Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Byen Podgorica er en af Europas nyeste hovedstæder, idet den fik denne status med Montenegros selvstændighed i 2006. Gennem mange årtier i 1900-tallet var både byen og Montenegro en del af Jugoslavien, og som hyldest til statslederen Josip Tito var Podgorica i årene 1946-1992 kendt som Titograd.

Podgorica ligger smukt i det montegrinske landskab på stedet, hvor floderne Ribnica og Morača løber sammen; netop Ribnicas udløb er en af byens naturskønne og hyggelige seværdigheder. Podgorica ligger også ved foden af højdedraget Gorica, og det er netop det, hovedstadens navn betyder.

Man kan opleve mange æraer i byens historie ved at spadsere gennem dens kvarterer og se den varierede arkitektur. Fra den osmanniske tid står mange bygninger og fx Klokketårnet; de bedste indtryk herfra får man ved at gå gennem de smalle og krogede gader i den gamle by, Stara Varoš, og kvarteret Drač.

Den nye by, Nova Varoš, kom til efter den osmanniske tid, og denne bydel er europæiske med en retvinklet byplan, store parker og en kontinental byggestil. En ny udgave af Podgorica blev opført under det socialistiske Jugoslavien. Den tids store boligblokke og tendenserende brutalisme ses i gadebilledet sammen med bygninger fra tidligere tider og opførelser fra det moderne Montenegro.

Topseværdigheder

    Den Gamle Bro, Podgorica

    Ribnica Gamle Bro
    Стари мост на Рибници

    Ribnica Gamle Bro er en smuk og idyllisk beliggende bro, der også er den ældste i Podgorica. Broen spænder over åen Ribnica umiddelbart inden dennes udmunding i floden Morača. Broen blev allerede bygget i områdets romerske tid.

    Den nuværende bro står dog som resultatet af en rekonstruktion i 1700-tallet. Det var Adži-paša Osmanagić, der betalte for dette, og derfor kan man også støde på navnet Adži-paša Bro/Adži-pašin most/Аџи-пашин мост.

     

    Gorica
    Горица

    Gorica er et højdedrag, der har givet navn til den montenegrinske hovedstad Podgorica, hvis navn betyder neden for bjerget eller Gorica. Bakketoppen ligger umiddelbart nord for byens centrum, og derved er den en fortrinlig mulighed for en tur gennem grønne rekreative områder. På Gorica står cypresser og andre træer og skaber smukke omgivelser, og der er etableret stier på den op til 130 meter høje bakke, så den er nemt tilgængelig.

    På Gorica kan man se et mindesmærke med imponerende dimensioner. Det blev opført i en tempellignende stil og rejst til minde om de faldne partisaner under kampene under 2. Verdenskrig.

     

    Genopstandelseskatedralen, Podgorica

    Genopstandelseskatedralen
    Саборни Храм Христовог Васкрсења

    Genopstandelseskatedralen er en mægtig serbisk-ortodoks katedral, der også er den største kirkebygning i Podgorica. Katedralen står desuden som en af de mest kendte bygninger i byen. Kirken er katedral i Metrolitanatet Montenegro og kystområder, der i sin oprindelige form blev grundlagt i 1219 af Sankt Sava.

    Katedralen blev opført i årene 1994-1999, og grundstenen blev lagt ved en ceremoni med deltagelse af blandt andet den serbisk-ortodokse og den russisk-ortodokse patriark. Arkitekterne Predrag Ristić og Jovan Popović stod bag designet, der rummer den 34 meter høje kuppel, der ses vidt omkring i byen. Selve indvielsen måtte dog vente til 2013.

    Katedralens ydre er seværdigt, og det gælder også det flotte kirkerum, hvor adskillige fresker pryder vægge, lofter og katedralens kuppel. En detalje er et af vægmalerierne, der viser Karl Marx, Friedrich Engels og Josip Broz Tito i Helvede.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Podgorica her.

Andre seværdigheder

    Ulica Hercegovacka, Podgorica

    Ulica Hercegovačka
    Улица Херцеговачка

    Gaden Ulica Hercegovačka er Podgoricas hovedgade og primære forretningsstrøg. Her ligger elegante butikker side om side med caféer og restauranter, og i det hele taget danner gaden en fin ramme om en afslappet vandretur i byens centrum. Herfra er der heller ikke langt til mange af Podgoricas seværdigheder.

     

    Republikpladsen
    Трг Републике

    Republikpladsen/Трг Републике er den centrale plads i Podgorica, og den ligger i midten af Den Nye By, der lokalt kaldes Nova Varoš/Нова Варош. Indtil 2006 var pladsen opkaldt efter kommunisten og nationalhelten Ivan Milutinović. Samme år blev pladsen gennemgribende omlagt med springvand, vandkanaler og palmer, så den i dag er et smukt byrum i den montenegrinske hovedstad.

    Fra pladsen udgår blandt andet gågaderne Ulica Slobode og Njegoševa ulica, og man kan også finde en passage til byens rådhus og Montenegros nationalteater, der ligger vest for pladsen.

     

    Millennium Bridge, Podgorica

    Tusindårsbroen
    Мост Миленијум

    Tusindårsbroen er en skråstagsbro, der krydser floden Morača i hjertet af Podgorica. Den blev åbnet i 2005 på Montenegros nationaldag, der er den 13. juli.

    Broen er blevet et af Podgoricas vartegn. Den måler 140 meter i længden, og toppen af pylonen rækker 57 meter op over vejbanen. Der er to kørebaner i hver retning samt fortove, der giver en fin udsigt over flodens løb.

     

    Podgorica Museum
    Музеј града Подгорице

    Podgorica Museum er den montenegrinske hovedstads bymuseum. Museet formidler Podgoricas historie på spændende vis gennem flere temaer i udstillingerne. Museet blev etableret i 1950, og man kan i dag opleve arkæologiske, etnografiske, historiske og kulturelle skildringer fra byens spændende historie.

     

    Depedogen, Podgorica

    Depedogen, Nemanjas By
    Депедоген, Немањића град

    Depedogen var navnet på et osmannisk fort, der menes bygget i 1470erne umiddelbart efter Det Osmanniske Riges erobring af området. Det lå strategisk godt, hvor floderne Ribnica og Morača løber sammen i det centrale Podgorica. Fortet blev blandt andet anvendt som ammunitionsdepot gennem mange år, men da et lyn slog ned og ramte i 1878, eksploderede Depedogen. Meget af bygningskomplekset blev ødelagt ved den lejlighed, og fortet ligger i dag som en ruin.

    Tilnavnet Nemanjas By kommer af, at der ifølge serbiske legender allerede lå et fort her i 1100-tallet, og at dette sted var fødestedet for Stefan Nemanja. Nemanja regerede Serbien som storfyrste i årene 1166-1196, og han etablerede dynastiet af samme navn. Nemanja-dynastiet var gennem mange år et af Sydøsteuropas stærkeste, og perioden til dynastiets fald i 1371 var på mange måder en opgangstid for Serbien, der etablerede et imperium i disse år.

     

    Den Gamle By
    Стара Варош

    Stara Varosh er navnet på den gamle bydel i Podgorica. Dens navn kom til, da kvarteret Mirkova Varosh/Миркова Варош blev grundlagt og fik tilnavnet Den Nye By eller Nova Varosh/Нова Варош.

    Den Gamle By var hjertet af Podgorica i byens osmanniske tid i perioden 1474-1879. Det var her, osmannerne straks efter deres ankomst etablerede fortet Depedogen/Депедоген, og det var her, den egentlige by skød op med fx administrative institutioner, moskéer og det centrale klokketårn.

    Bydelen blev hårdt ramt og svært ødelagt under 2. Verdenskrig. Den efterfølgende genopbygning har ikke tilbageført Stara Varosh til den historiske bydel, det engang var, men der er til trods derfor en del seværdigheder og stemningsfulde gader at finde.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Podgorica her.

Ture fra byen

    Radio Tower, Podgorica

    Dajbabska Gora Tårn
    Торањ на Дајбабској Гори

    Dajbabska Gora Tårn er et 55 meter højt radiotårn, der ligger på højdedraget Dajbabska Gora syd for Podgorica. Byggeriet blev påbegyndt i 2008, og tårnet åbnede i 2011. Det blev med sin fine udsigt over hovedstaden og det omkringliggende område hurtigt et populært udflugtsmål. Tårnets beliggenhed relativt tæt på Podgoricas centrum er med til at gøre stedet velbesøgt, idet det er nemt og hurtigt at komme hertil.

     

    Cetinje, Montenegro

    Cetinje
    Цетиње

    Byen Cetinje er et af Montenegros mest interessante historiske steder. Historien startede med grundlæggelsen af byen i 1400-tallet, og siden dengang har byen blandt andet været landets hovedstad. Cetinje har stadig en betydende rolle og status i Montenegro. Et eksempel er, at landets præsident har officiel residens i byen, hvilket er i Det Blå Palæ/Плави дворац, der lokalt hedder Plavi dvorac.

    Der er flere andre seværdigheder i byen. En af dem er nationalmuseet Народни музеј Црне Горе/Narodni muzej Crne Gore, der blev etableret i 1896. Museet har flere afdelinger, der ligger i forskellige interessante bygninger. En af afdelingerne ligger i Cetinjes tidligere kongeslot, der blev opført 1863-1867, og som har været museum siden 1926. En anden afdeling ligger i landets tidligere regeringsbygning, mens en tredje ligger i bygningen Biljarda/Биљарда, der også blev opført af kongefamilien.

     

    Budva, Montenegro

    Budva
    Будва

    Budva er en by, der ligger ved den montenegrinske Adriaterhavskyst, og den er centrum for Montenegros kystturisme. Budva og området omkring byen er kendt for sine fine sandstrande, mange hoteller og rige natteliv. Desuden blev Budva grundlagt for 3.500 år siden og er derved en af de ældste bosættelser ved Adriaterhavet.

    Budvas gamle bydel ligger som en halvø ud i vandet mod byens sydvest. Herfra breder byen sig mod nordøst langs den smukke Slovenske Strand, Slovenska Plaszha/Словенска плажа. Det er også i denne retning, Budvas marina og mange hoteller og lejlighedsbyggerier ligger. Få hundrede meter vest for den gamle bydel ligger stranden Mogren/Могрен, der ligger helt skærmet af fra byen og dermed nærmest helt ude i naturen.

     

    Shkodër, Albanien

    Shkodër

    Byen Shkodër er en af de største og ældste i Albanien. Dens grundlæggelse kendes ikke med sikkerhed, men den er etableret af illyrere fra det græske område. En tid fra midten af 200-tallet f.Kr. havde byen status af hovedstad i et illyrisk kongerige for stammen ardiaei. Siden da var der flere herskere over byen og området, der kom ind under Det Osmanniske Rige i 1470erne. For osmannerne var Shkodër en strategisk vigtig by på vejene mod øvrige dele af Balkan og til havet.

    I dag er Shkodër en interessant by at besøge, hvor man kan opleve stemningen i en af landets store provinsbyer. Byens moderne centrum er pladsen Sheshi Demokracia, hvor der er springvand og grønne anlæg. Ved pladsen kan man også se Teatri Migjeni, der er Shkodérs førende teater. Man kan også tage en tur ad den elegante gågade Rruga Kolë Idromeno, hvor der er butikker, caféer og restauranter, og af den hyggelige sidegade Rruga Gjuhadol.

    Der er flere seværdigheder i det centrale Shkodër. Byen har bl.a. to katedraler; den katolske og den ortodokse. Den katolske Shkodër Katedral blev opført 1858-1867 og står med et lyst og fint kirkerum, mens byens ortodokse katedral blev åbnet i år 2000. Man kan også se Shkodërs franciskanerkirke fra 1905 og flere moskéer i og uden for bykernen.

    Den mest berømte seværdighed i Shkodër er borgen Rozafa, der ligger vest for selve byen. Borgen ligger smukt og imponerende på toppen af et højdedrag, og fra borgområdet er der en uforglemmelig udsigt over både Shkodër og den omkringliggende natur med bl.a. Shkodërsøen. Rozafa ligger som en ruin, hvor der er en del mure og andre strukturer bevaret. Der er også et borgmuseum i Rozafa, og tæt på borgen kan man se den såkaldte Blymoské, der stod færdig i 1773.

    Læs mere om Shkodër

     

    Kotor, Montenegro

    Kotor & Kotor Bugt
    Котор & Бока Которска

    Kotor & Kotor Bugt er et af de mest naturskønne områder i det sydvestlige Montenegro. Hele vejen rundt om Kotor Bugt er der utallige smukke scenerier, og siden 1979 har bugten da også været optaget på UNESCOs liste over verdens naturarv.

    På en tur omkring Kotor Bugt forstår man straks hvorfor, og et udflugtsmål kan være byen Kotor, der ligger helt inderst i bugten. Man kan tage en færge over Kotor Bugts smalleste sted og derved skyde genvej til nogle oplevelser, men den længere tur rundt langs bredden kan anbefales.

    Kotor Bugt er en oversvømmet kløft, som floden Bokelj gennem tiden har dannet ved sit løb ned fra bjerget Orjen. Bugten er 87 km2 i størrelse, og afstanden fra Adriaterhavet til Kotor er 28 kilometer. Der er en samlet kystlinje på 107 kilometer, og på det smalleste sted er bugten blot 300 meter bred.

    På turen rundt omkring bugten er der mange katolske og ortodokse kirker og klostre, som for en stor dels vedkommende ligger pittoresk i landskabet eller i hyggelige byer. Blandt dem er byen Perast nord for Kotor. Byen selv er smukt beliggende, og ud for den ligger øerne Sankt Jørgen, Sveti Djorde/Свети Ђорђе, og Vor Frue på Bjerget, Gospa od Shkrpjela/Госпа од Шкрпјела. Sankt Jørgen er en naturlig ø, hvor der ligger et benediktinerkloster, mens Vor Frue på Bjerget er kunstig og hjemsted for en kirke.

    I selve byen Kotor er der en smuk gammel bydel, som hører til blandt hele regionens bedst bevarede. Bydelen er optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og her er seværdigheder fra forskellige æraer i byens historie. Man kan fx se dele af venetianske forsvarsværker og den elegante Sankt Tryphon Katedral, Katedrala Svetog Tripuna/Катедрала Светог Трипуна, der blev indviet i 1166.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Bazar

    Blaža Jovanovića 8
    bazar-pg.me

     

    Delta City

    Cetinjnski put bb
    deltacity.me

     

    Mall of Montenegro

    Bulevar Bratstva i Jedinstva 85
    mallofmontenegro.com

     

    Indkøbsgader

    Ulica Hercegovačka/Улица Херцеговачка, Sloboda, Njegoševa, Bul. Džordža Vašingtona

Med børn

    Naturpark

    Gorica/Горица

     

    Udkigstårn

    Торањ на Дајбабској Гори
    Janka Đonovića

Gode links
Historisk overblik

    Byens forhistorie

    I det frodige land omkring Shkodërsøen og langs floderne Ribnica og Morača har der været menneskelig aktivitet siden stenalderen.

    Illyriske stammer kom til og gennemførte en egentlig bosættelse i området omkring det nuværende Podgorica, og tidligt voksede det til en efter datidens skal anselig bebyggelse. Flere tusind menes at have boet og levet i datidens Doclea, der nævnes i århundrederne e.Kr.

    Selve bosættelsernes udbredelse var mellem dagens Podgorica og Shkodër, og illyrernes befæstning lå i Meteon, der i dag hedder Medun.

     

    Ribnica grundlægges

    Efter århundreder med Romerrigets fremmarch og ekspansion, startede nedgangen for det mægtige rige. Det blev startskuddet til ny indvandring af ikke mindst slovenske stammer fra 400-tallet.

    Doclea var blevet ødelagt, og de nye indbyggere kæmpede mod byzantinerne i Det Østromerske Rige for territoriet. I denne tid grundlagde stammerne bosættelsen Ribnica.

    Ribnica er floden, der stadig løber gennem det centrale Podgorica, og netop vandvejene, ikke mindst ad Morača, gjorde stedet strategisk gunstigt for den udvikling, der kom gennem de følgende århundreder og til middelalderen.

    Der var dog også lange perioder, hvor Ribnica ikke nævnes, og det kan indikere, at på trods af gunstige geografiske forhold, frodighed med videre ikke var en permanent bymæssig bebyggelse. Således kendes ikke til eksistensen af en landsby gennem 900-1000-tallene.

     

    Podgorica i 1300-1400-tallene

    Navnet Podgorica er nævnt første gang i 1326 i et dokument i byen Kotor ved bugten af samme navn. Podgorica var på det tidspunkt en udviklet og velhavende by, og det nye navn havde med tiden afløst Ribnica, der muligvis ved en betegnelse for et større område snarere end en specifik bosættelse.

    Podgorica lå ved handelsvejen fra Dubrovnik ved Adriaterhavet, og den lå desuden ved andre krydsende handelsveje, hvilket gav meget handel og generelt flere aktiviteter i byen. Med indgangen til 1400-tallet var det derfor en rig og væsentlig by i regionen.

    I 1400-tallet var Det Osmanniske Rige på fremmarch med erobringskrige på Balkan. Fortet i Medun faldt til tyrkerne i 1455, og Podgorica og andre byer støttede herefter Republikken Venedig i håbet om at undgå tyrkisk besættelse.

    Tyrkiske tropper angreb og erobrede dog Podgorica i 1474, og med deres indtog stoppede byens økonomiske udvikling fra den travle handel. Tyrkerne ombyggede i det store hele Podgorica til et forsvarsværk med mure, tårne og bastionerne, og det ændrede naturligt nok byens rolle.

    Den tyrkiske tid blev en tid, hvor det militære var i fokus, og i senere århundreder blev Podgorica anvendt som angrebsmæssigt udgangspunkt mod omkringliggende byer og områder. Med Det Osmanniske Riges nedgang i 1700-1800-tallene blev både tonen og repressalierne også skarpere i selve Podgorica som reaktion på tyrkerne svagere position.

    I midten af 1800-tallet var der dog også en vis handel i Podgorica, men indbyggertallet lå på beskedne 6.540 i en beretning fra tiden. En tredjedel var ortodokse kristne i det ellers muslimske rige, og det montenegrinske frihedsønske fik en uafhængighedskrig til at bryde ud i 1875. Montenegro vandt krigen, og Montenegros status som montenegrinsk var et af målene med kampene.

     

    Berlinerkongressen 1878

    Med de tyrkiske osmanneres nedgang blev Podgorica efter godt 400 års tyrkisk styre en del af Montenegro. Herefter kunne en kraftig byudvikling starte, og der skete meget de første årtier som montenegrinsk by.

    Der blev anlagt en ny bydel nord for floden Ribnica, hvor der blev bygget efter europæisk mønster og i europæisk arkitektur. Der blev også anlagt veje til de omkringliggende byer, så Podgorica igen opnåede status som handelsby; lige som i 1300-1400-tallene. I disse år blev der også etableret forskellige institutioner som fx banker til understøttelse af det nye Podgorica.

    Der begyndte også en industrialisering i Podgorica i årtierne omkring år 1900. Den første større fabrik producerede tobak, og med nye arbejdspladser flyttede flere folk til byen. I årene efter 1. Verdenskrig var indbyggertallet kommet op på over 30.000.

     

    2. Verdenskrig og socialismen

    Podgoricas beliggenhed for 2. Verdenskrigs gang var meget uheldig, hvilket resulterede i flere end 70 bombetogter over byen. De lagde det mest af byen i grus, så en storstilet genrejsning måtte sættes i gang i det socialistiske Jugoslavien, som blev en realitet efter 2. Verdenskrig.

    Den 13. juli 1946 blev Podgorica under navnet Titograd udnævnt til hovedstad for Montenegro, der var en af staterne i føderationen Jugoslavien. Denne status som hovedstad var startskuddet til en storstilet udbygning gennem de socialistiske år.

    Gennem årtierne efter 2. Verdenskrig blev der opført et helt nyt bycentrum, hvor mange nye statsinstitutioner blev etableret og indviet. Museer, uddannelsessteder og et massivt boligbyggeri formede Podgorica, der gennem den socialistiske tid blev Montenegros økonomiske, kulturelle og politiske centrum.

     

    De seneste årtier

    Navnet Titograd blev fastholdt til 1992, hvor Podgorica igen blev det officielle navn for den montenegrinske hovedstad. Landet blev i union med Serbien til 2006, hvor Montenegro blev selvstændigt med Podgorica som hovedstad.

    Siden 1990erne er der sket meget i Podgoricas bybillede. Flere storstilede og ambitiøse bygge- og anlægsplaner er gennemført, så centrum i dag står med en blanding af nyt og gammelt. Den socialistiske tid havde sine arkitektur, der blandt andet havde dele af brutalisme, og den uafhængige Montenegro bygger og eksperimenterer i moderne arkitektur.