Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Den kosmopolitiske by Genève har gennem århundreder tiltrukket folk, og den er en rejse værd alene med sin utroligt naturskønne beliggenhed ved Genèvesøen, der i denne franske del af alpelandet hedder Lac Léman. Efter Zürich er Genève den største by i landet, og både den og egnen generelt emmer da også af regionens stemningsfulde særkender.

Den gamle bydel ligger ned til floden Rhône og Genèvesøens bredder, og her er der både klassiske seværdigheder som domkirken, teatre og museer og også en mondæn elegance og skønne grønne områder, der indbyder til afslapning.

Genève er berømt over hele verden som hjemsted for en lang række internationale organisationer. De tæller blandt andet FN og Røde Kors, hvilket bidrager til oplevelserne og den særlige stemning i byen. Nogle af organisationernes bygninger er også en tur værd, når man er i byen.

Som en smuk perle ligger Genève i midten af et utroligt natursmukt område. Genèvesøen danner kulisse for bagtæppet af Alperne, hvis tinder strækker sig til den evige sne omkring den schweiziske by. Der er mange sejlture at vælge mellem, hvis man gerne vil nyde både grønne landskaber, sneklædte bjerge og hyggelige schweiziske byer fra vandsiden.

Topseværdigheder

    Mur de la Reformation, Genève

    Reformationsmuren
    Mur de la Réformation

    Op mod Genèves gamle forsvarsmure, der omkransede bykernen indtil midten af 1800-tallet, blev Mur de la Réformation anlagt fra 1909. Det var et år, der blev valgt som 400-året for Jean Calvins fødsel og 350-året for grundlæggelsen af byens akademi.

    Muren er 100 meter lang, og den skildrer dele af den protestantiske kirkes historie. Der er særligt fokus på calvinismen, der havde sit centrum i netop Genève. Byen har siden da været forbundet med denne teologiske lære og i det hele taget protestantismen.

    På murens 5 meter høje midterste del ser man fire centrale figurer i den calvinistiske bevægelse. Guillaume Farel var en af de første til at prædike for en reformation. Jean Calvin var reformationens fader. Théodore de Bèze var akademiets første rektor. John Knox grundlagde den presbyterianske tro i Skotland. Under dem står der ΙΗΣ, hvilket er græsk og en kort version af Jesu navn.

    Langs muren på begge sider af den centrale figurgruppe står mindre statuer af personer, der hver især påvirkede den protestantiske kirkes udbredelse. Her kan man således se franske Gaspard de Coligny, hollandske Willem van Oranje, ungarske Stephen Bocskai, engelske Oliver Cromwell, engelske Roger Williams, der tog til USA og grundlagde baptistkirken, og tyske Friedrich Wilhelm af Brandenburg. Endelig kan man også finde navnene på Martin Luther og Zwingli ved et af monumentet trappepartier.

     

    Cathedrale St Pierre, Genève

    Sankt Peter Katedral
    Cathédrale de Saint Pierre

    Genèves Cathédrale de Saint Pierre blev opført fra 1160. Det tog omkring 100 år at bygge de ældste dele af den nuværende bygning. Senere er der foretaget mange til- og ombygninger som konsekvens af ikke mindst den række brande, der gennem århundrederne har hærget byen.

    Katedralen har siden Schweiz’ reformation været protestantisk, og Jean Calvin var præst her i årene 1536-1564. Ved den begivenhed blev kirkens rige ornamentering fjernet. Glasmosaikkerne i vinduerne blev dog sparet ved ændringerne.

    Siden 1976 er noget af kirkens undergrund blevet udgravet, og i dag ses blandt andet en krypt med mosaikker fra 300-tallet og den tidligere romanske kirkes portal fra omkring år 1000.

    Katedralens nuværende nyklassicistiske facade stammer fra midten af 1700-tallet, og den afløste den tidligere i gotisk stil. Kirkerummet er fortsat gotisk, og i katedralen kan man i dag se Makkabæerkapellet/Chapelle des Macchabées, der er et af kirkens fine højdepunkter. Kapellet stod færdigt i 1406.

    Fra kirkens nordtårn er der efter de 157 trin op en fantastisk udsigt over Genève og Genèvesøen. I tårnet kan man også se den 6 ton tunge klokke Clémence, der har hængt her siden 1407.

     

    Lac Leman, Genève

    Genèvesøen
    Lac Léman

    Den smukke Genèvesø er byen Genèves største rekreative aktiv. Søen er 582 km² stor, og dermed er det kun Ungarns Balaton, der er større i det centrale Europa. 60 % af søen ligger i Schweiz og resten i Frankrig.

    Langs søbredden, der strækker sig ind i centrum af Genève, ligger det ene elegante område efter det andet, og hele tiden med en betagende udsigt. På en tur i byen ad søbreddens promenader kan man opleve mange grønne anlæg med blomsterdekorationer og statelige huse.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Gèneve her.

Andre seværdigheder

    Place Neuve, Genève

    Den Nye Plads
    Place Neuve

    Place Neuve er det kulturelle Genèves midtpunkt. Omkring pladsen ligger blandt andet byens opera, musikkonservatorium og museet Musée Rath, så her venter store oplevelser.

    På Place Neuve ses også en rytterstatue af nationalhelten general Henri Dufour, der blandt andet iværksatte den første kortlægning af Schweiz. Statuen blev indviet i 1884 på netop det sted, hvor byporten Porte Neuve engang lå. Porten blev opført i 1564, udbygget i 1740, nedrevet i 1853, og den har givet navn til pladsen.

     

    Rådhuset
    Hôtel de Ville

    Navnet Hôtel de Ville dækker over byens nu tidligere rådhusbygning, idet denne status er overgået til det nærliggende Palais Eynard. Der en dog fortsat administration i lokalerne, og her afholdes flere møder med blandt andet af de regionale politikere.

    Rådhuset er en smuk bygning, der siden 1400-tallet har været det politiske hjerte i Genève. Den ældste bevarede del er Tour Baudet, men ellers er bygningen kendt for den fornemme renæssancefacade og den indre gård.

    Adskillige traktater er gennem tiden blevet diskuteret og underskrevet her. Det var fx i rådhusets Alabamasal/Salle Alabama, den oprindelige Genèvekonvention om Røde Kors blev underskrevet i 1864. Det var også her, det første møde i Folkeforbundet blev afholdt, hvilket skete den 15. november 1920.

     

    Île Rousseau, Genève

    Rousseau Ø
    Île Rousseau

    Île Rousseau i midten af Rhône-floden var tidligere en forskanset bastion i byens forsvar. Før det nuværende navn hed øen Bådøen/Île aux Barques, hvilket kom fra stedets anvendelse som hjemsted for en del af den lokale handelsflåde.

    I 1834 blev Île Rousseau anlagt som en park til minde om Genève-filosoffen Jean-Jacques Rousseau, som der er en statue af på den idylliske ø. Billedhuggeren James Pradier udførte statuen, der blev indviet i 1835.

     

    Museet for Kunst og Historie
    Musée d’Art et d’Histoire

    Genèves museum for kunst og historie blev opført 1903-1910, og dets samlinger skildrer hovedsageligt den vestlige kulturs historie. Museet er bygget op om de tre primære områder arkæologi, billedkunst og kunsthåndværk.

    På museet kan man blandt andet se egyptisk, græsk, etruskisk og romersk kunst. Her er malerier fra renæssancen til i dag. Det er også her, man kan se 1400-talsalteret og nogle originale glasmosaikker fra Sankt Peter Katedral/Cathédrale de Saint Pierre.

     

    Temple de la Fusterie, Genève

    Fusterie Tempel
    Temple de la Fusterie

    Temple de la Fusterie blev opført 1713-1715 som byens første nybygning dedikeret til den calvinistiske tro. Arkitekten bag tegningerne var franske Jean Vennes, og byggeriet skete i en periode, der var præget af en stor tilstrømning af huguenot-flygtninge fra Frankrig til republikken Genève.

    Kirkens facade står smukt i barok stil, og republikkens våbenskjold ses øverst. Inden for er templet meget enkelt og lyst, hvilket er et udtryk for den calvinistisk-protestantiske stil. Interiøret har et omgivende galleri, der hviler på søjlegange i toscansk stil, og det centrale element er kirkens fritstående prædikestol.

     

    Naturhistorisk Museum
    Musée d’Histoire Naturelle

    Musée d’Histoire Naturelle er Genèves naturhistoriske museum, og det er det største i landet af sin art. Museet blev grundlagt i 1794 som institution, og det åbnede for publikum i 1820 i palæet Hôtel du Résident, hvor man kunne besøge udstillingerne indtil 1872. I dag er det indrettet i en moderne bygning, der åbnede i 1970.

    Den meget store samling er særdeles interessant og underholdende for både nysgerrige børn og voksne. På museet kan man blandt andet se en dinosaurusudstilling, dioramaer fra både Arktis og Antarktis, menneskets og Jordens historie og et stort udvalg af såvel Schweiz’ som store dele af klodens dyreliv.

     

    Jardin Anglais, Genève

    Den Engelske Have
    Jardin Anglais

    Genèves smukke engelske have, Jardin Anglais, er ganske fornemt anlagt og rummer flere seværdigheder. Man kan se Nationalmonumentet/Monument National, der blev rejst til minde om Genèves sammenlægning med resten af Schweiz i 1814. Monumentet er udformet som en statue af to, der repræsenterer henholdsvis Genève og Helvetia (Schweiz).

    I parkens vestlige ende kan man opleve Blomsteruret/Horloge Fleurie fra 1955, der er et symbol på Genèves verdensberømte urmagerfag. Det smukt udførte blomsterur er teknisk fascinerende, og også anlægget med otte koncentriske cirkler med varierende blomster er en stor oplevelse.

     

    Museet for Moderne Kunst (MAMCO)
    Musée d’Art Moderne et Contemporain (MAMCO)

    Musée d’Art Moderne et Contemporain, der også kaldes MAMCO, er et museum for moderne kunst og samtidskunst, som blev indrettet i en tidligere fabriksbygning i 1994. Bygningen giver en meget spændende ramme for institutionens mange udstillinger.

    Museets egen samling med værker af blandt andre Robert Filliou, Maurizio Nannucci og Claudio Parmiggiani koncentrerer sig sammen med skiftende udstillinger om tiden fra 1960erne til i dag. Det afspejler på glimrende vis mangfoldigheden på den schweiziske og internationale kunstscene inden for denne periode.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om Gèneve her.

Ture fra byen

    Carouge, Schweiz

    Carouge

    Byen Carouge er en mindre by, der voksede efter 1754, da den blev en del af Kongeriget Sardinien-Piemonte, og arkitekter fra Torino planlagde den med vinkelrette gader ud fra den centrale plads, Place du Marché.

    Byen skulle være en konkurrent til Genève, der var handelsmæssigt dominerende i regionen. Carouge var desuden katolsk i modsætning til det nærliggende calvinistiske Schweiz. I 1815 blev Carouge en del af Genève, men stadig i dag er et besøg her som at komme til middelhavsområdet med sin nærmest italienske arkitektur og stemning, der på sin vis står i spændende kontrast til storbyen Genève.

     

    Martin Bodmer Stiftelse
    Fondation Martin Bodmer

    I landsbyen Cologny på Genèvesøens sydlige bred ligger Martin Bodmer Stiftelse, der er kendt for sit fantastiske bibliotek. Biblioteket regnes blandt verdens fineste private samlinger med omkring 160.000 dokumenter på 80 sprog. 270 af bøgerne er fra før 1500. Her er blandt andet en af de bevarede originale bibler trykt af tyske Gutenberg. Fra før bogens tid rummer samlingen græske og koptiske papyrus og forskellige sten.

    I 1971 etablerede Martin Bodmer en fond, så hans samling ikke ville blive spredt. På den måde ville han sikre en offentlig adgang til det særdeles gode indtryk af de skrevne ords eventyr gennem tiden. I 2003 etablerede man et museum tegnet af italieneren Mario Botta. Her kan man se de mest værdifulde effekter fra Martin Bodmers samling.

     

    Annemasse

    Annemasse er en fransk provinsby og samtidig nærmest en sammenvokset del af storbyområdet omkring Genève. Således kører de schweiziske sporvogne til bygrænsen, der er sammenfaldende med landegrænsen.

    Annemasse byder ikke i sig selv på en række store seværdigheder, men byen er hyggelig og en god mulighed for at opleve fransk stemning og gastronomi. Mange benytter også Annemasse som overnatningssted under et besøg i Genève, så man får det bedste fra både Frankrig og Schweiz.

     

    Lausanne, Schweiz

    Lausanne

    Lausanne er den fjerdestørste schweiziske by, og den ligger fantastisk smukt på den nordlige bred af Genèvesøen. Søen ligger nærmest som et hav med alpetoppe som et betagende bagtæppe til byen, og det giver en særlig stemning sammen med de omgivende vinmarker og det meget levende miljø, man finder overalt i byens centrum.

    Der er mange ting at se i Lausanne, som bl.a. er kendt for at huse den Internationale Olympiske Komité. Derfor er det meget naturligt, at det olympiske museum ligger netop i Lausanne, og det er et besøg værd for sportsinteresserede i alle aldre. Her formidles den olympiske historie gennem spændende interaktive udstillinger, memorabilia og meget andet.

    Man kan også se andre interessante museer i byen, hvoraf det moderne Aquatis-akvarium fra 2017 er et af flagskibene. Her er der oplevelser fra verdens kontinenter, mens man kan opleve kunst fra oldtidens Egypten til moderne tider på kunstmuseet Musée Cantonal des Beaux Arts. Vil man lære mere om Lausannes historie, er bymuseet Musée Historique de Lausanne et godt sted at begynde.

    Man kan fortsætte turen i Lausannes hyggelige gader, hvor man får et overblik over byen, Genèvesøen og Alperne fra Place de la Cathédrale, hvor den mægtige Notre-Dame står i gotisk arkitektur. Herfra kan man gå til den gamle bydel, Vieille Ville, hvis centrum er den stemningsfulde Place de la Palud. På pladsen ligger Lausannes rådhus, og ikke langt herfra kan man se Palais de Rumine, hvor Lausanne-traktaten blev underskrevet i 1923.

    Læs mere om Lausanne

     

    Annecy

    Annecy i Frankrig er en meget charmerende by, hvis smalle gader og mange monumenter i bykernen bringer besøgende hundreder af år tilbage i tankerne. Byens slot, Château d’Annecy (Place du Château), er et af de smukkest beliggende i landet. Højt hævet over byen og området giver slottet enestående panoramaudsyn. Slottet med de mange tårne blev opført fra 1100-tallet af Savoyens konger. I slottet er der indrettet et museum over slottets og byens historie.

    I Annecys centrum bugter en kanal sig gennem de brostensbelagte gader, og overalt møder man betagende syn og spændende middelalderlige bygninger. Udsigten over søen Lac Annecy og de omkringliggende sneklædte bjergtinder vil også udgøre et varigt minde fra et besøg i byen.

     

    Mont Blanc, Chamonix

    Chamonix

    Franske Chamonix ligger smukt i Chamonix-dalen, der har bjergmassiver mod nord og syd. I området er der mange vidunderlige naturscenerier. Om vinteren byder området på alpint skiløb på utallige pister, og om sommeren kan man tage forskellige vandreture i bjergene.

    Selve byen ligger i 1.024 meters højde, og den var olympisk udgangspunkt i 1924, da byen var vært ved de olympiske vinterlege dette år. Man kan få et nærmere kig på mange af bjergene med områdets mange og imponerende svævebaneture. Med afgang fra Fayet eller Saint Gervais kan man komme til Nid d’Aigle, der ligger i 2.372 meters højde. Her er der et smukt udsyn over gletsjeren Bionnassay.

    Man kan også komme på en svævebanetur over hele Mont Blanc-massivet. Det kan gøres ved at tage svævebane til Aiguille du Midi i 3.842 meters højde og videre med en anden bane til Aosta-dalen i Italien på den anden side af bjerget. Fra flere steder i området kan man se Alpernes højeste bjerg, Mont Blanc, hvis snedækkede top når op i 4.810 meters højde.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping

    Bongénie

    Rue du Marché 34
    bongenie-grieder.ch

     

    Centre Balexert

    Avenue Louis-Casaï 27
    balexert.ch

     

    Confédération Centre

    Rue de la Confédération Centre 8
    confederation-centre.ch

     

    Globus

    Rue du Rhône 48
    globus.ch

     

    Manor

    Rue Cornavin 6
    manor.ch

     

    Indkøbsgader

    Rue du Rhône, Rue de la Confédération, Rue du Marché, Rue de la Croix-d’Or, Rue du Mont Blanc, Grand Rue

Med børn

    Svømmebad

    Bains des Pâquis
    Quai Mont-Blanc
    bains-des-paquis.ch

     

    Museum og akvarium

    Musée du Leman
    Quai Louis Bonnard 8, Nyon
    museeduleman.ch

     

    Miniaturepark

    Swiss Vapeur Parc
    Le Bouveret, 65 km Ø
    swissvapeur.ch

     

    Forlystelsespark

    Walibi Rhône-Alpes
    1380 Route de la Corneille, Les Avenières, Frankrig, 110 km SV
    walibi.com

Gode links
Historisk overblik

    De første beboere og romerne

    De første bosættelser i Genève-området ved Genèvesøen fandt sted omkring 3000 f.Kr., men det var først omkring 1000 f.Kr., at området for dagens gamle bydel blev beboet. Keltiske stammefolk kom til egnen og bosatte sig, og de var her, indtil romerne i år 121 f.Kr. erobrede byen.

    Romerne udbyggede byen med blandt andet havnefaciliteter, som understregede stedets strategisk fine beliggenhed. Navnet Genève hentyder i lighed med italienske Genova da også til nærhed til vandet.

    I år 52 f.Kr. beordrede Roms Cæsar bosættelsens bro over Rhône ødelagt, så erobrere fra nord ikke kunne nå byen. Med årene blev Romerriget svækket, og Genève vedblev da heller ikke med at være romersk på trods af en for borgerne positiv udvikling, der også indeholdt nybyggeriet af en mægtig kirke, der manifesterede Genève som kirkeligt centrum fra slutningen af 300-tallet.

     

    Hovedstad i Burgund

    I 400-tallet kom de germanske burgundere til byen. De etablerede sig i 443 og gjorde Genève til Burgunds hovedstad. Det var en status, der øgede Genèves politiske betydning. Det varede dog kun få årtier, for i 467 flyttede den burgundiske konge til Lyon.

    Burgunderne holdt heller ikke militær stand, for de blev overvundet af fremrykkende frankere, som erobrede området i 534. Genève blev derefter indlemmet i det franske merovingiske kongerige.

     

    Magtskifter i Genève

    I begyndelsen af 1000-tallet kom burgunderne atter til Genève som følge af, at Karl den Stores rige begyndte at smuldre. Genève blev i 1032 en del af det tyske Kongeriget Burgund og det tyske kejserrige, hvilket skete efter beslutning fra den sidste hersker, Rudolf III, der ikke havde nogen arvinger til tronen.

    Formelt var kejseren hersker, men de lokale grever var de reelle ledere en tid. I slutningen af 1000-tallet kommer det til oprør over grevernes behandling af kirkens jord og ejendom, hvilket ender med, at grev Amadeus III med pave Calixtus IIs indblanding bliver pålagt at underskrive Seysselaftalen i 1124. Aftalen fastlægger en ny magtfordeling, hvor biskopperne opnåede magten i byen og samtidig anerkendte greverne.

     

    Middelalderens handelsby

    I 1200-tallet blandede Savoyens grever sig. De fik magten over Vaud og ville gøre Genève til deres hovedstad. Deres indflydelse ledte til, at borgere med købmænd og håndværkere i spidsen gjorde oprør mod biskoppernes magt og ikke mindst beskatning og krav til handelen. Savoyens grever fik gennemtrumfet en slags imødekommelse af deres krav, men fortsat under biskoppernes styre.

    Biskopperne havde været nødsaget til at give flere handelsrettigheder til byens handlende, der blandt andet opførte en fælles markedshal og magasinbygning, der virkede som regionalt handelscentrum. Handelsstanden havde også fået etableret et råd, der mødtes flere gange årligt for fx at fastsætte handelspriser. Disse tiltag var de første i retning af en kommunal tankegang, som kirken måtte acceptere.

     

    Befæstninger og markedsby

    Ved indgangen til middelalderen var Genève en by, der efter romersk forbillede havde udviklet sig lavt og bredt. Det blev ændret med beslutningen om befæstninger omkring bykernen, hvilket skete tilsvarende over store dele af Europa.

    Med den markante stigning i handelen fra 1200-tallet kommer mange rejsende til byen, hvis befolkningstal også stiger løbende. Genèves økonomiske betydning blev understreget i 1424, hvor Medici-familien i Firenze etablerede en bank her. Med den nye aktivitet og de nye borgere bliver der bygget nye bydele som fx i retning mod Saint-Plainpalais. Udvidelserne var dog relativt beskedne i areal, idet de holdt sig indenfor byens befæstninger.

    Handelen og væksten steg markant til 1462, hvor den franske konge forbød franske handlende at tage til Genève. Det skete for at favorisere Lyon, der voksede på Genève bekostning; en udvikling der fortsatte med mange italieneres valg af Lyon som foretrukken handelsby.

     

    Schweiziske aftaler

    Gennem århundreder var styret relativt stabilt i Genève, men i slutningen i 1400-tallet blev de schweiziske kantoners magt øget, og i 1477 måtte biskop Jean-Louis af Savoyen indgå en aftale med byerne Bern og Fribourg. Det blev tolket som en strategisk alliance og var den første formelle aftale mellem byen og øvrige nuværende schweiziske regioner.

    I årtierne derefter udviklede relationerne sig, og tilhængere af en union med Schweiz gik sejrrigt ud af stridighederne. I 1526 stopper biskoppernes magt med en ny aftale, der sikrer Genève uafhængighed, og ved den begivenhed blev der også etableret et råd i byen.

     

    Reformationen og Jean Calvin

    Fra 1526 bragte tyske købmænd protestantiske tanker med sig fra Tyskland, hvor Martin Luthers tanker igangsatte reformationen.

    Reformationen var således under opsejling, og den kom for alvor til Genève i 1530erne. Den kom til at blive anført af franske Jean Calvin, der siden har lagt navn til den calvinistiske kristne trosretning. Calvin kom på gennemrejse via Genève i 1536, hvor hans plan var at blive en enkelt nat. Guillaume Farel fik Calvin overtalt til at blive i byen og få reformeret kirken der.

    Calvins prædikener vakte så stor begejstring og tiltrak så mange mennesker, at Genève blev kaldt det protestantiske Rom og på den måde et af centrene for reformationen i Europa.

    Tiden efter reformationen blev meget strengt protestantisk i form af en række puritanske regler, der fastlagde folks levevis. Calvin fokuserede på en udpræget nøjsomhed kombineret med en flid, der blev starten på byens stigende og fortsatte velstand.

    Fra midten af 1500-tallet og i løbet af 1600-tallet immigrerede mange franske og italienske protestanter til Genève. De medvirkede til den stabile økonomiske udvikling i byen.

     

    Fornyet angreb, frihed og Napoleon

    I december 1602 angreb Savoyen-Piemontes hære Genève med støtte fra Spanien og paven. Genèves hære var relativt små i forhold til modstanderens omkring 2.000 soldater, der foretog et stort overraskelsesangreb om natten. Genève måtte kæmpe hårdt, og byen holdt angriberne fra at åbne byportene. Med pres fra Frankrig og en del schweiziske kantoner, blev en fredsslutning underskrevet i 1603, og det var sidste gang, Savoyen-Piemonte truede Genève.

    1700-tallet blev et århundrede, hvor Genèves industrier udvikledes med stormskridt, og bankvæsenet blomstrede i takt hermed. Det var også i denne periode, at byens høje intellektuelle niveau udviklede og tiltrak store filosoffer som Rousseau, der blev født her i 1712, og Voltaire, der boede i byen 1775-1778.

    1792 blev året, hvor byens aristokratiske magt begyndte at ophøre. Den franske revolutions tanker nåede Genève, og efter to år blev alle borgere gjort lige med en revolutionær forfatning.

    Under Napoleons franske ekspansion blev Genève indlemmet i Frankrig i 1798. En af ændringerne var, at bispesædet i byen blev lagt sammen med stiftet i Chambéry. Den franske tid kom til at vare til 1814, hvor byen med resultatet af Wienerkongressen 1814-1815 blev udvidet med sogne fra Frankrig og Savoyen og tillige blev en del af den schweiziske konføderation.

     

    Internationale organisationer

    Det udvidede Genève havde med sine nye sogne fået en vis katolsk befolkning, der ifølge internationale aftaler fortsat nød religionsfrihed.

    1800-tallet var også århundredet, hvor industrialiseringen slog igennem i de schweiziske byer. Det samme gjaldt jernbanerne, og i 1858 blev Genèves banegård, Gare de Cornavin, indivet.

    1846 var året, hvor James Fazy førte an i en lille revolution, der resulterede i vedtagelse af den stadigt gældende grundlov i kantonen.

    1859 blev skelsættende for Genèves nyere historie. Her ledte humanisten Henry Dunants initiativer til grundlæggelsen af det Internationale Røde Kors, der siden har været stærkt medvirkende til at fremme byens status som hovedkvarter for mange internationale humanitære organisationer. Blandt andet er Verdenssundhedsorganisationen, WHO, blevet etableret her.

    Genèvekonventionen om Røde Kors’ virke blev vedtaget i 1864. I 1901 blev Henry Dunant den ene modtager af Nobels Fredspris.

     

    1900-tallet til i dag

    Under og efter 1. Verdenskrig oplevede Genève, som resten af Schweiz, en økonomisk vækst, der både sprang ud af den veletablerede finansielle sektor og industrien. Schweiz var neutralt og holdt sig således ude af krigen.

    Efter krigen blev det internationale Folkeforbundet etableret i Genève. Forbundet var forløberen for dagens Forenede Nationer, FN, der nu har europæisk hovedsæde i byen.

    Genèves meget smukke natur har i de senere år tiltrukket stadigt flere turister, der vil nyde de bjergrige landskaber og Calvins charmerede og succesrige by.