Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Osijek er en by i det østlige Kroatien. Den ligger ved floden Dravas bredder, og den er regionen Slavoniens største by. Osijeks historie gå tilbage til romernes bosættelse af stedet, som de kaldte Colonia Aelia Mursa. Middelalderens Osijek kendes fra slutningen af 1100-tallet, og efter århundreders udvikling blev byen spredt med selvstændige byer Gornji Grad og Donji Grad. I 1786 blev de tre byer slået sammen til Osijek, og de følgende århundreder blomstrede kulturen, og der blev anlagt nye bydele.

I dag ligger pladsen Trg Ante Starčevića som Osijeks moderne centrum. Der ligger en del fine bygninger omkring den trekantede plads, og her kan man også se Peter & Paul-kirken, der troner over kvarteret med sit 90 meter høje tårn, der er et af Kroatiens højeste. Den nygotiske kirke stod færdig i 1898 på det sted, hvor der tidligere lå en mindre barokkirke. Fra Trg Ante Starčevića kan man med fordel gå mod øst ad gaden Kapucinska ul. til Europska avenija, der er kendt for sine mange smukke bygninger fra tiden omkring år 1900.

Det gamle centrum udgøres af bydelen Tvrđa, hvor Osijeks historiske citadel ligger. Citadellet blev anlagt fra 1712, og det blev det mest moderne af sin art i det habsburgske rige med sine otte bastioner, kasernebygninger m.v. inden for murene og anlæggets fire porte. Her blev der også bygget kirker, kroer m.v. til byens liv. I 1920erne blev mange bastioner revet ned, med mod nord er fæstningsmurene bevaret, og det samme gælder for hele den brostensbelagte bydel i citadellet.

Tvrđas er pladsen Trg Svetog Trojstva, hvor bl.a. pestsøjlen fra 1730 og citadellets gamle hovedvagt fra 1729 ligger. Den er i dag indrettet som byens arkæologiske museum. På pladsen kan man også besøge Museet for Slavonien. Helligkorskirken og Crkva sv. Mihael er også seværdige, og mod nord kan man se den eneste af citadellets gamle porte, Vodena vrata, som ligger som en del af de bestående fæstningsanlæg. Krydser man Drava på dette sted kan man besøge andre dele af de her liggende fæstningsbygninger.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev