellige facader og et smukt interiør.

    Palæet blev tegnet af wienerarkitekterne Ferdinand Fellner og Herman Helmer, og de fik skabt et lille stykke elegant Wieneratmosfære med palæet. Huset blev opført som en bankbygning, men indretningen er skiftet gennem tiden som blandt andet bibliotek.

     

    Rådhuset
    Palača Municipija

    I 1872 fik Rijeka en ny styreform, der betød, at en borgmester kom til at stå i spidsen for lokalregeringen og et byråd med 56 medlemmer. For at kunne huse den nye administration var det nødvendigt at opføre et nyt rådhus, idet det hidtidige bystyre lå i et utidssvarende ombygget kloster.

    Ivan Ciotta var ny borgmester, da han i 1873 igangsatte projektet med opførelsen af det nuværende rådhus. Filibert Bazaring stod i spidsen for designet, der på harmonisk vis blev integreret i bybilledet med en trefløjet bygning. Den arkitektoniske inspiration kom fra både renæssancen og klassicismen.

    Foran rådhuset kan man se en stensøjle ved navn Stendardac, der er et monument over byens privilegier og rettigheder. Stendardac er prydet af en inskription fra 1508, hvor kejser Maximillian garanterer byens rettigheder. Den blev rejst efter en venitiansk-habsburgsk konflikt i 1508, hvor Rijeka blev hærget. Ved den lejlighed forblev byen tro mod kejseren.

     

    Byens Tårn, Rijeka

    Byens Tårn
    Gradski Toranj

    Op til slutningen af 1700-tallet var Rijeka omgivet af en bymur, der var brudt af to porte; en ned mod havet og en i landsiden. Ved havneindgangen til byen stod et tårn, der i 1600-tallet fik installeret det urværk, der gjorde tårnet til byens klokketårn.

    Det var også i 1600-tallet, at tårnets udsmykning kom til. Man kan se de regerende habsburgers ørn med to hoveder og flere inskriptioner, der blandt andet gengiver byens privilegier og retten til at brugen ørnen som byens våben. Fra senere tider er de nuværende ure og tårnkuplen, der stammer fra 1890.

     

    Den Arkæologiske Park
    Arheološki park

    Den Arkæologiske Park er et udgravet område i det centrale Rijeka, som er blevet åbnet for publikum. Området er en blotlægning af resterne af en romersk militærforlægning fra 200-tallet, der hed Tarsatic Principia.

    En detalje i forbindelse med det udgravede område er en bue, hvis oprindelse er uklar. Det kan være en bevaret bue fra den romerske tid. Buen spænder over gaden Ulica Stara Vrata.

     

    Skt. Vitus Katedral, Rijeka

    Sankt Vitus Katedral
    Katedrala Svetog Vida

    Sankt Vitus Katedral i Rijeka er en kirke, hvis historie begyndte som en mindre middelalderkirke i romansk stil. Den blev udbygget som jesuiterkirke i barok med grundlæggelse i 1638, og det var herefter, den fik sin karakteristiske cirkulære form. Jesuiterkirken blev senere katolsk bispesæde og i 1969 ærkebispesæde. Ved den lejlighed fik kirken status af katedral.

    Kirken er viet til Sankt Vitus, der var en kristen helgen, som led martyrdøden under den romerske kejser Diokletians forfølgelse af kristne i årtierne omkring år 300. Vitus kom fra Sicilien, og han menes at være død i år 303.

    Indvendigt kan man opleve et smukt kirkerum, der med sin cirkulære form giver en anderledes atmosfære end i de fleste samtidige kirker. Langs ydermuren er der således kapeller på stribe, og stilmæssigt passer de sammen og danner et elegant hele.

     

    Jadran Palæ. Rijeka

    Jadran Palæ
    Palača Jadran

    Jadran Palæ er en majestætisk bygning ved Rijekas havnefront, og den står som et symbol på byens rige maritime historie. Huset blev opført i 1897 som hovedsæde for rederiet Adria. I dag har rederiet Jadrolinija sæde her, og deres skibe er kendte for trafikken langs den kroatiske Adriaterhavskyst.

    På den smukke facade kan man se en del udsmykninger med blandt andet figurer af forskellige sømænd; fx en kaptajn og en matros. Disse vender mod havnen, mens man mod byen kan se fire kvindefigurer, der symboliserer kontinenterne i form af Egypten, Indien, Japan og hjemstavnen Europa.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Rijeka her.

Ture fra byen

    Opatjia, Kroatien

    Opatija

    Opatija er en mondæn badeby langs den såkaldte riviera umiddelbart nordvest for storbyen Rijeka. Byen har et behageligt klima med omkring 10 grader om vinteren, og netop derfor opstod byen som feriested i 1800-tallet.

    Den moderne historie i Opatija startede i 1844 under det østrigske kejserrige. Det var, da Rijeka-købmanden Iginio Scarpa opførte Villa Angiolina som palæ med tilhørende have. Villaen blev forbillede for andre, og da jernbanen kom til nærliggende Matulji i 1872 gik det stærkt med byggeriet af store villaer og fornemme hoteller. Arkitekturen var inspireret af samtidens stil i Wien, og derved adskiller Opatija sig markant fra Istriens mange andre byer.

    Den østrigske kejserfamilie og mange østrigske velhaverfamilier tilbragte ferier her, og det gav i sig selv yderligere popularitet. Det første store luksushotel blev bygget i 1884. Det var Hotel Quarnero, som i dag hedder Grand Hotel Kvarner.

    De mange bygninger i smuk wienerarkitektur ligger som perler på en snor langs bredden til Kvarnerbugten, hvor der også er badesteder og en kilometerlang promenade, hvor man kan gå nogle hyggelige ture.

     

    Poreč

    Poreč er en af Kroatiens hyggeligste byer, og udover en smuk beliggenhed er der en del seværdigheder at komme efter. Man kan også bare nyde en vandretur i de stemningsfulde gader i centrum; nogle gader, der endnu er som udlagt under den romerske byplanlægning.

    Den største seværdighed i byen er Euphrasdius Basilika/Eufrazijeva bazilika, der er på UNESCO's liste over verdens kulturarv. Basilikaen blev opført over flere omgange mellem 200-tallet og 500-tallet. Mest kendt er de smukke mosaikker, der blev udført i 200-tallet. Mosaikkerne regnes som nogle af verdens smukkeste, der er bevaret fra den byzantinske tid.

    Sinčič-palæet, hvor Poreč Museum er indrettet, er også et besøg værd. Man kan også gå til Marafor-pladsen, der udgjorde byens historiske romerske forum. Her ligger der interessante ruiner af et Neptuntempel og et Marstempel.

     

    Piran, Slovenien

    Piran

    Piran er en by, der ligger malerisk som en af Sloveniens få kystbyer på spidsen af en halvø. Piran-halvøen blev bosat i 100-tallet f.Kr., hvor området var en del af Romerriget. Gennem tiden er byen hovedsageligt blevet påvirket af tilhørsforhold til Venedig og Østrig.

    Pirans centrale plads hedder Tartinijev trg. Den er opkaldt efter komponisten og musikeren Giuseppe Tartini, som der i 1896 blev stillet en statue op af. Pladsen var oprindeligt et havnebassin uden for bymurene. I middelalderen blev havnegaderne bebygget, og travlheden steg løbende. I 1894 blev havnebassinet fyldt op, og pladsen blev en realitet.

    Fra Tartinijev trg udgår gaderne i centrum, og mod vest kommer man til spidsen af halvøen. Nord for pladsen kan man se Sankt Jørgen Kirke/Cerkev svetega Jurija (Adamičeva ulica), hvis tårn er inspireret af venetiansk arkitektur. Kirken ligger smukt placeret på byens top, og det righoldigt dekorerede interiør er også en tur værd.

     

    Koper

    Byen Koper ligger som en af Sloveniens få byer ved havet, og den er landets største havneby. Umiddelbart nord for Koper ligger Italien, og gennem tiden har den italienske indflydelse da også været stor og en meget aktiv og tydelig del af historien. I dag er Koper officielt tosproget, og her tales både slovensk og italiensk, hvorpå byen hedder Capodistria.

    I antikkens Grækenland kaldtes Koper for Aegida, og siden dengang har den velbeliggende by været underlagt flere riger. I mange århundreder handlede byen med Venedig, og den blev også den venetianske hovedby i Istrien. I nyere tid tilhørte Koper Italien efter 1. Verdenskrig, og efter 2. Verdenskrig var den en del af Fristaten Trieste, der blev delt mellem Italien og Jugoslavien i 1954.

    Kopers gamle bydel er seværdig. Loža/Loggia (Titov trg 1) er et fornemt venetiansk palæ, der går tilbage til 1462. Det Prætoriske Palæ/Pretorska palača (Titov trg 3) er byens rådhus, og det er en funktion, der har ligget her siden 1254. Det nuværende palæ er i gotisk, venetiansk stil og påbegyndt 1452.

    På den centrale plads kan man også se Mariæ Himmelfartskirke/Župnijska cerkev Marije Vnebovzete (Titov trg), hvis historie går tilbage til 1100-tallet. Kirketårnet er en tydelig profil i byens skyline.

     

    Miramare, Trieste

    Trieste

    Trieste er den østligste storby i Norditalien, og dens beliggenhed på handelsvejene mellem latinske, germanske og slaviske folk har givet den en rig historie. Byen hørte fx under det habsburgske monarki gennem århundreder fra 1382 til 1918, og den var en overgang Østrig-Ungarns fjerdestørste by.

    Det smukke centrum i Trieste byder på smukke bygninger og elegante pladser med fantastiske Piazza Unità d'Italia som den mest berømte. Her ligger fine bygninger på tre sider, og i sidegaderne er der mange andre seværdige steder. Det gælder fx Canal Grande i kvarteret Borgo Teresiano.

    Læs mere om Trieste

     

    Postojnska Jama

    Af Sloveniens mange grotter er Postojnska Jama den mest spændende og samtidig en af de smukkeste i Europa. Grotten er et hulesystem, der ligger i bjergene sydvest for Ljubljana. Under et besøg kan man opleve et stort kompleks af drypstenshuler; den ene mere betagende end den anden. I alt er der over 20 kilometer huler, gange og grotter i systemet.

    Som besøgende kører man i et minitog de første lange stykker ind til de flotteste huler, og her går man rundt og ser blandt andet Kongressalen/Kongresna Dvorana og Koncertsalen/Koncertna Dvorana, der med sine millioner år gamle drypstensformationer af stalaktitter og stalagmitter er en enestående oplevelse. Formationerne er alle blevet dannet af enkelte dråber fra loftet, og det er en proces, der fortsat er i gang.

    I hulerne lever også den såkaldte menneskefisk. Det er et hvirveldyr, der har fået sit navn af den lyse hudfarve og sine fingre og tæer. Menneskefisken kan ses i et akvarium i grotten. Ved udgangen kan man også se stedets underjordiske flod.

    Grotterne i Postojna er de mest markedsførte og kommercielle i Slovenien. Der er også andre grotter i området, og vil man gerne besøge nogle grotter i mere naturlige omgivelser, kan man besøge Škocjanske jame (Matavun 12, Divača), der ligger i området mellem Rijeka, Trieste og Postojna. Her kan man opleve en række drypstenshuler, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens naturarv. I området uden for hulerne er der desuden en vidunderlig natur med klipper og kløfter.

     

    Ljubljana, Slovenien

    Ljubljana

    Ljubljana er Sloveniens hovedstad og udgør det økonomiske, politiske og kulturelle centrum i landet. For storbyturister byder hovedstaden Ljubljana på mange seværdigheder. Centrum af Ljubljana er hyggeligt og pittoresk med krogede og smalle gader, elegante kirker, smuk arkitektur og fine museer.

    På toppen af Ljubljana ligger bogstaveligt talt byens borg, der troner som en manifest del af byens historie. Siden i hvert fald fra 1100-tallet har den været en del af Ljubljanas forsvar, og borgen har også været adelig residens. Fra borgen kan man se over hele den slovenske hovedstad og derved få et godt overblik over byen.

    Læs mere om Ljubljana

     

    Arena, Pula

    Pula

    Pula er en by, der ligger mod sydvest på kroatiske Istrien, der bugner af spændende historie. Pula er selv berømt for at være hjemsted for en af de bedst bevarede romerske arenaer. Arenaen i Pula er for mange årsagen til at besøge Pula, og den er da også et imponerende værk, som fortsat anvendes til opsætninger i sæsonen.

    Pula er dog også meget andet end arenaen, og med en hyggelig bykerne med gåafstand til alt, er det en behagelig by at besøge. Byens arkæologiske museum er et af de steder, man kan se nærmere på romertiden, og andre perioder i byens og Istriens historie kan man opleve på Pula Fort, der troner på et højdedrag over centrum.

    Læs mere om Pula

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Robna Kuća Rijeka

    Riva 6

     

    Tower Center

    Ul. Janka Polića Kamova 81
    tower-center-rijeka.hr

     

    ZTC

    Zvonimirova 3
    ztc-shopping.hr

     

    Indkøbsgader

    Korzo, Bazarigov prolaz, Poštanski prolaz, Adamićeva ulica, Riva, Trninina ulica, Ul. Ante Starčevića

Med børn

    Computere

    Peek & Poke Computer Museum
    Ul. Ivana Grohovca 2
    peekpoke.hr

     

    Naturhistorie

    Prirodoslovni Muzej
    Lorenzov pro. 1
    prirodoslovni.com

     

    Strand

    Plaža Ploče
    Podkoludricu

Gode links
Historisk overblik

    Rijekas forhistorie

    Det første moderne bosættelse omkring det nuværende Rijeka var keltiske Tharsatica, der lå i højdedragene ved Adriaterhavet med en havn neden for. Romerne overtog stedet, og de udbyggede den som by i provinsen Dalmatia.

    Med Romerrigets nedgang og det byzantinske riges vækst kom området omkring Tharsatica til at skifte herskere nogle gange. Således var der fx goter, byzantinere og lombarder i spidsen for byen fra 400-tallet.

    Kroater slog sig ned i regionen fra 600-tallet, og de gav byen navnet Rika svetoga Vida, der henviser til, at stedet var Sankt Veits by. Der skulle dog gå tid, før byen selv blev kroatisk.

    I 1100-tallets Tysk-Romerske Rige blev området kaldt Merania, som hentydede til, at det var et område langs kysten. Den germanske magt i området ansås som væsentlig for at undgå udbredelse af den ventianske republik langs den nordlige del af Adriaterhavet.

    Navnet Fiume kom efterhånden til, og byen udviklede sig. Den blev ledet af grever som feudale herrer indtil 1337, og i denne tid blev Fiumes handel og generelle logistik etableret. Idet der kun begrænset forbindelse til det kroatiske bagland mod øst, skete trafik og samhandel hovedsageligt over havet og med italienske byer som Ancona, Fermo og Venedig.

     

    Habsburgernes tid

    I 1399 overtog den tyske Walsee-familie regionen, og de regerede Fiume indtil 1465, hvor slægten Walsee uddøde. Området blev herefter arvet af habsburgerne, der bevarede kontrollen med Fiume gennem århundreder.

    Med habsburgerne kom en ny tid med vækst i Fiume, der opnåede status af fristad med de privilegier, der indebar. Fiume blev i den forbindelse en del af hertugdømmet Carniola, men som fristad var byen direkte underlagt den tysk-romerske kejser og hoffet. Byen kunne blandt andet selv opkræve skatter og opretholde sit eget juridiske stystem.

    Venetianske styrker angreb og plyndrede byen i 1509, og der kom også senere angreb fra de muslimske osmannere, der dog aldrig indtog Fiume. 1500-tallet var også perioden, hvor en større byggeaktivitet i renæssance og barok gik i gang.

    I 1599 blev Fiume udskilt fra Carniola som en de facto uafhængig by, selv om hertugdømmets styre fortsat gjorde krav på byen. Fiume blev herefter regeret af et tokammersystem med et storråd på 50 medlemmer og et lille råd på 25 patriciere. Rådskaptajnen var repræsentant for det habsburgske overherredømme. Styreformen var blevet manifesteret i 1530, og som styre fastholdt man formen til midten af 1800-tallet.

     

    Maria Theresia og Ungarn

    I 1719 fik havnene i Rijeka og Trieste status af frihavne, hvilket naturligt nok skabte øget aktivitet og handel. Blandt andet udviklede handelsruten til Venedig som betragteligt fra 1725.

    Maria Theresia kom på tronen i 1740, og hun regerede til sin død i 1780. I 1779 besluttede Maria Theresia at lade Fiume blive en del af Ungarn med et styre direkte under kongerigets hovedstad i Budapest. En guvernør var lokal repræsentant, og Fiume var herefter Ungarns eneste havneby.

     

    1800-tallets industrialisering

    I 1804 blev Fiume en del af det østrigske imperium. Byen havde gennem århundrederne udviklet sig ganske kraftigt, og i 1800-tallet var byen den vigtigste havn i den østlige del af det habsburgske rige. Der lå også en flådebase i byen, der i midten af århundredet blev hjemsted for det østrig-ungarske flådeakademi.

    I tiden 1872-1896 var Giovanni de Ciotta borgmester i Fiume, og i disse år og generelt i sidste halvdel af 1800-tallet gennemgik byen en hastig udvikling. Havnen blev udvidet, og der skød flere fabrikker op i byen og dens omegn. Det gjaldt blandt verdens første torpedofabrik i 1866 og et olieraffinaderi i 1882.

    Fiume blev også forbundet med Østrig-Ungarns jernbanenetværk. Det skete i 1873, og med jernbanen blev byen logistisk knyttet tættere til andre dele af riget.

    Byen var efterhånden blevet en større havneby med elegante forretningsstrøg, butikker, cafeer og hvad, der ellers hørte sig til.

     

    Fra Ungarn til fristat

    Begyndelsen af det nye århundrede gav fortsat stor økonomisk vækst til Fiume. Befolkningstallet var steget fra 21.000 i 1880 til 50.000 i 1910, og havnen var blevet den femtetravleste i Middelhavet efter Marseille, Genova, Napoli og Trieste.

    En stor del af væksten skyldtes ikke mindst mange års store ungarske investeringer. Der var rivalisering mellem Fiume og nærliggende Trieste, der hørte under henholdsvis Ungarn og Østrig. Dobbeltmonarkiet søgte at dele sol og vind lige ved blandt andet at lægge ordrer til flåden i begge byer.

    Østrig-Ungarn kollapsede med afslutningen af 1. Verdenskrig, og Fiumes situation blev meget uklar med mange etniske grupper blandt byens indbyggere. Både Italien og det nyetablerede kongerige af Serbien, Kroatien og Slovenien gjorde krav på byen.

    Slaverne indtog byen en overgang, men allierede styrker fra England, Frankrig, Italien og USA gik ind i Fiume i november 1918. Deres tilstedeværelse skabte muligheden for at tage områdets status med fredskonferencerne i kølvandet på den afsluttede verdenskrig.

    Italien gjorde krav på Fiume, idet der boede omkring 65 % italienere i byen. Kroater udgjorde hovedparten af den øvrige befolkning, og de beboede også områderne omkring byen. Italienske Gabriele d’Annunzio etablerede et lokalt styre, men Italien ville i respekt for internationale aftaler ikke annektere byen. Resultatet af denne tid blev oprettelse af Fristaten Fiume i 1920.

    Fristaten Fiume blev anerkendt af Folkeforbundet og af både Italien og det jugoslavske kongerige, og dermed var byens uafhængige fremtid sikret. Der kom dog kun til at gå fire år, før den politiske status skiftede. Facisterne kom til magten i Italien, og deres ambitioner indeholdt en annektering af Fiume. Italien og Jugoslavien indgik en aftale i Rom i 1924. Aftalen fik effekt fra 16. marts 1924, og med den blev Fiume en del af Italien og Sušak en del af Jugoslavien.

     

    Det jugoslaviske Rijeka

    Fiume var herefter italiensk i tyve år. Sporvognene kørte i byen, der fortsatte sin udvikling under det italienske styre. Den geografiske placering langt fra Italien og omringet af en potentiel fjende skabte dog hurtigt udfordringer med udbruddet af 2. Verdenskrig.

    Partisaner angreb Fiume fra Jugoslavien, og den kontrollerende tysk-italienske alliance gengældte disse angreb. I september 1943 måtte Italien overgive sig til de allierede magter, og resultatet for Fiume blev, at Tyskland besatte byen, der blev en del af regionen Operationszone Adriatisches Küstenland.

    Mod slutningen af 2. Verdenskrig var Fiume udsat for en del bombardementer grundet dens store havn, raffinaderi og våbenindustri. Det kom også til et kolossalt slag på land i april 1945, hvor jugoslaviske tropper nærmere sig byen, der aktivt blev forsvaret af ikke mindst 27.000 tyskere. Den 3. maj invaderede jugoslaverne byen, hvorved krigens kampe var overstået på dette sted. I alt var over halvdelen af Fiumes bygninger blevet ødelagt.

    Efter krigen blev de italienske landområder sydøst for Trieste til en del af Jugoslavien. Det gjaldt også for Fiume, der som en del af den føderale stat Kroatien blev til Rijeka. På det tidspunkt var der omkring 66.000 italienere, der blev tvunget til Italien eller udsat for en hård tid under det stalinistisk inspirerede styre i den slaviske republik.

    Rijeka blev genbefolket fra mange dele af Jugoslavien, og det skabte grundlaget for det Rijeka, man besøger i dag. 1950-1980erne var en tid, hvor Rijeka igen voksede; den blev blandt andet Jugoslaviens største havneby med den økonomiske fremgang, det medførte.

    Efter den kroatiske selvstændighed i 1991 oplevede Rijeka en periode med stagnation og lukning af mange af de industrier, der tidligere havde kendetegnet byen. Som havneby var byen blevet afskåret fra store dele af det naturlige bagland, der ikke længere lå i samme land som Rijeka. Befolkningstallet er siden dengang faldet fra omkring 165.000 til knap 130.000.

    I dag er Rijekas udviklet ikke mindst båret af serviceindustrien og turismen, der skyldes egnens gode klima og beliggenheden ved vandet, som også er en integreret del af Rijekas byliv.