Se på kortet

Rijeka, Croatia

Læs om byen

Istrien og Kvarner er to af de mest besøgte områder i Kroatien, og her venter store oplevelser og seværdigheder inden for kultur, natur, shopping og gastronomi. Hovedbyerne er Pula på Istriens vestkyst og Rijeka i Kvarnerbugten.

Rijeka er den største by i regionen, og her er det elegante indkøbsstrøg Korzo hovedgaden gennem byens centrum. Omkring Korzo ligger flere seværdigheder som fx byens kendte tårn, hvis passage leder til både domkirken og udgravninger fra Rijekas fortid som romersk bosættelse.

Rijekas beliggenhed er perfekt for mange ture i det nordlige Kroatien, hvor naturen er særdeles afvekslende og smuk. Bjerge, dale og den uforglemmelige Adriaterhavskyst med blandt andet øerne Krk og Cres er nogle af mulighederne. Langs rivieraen ved Opatija hersker en særlig stemning, idet byen blev opført i wienerstil til den østrigske adel og velhaverklasse fra de sidste årtier i 1800-tallet.

Fra Rijeka er der heller ikke langt til kulturbyer og hovedstæder som fx Zagreb, Ljubljana, Trieste og Pula, hvor der er store oplevelser som fx den romerske arena.

Andre seværdigheder

    Det Kroatiske Nationalteater, Rijeka

    • Det Kroatiske Nationalteater/Hrvatsko narodno kazalište: Nationalteatret i Rijeka er byens fine scene for teater-, opera- og balletopsætninger. Wienerarkitekter designede det nuværende teater, der blev opført 1883-1885.
    • Det Store Marked/Velika tržnica: Det Store Marked i Rijeka er et marked, der består af tre smukke haller, hvis historie går tilbage til 1800-tallet, hvor man byggede store markedshaller til salg af fisk, frugt og grønt m.v.

    Modello Palæ, Rijeka

    • Modello Palæ/Palača Modello: Palača Modello er et af de smukkeste palæer i Rijeka. Det blev opført i 1885, hvor byens teater engang lå, og stilen er fornem historicisme med inspiration fra renæssancen og barokken.
    • Rådhuset/Palača Municipija: Dette er Rijekas rådhus, der blev opført fra 1873 på baggrund af en ændring af byens styrefrom året før. Foran rådhuset står en stensøjle, der er et monument over byens privilegier og rettigheder.

    Byens Tårn, Rijeka

    • Byens Tårn/Gradski Toranj: Op til slutningen af 1700-tallet var Rijeka omgivet af en bymur, der var brudt af to porte; en ned mod havet og en i landsiden. Ved havneindgangen stod et tårn, der blev gjort til byens klokketårn.
    • Den Arkæologiske Park/Arheološki park: Den Arkæologiske Park er et udgravet område i det centrale Rijeka, som er blevet åbnet for publikum. Området er en blotlægning af resterne af en romersk militærforlægning. Tæt herpå kan man også se en bevaret bue, der tidligere ledte til det romerske prætorium.

    Skt. Vitus Katedral, Rijeka

    • Sankt Vitus Katedral/Katedrala Svetog Vida: Katedralen i Rijeka er en kirke, hvis historie begyndte som en mindre middelalderkirke i romansk stil. Kirkens cirkulære arkitektur giver et smukt og anderledes kirkerum.

    Jadran Palæ. Rijeka

    • Jadran Palæ/Palača Jadran: Jadran Palæ er en majestætisk bygning ved Rijekas havnefront, og den står som et symbol på byens rige maritime historie. Huset blev opført i 1897 som hovedsæde for rederiet Adria.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Rijeka her.

Historisk overblik

    Rijekas forhistorie
    Det første moderne bosættelse omkring det nuværende Rijeka var keltiske Tharsatica, der lå i højdedragene ved Adriaterhavet med en havn neden for. Romerne overtog stedet, og de udbyggede den som by i provinsen Dalmatia.

    Med Romerrigets nedgang og det byzantinske riges vækst kom området omkring Tharsatica til at skifte herskere nogle gange. Således var der fx goter, byzantinere og lombarder i spidsen for byen fra 400-tallet.

    Kroater slog sig ned i regionen fra 600-tallet, og de gav byen navnet Rika svetoga Vida, der henviser til, at stedet var Sankt Veits by. Der skulle dog gå tid, før byen selv blev kroatisk.

    I 1100-tallets Tysk-Romerske Rige blev området kaldt Merania, som hentydede til, at det var et område langs kysten. Den germanske magt i området ansås som væsentlig for at undgå udbredelse af den ventianske republik langs den nordlige del af Adriaterhavet.

    Navnet Fiume kom efterhånden til, og byen udviklede sig. Den blev ledet af grever som feudale herrer indtil 1337, og i denne tid blev Fiumes handel og generelle logistik etableret. Idet der kun begrænset forbindelse til det kroatiske bagland mod øst, skete trafik og samhandel hovedsageligt over havet og med italienske byer som Ancona, Fermo og Venedig.

    Habsburgernes tid
    I 1399 overtog den tyske Walsee-familie regionen, og de regerede Fiume indtil 1465, hvor slægten Walsee uddøde. Området blev herefter arvet af habsburgerne, der bevarede kontrollen med Fiume gennem århundreder.

    Med habsburgerne kom en ny tid med vækst i Fiume, der opnåede status af fristad med de privilegier, der indebar. Fiume blev i den forbindelse en del af hertugdømmet Carniola, men som fristad var byen direkte underlagt den tysk-romerske kejser og hoffet. Byen kunne blandt andet selv opkræve skatter og opretholde sit eget juridiske stystem.

    Venetianske styrker angreb og plyndrede byen i 1509, og der kom også senere angreb fra de muslimske osmannere, der dog aldrig indtog Fiume. 1500-tallet var også perioden, hvor en større byggeaktivitet i renæssance og barok gik i gang.

    I 1599 blev Fiume udskilt fra Carniola som en de facto uafhængig by, selv om hertugdømmets styre fortsat gjorde krav på byen. Fiume blev herefter regeret af et tokammersystem med et storråd på 50 medlemmer og et lille råd på 25 patriciere. Rådskaptajnen var repræsentant for det habsburgske overherredømme. Styreformen var blevet manifesteret i 1530, og som styre fastholdt man formen til midten af 1800-tallet.

    Maria Theresia og Ungarn
    I 1719 fik havnene i Rijeka og Trieste status af frihavne, hvilket naturligt nok skabte øget aktivitet og handel. Blandt andet udviklede handelsruten til Venedig som betragteligt fra 1725.

    Maria Theresia kom på tronen i 1740, og hun regerede til sin død i 1780. I 1779 besluttede Maria Theresia at lade Fiume blive en del af Ungarn med et styre direkte under kongerigets hovedstad i Budapest. En guvernør var lokal repræsentant, og Fiume var herefter Ungarns eneste havneby.

    1800-tallets industrialisering
    I 1804 blev Fiume en del af det østrigske imperium. Byen havde gennem århundrederne udviklet sig ganske kraftigt, og i 1800-tallet var byen den vigtigste havn i den østlige del af det habsburgske rige. Der lå også en flådebase i byen, der i midten af århundredet blev hjemsted for det østrig-ungarske flådeakademi.

    I tiden 1872-1896 var Giovanni de Ciotta borgmester i Fiume, og i disse år og generelt i sidste halvdel af 1800-tallet gennemgik byen en hastig udvikling. Havnen blev udvidet, og der skød flere fabrikker op i byen og dens omegn. Det gjaldt blandt verdens første torpedofabrik i 1866 og et olieraffinaderi i 1882.

    Fiume blev også forbundet med Østrig-Ungarns jernbanenetværk. Det skete i 1873, og med jernbanen blev byen logistisk knyttet tættere til andre dele af riget.

    Byen var efterhånden blevet en større havneby med elegante forretningsstrøg, butikker, cafeer og hvad, der ellers hørte sig til.

    Fra Ungarn til fristat
    Begyndelsen af det nye århundrede gav fortsat stor økonomisk vækst til Fiume. Befolkningstallet var steget fra 21.000 i 1880 til 50.000 i 1910, og havnen var blevet den femtetravleste i Middelhavet efter Marseille, Genova, Napoli og Trieste.

    En stor del af væksten skyldtes ikke mindst mange års store ungarske investeringer. Der var rivalisering mellem Fiume og nærliggende Trieste, der hørte under henholdsvis Ungarn og Østrig. Dobbeltmonarkiet søgte at dele sol og vind lige ved blandt andet at lægge ordrer til flåden i begge byer.

    Østrig-Ungarn kollapsede med afslutningen af 1. Verdenskrig, og Fiumes situation blev meget uklar med mange etniske grupper blandt byens indbyggere. Både Italien og det nyetablerede kongerige af Serbien, Kroatien og Slovenien gjorde krav på byen.

    Slaverne indtog byen en overgang, men allierede styrker fra England, Frankrig, Italien og USA gik ind i Fiume i november 1918. Deres tilstedeværelse skabte muligheden for at tage områdets status med fredskonferencerne i kølvandet på den afsluttede verdenskrig.

    Italien gjorde krav på Fiume, idet der boede omkring 65 % italienere i byen. Kroater udgjorde hovedparten af den øvrige befolkning, og de beboede også områderne omkring byen. Italienske Gabriele d’Annunzio etablerede et lokalt styre, men Italien ville i respekt for internationale aftaler ikke annektere byen. Resultatet af denne tid blev oprettelse af Fristaten Fiume i 1920.

    Fristaten Fiume blev anerkendt af Folkeforbundet og af både Italien og det jugoslavske kongerige, og dermed var byens uafhængige fremtid sikret. Der kom dog kun til at gå fire år, før den politiske status skiftede. Facisterne kom til magten i Italien, og deres ambitioner indeholdt en annektering af Fiume. Italien og Jugoslavien indgik en aftale i Rom i 1924. Aftalen fik effekt fra 16. marts 1924, og med den blev Fiume en del af Italien og Sušak en del af Jugoslavien.

    Det jugoslaviske Rijeka
    Fiume var herefter italiensk i tyve år. Sporvognene kørte i byen, der fortsatte sin udvikling under det italienske styre. Den geografiske placering langt fra Italien og omringet af en potentiel fjende skabte dog hurtigt udfordringer med udbruddet af 2. Verdenskrig.

    Partisaner angreb Fiume fra Jugoslavien, og den kontrollerende tysk-italienske alliance gengældte disse angreb. I september 1943 måtte Italien overgive sig til de allierede magter, og resultatet for Fiume blev, at Tyskland besatte byen, der blev en del af regionen Operationszone Adriatisches Küstenland.

    Mod slutningen af 2. Verdenskrig var Fiume udsat for en del bombardementer grundet dens store havn, raffinaderi og våbenindustri. Det kom også til et kolossalt slag på land i april 1945, hvor jugoslaviske tropper nærmere sig byen, der aktivt blev forsvaret af ikke mindst 27.000 tyskere. Den 3. maj invaderede jugoslaverne byen, hvorved krigens kampe var overstået på dette sted. I alt var over halvdelen af Fiumes bygninger blevet ødelagt.

    Efter krigen blev de italienske landområder sydøst for Trieste til en del af Jugoslavien. Det gjaldt også for Fiume, der som en del af den føderale stat Kroatien blev til Rijeka. På det tidspunkt var der omkring 66.000 italienere, der blev tvunget til Italien eller udsat for en hård tid under det stalinistisk inspirerede styre i den slaviske republik.

    Rijeka blev genbefolket fra mange dele af Jugoslavien, og det skabte grundlaget for det Rijeka, man besøger i dag. 1950-1980erne var en tid, hvor Rijeka igen voksede; den blev blandt andet Jugoslaviens største havneby med den økonomiske fremgang, det medførte.

    Efter den kroatiske selvstændighed i 1991 oplevede Rijeka en periode med stagnation og lukning af mange af de industrier, der tidligere havde kendetegnet byen. Som havneby var byen blevet afskåret fra store dele af det naturlige bagland, der ikke længere lå i samme land som Rijeka. Befolkningstallet er siden dengang faldet fra omkring 165.000 til knap 130.000.

    I dag er Rijekas udviklet ikke mindst båret af serviceindustrien og turismen, der skyldes egnens gode klima og beliggenheden ved vandet, som også er en integreret del af Rijekas byliv.

Topseværdigheder

    Korzo, Rijeka

    • Korzo: Korzo er navnet på Rijekas fornemme strøggade, hvor elegante cafeer, smukke bygninger, butikker og restauranter ligger side og side med flere af byens seværdigheder. Det gælder fx byens rådhusbygning.
    • Trsat Slot/Trsatska Gradina: Trsat Slot er en borg, der ligger hævet over Rijeka med en fornem udsigt til følge. Den nuværende borg går tilbage til 1200-tallet, og efter et forfald fra 1600-tallet blev det gennemrestaureret i 1800-tallet. I dag er slottet indrettet som museum.

    Guvernørpalæet, Rijeka

    • Guvernørens Palæ/Guvernerova palača: Med det kroatisk-ungarske kompromis i 1868 kom Rijeka til at sortere under Budapest og Ungarn i politisk forstand, og derved kom der en ungarsk guvernør til Rijeka. I 1893 blev dette palæ opført for at sikre guvernøren en passende residens i byen.
    • Flere seværdigheder og mere infoKøb pdf-bogen om Rijeka her.

Ture fra byen

    Opatjia, Kroatien

    • Opatija: Opatija er en mondæn badeby langs den såkaldte riviera umiddelbart nordvest for storbyen Rijeka. Byen har et behageligt klima med omkring 10 grader om vinteren, og netop derfor opstod byen som feriested i 1800-tallets østrigske tid. Man kan i dag se mange smukke bygninger i wienerarkitektur i byen.
    • Poreč: Den hyggelige by Poreč er en af Kroatiens hyggeligste, og udover en smuk beliggenhed er der en del seværdigheder at komme efter. Den mest kendte attraktion er  Euphrasdius-basilikaen, der er optaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.

    Piran, Slovenien

    • Piran: Byen Piran ligger meget malerisk som en af Sloveniens få kystbyer. Adriaterhavet ligger som kulisse for den hyggelige by, hvor man gå nogle skønne ture i det hyggelige centrum.
    • Koper: Koper er Sloveniens største havneby, og den har en gammel bydel med mange seværdigheder. Loggia er et venetiansk palæ fra 1400-tallet, og fra samme århundrede kan man se rådhuset Pretorska palača. Man bør også se kirken Župnijska cerkev Marije Vnebovzete.

    Miramare, Trieste

    • Trieste: Ved Adriaterhavets kyst og med få kilometer til Slovenien ligger Trieste som den østligste storby i Norditalien. Her er der en masse oplevelser og fine seværdigheder som fx den fornemme plads, Piazza Unità d’Italia, og lystslottet Miramare.
    • Postojnska Jama: Af Sloveniens mange grotter er Postojnska Jama den mest spændende og samtidig en af de smukkeste i Europa. Man kører ind i grotterne med et lille tog, før man selv går rundt i de uforglemmelige rammer.
    • Ljubljana: Ljubljana er Sloveniens hovedstad og udgør det økonomiske, politiske og kulturelle centrum i landet. For storbyturister byder hovedstaden Ljubljana på mange seværdigheder. Centrum af Ljubljana er hyggeligt og pittoresk med krogede og smalle gader, elegante kirker, smuk arkitektur og fine museer.

    Arena, Pula

    • Pula: Byen Pula ligger på halvøen Istrien og er berømt for sin fornemt bevarede romerske arena. Arenaen er et imponerende værk, som fortsat anvendes til opsætninger, og i Pula kan man også se spændende museer, byens borg og romerske værker som fx Augustustemplet.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    • Robna Kuća Rijeka, Riva 6
    • Tower Center, Ul. Janka Polića Kamova 81, www.tower-center-rijeka.hr
    • ZTC, Zvonimirova 3, www.ztc-shopping.hr
    • Indkøbsgader: Korzo, Bazarigov prolaz, Poštanski prolaz, Adamićeva ulica, Riva, Trninina ulica, Ul. Ante Starčevića

Med børn

    • Computere: Peek & Poke Computer Museum, Ul. Ivana Grohovca 2, www.peekpoke.hr
    • Naturhistorie: Prirodoslovni Muzej, Lorenzov pro. 1, www.prirodoslovni.com
    • Strand: Plaža Ploče, Podkoludricu

Gode links