Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Ljubljana er Sloveniens hovedstad og udgør det økonomiske, politiske og kulturelle centrum i landet. For storbyturister byder hovedstaden Ljubljana på mange seværdigheder. Centrum af Ljubljana er hyggeligt og pittoresk med krogede og smalle gader, elegante kirker, smuk arkitektur og fine museer.

På toppen af Ljubljana ligger bogstaveligt talt byens borg, der troner som en manifest del af byens historie. Siden i hvert fald fra 1100-tallet har den været en del af Ljubljanas forsvar, og borgen har også været adelig residens. Fra borgen kan man se over hele den slovenske hovedstad og derved få et godt overblik over byen.

Gaderne langs floden i det centrale Ljubljana er meget stemningsfulde, og her er mange perler fra ikke mindst barokken. Springvand, byens rådhus, domkirken og mange butikker ligger i kvarteret, som ligger mellem floden og borgen. I sæsonen kan man også nyde lokale varer her; det gælder fx på den tilbagevendende vinfestival.

På den modsatte side af floden ligger det mere moderne Ljubljana, hvis byplan rummer store pladser og retvinklede gader. Også her er der mange seværdige bygningsværker, der stammer fra både årtierne omkring år 1900 og den jugoslaviske tid.

Topseværdigheder

    Skt. Nikolaj Domkirke, Ljubljana

    Sankt Nikolaj Katedral
    Stolnica svetega Nikolaja

    Sankt Nikolaj Katedral er Ljubljanas domkirke. Den blev opført på et sted, hvor der allerede i 1200-tallet blev bygget en mindre kirke. Både i 1361 og i 1469 brændte kirken med genopbygninger som følge.

    Mellem 1701 og 1706 opførte arkitekten Andrea Pozzo den nuværende barokkirke med tvillingetårnene. Indvendigt ses barokken også tydeligt, og her er blandt andet malerier af Giulio Quaglio fra starten af 1700-tallet. Her er også værker af fx Francesco Robba samt brødrene Paolo og Giuseppe Groppelli. I det hele taget er domkirkens indre imponerende i al sin barokke elegance. Kapellerne står som perler på en snor i begge sider af kirkerummet, og de er hver især små kunstværker, som også prædikestolen er det.

    Oprindeligt var der malet en kunstig kuppel i kirkens loft, og i 1844 kom selve kuplen så til. Gregor Maček er arkitekten, og Matevž Langus udsmykkede den. Ud over kuplen er også resten af kirkens lofter dekoreret med fornemme fresker. Katedralens hoveddør fra 1996 er også interessant, den viser kristendommens historie i Slovenien gennem 1250 år.

     

    Ursulinerklostret & Treenighedskirken
    Uršulinski Samostan & Cerkev sv. Trojice

    Dette bygningskompleks er kendt for Treenighedskirken, der hører til blandt Ljubljanas mest karakteristiske barokopførelser. Kirken blev opført af Carlo Marinuzzi i årene 1718-1726. Stilen er stærkt inspireret af norditaliensk arkitektur.

    Det oprindelige kirketårn blev revet ned og bygget op på ny efter skader som følge af et jordskælv i 1895. Facaden er særlig med de integrerede søjler og den store gavl.

    Foran kirken kan man se et søjlemonument. Det blev først lavet i træ og opstillet i 1693 som taknemlighed over, at pesten var overstået. Senere blev det udarbejdet i sten, og originalen står nu på bymuseet, mens det foran Treenighedskirken er en kopi.

    Indenfor i kirken kan man se hovedalteret, der blev udført i afrikansk marmor af Francesco Robba fra 1730 til 1740. Sidealtre og andre kunstværker hører også til det seværdige ved et besøg her.

     

    Ljubljana Borg

    Ljubljana Borg
    Ljubljanski Grad

    Ljubljana Borg ligger på et højdedrag umiddelbart over byens gamle bydel. Det var her, Ljubljanas udvikling tog sin begyndelse med fæstningsanlæg og borgmure. Borgen blev nævnt første gang i 1100-tallet. Stedet har dog været beboet siden i hvert fald 1100-tallet f.Kr.

    Borgen har gennem tiden udgjort en væsentlig del af Ljubljanas forsvar, og den har været adelig residens. I 1335 blev borgen habsburgsk arvegods, og det var centrum i provinsen Carniola.

    De nuværende ydre bygninger med mure og tårne blev opført i sidste halvdel 1400-tallet under Frederick III, der senere blev tryk-romersk kejser. Særligt 1500-1600-tallene har sat deres præg på borgens indre. I 1800-tallet spillede borgen ikke samme rolle som tidligere, og ud over militære anlæg blev en del at komplekset indrettet som fængsel.

    I 1905 købte bystyret stedet med en plan om et bymuseum her, hvilket dog ikke straks blev gennemført. En restaurering blev dog sat i gang, og indtil 1960erne var der en del boliger i bygningerne. I dag er en større istandsættelse blevet gennemført, og borganlægget står som et smukt monument over Ljubljanas historie.

    Man kan tage en funiculare (Krek trg) til borgen. Højdeforskellen fra turens start til borgen er cirka 70 meter, og det tager et minut at køre op. Turen er en oplevelse i sig selv.

    Borgtårnet Razgledni Stolp i Ljubljana blev ødelagt af franske tropper i 1813, men genopført i 1848. Det blev en del af byens brandberedskab, og herfra holdt en observatør øje med byen. I 1982 blev det forhøjet med 1,2 meter, og i dag fungerer det som observationstårn for turister.

    Fra toppen er der en enestående udsigt over Ljubljana, og man kan følge Ljubljanica-flodens løb gennem den gamle bydel og rundt om borghøjen. Man kan også tydeligt se bjerge i horisonten.

     

    Nationalmuseet & Naturhistorisk Nationalmuseum
    Narodni Muzej & Prirodoslovni muzej Slovenije

    Sloveniens Nationalmuseum, der blev oprettet i 1821 som Krainisch Ständisches Museum, har haft til huse på dette sted siden bygningens opførelse 1881-1885. Arkitekten var Viljem Treo, og stilen er nyrenæssance.

    Få år efter åbningen blev den østrigske kejser Franz II mæcen for museet, der derved voksede i betydning. Det skiftede ved den lejlighed også navn til at være Carniolas provinsmuseum. I 1944 blev museets samling delt i to; Nationalmuseet og Naturhistorisk Nationalmuseum, der begge ligger i samme bygning.

    Som nationalmuseum viser samlingerne på fornem vis områdets historie; blandt andet de mange forskellige folkeslag, der har været i regionen gennem tiden. Museet består af en række tematiske afdelinger. På Naturhistorisk Nationalmuseum er der fokus på naturhistorien- og videnskaben. Sloveniens historie fortælles gennem dette fokus.

     

    Tivoli Slot, Ljubljana

    Tivoli Slot
    Grad Tivoli

    Tivoli Slot blev bygget i 1600-tallet af jesuitermunke, der ville anvende det som feriested for dem selv og for deres elever. Det virkede blandt andet som biskoppens sommerresidens og var omgivet af grønne anlæg.

    I 1800-tallet købte den østrigske kejser Franz Joseph I slottet, som han i 1852 forærede til marskal Joseph Radetzky. Radetzky stod bag ombygningen i nyklassicisme, som stadig er slottets udtryk. Efter skiftende ejere købte Ljubljanas bystyre Tivoli Slot i midten af 1860erne og indrettede lejligheder her. I dag fungerer det som udstillingsbygning.

     

    Miklošičeva cesta

    Jugendstilens Ljubljana byder på mange smukke bygningsværker fra 1900-tallets start. Gaden Miklošičeva cesta er det bedste sted at se mange eksempler på stilen.

    Grand Hotel Union/Grand Hotel Union (Miklošičeva cesta 1) er et eksklusivt hotel, der blev tegnet af Josip Vancaš og opført 1903-1905. Hotellet blev designet i gennemført jugendstil, og således er interiøret også i samme stil. Folkets Lånebank/Stavba Ljudske posojilnice (Miklošičeva cesta 4) blev opført i 1907 af arkitekten Josip Vancaš. Balkoner i støbejern og statuer er blot få elementer i facadeudsmykningen.

    Den Kooperative Forretningsbank/Stavba Zadružne gospodarske banke (Miklošičeva cesta 8) blev bygget 1921 efter Ivan Vurniks tegninger. Den røde farve skiller bygningen ud fra de ellers ofte lyse bygninger i gaden. Brugen af glas i den indvendige udsmykning er en seværdig detalje, og her som på facaden er geometrien tydelig inspiration til udsmykningen. Facadedekorationerne blev skabt af Vurniks hustru Helena, der har anvendt slovenske nationaldragter og landskaber som udgangspunkt.

    Bamberg Hus/Bambergova hiša (Miklošičeva cesta 16) blev opført 1906-1907 af trykkeren og boghandleren Otomar Bamberg. Palæet blev designet af Maks Fabiani. Huset er fra jugendtiden, men det har også hentet inspiration fra byens patricierpalæer fra senbarokken. Dele af facadedekorationerne blev udført af den østrigske kunstner Hugo Franz Kirsch.

    Krisper Hus/Krisperjeva hiša (Miklošičeva cesta 20) stod færdigt i 1901. Bygherren var Valentin Krisper, som benyttede arkitekten Maks Fabiani til værket. Stiliserede blomster udgør det gennemgående i facadeudsmykningen, der som detalje også har en rund hjørnebalkon. Huset skulle virke som forbillede for andre huse på pladsen Slovenski trg.

    Slovenski trg blev anlagt efter jordskælvet i 1895. Regeringen i Wien og bystyret i Ljubljana udpegede arkitekten Maks Fabiani til at designe den nye plads. Fabiani planlagde ensartede bygninger i højde og stil, og de fleste af bygningerne er fra årene 1900-1907. Pladsen selv er dækket af Miklošičev Park/Miklošičev Park, som blev anlagt af den tjekkiske gartner Vaclav Hejnic.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Ljubljana her.

Andre seværdigheder

    Presernov trg, Ljubljana

    Prešeren Plads
    Prešernov trg

    Prešeren Plads er centrum i Ljubljana og opkaldt efter den slovenske nationaldigter France Prešeren, som der i 1905 blev opstillet en statue af her. Pladsen opstod i sin tid, hvor flere veje ledte til en af Ljubljanas byporte, og byens gågader går da også i dag ud herfra på begge sider af floden Ljubljanica.

    I de første århundreder var Prešeren Plads opkaldt efter stedets franciskanerkirke og hed Maria Plads. Jordskælvet i 1895 ødelagde bygningerne omkring pladsen, og i de følgende årtier blev de fine palæer opført.

    Ud over franciskanerkirken er en af de markante bygninger det imposante Mayer Palæ/Mayerjeva palača (Prešernov trg 5), som nu huser Centralapoteket/Centralna Lakarna. Urbanbygningen/Urbančeva hiša (Trubarjeva cesta 1) er et af Ljubljanas smukkeste huse i art nouveau. Her lå fra starten byens første varehus, Centromerkur. Hauptmannbygningen/ Hauptmannova hiša (Wolfova 2) er fra 1873, og den fik i 1904 den nuværende facade.

     

    De Tre Broer
    Tromostovje

    Denne bro blev opført som tre parallelle broer, og deraf kommer navnet De Tre Broer. Den blev bygget som en bro i 1842 efter italieneren Giovanni Piccos design, og de to sidebroer kom til i 1932. Det var nødvendigt for at afvikle den stigende trafik, der dengang gjorde broen til en flaskehals.

    I dag er broen og området forbeholdt fodgængere. Historisk har dette sted siden 1200-tallet virket som overgangssted på vej ind i Ljubljanas gamle bydel, og i 1280 blev der nævnt en bro på dette sted.

     

    Robba Springvand, Ljubljana

    Robba Springvand
    Robbov Vodnjak

    Robba Springvand blev udarbejdet i årene 1743-1751 og er et af Ljubljanas store barokmonumenter. Det kendes som Robbaspringvandet, men officielt hedder det Springvandet for de tre Floder i Carniola/Vodnjak treh kranjskih rek.

    Springvandet symboliserer de tre floder i regionen Carniola; Krka, Sava og Ljubljanica. Inspirationen fik den italienske billedhugger Francesco Robba fra Berninis springvand på Roms Piazza Navona. Springvandets trin repræsenterer vejen op ad bjergene i Carniola. Springvandet er en kopi af det originale, der i 2006 blev flyttet til Nationalgalleriet/Narodna Galerija i Ljubljana.

     

    Rådhuset
    Mestna hiša

    Mestna hiša er Ljubljanas rådhus, som blev opført i 1484 og ombygget i barok 1718 af arkitekten Gregor Maček. Fra det oprindelige byggeri kan man blandt andet se Herkules & Narcissus Springvand/Herkulov in Narcisov Vodnjak og det gotiske auditorium, hvor der gennem 1500-1600-tallene blev holdt teaterforestillinger.

    Mestna hiša kendes også som Rådhuset/Rotovž, og det står på pladsen Mestni trg. Rådhusets facade er et markant indslag i gadebilledet, og bygningens smukke gård med malede barokarkader er også seværdig. Foran rådhuset bør man også bemærke Robbov vodnjak, der er et barokspringvand fra 1751, som blev produceret af italienske Francesco Robba.

     

    Kongresni trg, Ljubljana

    Kongrespladsen
    Kongresni trg

    Kongrespladsen i det centrale Ljubljana blev anlagt til afholdelsen af ceremonier under Den Hellige Alliances kongres i byen i 1821, og deraf kommer pladsens navn. Tidligere lå der et kapucinerkloster på stedet. Klostret blev opløst i slutningen af 1700-tallet. Efter kongressen blev pladsen tilplantet med det centrale, grønne anlæg med navnet Stjerneparken/Park Zvezda.

    Flere gange har Kongrespladsen dannet ramme om historiske begivenheder. Den 29. oktober 1918 blev den slovenske, kroatiske og serbiske uafhængighed fra Østrig-Ungarn udråbt her, og i maj 1945 talte den jugoslaviske statsleder Josip Tito fra universitets balkon til folk på pladsen.

    I Park Zvezda kan man blandt andet se et anker. Det kommer fra det italienske passagerskib SS Rex, der sank ud for Koper i september 1944. Opstillingen i parken symboliserer sejren over Italien og foreningen af den slovenske kystregion med resten af Slovenien.

    I parken kan man også se en kopi af en romersk statue, der blev fundet ved resterne af Emonas gamle bymure i 1836. Den står tæt på 1830ernes elegante musikpavillon. Omkring pladsen står flere bemærkelsesværdige bygninger, der hver især er seværdige.

     

    Gammeltorv
    Stari trg

    Parallelt med Ljubljanica-floden ligger den gamle by i Ljubljana. Hjertet er de tre torvegader og pladser; Bytorvet/Mestni trg, Gammeltorv/Stari trg og Øvre Torv/Gornij trg.

    Middelalderens byplan med krogede gader og smalle stræder ligger intakt i det hyggelige kvarter. Husene er dog ikke fra dengang, idet blandt andet jordskælv flere gange har været ødelæggende og krævet genopbygning; fx i 1895.

    På Gammeltorv kan man se bygningen Stična Palæ/Stiški Dvorec (Stari trg 34), der blev opført 1628-1630 som residens for abbederne fra klostret i Stična, der ligger sydøst for Ljubljana. Ud for Stari trg 34 kan man se Herkulesspringvandet/Herkulov Vodnjak. Den originale springvand blev taget ned i slutningen af 1700-tallet. Statuen af Herkules er dog en kopi af den rigtige, der står i byens rådhus.

     

    Bymuseet, Ljubljana

    Bymuseet
    Mestni Muzej

    Ljubljanas bymuseum er indrettet i Auersperg Palæ/Turjaška Palača, der blev bygget i 1642 og står som et af byens smukkeste renæssancepalæer.

    På museet kan man opleve byens historie fra 6.500 år gamle bosættelser til i dag. Her er forskellige arkæologiske fund og beretninger om personligheder og begivenheder i Ljubljanas historie. Man kan også stifte bekendtskab med selve museumsbygningens historie.

     

    Jakopič Have
    Jakopičev vrt

    Den romerske forløber til Ljubljana hed Emona, og der er fortsat spor af den gamle by. Som en del af Ljubljana Bymuseum/Mestni Muzej kan man besøge Jakopič Have, der rummer ruiner fra Emona som blandt andet fundamentet til et hus med mosaikker og dele af gade- og kloaksystemet.

    Umiddelbart vest for haven kan man langs samme gade se et stykke bymur. Muren er fra den romerske tid og blev restaureret af Jože Plečnik i 1900-tallet. Vil man gerne se flere rester fra Emona, kan man besøge adressen Erjavčeva ulica 18 i Ljubljanas centrum, hvor der også er udgravet enkelte ting.

    Pyramiden, som man kan se ved bymuren, er i øvrigt en tilføjelse, der kom til under Jože Plečniks arbejde i 1930erne.

     

    Opera, Ljubljana

    SNG Opera og Ballet
    SNG Opera in balet

    SNG Opera in balet er navnet på Ljubljanas og Sloveniens nationale operahus, der blev bygget i nyrenæssance i årene 1890-1892 efter design af Jan Vladimír Hráský og Anton Hruby. Det åbnede som provinsteatret Deželno gledališče. På den fornemt udsmykkede facade kan man blandt andet se Alojz Gangls statuer, der symboliserer tragik og komik.

    Sloveniens operahistorie går tilbage til opsætningen af Giuseppe Clemente de Bonomis Il Tamerlano i 1732. I begyndelsen blev operaer opsat i den smukke bygning på pladsen Kongresni trg, hvor Slovenska filharmonija i dag har hjemsted. I 1918 blev institutionen udvidet med eget orkester og en ballet, som danner grundlaget for dagens opera og ballet i byen.

     

    Republikpladsen
    Trg Republika

    Republikpladsen blev anlagt fra 1960 som Ljubljanas moderne plads. Den er omgivet af flere markante, offentlige bygningsværker. Førhen var området en grøn oase i form at klosterhaven til ursulinerklostret, der ligger på pladsens østlige side.

    Arkitekten Edvard Ravnikar planlagde de to trekantede højhuse centralt på pladsen som en slags moderne byport. Det var netop her, det romerske Emonas nordlige mur havde gået.

    Mod vest på pladsen blev der i 1975 rejst et monument for den jugoslaviske revolution. Mod øst ligger der et indkøbscenter, der skærmer 1900-talsarkitekturen fra de bagvedliggende barokbygninger.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Ljubljana her.

Ture fra byen

    Piran, Slovenien

    Piran

    Piran er en by, der ligger malerisk som en af Sloveniens få kystbyer på spidsen af en halvø. Piran-halvøen blev bosat i 100-tallet f.Kr., hvor området var en del af Romerriget. Gennem tiden er byen hovedsageligt blevet påvirket af tilhørsforhold til Venedig og Østrig.

    Pirans centrale plads hedder Tartinijev trg. Den er opkaldt efter komponisten og musikeren Giuseppe Tartini, som der i 1896 blev stillet en statue op af. Pladsen var oprindeligt et havnebassin uden for bymurene. I middelalderen blev havnegaderne bebygget, og travlheden steg løbende. I 1894 blev havnebassinet fyldt op, og pladsen blev en realitet.

    Fra Tartinijev trg udgår gaderne i centrum, og mod vest kommer man til spidsen af halvøen. Nord for pladsen kan man se Sankt Jørgen Kirke/Cerkev svetega Jurija (Adamičeva ulica), hvis tårn er inspireret af venetiansk arkitektur. Kirken ligger smukt placeret på byens top, og det righoldigt dekorerede interiør er også en tur værd.

     

    Koper

    Byen Koper ligger som en af Sloveniens få byer ved havet, og den er landets største havneby. Umiddelbart nord for Koper ligger Italien, og gennem tiden har den italienske indflydelse da også været stor og en meget aktiv og tydelig del af historien. I dag er Koper officielt tosproget, og her tales både slovensk og italiensk, hvorpå byen hedder Capodistria.

    I antikkens Grækenland kaldtes Koper for Aegida, og siden dengang har den velbeliggende by været underlagt flere riger. I mange århundreder handlede byen med Venedig, og den blev også den venetianske hovedby i Istrien. I nyere tid tilhørte Koper Italien efter 1. Verdenskrig, og efter 2. Verdenskrig var den en del af Fristaten Trieste, der blev delt mellem Italien og Jugoslavien i 1954.

    Kopers gamle bydel er seværdig. Loža/Loggia (Titov trg 1) er et fornemt venetiansk palæ, der går tilbage til 1462. Det Prætoriske Palæ/Pretorska palača (Titov trg 3) er byens rådhus, og det er en funktion, der har ligget her siden 1254. Det nuværende palæ er i gotisk, venetiansk stil og påbegyndt 1452.

    På den centrale plads kan man også se Mariæ Himmelfartskirke/Župnijska cerkev Marije Vnebovzete (Titov trg), hvis historie går tilbage til 1100-tallet. Kirketårnet er en tydelig profil i byens skyline.

     

    Castello Miramare, Trieste

    Trieste

    Trieste er den østligste storby i Norditalien, og dens beliggenhed på handelsvejene mellem latinske, germanske og slaviske folk har givet den en rig historie. Byen hørte fx under det habsburgske monarki gennem århundreder fra 1382 til 1918, og den var en overgang Østrig-Ungarns fjerdestørste by.

    Det smukke centrum i Trieste byder på smukke bygninger og elegante pladser med fantastiske Piazza Unità d'Italia som den mest berømte. Her ligger fine bygninger på tre sider, og i sidegaderne er der mange andre seværdige steder. Det gælder fx Canal Grande i kvarteret Borgo Teresiano.

    Læs mere om Trieste

     

    Postojna Grotte
    Postojnska Jama

    Af Sloveniens mange grotter er Postojnska Jama den mest spændende og samtidig en af de smukkeste i Europa. Grotten er et hulesystem, der ligger i bjergene sydvest for Ljubljana. Under et besøg kan man opleve et stort kompleks af drypstenshuler; den ene mere betagende end den anden. I alt er der over 20 kilometer huler, gange og grotter i systemet.

    Som besøgende kører man i et minitog de første lange stykker ind til de flotteste huler, og her går man rundt og ser blandt andet Kongressalen/Kongresna Dvorana og Koncertsalen/Koncertna Dvorana, der med sine millioner år gamle drypstensformationer af stalaktitter og stalagmitter er en enestående oplevelse. Formationerne er alle blevet dannet af enkelte dråber fra loftet, og det er en proces, der fortsat er i gang.

    I hulerne lever også den såkaldte menneskefisk. Det er et hvirveldyr, der har fået sit navn af den lyse hudfarve og sine fingre og tæer. Menneskefisken kan ses i et akvarium i grotten. Ved udgangen kan man også se stedets underjordiske flod.

    Grotterne i Postojna er de mest markedsførte og kommercielle i Slovenien. Der er også andre grotter i området, og vil man gerne besøge nogle grotter i mere naturlige omgivelser, kan man besøge Škocjanske jame (Matavun 12, Divača), der ligger i området mellem Rijeka, Trieste og Postojna. Her kan man opleve en række drypstenshuler, der er optaget på UNESCO’s liste over verdens naturarv. I området uden for hulerne er der desuden en vidunderlig natur med klipper og kløfter.

     

    Bled, Slovenien

    Bled

    Bled er en by, der ligger ved foden af de slovenske alper nordvest for Ljubljana. Den har cirka 5.000 indbyggere og er sammen med det omgivende område kendt for sin eventyragtige natur, sit milde klima og sine varme kilder.

    Bleds historie går tilbage til 1004, hvor den tyske kejser Henrik II gav området til biskoppen i Brixen. På det tidspunkt var der sandsynligvis kun et tårn bygget på borghøjen. Op gennem middelalderen blev borghøjen forstærket flere gange med fæstningsanlæg.

    Bled Borg/Blejski Grad ligger dramatisk på et klippefremspring og hævet 100 meter over Bleds smukke og idylliske sø, Blejsko Jezero, der er byens naturlige vartegn. Hele borgområdet et interessant udstillingsområde for Bleds historie, og ikke mindst naturen er en oplevelse her; nyd fx udsigten fra borgens terrasse.

    Søen neden for borgen er skabt som smeltevandssø for gletsjere. Den er 2,1x1,4 km med en dybde på op til 30 meter. Ved søens nordøstlige ende er der varme kilder, som kan benyttes i hotellerne. I søens vestlige ende ligger Sloveniens eneste ø, Blejski Otok, hvor Mariæ Himmelfart Valfartskirke/Cerkev Marijinega vnebovzetja ligger. Der afgår hyppigt både hertil, fx byens specielle Pletna-både.

     

    Maribor, Slovenien

    Maribor

    Maribor er en by i det nordøstlige Slovenien. Den er landets næststørste by, og den kendes omtalt fra 1100-tallet som Castrum Marchburch. Maribor blev en markedsby og opnåede stadsret i 1264. Byen blomstrede som handelsby og blev en del af det habsburgske rige. 1600-1700-tallene var præget af adskillige brande og epidemier, mens byen blev hver gang genopbygget, og 1800-tallets industrialisering var med til at give ny udvikling.

    Byens centrum er pladsen Glavni trg, hvor der er caféer, hygge og flere seværdigheder. Det er her, byens rådhus fra 1500-taller ligger, og foran rådhuset kan man se Maribors pestsøjle. Der blev rejst en søjle i 1681 i taknemlighed over, at datidens pestepidemi sluttede, og den nuværende søjle er en afløser fra 1700-tallet. Fra Glavni trg kan man også gå en tur i byens strøggader og til pladsen Slomškov trg, hvor byens romanske domkirke fra 1100-tallet ligger som en af flere seværdige opførelser.

    Læs mere om Maribor

     

    St Mark's Church, Zagreb

    Zagreb

    Zagreb er Kroatiens hovedstad, og den ligger smukt omkring højdedragene langs floden Sava og byder på et varieret udbud af seværdigheder, kultur, natur, museer og natur.

    Zagreb gamle bydel er Gornji Grad, der ligger hævet over den moderne by, Donji Grad. I Gornji Grad venter blandt meget andet flere gamle kirker, museer, krogede gader og Kroatiens regeringsbygninger i kvarterer, der engang var to selvstændige byer.

    Oplevelserne er gode i Zagreb, og afstandene er små. På den måde kan man nå det hele i ro og mag på en vandretur, hvor man i den gamle bydel bør tage en tur af den hyggelige gågade Tkalčićeva ulica, hvor restauranter ligger på stribe.

    Læs mere om Zagreb

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    BTC

    Šmartinska 152
    btc.si

     

    City Park

    Šmartinska cesta 152g
    citypark.si

     

    E. Leclerc

    Jurčkova cesta 225
    e-leclerc.si

     

    Emporium

    Letališka 3, Prešernov trg 5a
    emporium.si

     

    Interspar

    Jamova cesta 105
    spar.si

     

    Maximarket

    Trg Republike 1
    maxi.si

     

    Mercator

    Cesta Ljubljanske Brigade 32
    mercator.si

     

    Nama

    Tomšičeva ulica 1
    nama.si

     

    Supernova

    Jurčkova cesta 223
    supernova.si

     

    Indkøbsgader

    Prešernov trg, Čopova ulica, Slovenska Cesta, Stari trg

Med børn

    Eksperimentarium

    Hiša Eksperimentov
    Trubarjeva 39
    h-e.si

     

    Dukketeater

    Lutkovno Gledališče Ljubljana
    Krekov trg 2
    lgl.si

     

    Naturhistorisk museum

    Prirodoslovni muzej Slovenije
    Muzejska ulica 1
    pms-lj.si

     

    Badeland

    Vodno Mesto Atlantis
    Šmartinska 152
    atlantis-vodnomesto.si

     

    Jernbanemuseum

    Železniški muzej
    Parmova ulica 35
    slo-zeleznice.si

     

    Zoologisk have

    Živalski vrt Ljubljana
    Večna pot 70
    zoo-ljubljana.si

Gode links
Historisk overblik

    Emona grundlægges

    Ifølge en overlevering blev Ljubljana grundlagt af den mytologiske helt Jason, der var flygtet hertil med argonauterne i den græske mytologi. Jason med følge drog over Sortehavet og op ad floderne Donau og Ljubljanica for at slippe væk fra kong Aetes med røvergods fra ham. Ved Ljubljana stoppede de for at skille deres skib ad med hensigt at vandre til Adriaterhavet for at samle det igen og derefter sejle tilbage mod Grækenland. Der var dog et monster, som Jason måtte overvinde, og det er den drage, der i dag er et af Ljubljanas symboler.

    I den slovenske hovedstads område var romerne dog de første, der efterlod sig spor. Omkring 50 f.Kr. grundlagde de Iulia Aemona, eller blot Emona, umiddelbart sydøst for dagens Ljubljana. Emona var en typisk romersk by med forum, handel og garnisoner. Den kom med tiden til at have omkring 5.000 indbyggere.

    Emona blomstrede, fik bymure, akvædukter og andre offentlige anlæg. Byen gik dog tilbage sammen med undergangen for Det Vestromerske Rige, og i 452 udslettede hunnerkongen Attila hele Emona.

     

    Slavisk indvandring

    I slutningen af 500-tallet og derved cirka 150 år senere kom de første slaver til det, der senere blev til Ljubljana. De byggede på den sikre borghøj, som er naturligt afskærmet fra det lavere land langs Ljubljanica-floden.

    Efterhånden voksede byen dog frem neden for borgen ved flodens bred; den del der i dag kendes som den gamle del af byen. Både de omkringliggede bosættelser og selve regionen omkring byen blev gradvist underlagt herskerne på borgen, og Ljubljana blev efterhånden en egentlig middelalderby.

    Fra 800-tallet kom dog nogle århundreder med skiftende herskere. Først blev Ljubljana underlagt frankisk styre, og i samme århundreder kom det til flere ungarske angreb. Fra omkring år 1000 var ungarerne blevet nedkæmpet, og Ljubljana-regionen kom på hænderne af forskellige tyske adelsfamilier.

     

    Væksten i Laibach

    I 1144 nævnes byen Laibach første gang, og to år senere Luwigana, det første slovenske navn, der efterhånden blev til Ljubljana. I 1200-tallet voksede byen yderligere fra borghøjen og husene ved floden. Nye bydele opstod, og byen bredte sig ved begge bredder af Ljubanica-floden med broer som forbindelse og byporte som indgange. I 1220 opnåede Laibach købstadsrettigheder og privilegier, der blandt andet betød, at byen slog prægede mønter, og at de mange håndværkere organiserede sig i lav.

    Byen blev nu også hovedstad i regionen Carniola. I 1335 kom Carniola og derved Ljubljana ind under habsburgerne, hvilket blev landets tilhørsforhold stort set uden pause helt indtil 1. Verdenskrig.

    Habsburgerne gav med det samme Ljubljana mange privilegier og rettigheder, hvilket skabte stor fremgang for byen. Handelen blomstrede, og det kulturelle liv var i rivende udvikling. Folk fra hele Europa flyttede til. Blandet andet blev det jødiske kvarter dannet på denne tid. Mange kunstnere inden for maleri og skulpturer dannede skoler her.

    Også i kirkeligt henseende vores byens betydning. På baggrund af en befolkningstilvækst og en stigende religiøs indflydelse blev Sankt Nikolaj Kirke ophøjet til domkirke i 1461.

     

    1500-1600-tallene

    Ljubljana blev ramt af et jordskælv i 1511, og det ødelagde store dele af byen. Byens træhuse blev efterfølgende erstattet af murstenshuse, og stilarten var typisk renæssance. Der blev også bygget nye fæstningsmure for at beskytte sig mod en tyrkisk belejring.

    I 1500-tallet kom reformationen til Slovenien og Ljubljana, der som i romernes tid talte flere end 5.000 indbyggere. Ljubljana var blevet protestantisk, og her blev det første bibliotek åbnet og den første bog på slovensk trykt. Byen blev igen katolsk, da de regerende habsburgere indsatte jesuitermunke i 1597.

    Ljubljanas stærke kulturelle tradition blev fortsat ind i 1600-tallet, hvor kunstnere blev inviteret fra hele Europa. Byen blev med årene nærmest genskabt fra renæssancen til den nye tids barok. Dette arbejde kan man fortsat se mange steder i dag; fx med italieneren Francesco Robbas værker.

     

    Napoleonstid og industrialisering

    I 1809 besatte franske tropper Ljubljana, og byen blev ny hovedstad i en ny illyrisk provins. Frankrig støttede aktivt en stor udvikling af byen. Den første højskolen blev etableret, og den udviklede sig senere til det slovenske universitet. Frankrig gjorde også slovensk til et af hovedsprogene i den illyriske provins, og derved kom slovensk ind i skolernes undervisning. Det franske herredømme varede til 1813, hvorefter Ljubljana igen hørte under habsburgerne fra Østrig.

    Gennem 1800-tallet udviklede Ljubljana sig voldsomt i takt med Europas industrialisering. Nye hospitaler, jernbaner og uddannelsesinstitutioner blev anlagt, og byen voksede kraftigt i areal. Ljubljana blev styrket yderligere som slovenernes nationale centrum, da byen i 1882 fik sin første slovenske borgmester.

    I 1895 ramte et jordskælv igen byen, hvor hovedparten af bygningerne blev ødelagt eller beskadiget. Østrigske og tjekkiske arkitekter genopbyggede Ljubljana, og de bandt det bestående barok sammen med tidens jugendstil.

     

    1900-tallet til i dag

    Habsburgernes rige faldt i 1918 med 1. Verdenskrig, og Ljubljana blev nu slovensk hovedstad og en del af Kongeriget Jugoslavien. Byen havde på det tidspunkt 80.000 indbyggere.

    Efter 2. Verdenskrig, hvor byen var besat af først italienere, siden af tyskere, blev Ljubljana en del af den socialistiske republik Jugoslavien, hvor Slovenien og ikke mindst Ljubljana var den mest velstående i hele republikken.

    I 1990 stemte landets befolkning sig selvstændige, og i 2004 blev Slovenien medlem af den Europæiske Union. Efter selvstændigheden er Ljubljana blomstret op som slovensk hovedstad, og i dag står byen smukt renoveret til glæde for besøgende og lokale.