Site logo
    0

    Bern rejseguide

    Bundeshaus • Arkader • Renæssancebrønde

    Se på kortet
    Læs om byen

    Den schweiziske hovedstad Bern ligger som en skøn perle af oplevelser og charme i det bakkede landskab nord for landets høje Alper. Den gamle bydel ligger på en langstrakt halvø i floden Aares bugtede løb, og dens kilometervis af arkader bringer en rundt gennem middelalderbyens gadenet og seværdigheder.

    Man mærker hurtigt, hvorfor Berns gamle bydel af på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Her er en enestående, homogen stemning fra en tid, der andre steder er gået over i historien. Gamle byporte og tårne, kirker og borgerhuse ligger overalt i byen, og som et ekstra krydderi er Berns mange figurspringvand fra renæssancen bevaret i gaderne.

    Figurspringvandene er nærmest i sig selv en vandretur værd. De står mange steder i Berns centrum, og blandt de mest kendte er den noget boldtørstige Kindlifresserbrunnen. Ved at gå rundt mellem springvandene kommer man automatisk også en tur rundt i de hyggelige gader i Berns gamle bydel.

    Som hovedstad rummer Bern er række funktioner for demokratiet og statsadministrationen. Først og fremmest landets parlamentsbygning, der ligger som et slot og troner over byen sammen med domkirken, Berner Münster, hvis tårn giver en pragtfuld udsigt over byen og det omkringliggende landskab, hvor man i klart vejr kan man se til Alperne i Berner Oberland mod syd.

    Topseværdigheder

      Bundeshaus, Bern

      Forbundshuset
      Bundeshaus

      Bundeshaus er det imponerende hjemsted for den schweiziske regering og parlament. Fra den centrale bygning på Bundesplatz breder det store, symmetriske anlæg sig. Det består af tre større, forbundne bygninger, der samlet måler over 300 meter i bredden. Det er også i opførelsen på Bundesplatz, at begge kamre i forbundsforsamlingen Bundesversammlung har hjemme; det er Forbundsrådet/Bundesrat og Stænderrådet/Ständerat.

      Den ældste del af komplekset er den vestlige bygning, der blev opført 1852-1857 efter en arkitektkonkurrence. Grundet pladsproblemer blev den østlige fløj rejst 1884-1892. I årene 1894-1902 blev den centrale parlamentsbygning opført, og den står med nyrenæssancestil og kupler i kontrast til den øvrige del af Bundeshaus. Facaderne er af den lokale bernersandsten, som størsteparten af den gamle bydel er blevet opført af.

      Bundeshaus’ centrale kuppel når en højde på lidt over 60 meter. Tagdækningen er kobber med indlægninger af bladguld. På toppen af den står et forgyldt schweizerkors. Indvendigt imponerer Kuppelhallen/Kuppelhalle med sine trapper, udsmykning og loft.

      I den centrale bygning ligger også selve parlamentssalen, hvor Nationalrådet/Nationalrat har sine samlinger. Bag præsidiet dominerer maleren Charles Girons værk ’Die Wiege der Eidgenossenschaft’. Maleriet afbilleder landskabet omkring søen Urnersee, hvor bjergengen Rütli ses. Rütli er stedet for grundlæggelsen af det første schweiziske edsforbund i 1291, hvor områderne Uri, Schwyz og Unterwalden dannede en konføderation.

       

      Marktgasse

      Marktgasse er en af Berns centrale gader i den gamle bydel. Den blev nævnt første gang i 1286 og er meget typisk for byens gamle gader med de mange sandstensbygninger, arkader og renæssancebrønde. I 1399 blev Marktgasse første gang brolagt, hvilket skete med afrundede sten fra floden Aare. Det var dog først i 1796, at gaden fik sit nuværende navn.

      Som mange andre steder i byen er renæssancebrøndene seværdige. I Marktgasse står der to brønde, Anna-Seiler-Brunnen og Schützenbrunnen. Anna-Seiler-Brunnen blev stillet op i 1545-1546 og viser en kvinde, der hælder vand i en skål. Brønden blev opkaldt efter Anna Seiler, der i 1354 stiftede Berns første hospital.

      Schützenbrunnen blev etableret som brønd i 1527, mens figuren af den harniskklædte skytte kom til i 1543. Ved venstre hånd har skytten et sværd, og i højre hånd har han siden 1800-tallet båret fanen fra skytteforeningen Reismusketen-Schützengesellschaft, der har hjemme i Bern. Mellem hans ben er en bjørneunge.

       

      Kindlifresserbrunnen, Bern

      Småbørnsæderbrønden
      Kindlifresserbrunnen

      Kindlifresserbrunnen er den mest kendte af Berns mange 1500-tals renæssancebrønde, som man kan se i de gamle gader og på pladser i centrum. Den blev skabt af Hans Gieng og stillet op i 1545-1546.

      Brøndfiguren forestiller en ogre, der er en stor og skræmmende trold fra folkloren. Ogren blev ofte fremstillet som børneædende i eventyr, og det er netop det billede, der blev genskabt med Kindlifresserbrunnen. Her er ogren i færd med at spise et lille barn, mens han holder flere, der skal samme vej.

       

      Bern Domkirke
      Berner Münster

      Berner Münster er en himmelstræbende domkirke, der med en højde på 100,60 meter er den højeste i Schweiz. Beliggenheden i den gamle bydel højt over floden Aares løb gør blot kirkens slanke tårn yderligere imponerende, når man ser det fra afstand.

      Dens historie går tilbage til 1191, hvor et mindre kapel blev opført som forløber til nutidens kirke. I 1276 blev Bern et selvstændigt sogn, og et nybyggeri afløste straks det første kapel. Et jordskælv i 1356 forvoldte en del skade, og efter genopbygning og udvidelser af kirken indtil 1575 standsede færdiggørelsen til 1800-tallet. Kirken var dog hele tiden i brug i perioden, og efter reformationen i 1528 blev den første protestantiske gudstjeneste gennemført her i april samme år.

      Berner Münster er en treskibet kirke uden et tværliggende transept. Grundplanet for hele kirken er op til 84x33 meter, og den blev hovedsageligt opført i den lokale bernersandsten.

      Kirkens indgange ligger mod vest under fint udsmykkede portaler. Den midterste er udsmykket med figurer, der symboliserer dommedag. Over indgangene troner tårnet, som blev bygget ad flere omgange og færdiggjort 1893. Man kan komme op i tårnet ad udvendigt placerede trappegange, og fra toppen bliver man belønnet med en fornem udsigt, der i klart vejr når de høje Alper mod syd.

      Indvendigt i kirken bliver man mødt af et lyst kirkerum, der blev udsmykket, så det kunne imponere lokale og besøgende, der skulle kende Berns rigdom og formåen. Det bedste eksempel på dekorationen er de store mosaikvinduer, der for nogles vedkommende stammer fra midten af 1400-tallet. Vinduerne måler op til 13,15 meter i højden. Kirkens korstole i træ er også seværdige; de blev færdiggjort i 1525.

      På Domkirkepladsen/Münsterplatz foran kirken står brønden Mosesbrunnen, der viser Moses med de ti bud. Brøndfiguren blev oprindeligt stillet op i 1544, men måtte senere udskiftes. Den nuværende brønd er et værk af Nikolaus Sporrer fra 1791.

       

      Bärenpark, Bern

      Bjørneparken
      BärenPark

      BärenPark er et vigtigt sted i Bern, idet bjørnen er symbolet på den schweiziske hovedstad. Dyret pryder da også både hovedstadens og kantonens våben. Traditionen med at udstille bjørne i Bern går tilbage til den første bjørnegrav fra 1441, mens der har været bjørne ved det nuværende område ved floden Aares bred siden 1857.

      Oprindeligt boede bjørnene i egentlige grave som i tidlige zoologiske haver. De tidligere grave ses fortsat, men siden 2009 har bjørnenes område været på skråningerne ned mod floden, som dyrene har adgang til. Der blev også anlagt bjørnehuler, så brunbjørnene i forhold til de gamle graver kan gå frit rundt i det store område.

       

      Zytglogge, Bern

      Tidsklokketårnet (Zytglogge)
      Zeitglockenturm (Zytglogge)

      Zeitglockenturm er et tårn, der i daglig tale blot kaldes for Zytglogge. Det kommer af, at tårnet viser tiden på dets astronomiske ur. Det blev opført 1218-1220 som en del af Berns forsvar, og det lå i den vestlige ende af byen, der var blevet grundlagt få årtier tidligere i 1191. Med løbende udvidelser af Bern kom Zytglogge efterhånden til at ligge centralt i byen.

      Efter den store bybrand i 1405 blev selve Zytglogge bygget. På det tidspunkt blev tårnet prydet af et ur, der skulle virke som tidmåler for hele byen. I 1500-tallet kom et nyt tårnur og den høje tårnhat til, mens en ombygning 1770-1771 delvist integrerede det i nabobygningen.

      Zytglogges astronomiske ur sidder over den østlige indgang. Det stammer fra 1405 og tager i sit verdensbillede udgangspunkt i Jorden som universets centrum. Urværkets anden store seværdighed er figurklokkespillet.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Bern her.

    Rejseekspert
    Author avatar
    Stig
    Andre seværdigheder

      Kunstmuseum, Bern

      Kunstmuseum Bern

      Kunstmuseum Bern er et museum, hvis grundsamling er malerier fra 1400-tallet til i dag. Her er blandt andet en del lokal kunst fra Bern gennem århundrederne samt diverse franske og italienske malere repræsenteret; fx Paul Cézanne og Henri Matisse.

      Museumsbygningen blev opført i årene 1876-1878. Siden da er den dog blevet udvidet flere gange. I 2005 blev samlingen af værker fra Paul Klees hånd overført til nyåbningen af Zentrum Paul Klee (Monument im Fruchtland 3), der ligger øst for Berns gamle bydel.

       

      Ryfflibrønden
      Ryfflibrunnen

      Ryfflibrunnen er et af Berns berømte springvand, og det er opkaldt efter skytten Ryffli, der kommer fra Berns 1300-talshistorie. Efter sigende dræbte han med sin armbrøst ridderen Jordan III von Burgistein efter slaget ved Laupen i 1339.

      I slaget besejrede bernerne med hjælp fra kantonerne i Edsforbundet mellem Uri, Schwyz og Unterwalden de samlede styrker fra blandt andet Freiburg og Burgund. Ryfflibrunnen afbilleder Ryffli med sin armbrøst, og springvandet blev stillet op i 1545.

       

      Marzilibahn, Bern

      Marzilibanen
      Marzilibahn

      Marzilibahn er en kabelbane, der forbinder bydelen Marzili ved Aare-flodens bred med Berns gamle bydel. På den 105 meter lange tur er der en højdeforskel på 32 meter, hvilket gør banen til en effektiv transportvej. Stationen i Marzili ligger 508 meter over havet, mens stationen på Bundesterrasse ligger i 540 meter.

      Marzilibahn blev efter fire måneders anlæg indviet 18. juli 1885. Fra begyndelsen og til 1973 fungerede banen med vandtanke som den ballast, der trak den tungeste vogn ned og den letteste op. I 1973 blev banen elektrificeret, og nye vogne kom til.

       

      Fængselstårnet
      Käfigturm

      Käfigturm er en byport, der blev opført 1641-1644 som en del af Berns forsvarsværker. Tårnkonstruktionen afløste en tidligere udgave fra midten af 1200-tallet, og efter først at have været indrettet som vagt, fik det senere funktion som blandt andet et fængsel. Den funktion ophørte i 1897, hvor de 70 fanger blev overflyttet til et nybygget fængsel. Siden 1999 har tårnet lagt gulve og vægge til diverse udstillinger over politiske temaer.

      Käfigturms grundflade er kvadratisk og måler 9,8 meter på hver led. De fem etager, tag og spir når samlet en højde på 49 meter. På facadens udsmykning kan man se Berns byvåben og habsburgernes våbenskjold med den tohovedede ørn.

      Den centrale adgang til og fra Bern foregik i sin tid gennem byens porte. Fra den centrale bydel var der tre byporte mod vest, og Käfigturm var den midterste af disse. Lidt mod øst står Zytglogge, der var den inderste, og ved den nuværende Bahnhofplatz lå den yderste.

       

      Bundesterrasse, Bern

      Forbundsterrassen
      Bundesterrasse

      Bundesterrasse er en plads umiddelbart bag regerings- og parlamentsbygningen Bundeshaus. Fra pladsen er der besøgsadgang til Bundeshaus og en fin udsigt mod det kuperede terræn mod syd samt over dele af Bern og floden Aares løb. Neden for terrassen ligger bydelen Marzili.

      Man kan gå en dejlig tur med udsigten til Alpernes toppe i horisonten, og ved Bundeshaus kan man se en miniatureudgave af den store bygning, der er sæde for den schweiziske regering og parlament.

       

      Stadsteatret
      Stadttheater

      Stadttheater er Berns byteater, og det blev indviet 25. september 1903 som scene for ballet, opera, skuespil og koncerter med Berns symfoniorkester. Premieren var en opsætning af Richard Wagners Tannhäuser.

      Teatret blev bygget i nyklassicisme efter design af arkitekten René von Wurstemberger. Det skete på grunden, der tidligere husede en rideskole. Det nye teater afløste byens tidligere scene, Hôtel de Musique (Theaterplatz), der nu er indrettet som restaurant.

       

      Rathaus, Bern

      Rådhuset
      Rathaus

      Rådhuset i Bern er det politiske centrum for både byen og kantonen af samme navn. Her har politikere mødtes siden 1400-tallet til samlinger og beslutninger. Rådhusbygningen blev opført 1406-1415 i sengotisk stil, men blev ombygget i nygotik i 1860erne.

      Foran rådhuset står renæssancebrønden Vennerbrunnen fra 1542, der blev udført af Hans Gieng. Brøndfiguren forestiller en såkaldt Venner, der med sin tysk-schweiziske titel og position havde forskelligt ansvar i de byer, de arbejdede i. Denne Venner bærer Berns flag.

       

      Domkirketerrassen
      Münsterplattform

      Münsterplattform er navnet på den store terrasse, der ligger umiddelbart syd for byens domkirke. Terrassen ligger parallelt med kirkeskibet og blev etableret fra 1334. Færdiggørelsen af støttemuren mod syd var færdig i 1514, og niveauforskellen fra terrassen til gaden Badgasse nedenfor er op til 31,5 meter.

      Indtil 1531 blev Münsterplattform anvendt som kirkegård og siden da som en park. Den lille park er omgivet af balustrader og to hjørnetårne mod floden Aares løb mod syd. I perioden 1847-1961 stod monumentet Zähringerdenkmal i parken. Monumentet står nu ved den nærliggende Nydeggkirche.

      I dag er Münsterplattform et smukt, lille parkanlæg, hvor der er en fornem udsigt mod Berns sydlige forstæder og det kuperede og bjergrige terræn i samme retning.

       

      Erlacherhof

      Da den schweiziske forbundsstat opstod 12. september 1848, var en af opgaverne at vælge og indrette en forbundshovedstad. Den 28. november samme år faldt valget på Bern, der dog ikke rummede egnede bygninger til de nye regerings- og parlamentsformål.

      Indtil de første dele af det nye politiske hovedsæde Bundeshaus stod færdigt, etablerede Forbundsrådet/Bundesrat sig i den statelige bygning Erlacherhof i årene 1848-1857. Erlacherhof er selv et smukt palæ, der blev opført 1745-1752.

       

      Untertorbrücke, Bern

      Untertorbrücke

      Untertorbrücke er Berns ældste, bevarede bro, og den krydser floden Aare ved den gamle bydels østlige ende. Den første bro stod færdig i 1256, men denne blev ødelagt under højvande i 1460. Året efter blev arbejdet med den nuværende Untertorbrücke påbegyndt. Umiddelbart nord for broen åbnede den større Nydeggbrücke i 1844, og siden da har den været hovedtrafikåre fra og til Bern i øst.

      Untertorbrücke ligger i hjertet af det ældste Bern, og heromkring lå hertug Berchtold V von Zähringens borg, Nydegg Burg, der blev opført fra 1190 og bydelens øvrige forsvarsværker.

      Umiddelbart vest for Untertorbrücke kan man se figurbrønden Läuferbrunnen (Laüferplatz) fra 1545. Brøndfiguren forestiller en herold i uniform, hvor Berns byvåben er gengivet på brystet. Ved herolden er der en bjørneunge, som ligeledes er uniformeret. Ved Untertorbrückes østlige ende står porttårnet Ländtetor, der er det eneste bevarede af de tidligere forsvarsanlæg omkring Nydegg Burg.

       

      Kramgasse-Gerechtigkeitsgasse

      Kramgasse-Gerechtigkeitsgasse er den østligste af Berns gamle, centrale gader, der leder øst-vest gennem byen. Typiske sandstenshuse med arkader præger gadebilledet. Der er desuden tre af byens figurbrønde her; fra øst møder man Gerechtigkeitsbrunnen, Simsonbrunnen og Zähringerbrunnen.

      Gerechtigkeitsbrunnen er symbolet på retfærdighed og viser figuren Justitia, der med bind for øjnene holder et sværd og en vægt. Brønden blev udarbejdet af Hans Gieng og stillet op i 1543.

      Simsonbrunnen er også Hans Giengs værk. Den er fra 1527 og afbilleder den bibelske historie om Samson og løven. Samson var kendt for sin styrke, han havde fået af Gud til at bekæmpe fjender og udføre heltegerninger; blandt andet brydekampen med en løve.

      Zähringerbrunnen blev lavet af Hans Hiltbrand og stillet op i 1535. Navnet kom dog først til i 1800-tallet og refererer til Berns grundlægger, Berchtold V von Zähringen. Brøndfiguren er en bjørn med hjelm, sværd og fane, og mellem dens ben er en druespisende bjørneunge.

       

      Nydegg Kirke
      Nydeggkirche

      Nydeggkirche ligger i kvarteret, hvor byen Bern opstod. Det var her fra spidsen af halvøen i Aare-floden, at beboelsen bredte sig mod vest, og på det naturligt beskyttede område lod hertug Berchtold V. von Zähringen borgen Nydegg Burg anlægge fra år 1190.

      Borgen blev revet ned omkring 1270 for at give plads i kvarteret, og i perioden 1341-1346 opførte man Nydeggkirche på borgens tidligere beliggenhed. I 1400-tallets sidste årtier kom tårnet samt en nybygning af kirkeskibet til.

      Efter reformationen i 1529 tjente Nydeggkirche som magasinbygning, før den igen fra 1566 fik sit religiøse formål tilbage. I 1968 blev monumentet for hertug Zähringen, Zähringerdenkmal, flyttet fra Münsterplattform ved domkirken til den nuværende placering ved Nydeggkirche. Monumentet blev støbt i München i 1847.

       

      Helvetiaplatz, Bern

      Helvetia Plads
      Helvetiaplatz

      Helvetiaplatz er en central plads i bydelen Kirchenfeld ved den sydlige ende af broen Kirchenfeldbrücke. Pladsen blev anlagt i begyndelsen af 1880erne, og der blev etableret først en cirkulær allé og siden en blomsterrunddel her. Disse anlæg blev afløst i 1922 af Welttelegrafen-Denkmal, der er et monument for verdens telegrafer skabt af italienske Giuseppe Romangnoli.

      Helvetiaplatz blev senere tænkt som et centralt trafikknudepunkt, der dog ikke blev realiseret som planlagt. I dag kan man se forskellige bygninger omkring pladsen, og de huser blandt andet nogle museer. Den dominerende opførelse ligger mod syd i form af Bernisches Historisches Museum, der også rummer Einstein Museum. I en anden bygning kan man besøge Alpines Museum.

       

      Bern Rosenhave
      Rosengarten Bern

      Rosengarten Bern er en have, der blev åbnet som park i 1914 og beplantet med roser fra 1917. I dag vokser der flere end 200 slags roser i haven, der også byder på store plæner samt mange iris- og rododendronarter.

      Fra rosenhaven er der desuden en fornem udsigt over Berns gamle bydel, hvor man blandt andet kan se tårnene med Berner Münster som dominerende i byens skyline. Som baggrund for byen ligger det bjergrige terræn med Alperne mod syd.

       

      Flere seværdigheder og mere info

      Køb pdf-bogen om Bern her.

    Ture fra byen

      Lauterbrunnental, Schweiz

      Lauterbrunnen

      Lauterbrunnental er nærmest indbegrebet af schweiziske bjerg- og dallandskaber, og det var da også netop her, J.R.R. Tolkien fandt inspiration til Kløvedal i Ringenes Herre. Dalen ligger i Berner Oberland i Alperne, og med udgangspunkt i byen Lauterbrunnen er området en rigtig god mulighed for at opleve naturen i alpelandet.

      Byerne Lauterbrunnen og Stechelberg ligger i bunden af dalen, og man kan også køre til landsbyen Wengen, der ligger på en terrasse på østsiden, og til landsbyerne Mürren, Gimmelwald og Isenfluh på vestsiden. Alle steder er der smukke landskaber og uforglemmelige udsigter. Et af de mest berømte udsigtspunkter er fra Mürren, hvor man kan se gennem dalen fra højderne.

      Fra dalbunden til toppen af de omkringliggende bjerge er der er højdeforskel på over 3.200 meter med en vandret afstand under 5.000 meter, og der er mange turistattraktioner i dalens omgivelser som fx en tur til toppen af Jungfraujoch og dalens mange vandfald. De mest kendte er Staubbachfall på 297 meter, Mürrenbachfall på 417 meter, Buchenbachfall på 380 meter, Mattenbachfall på 840 meter og og de underjordiske Trümmelbachfälle.

       

      Neuchâtel, Schweiz

      Neuchâtel

      Neuchâtel er en fransktalende by, der ligger smukt ved Neuchâtelsøen i det nordvestlige Schweiz. Byens navn kommer fra byens slot, hvis historie startede med Rudolf 3. af Burgund i 1011. Siden da oplevede byen århundreder med vækst, og Neuchâtel blev et fyrstendømme i 1600-tallet. Senere blev byen en del af Preussen, indtil den blev optaget i den schweiziske føderation i 1848.

      I dag kan man se byens udvikling i gadebilledet i Neuchâtels hyggelige gamle bydel, hvor man blandt andet kan se over hundrede springvand, hvoraf en del går tilbage til 1500-tallet. Man kan også se det storslåede rådhus, Hôtel de Ville, der blev bygget i 1790 efter Pierre-Adrien Paris' design. Place des Halles er en af byens pladser, og den ligger ned til Neuchâtelsøen, hvor der er nogle skønne promenader.

      Læs mere om Neuchâtel

       

      Fribourg, Schweiz

      Fribourg

      Fribourg er en by, der ligger ved floden Saane på kulturgrænsen mellem det tyske og franske Schweiz. Byen blev grundlagt som Freiburg i 1157 af Berthold IV. von Zähringen. Byen voksede betydeligt fra 1200-tallet, hvor handel og produktion var medvirkende faktorer. Efter forskellige tilhørsforhold blev Fribourg medlem af den schweiziske konføderation i 1481. Senere blev byen væsentlig for modreformationen i Schweiz.

      I dag kan man opleve Fribourgs gamle bydel, der er en af de største og bedst bevarede i landet. Det middelalderlige centrum ligger som en stemningsfuld helhed med et placering på en halvø omgivet på tre sider af Saane. Arkitekturen i den gamle bydel stammer primært fra den gotiske periode, hvilket vil sige, at meget blev bygget før 1500-tallet.

      På en tur i gaderne kan man blandt andet se byens rådhus, flere springvand og kirker fra det 1100-1600-tallene. Man kan fx se den gotiske katedral, der dominerer den gamle bydels skyline med sit 76 meter høje tårn. Katedralen blev hovedsageligt opført fra 1283 til 1430, og man kan se glasmosaikvinduer designet af polske Józef Mehoffer og lavet mellem 1896 og 1936. De udgør en af de vigtigste samlinger glasmosaikker fra jugendstilens tid.

      Læs mere om Fribourg

       

      Château Chillon, Montreux

      Montreux

      Montreux er er berømt by, der ligger i den østlige ende af Genèvesøen. Udsigten over søen og til bjergene er fremragende, og det kan man nyde på spadsereture i den mondæne by, der er kendt for sine tv-festivaler, og som har været et populært turistmål siden 1800-tallet på grund af byens beliggenhed og egnens milde klima.

      Der er flere seværdigheder i byen som fx hoteller og palæer i belle époque-stilen, der blev anvendt i årtierne omkring år 1900. Det storslåede Le Montreux Palace er byens mest kendte hotel. Det er et luksushotel, der blev åbnet i 1906 og bygget efter tegninger af Eugène Jost, der også stod bag Caux Palace Hotel fra 1902.

      Når man er i Montreux, kan man nyde stemningen, belle époque-arkitektur og byens mange luksuriøse hoteller langs søpromenaden og gaden Grand Rue. Promenaden er hyggelig med grønne anlæg og dejlige udsigter over Genèvesøen til Alperne. Man kan også se nogle smukke palæer som fx Château des Crêtes nord for byen og Château de Chillon lige syd for byen.

      Læs mere om Montreux

       

      Thun, Schweiz

      Thun

      Thun er en by, der er kendt som en af de hyggeligste i Schweiz med dens gamle centrum, fine seværdigheder og naturskønne beliggenhed, hvor floden Aare løber ud i søen Thunersee. Thun blev romersk i 58 f.Kr., og efter flere andre herredømmer blev byen en del af Det Tysk-Romerske Rige i 1033. I 1384 erhvervede Bern byen, der stadig tilhører kantonen Bern.

      I Thun kan man gå nogle dejlige ture i den gamle bydel, hvor man på Rathausplatz kan se Thuns rådhus fra omkring år 1500. Herfra udgør gaden Obere Hauptgasse, hvor man kan se Thuns berømte Hochtroittoirs. Det er navnet på gadens ophøjede og nærmest dobbelte fortove, der er et arkitektonisk særkende ved byen. I denne del af byen kan man også se de karakteristiske slusebroer langs floden Aare.

      På toppen af den gamle del af Thun ligger Schloss Thun på bakken Schlossberg. Schloss Thun domineres af et kolossalt kernetårn, der stammer fra slutningen af 1100-tallet. Komplekset blev senere udvidet; blandt andet med en ny del i 1400-tallet. I dag kan man besøge Schloss Thun, der er indrettet som et museum.

      Læs mere om Thun

       

      Jungfraujoch, Schweiz

      Jungfraujoch

      Jungfraujoch er en fantastisk mulighed for at komme op i Alperne og få en oplevelse af de smukke bjerge. Jungfraujoch er et 3.464 meter højt bjerg, der ligger i Berner Oberland som det laveste punkt i forbindelsesryggen mellem Mönch på 4.110 meter og Jungfrau på 4.158 meter. De er blot få af de mange bjergtoppe i denne del af Alperne.

      Jungfraujoch er som en del andre bjerge i Schweiz let tilgængeligt for besøgende. Man kan tage Jungfraubahn fra Kleine Scheidegg til topstationen, der ligger som Europas højeste station i 3.454 meters højde. Stationen ligger inde i bjerget, og banen kommer hertil i en tunnel. Når man ankommer, kan man vælge flere udgange, hvor der alle steder er uforglemmelige udsigter til gletsjere, bjerge og ishuler.

      Umiddelbart ved stationen kan man gå til det åbne plateau, der byder på en panoramaudsigt og spektakulære bjergoplevelser. I samme område kan man se Eispalast, der består af smukke ishuler og isskulpturer. En anden udgang fra stationen er den til elevatoren til Sphinx-Observatorium, der har en udsigtsterrasse i 3.571 meters højde. Endelig kan man om sommeren også tage på en vandrerute til Mönchsjochhütte, der ligger i terrænet nordøst for Jungfraujoch.

       

      Basel, Schweiz

      Basel

      Basel er en af de største byer i Schweiz, og den ligger smukt ved bredden af Rhinen med grænser til både Frankrig og Tyskland. Det er en by med en spændende historie, og den blev en der af den schweiziske føderation i 1501. Inden da blev byens universitet grundlagt som det første i det nuværende Schweiz, og senere har bl.a. Erasmus, Friedrich Nietzsche og Carl Jung haft sin gang i byen.

      Den gamle bydel i Basel er både hyggelig og meget seværdig. I gaderne kan man se flere smukke kirker med domkirken Basler Münster på Münsterplatz som den mest kendte. Pladsen Marktplatz er også et must, og her ligger byens smukke rådhus, der stammer fra begyndelsen af 1500-tallet. Der er masser af aktivitet omkring Marktplatz, og herfra er der ikke langt til gode schweiziske restauranter som fx Gifthüttli.

      I Basel er der mange interessante museer. Kunstmuseum Basel åbnede i 1661 som verdens første offentlige museum, og det regnes som det fineste kunstmuseum i landet. Man kan også nyde kunst på Museum für Gegenwartskunst, Fondation Beyeler og Museum Tinguely, og der er både kunst og kultur på Antikenmuseum Basel und Sammlung Ludwig for ikke at nævne byens andre museer.

      Læs mere om Basel

    Køb og download den fulde PDF Guide
    Tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Shopping
    Med børn
    Gode links
    Historisk overblik

      Grundlæggelsen

      Området i Bern har været beboet gennem lang tid, før det moderne Berns historie startede medgrundlæggelsen i 1191. På det tidspunkt udgjorde en stor del af det nuværende schweiziske område det sydlige Burgund, og det var styret af von Zähringen-huset.

      Von Zähringen-lederne var ikke regenter i fx et hertugdømme, men styrede på nærmest samme måde på dekret fra den tysk-romerske kejser, der også tildelte von Zähringen ret til at være kejserrigets lokale repræsentanter. Med den status grundlagde familien mage byer; ud over Bern er det fx Freiburg.

      Berchtold V von Zähringen havde i 1190 grundlagt borgen Nydegg Burg på knæet af den langstrakte halvø i floden Aare, som i dag danner Berns gamle bydel. Borgen skulle beskytte overgangen over floden, og med den strategisk gode position grundlagde von Zähringen en egentlig by året efter. Navnet blev Bern, som kommer af grundlæggerens første jagtbytte på egnen. Det var ifølge historien en bjørn, der siden er blevet byens symbol. Bjørnen har fx indgået i byvåbnet fra 1224.

       

      Den frie rigsstad

      Huset von Zähringen havde ikke flere efterkommere i begyndelsen af 1200-tallet, efter Berchtold V, og byens status ændrede sig derfor i 1218. Med Den Gyldne Håndfæstning/Goldene Handfeste gav den tysk-romerske kejser Friedrich II Bern byrettigheder og en status som fri rigsstad, hvilket de facto betød, at Bern blev en selvstændig bystat. I 1274 bekræftede Rudolf I af Tyskland dokumentet, der regnes som Berns første forfatning. Ordet Gyldne i håndfæstningen stammer fra dokumentets bulle, der er et hængende segl af guld.

      Tiden var præget af ekspansion, og Nydegg Burg blev sløjfet1268-1270 for at give plads til et nyt kvarter for egentlig byudvikling. Gennem 1200-tallet og første halvdel af 1300-tallet kæmpede Bern desuden for sit ydre territorium og indgik blandt andet en aftale med Savoyen som forsvar mod greverne af Kyburg, der så sig som arvtagerne efter von Zähringen. Slaget ved Laupen i 1339 var også et afgørende historisk drama, hvor Bern og andre byer med hjælp fra det etablerede, schweiziske edsforbund af Uri, Schwyz og Unterwalden overvandt flere grevskaber, østrigske hertugdømmer, Freiburg og andre modstandere.

       

      Medlemskab af Edsforbundet

      Med sejren i Slaget ved Laupen konsoliderede Bern sin position i regionen, og relationerne til Edsforbundet blev så meget tættere, at Bern i 1353 blev medlem af forbundet, der er begyndelsen på det nuværende føderale Schweiz.

      Efter optagelsen i Edsforbundet voksede Bern fortsat og blev en af de mest betydende byer og stater i regionen. Gennem forbund, aftaler, køb, pantsætninger og erobringer voksede området, Bern beherskede, og fra 1400-tallet var byen blevet at regne for en stat; blandt andet med erobringer fra området Waadt i årene 1474-1477.

      I denne tid voksede Berns befolkning, og rige købmandsfamilier, succesrige håndværkere og landadelen prægede det bedre og stadig rigere borgerskab. Byen havde også bredt sig mod vest, hvor byens forsvar løbende blev flyttet længere mod for at give plads til flere huse og borgere på halvøen, der fortsat var Bern. Med tiden nåede byen til den fjerde forsvarskæde, hvilket er et tydeligt symbol på ekspansionen. Et andet udtryk for byens størrelse var branden den 14. maj 1405, hvor flere end 600 huse blev flammernes bytte. Husene var hovedsageligt af træ, og derfor var branden så ødelæggende.

       

      Den moderne gamle bydel

      Efter branden i 1405 skulle store dele af Bern genopbygges, og resultatet blev i det store hele den by, man oplever i dag. De lokale bernersandsten gav mere solide bygninger, så en storbrand ikke skulle gentage sig. Det var også her, de berømte og kilometerlange arkader tog sin begyndelse som en del af alle almindelige byhuse. Gaderne i byplanen stammer også fra denne genopbygning, lige som større byggerier som rådhuset og domkirken blev vedtaget og opført.

      I første del af 1500-tallet var det renæssancens tur, og Bern voksede støt mod vest og derved ekspanderede gadebilledet. Husene blev også udbygget, og i gadebilledet blev der etableret en række figurbrønde, hovedsageligt fra Hans Giengs hånd. Disse brønde er i dag et af Berns vartegn.

       

      Fortsat ekspansion og fald

      Det rige Bern havde i 1528 gennemgået reformationen, og i samme og følgende århundrede fortsatte udbygningen af byen. Adelen fik med tiden stadig større magt, og de løbende oprør fra befolkningen blev slået ned. I 1648 havde Bern med den westfalske fred endegyldigt løsrevet sig fra Det Tyske Rige og opnået fuldstændig suverænitet. Rigdommen steg, og mod slutningen af 1700-tallet var Bern den førende stat i regionen.

      Den udvikling stoppede brat i 1798, hvor franske tropper invaderede byen og plyndrede rigdommene. Efter Napoleonskrigene kom Wienerkongressen i 1814, som også var et hårdt slag mod staten Bern, der blev tvunget til at afgive store territorier mod øst og vest i staten. Derved blev kantonerne Aargau og Waadt dannet, og på trods af erhvervelsen af området Jura var Berns styrke reduceret en smule, men den skulle hurtigt komme ovenpå igen.

       

      Hovedstaden vælges

      Den schweiziske føderation blev dannet i 1848, og blandt de mange stater, der gik med, var Bern. Byens traditionelle magt og indflydelse var stærk nok til, at den blev valgt som ny forbundshovedstad samme år, og derved startede en ny æra for alpebyen.

      Nye regerings- og parlamentsbygninger skulle opføres, og i etaper opstod det storladne Bundeshaus som Schweiz’ politiske højborg. Med status som forbundshovedstad fulgte også mange forbundne aktiviteter som bosætning, etablering af ministerier og lignende; alt sammen noget, der positivt var med til at udvikle Bern yderligere.

      I 1864 måtte et af den gamle by tårne vige for udviklingen. Med et snævert flertal i byrådet på 415-411 blev det vedtaget at nedrive Christoffelturm fra Berns fjerde forsvarsring til fordel for den moderne jernbanes komme og ekspansion. Byens banegård blev etableret umiddelbart vest for den gamle bydel, og med tiden er den blevet et af Schweiz’ travleste knudepunkter.

       

      Nyt i 1900-tallet

      Bern havde gennem århundreder udviklet sig gennem den gamle bys vækst mod vækst, men med nye broer fra centrum over floden Aare gav det nye muligheder. Nye forstæder skød hurtigt op, og gennem de første årtier af 1900-tallet opstod flere store kvarterer som Kirchenfeld i syd, hvor fornemme villaer husede den voksende og velhavende befolkning.

      I begyndelsen af 1900-tallet markerede Bern sig også på andre måder. Fx boede den tyske teoretiske fysiker, Albert Einstein, i byen, og i hans lejlighed i Kramgasse udtænkte han relativitetsteorien, der var en milepæl på fagområdet. Flere internationale organisation er også blevet grundlagt i Bern, der med sin status som schweizisk hovedstad samt landets neutralitetspolitik var attraktiv som etableringssted.

      Siden da har Bern fortsat sin vækst; blandt andet i store nye boligområder mod vest, og samtidig er de århundredgamle gader, brønde og arkadefyldte sandstenshuse intakt og en særlig oplevelse for turister. En af de nyere anledninger til mange besøg var europamesterskaberne i fodbold i 2008, som blev spillet i Schweiz og nabolandet Østrig. En del af kampene blev spillet på stadion i Wankdorf, og i forbindelse med den begivenhed blev der investeret yderligere i byen, hvor fx moderne sporvogne binder byen sammen.

      Du er måske også interesseret i..