Se på kortet
Bern, Switzerland
Læs om byen
Den schweiziske hovedstad Bern ligger som en skøn perle af oplevelser og charme i det bakkede landskab nord for landets høje Alper. Den gamle bydel ligger på en langstrakt halvø i floden Aares bugtede løb, og dens kilometervis af arkader bringer en rundt gennem middelalderbyens gadenet og seværdigheder.
Man mærker hurtigt, hvorfor Berns gamle bydel af på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Her er en enestående, homogen stemning fra en tid, der andre steder er gået over i historien. Gamle byporte og tårne, kirker og borgerhuse ligger overalt i byen, og som et ekstra krydderi er Berns mange figurspringvand fra renæssancen bevaret i gaderne.
Figurspringvandene er nærmest i sig selv en vandretur værd. De står mange steder i Berns centrum, og blandt de mest kendte er den noget boldtørstige Kindlifresserbrunnen. Ved at gå rundt mellem springvandene kommer man automatisk også en tur rundt i de hyggelige gader i Berns gamle bydel.
Som hovedstad rummer Bern er række funktioner for demokratiet og statsadministrationen. Først og fremmest landets parlamentsbygning, der ligger som et slot og troner over byen sammen med domkirken, Berner Münster, hvis tårn giver en pragtfuld udsigt over byen og det omkringliggende landskab, hvor man i klart vejr kan man se til Alperne i Berner Oberland mod syd.
Andre seværdigheder
- Kunstmuseum Bern: På Kunstmuseum Bern kan man nyde en række malerier fra 1400-tallet til i dag. Det drejer sig bl.a. om en del lokale kunst, men også internationalt kendte kunstnere som fx Paul Cézanne og Henri Matisse.
- Ryfflibrønden/Ryfflibrunnen: I Bern kan man opleve en del renæssancebrønde, og Ryfflibrunnen fra 1545 er en af dem. Brønden viser skytten Ryffli med sin armbrøst, der kommer fra historierne om Slaget ved Laupen i 1339.
- Marzilibanen/Marzilibahn: Marzilibahn er en kabelbane, der forbinder bydelen Marzili ved Aare-flodens bred med Berns gamle bydel. På den 105 meter lange tur er der en højdeforskel på 32 meter.
- Fængselstårnet/Käfigturm: Käfigturm er en byport, der blev opført 1641-1644 som en del af Berns forsvarsværker. Gennem tiden og til 1897 var tårnet et fængsel, mens det i dag bliver benyttet til diverse udstillinger.
- Forbundsterrassen/Bundesterrasse: Bundesterrasse er en plads bag regerings- og parlamentsbygningen Bundeshaus. Fra pladsen er der en fin udsigt mod det kuperede terræn mod syd samt over dele af Bern og floden Aares løb.
- Stadsteatret/Stadttheater: Dette er Berns stadsteater, der blev indviet 25. september 1903 som scene for ballet, opera og skuespil. Premieren var en opsætning af Richard Wagners Tannhäuser.
- Rådhuset/Rathaus: Rådhuset i Bern er det politiske centrum for både byen og kantonen af samme navn. Her har politikere mødtes siden 1400-tallet til samlinger og beslutninger. Rådhusbygningen blev bygget 1406-1415 i sengotik.
- Domkirketerrassen/Münsterplatform: Münsterplattform er navnet på den store terrasse, der ligger syd for byens domkirke. Stedet har bl.a. været kirkegård, men i dag er det en lille park med en fornem udsigt over byen og området.
- Erlacherhof: Da den schweiziske forbundsstat opstod i 1848, var en af opgaverne at vælge og indrette en forbundshovedstad. Bern blev valgt, og landets forbundsråd indrettede sig i det smukke 1700-talspalæ, Erlacherhof.
- Untertorbrücke: Untertorbrücke er Berns ældste, bevarede bro, og den krydser floden Aare ved den gamle bydels østlige ende. Den første bro stod færdig i 1256, men den blev ødelagt under højvande i 1460. Den nuværende bro blev startet året efter.
- Kramgasse-Gerechtigkeitsgasse: Denne gade er en af Berns hyggelige gade, hvor man kan se tre af Berns renæssancebrønde. Går man fra øst, kan man se Gerechtigkeitsbrunnen, Simsonbrunnen og Zähringerbrunnen.
- Nydegg Kirke/Nydeggkirche: Nydeggkirche ligger i kvarteret, hvor byen Bern startede. Det var her fra spidsen af halvøen i Aare-floden, at beboelsen bredte sig mod vest. Nydeggkirche blev bygget 1341-1346.
- Helvetia Plads/Helvetiaplatz: Helvetiaplads er en central plads i bydelen Kirchenfeld, og her står monumentet Welttelegrafen-Denkmal. Der ligger en del museer i området; bl.a. det interessante bymuseum i historicistisk stil.
- Bern Rosenhave/Rosengarten Bern: Dette er en have, der blev åbnet som park i 1914 og beplantet med roser fra 1917. I dag vokser flere end 200 slags roser i haven, der også byder på store plæner samt mange iris- og rododendronarter.
- Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Bern her.
Historisk overblik
Grundlæggelsen
Området i Bern har været beboet gennem lang tid, før det moderne Berns historie startede medgrundlæggelsen i 1191. På det tidspunkt udgjorde en stor del af det nuværende schweiziske område det sydlige Burgund, og det var styret af von Zähringen-huset.
Von Zähringen-lederne var ikke regenter i fx et hertugdømme, men styrede på nærmest samme måde på dekret fra den tysk-romerske kejser, der også tildelte von Zähringen ret til at være kejserrigets lokale repræsentanter. Med den status grundlagde familien mage byer; ud over Bern er det fx Freiburg.
Berchtold V von Zähringen havde i 1190 grundlagt borgen Nydegg Burg på knæet af den langstrakte halvø i floden Aare, som i dag danner Berns gamle bydel. Borgen skulle beskytte overgangen over floden, og med den strategisk gode position grundlagde von Zähringen en egentlig by året efter. Navnet blev Bern, som kommer af grundlæggerens første jagtbytte på egnen. Det var ifølge historien en bjørn, der siden er blevet byens symbol. Bjørnen har fx indgået i byvåbnet fra 1224.
Den frie rigsstad
Huset von Zähringen havde ikke flere efterkommere i begyndelsen af 1200-tallet, efter Berchtold V, og byens status ændrede sig derfor i 1218. Med Den Gyldne Håndfæstning/Goldene Handfeste gav den tysk-romerske kejser Friedrich II Bern byrettigheder og en status som fri rigsstad, hvilket de facto betød, at Bern blev en selvstændig bystat. I 1274 bekræftede Rudolf I af Tyskland dokumentet, der regnes som Berns første forfatning. Ordet Gyldne i håndfæstningen stammer fra dokumentets bulle, der er et hængende segl af guld.
Tiden var præget af ekspansion, og Nydegg Burg blev sløjfet1268-1270 for at give plads til et nyt kvarter for egentlig byudvikling. Gennem 1200-tallet og første halvdel af 1300-tallet kæmpede Bern desuden for sit ydre territorium og indgik blandt andet en aftale med Savoyen som forsvar mod greverne af Kyburg, der så sig som arvtagerne efter von Zähringen. Slaget ved Laupen i 1339 var også et afgørende historisk drama, hvor Bern og andre byer med hjælp fra det etablerede, schweiziske edsforbund af Uri, Schwyz og Unterwalden overvandt flere grevskaber, østrigske hertugdømmer, Freiburg og andre modstandere.
Medlemskab af Edsforbundet
Med sejren i Slaget ved Laupen konsoliderede Bern sin position i regionen, og relationerne til Edsforbundet blev så meget tættere, at Bern i 1353 blev medlem af forbundet, der er begyndelsen på det nuværende føderale Schweiz.
Efter optagelsen i Edsforbundet voksede Bern fortsat og blev en af de mest betydende byer og stater i regionen. Gennem forbund, aftaler, køb, pantsætninger og erobringer voksede området, Bern beherskede, og fra 1400-tallet var byen blevet at regne for en stat; blandt andet med erobringer fra området Waadt i årene 1474-1477.
I denne tid voksede Berns befolkning, og rige købmandsfamilier, succesrige håndværkere og landadelen prægede det bedre og stadig rigere borgerskab. Byen havde også bredt sig mod vest, hvor byens forsvar løbende blev flyttet længere mod for at give plads til flere huse og borgere på halvøen, der fortsat var Bern. Med tiden nåede byen til den fjerde forsvarskæde, hvilket er et tydeligt symbol på ekspansionen. Et andet udtryk for byens størrelse var branden den 14. maj 1405, hvor flere end 600 huse blev flammernes bytte. Husene var hovedsageligt af træ, og derfor var branden så ødelæggende.
Den moderne gamle bydel
Efter branden i 1405 skulle store dele af Bern genopbygges, og resultatet blev i det store hele den by, man oplever i dag. De lokale bernersandsten gav mere solide bygninger, så en storbrand ikke skulle gentage sig. Det var også her, de berømte og kilometerlange arkader tog sin begyndelse som en del af alle almindelige byhuse. Gaderne i byplanen stammer også fra denne genopbygning, lige som større byggerier som rådhuset og domkirken blev vedtaget og opført.
I første del af 1500-tallet var det renæssancens tur, og Bern voksede støt mod vest og derved ekspanderede gadebilledet. Husene blev også udbygget, og i gadebilledet blev der etableret en række figurbrønde, hovedsageligt fra Hans Giengs hånd. Disse brønde er i dag et af Berns vartegn.
Fortsat ekspansion og fald
Det rige Bern havde i 1528 gennemgået reformationen, og i samme og følgende århundrede fortsatte udbygningen af byen. Adelen fik med tiden stadig større magt, og de løbende oprør fra befolkningen blev slået ned. I 1648 havde Bern med den westfalske fred endegyldigt løsrevet sig fra Det Tyske Rige og opnået fuldstændig suverænitet. Rigdommen steg, og mod slutningen af 1700-tallet var Bern den førende stat i regionen.
Den udvikling stoppede brat i 1798, hvor franske tropper invaderede byen og plyndrede rigdommene. Efter Napoleonskrigene kom Wienerkongressen i 1814, som også var et hårdt slag mod staten Bern, der blev tvunget til at afgive store territorier mod øst og vest i staten. Derved blev kantonerne Aargau og Waadt dannet, og på trods af erhvervelsen af området Jura var Berns styrke reduceret en smule, men den skulle hurtigt komme ovenpå igen.
Hovedstaden vælges
Den schweiziske føderation blev dannet i 1848, og blandt de mange stater, der gik med, var Bern. Byens traditionelle magt og indflydelse var stærk nok til, at den blev valgt som ny forbundshovedstad samme år, og derved startede en ny æra for alpebyen.
Nye regerings- og parlamentsbygninger skulle opføres, og i etaper opstod det storladne Bundeshaus som Schweiz’ politiske højborg. Med status som forbundshovedstad fulgte også mange forbundne aktiviteter som bosætning, etablering af ministerier og lignende; alt sammen noget, der positivt var med til at udvikle Bern yderligere.
I 1864 måtte et af den gamle by tårne vige for udviklingen. Med et snævert flertal i byrådet på 415-411 blev det vedtaget at nedrive Christoffelturm fra Berns fjerde forsvarsring til fordel for den moderne jernbanes komme og ekspansion. Byens banegård blev etableret umiddelbart vest for den gamle bydel, og med tiden er den blevet et af Schweiz’ travleste knudepunkter.
Nyt i 1900-tallet
Bern havde gennem århundreder udviklet sig gennem den gamle bys vækst mod vækst, men med nye broer fra centrum over floden Aare gav det nye muligheder. Nye forstæder skød hurtigt op, og gennem de første årtier af 1900-tallet opstod flere store kvarterer som Kirchenfeld i syd, hvor fornemme villaer husede den voksende og velhavende befolkning.
I begyndelsen af 1900-tallet markerede Bern sig også på andre måder. Fx boede den tyske teoretiske fysiker, Albert Einstein, i byen, og i hans lejlighed i Kramgasse udtænkte han relativitetsteorien, der var en milepæl på fagområdet. Flere internationale organisation er også blevet grundlagt i Bern, der med sin status som schweizisk hovedstad samt landets neutralitetspolitik var attraktiv som etableringssted.
Siden da har Bern fortsat sin vækst; blandt andet i store nye boligområder mod vest, og samtidig er de århundredgamle gader, brønde og arkadefyldte sandstenshuse intakt og en særlig oplevelse for turister. En af de nyere anledninger til mange besøg var europamesterskaberne i fodbold i 2008, som blev spillet i Schweiz og nabolandet Østrig. En del af kampene blev spillet på stadion i Wankdorf, og i forbindelse med den begivenhed blev der investeret yderligere i byen, hvor fx moderne sporvogne binder byen sammen.
