Forhistorien og antikken
Byen Pula ligger på et sted, hvor der er fundet rester fra menneskelig aktivitet fra forhistorisk tid. Spor er fund i huler, og tegn på bosættelser kan dateres minimum 4.000 år tilbage i tiden. Disse blev i den senere bronzealder til befæstede bosteder på højdedrag, og der er også fundet effekter og statuer fra græsk kultur. Således har Pula en rig beggrund før den historiske tid.
Den græske historiker Strabo levede omkring Jesu fødsel, og han nævnede i sine værker, at stedet var beboet af histrierne, der menes at komme fra illyrere eller venetianere.
Romerne erobrede Istrien i år 177 f.Kr., og Pula blev en vigtig by i riget. I 40erne f.Kr. opnåede byen status som colonia, og på sit højeste i denne periode boede der flere end 30.000 mennesker her.
Pulas foreløbige endeligt kom i år 42 f.Kr. i forbindelse med borgerkrigen om magten i riget mellem triumviratet Octavian, Marcus Antonius og Lepidus og Brutus og Cassius. Pula støttede Cassius, og da Octavian trak sig sejrrigt ud af opgøret, blev Pula jævnet med jorden.
Byen blev dog hurtigt genopbygget på initiativ af Octavians datter Iulia, og den nye by kaldt Colonia Pietas Iulia Pola Pollentia Herculanea. Kolonien blev som en ny start for byen, der formelt hørte under regionen Venetia et Histria. Navnet herefter blev blot til det italienske Pola.
Romerne igangsatte i denne tid opførelsen af flere store bygningsværker. Det mest kendte er Polas store arena, der blev opført i årene 27 f.Kr.-68 e.Kr. Ud over arenaen blev der fx også etableret ny vandforsyning og bygget bymure og -porte.
Tiden efter Romerriget
Med århundrederne startede det førhen så dominerende romerske rige at vakle for tilslut af gå i opløsning. I 400-tallet kom goter til, og de kom også til at regere i byen fra 493 til 538.
Pola blev derefter en del af det voksende byzantinske rige, der på mange måder havde overtaget efter Romerriget. Fra 540 til 751 fik eksarkatet i Ravenna styringen af Pola, og i denne tid voksede og udviklede byen sig; fx blev Pola en vigtig byzantinsk havneby.
Efter at have været en integreret del af det byzantinske rige gennem århundreder, blev Pola i 788 en del af Karl den Stores frankerrige, og administrativt hørte byen under kongeriget Italien.
Den venetianske tid
I 1148 erobrede bystaten Venedig Pola, der to år senere sværgede troskab til Venedig, der var en republik i vækst. I 1192 lykkedes det Pisa at indtage byen, der dog hurtigt igen kom under Venedigs kontrol.
De norditalienske bystater baserede deres styrke og stridigheder på en omfattende handel, og både Venedig, Genova og Pisa kom til at spille en rolle for Polas udvikling.
Pave Gregor IX dannede i 1238 en alliance mod frankernes rige, og heri indgik både Venedig og Genova. Alliancen gik senere også mod Pisa, som stod Pola nær. Af denne årsag plyndrede Venedig Pola i 1243. I 1267 og igen i 1397 blev byen igen angrebet om plyndret; ved det sidste tilfælde var det efter et såslag mellem Genova og Venedig, som genoveserne trak sig sejrrigt ud af.
I det hele taget var 1200-1300-tallene en skiftende periode med en del nedgang for Pola. Byen var flere gange på både Genova og Venedigs side, og de to bystater kæmpede om byens vigtige havn. I 1331 var Venedig dog blevet venetiansk, hvilket den vedblev at være, indtil Venedigs endeligt som stat i 1797.
Napoleon og habsburgerne
På trods af et stabilt overherredømme fra 1331 var de følgende århundreder ikke kun fredelige for Pola. Der var således angreb fra både ungarere, habsburgere og genovesere. Mange omkringliggende landsbyer blev forladt, og derudover ramte sygdomme som pest og malaria også.
I 1700-tallet var indbyggertallet nede på omkring 3.000, så det var en lille by i forhold til tidligere tiders langt større og vigtigere Pola, der havde haft ti gange så stor en befolkning.
Bystaten Venedig ophørte med at eksistere i 1797, og med Napoleons traktat i Campo Formio blev Pola gjort til en del af det habsburgske rige styret fra Wien. Denne status varede dog kun til 1805, hvor samme Napoleons franske tropper erobrede byen, der herefter blev underlagt det franskstøttede italienske kongerige.
Napoleon tabte efter store slag kampede i Europa i disse år, og Pola blev sammen med Istrien igen en af det habsburgske rige i 1813. Denne tid varede til 1918, hvor dobbeltmonarkiet i Østrig-Ungarn gik til grunde med 1. Verdenskrig.
Under det østrigske styre udviklede Pola sig betragteligt. I 1859 blev der etableret en flådebase her på initiativ af den danske admiral Hans Birch Dahlerup, der var i østrigsk tjeneste. Polas naturhavn blev Østrigs største flådehavn, og der blev også anlagt værfter i byen.
I 1800-tallet blev der også etableret mange virksomheder i Pola, der blev en større industriby. I 1910 var indbyggertallet oppe på over 58.000, og byen nød også glæde af at være område for det østrigske hofs sommerresidens. Pola var også blevet bebygget med fornemme palæer langs byens riviera, og der kørte sporvogne i gaderne.
1918 til i dag
Hovedparten af Istrien inklusive Pola blev overdraget til Italien i 1918. Byen havde på trods af det tysktalende habsburgske herredømme været primært italiensktalende, og inden 1. Verdenskrig var det knap 50 % af befolkningen, der var italienere.
Pola blev provinshovedstad i Italien, men til trods for denne status var tiden efter 1918 en hård tid for byen. Mange indbyggere og aktiviteter flyttede med østrigerne; det drejede sig ikke mindst om skibsbygning og de mange militærfolk, der havde været udstationeret her. Mange kroater, der var flyttet hertil i den østrigske tid, valgte desuden at flytte tilbage til Jugoslavien i den facistiske tid, der kom med Benito Mussolinis styre.
2. Verdenskrig kom til at sætte sig præg på Pola, der efter det facistiske fald i 1943 blev besat af tyske tropper, som opretholdt en ubådsbase i byen. Basen var mål for flere allierede bombardementer under krigen, hvilket medførte visse ødelæggelser.
Efter 2. Verdenskrigs afslutning i 1945 blev Pola administreret af en allierede militærregering. Byen lå som en enklave på Istrien, der delvist var blevet besat af engelskstøttede jugoslaviske styrker i 1945. Denne status blev opretholdt, indtil Pola med en fredsaftale med Italien i 1947 blev overført til Jugoslavien. Som en del af den nye stat flygtede mange af den italienske majoritet til Italien.
Pola skiftede med overgangen til Jugoslavien navn til Pula. I dag ser man både navnet Pula og Pola, idet byen som andre dele af Istrien officielt er tosproget. Siden Kroatiens selvstændighed i 1991 har Pula været en del heraf, og siden dengang er der blandt andet etableret et universitet i byen, der fortsat er en større havneby og et yndet udflugtsmål for turister.
