Charleston Rejseguide

Charleston er den største by i den amerikanske stat South Carolina. Byen blev grundlagt i 1670 med navnet Charles Town til ære for kong Charles II. Det skete vest for Ashley River og derved nordvest for det nuværende centrum, hvortil Charles Town blev flyttet i 1680. Den nye by voksede hurtigt til en af de største byer i Nordamerika. Byen blev befæstet i starten af 1700-tallet, og mange afrikanske slaver kom til og gennem byen i denne tid. Plantagerne gjorde Charles Town velstående, og der boede 11.000 her i 1770. South Carolina erklærede sig uafhængig i 1774, men britiske styrker overvandt amerikanske tropper i 1780, og briter holdt byen til 1782. Herefter kom det stor vækst, som bl.a. skyldtes Eli Whitneys opfindelse af en bomuldsgin, der gjorde bomuld til den primære eksportvare gennem 1800-tallet. I 1860 udtrådte South Carolina af USA som den første af landets sydstater, og den 12. april 1861 udspillede den amerikanske borgerkrigs første slag sig, da kystbatterier skød mod Fort Sumter i indløbet af havnen i Charleston. Efter krigen blev byen genopbygget, hvilket igen skete efter en ødelæggende jordskælv i 1886.

I dag kan man gå nogle dejlige ture i Charlestons såkaldte Historic District, der dækker den gamle del i Charleston på halvøen mellem floderne Ashley River og Cooper River. I kvarteret kan man se mange huse fra 1700-1800-tallene, og helt i centrum ved krydset af Broad Street og East Bay Street ligger bygningen Old Exchange and Provost Dungeon. Bygningen blev opført 1767-1771 og har gennem tiden huset flere funktioner som fx børs og toldmyndigheder. Det var også her, South Carolina ratificerede den amerikanske forfatning i 1788, og fra husets balkon talte George Washington i den forbindelse. Old Exchange er nu et interessant museum, og fra huset kan man gå ad hovedgaden Broad Street og nye byens gamle arkitektur. Blandt gadens smukke opførelser kan man bl.a. se St. Michael’s Anglican Church fra 1750erne og det nyklassicistiske Charleston County Courthouse fra 1790-1792. Der er mange andre bygninger i Broad Street og sidegaderne, som også er seværdige; fx Pink House på 17 Chalmers Street, der blev opført fra 1694. I samme gade ligger Old Slave Mart, der blev bygget som markedsplads for handel med slaver i 1859.

Lidt syd for Broad Street står tretten huse, der samlet kaldes Rainbow Row, og som ligger på 79-107 East Bay Street. Navnet Rainbow Row kommer fra pastelfarverne, som man gav husene ved renoveringer i 1930-1940erne af husrækken, der stammer fra slutningen af 1700-tallet. Går man i stedet mod nord, kan man se The Powder Magazine fra 1713 og besøge The Museum at Market Hall, der åbnede som Confederate Museum i 1899 i den smukke handelsbygning, der under den amerikanske borgerkrig var et centralt møde- og rekrutteringssted for forsvaret af sydstaterne. Man kan fortsætte ad den charmerende strøggade King Street til Marion Square, der historisk blev udlagt som paradeplads. I dag kan man se Francis Marion Hotel fra 1924 mod vest og byens gamle 1800-talscitadel mod nord. Tæt herpå kan man besøge Charleston Museum, der med sin grundlæggelse i 1773 er et af USA’s ældste museer. På museet kan man se varierede samlinger inden for kunst, historie og naturvidenskab.

Man kan også tage til Charles Towne Landing, der er stedet for den oprindelige by, der udviklede sig til Charleston. Stedet blev åbnet i 1970 som minde om det, der var den første engelske bosættelse i Carolina. I området er der mange vandrestier, hvor man kan nyde det grønne område. I området kan man bl.a. se kanonstillinger, en hytte og rekonstruerede palisader som dem, de første bosættere opførte som beskyttelse mod indianere og spanske angreb. Man kan også se skibet Adventure, der er en kopi af en ketch fra 1600-tallet, som sejlede med fragt på Charles Town. Fra byens senere historie ligger Fort Sumter som et museum sydøst for byen. Fort Sumter blev anlagt fra 1829 på en kunstig ø bygget på en sandbanke. Fortet indskrev sig i de amerikanske historiebøger som stedet, hvor de første skud blev affyret under borgerkrigen mellem USA’s nordstater og sydstater.