Reims rejseguide

Reims er en by, der ligger i det nordfranske departement Marne. Den blev grundlagt omkring 80 f.Kr. af den keltisk-belgiske stamme kaldet remere. Byen blev romersk efter Cæsars erobring af Gallien i årene 58-51 f.Kr., og den voksede til storbyen Durocortorum med op til 100.000 indbyggere i denne æra. Senere tog byen navn efter den første stamme, og det blev med tiden til Reims. Klodevig I blev døbt i Reims i 496, der blev ophøjet til ærkebispesæde. Store møder blev holdt i Reims, og den første kroning fandt sted i byen i 816, hvor Ludvig den Fromme blev kejser.

Reims fastholdt din vigtighed, og gennem mange århundreder var der her, hvor de fleste franske konger blev kronet. I 1800-tallet blev middelalderens mure revet ned, og det gav ny udvikling i byen, hvor industrialiseringen også vandt frem. Reims lå tæt på frontlinjerne under 1. Verdenskrig, og store dele af byen blev lagt i ruiner, så en større genopbygning blev iværksat i 1920-1930erne.

I dag er Reims er dejlig by at besøge med en rig historie og mange seværdigheder. Man kan starte en spadseretur i byens gader på den centrale Place Royale, hvor der står en statue af kong Louis XV. Pladsen ligger samme sted som centrum i det romerske Durocortorum, hvor gaderne Cardo og Decumanus krydsede her.

Den nuværende plads opstod i 1750erne som følge af planer om at gøre Reims’ gader bredere og mere lige for at kunne være velegnede for kongelige besøg. Man anlagde også en gade mod nord med perspektiv til byens rådhus, og på sydsiden af Place Royal blev det smukke præfektur bygget 1759-1761. Stilmæssigt tilsvarende bygninger omkranser i dag hele pladsen.

Fra Place Royal kan man gå mod nord ad Rue Colbert. Her passerer man Place du Forum, der tidligere var markedsplads, før man kommer til Reims’ fine rådhus på Place de l’Hòtel de Ville. Bystyret erhvervede grunden på det daværende hestemarked i 1499, men manglende midler til byggeriet af et rådhus. Byggeriet kom i gang i 1627, og facaden blev færdiggjort i 1636.

Fortsætter man mod nord ad Rue de Mars, kommer man til Place de la République, hvor man kan se Porte de Mars. Det er en delvist bevaret romersk triumfbue fra 200-tallet og den eneste bevarede af de fire porte, der gav adgang til romerske Durocortorum. Buen er 32 meter bred og 13 meter høj og stod i mange århundreder indbygget i Reims’ bymure.

Reims’ største seværdighed er den verdensberømte katedral, der regnes som en af Frankrigs vigtigste gotiske katedraler. Det var på dette sted, Klodevig I blev døbt, og katedralen afløste en tidligere kirke. Byggeriet varede det meste af 1200-tallet, og den smukke facade stod færdig i 1300-tallet. Bag facaden med de 81 meter høje tårne ligger et kolossalt gotisk kirkerum, og det var her, franske konger blev kronet til og med Karl X’s kroning i 1825. Af katedralens mange højdepunkter er rosettevinduet og facadens udsmykning med bl.a. statuer af kronede konger i kirken.

Ved siden af katedralen ligger bygningen Palais du Tau, der var ærkebiskoppernes palads. Det var også her, kongerne tog residens inden deres kroning i katedral, og efter kroningerne blev det holdt en stor banket i Palais du Tau. I dag er det indrettet som museum med skatte fra katedralen og kongekroningerne.

Katedralen i Reims og Palais du Tau er begge optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv sammen med Basilique Saint-Remi, der også ligger i Reims lidt syd for centrum. Basilikaen blev indviet i romansk stil i 1049 på det sted, hvor Remigius af Reims ligger begravet. Rimigius var ærkebiskoppen, der døbte Klodevig I og derved konverterede den franske konge til kristendommen efter Klodevigs sejr over germanerne i Slaget ved Tulpiacum.

Basilique Saint-Remi er en klosterkirke, og historisk var den her, man opbevarede olien, som blev anvendt til salvingerne af de franske konger i byens katedral. Man kan også besøge Musée Saint-Remi, som er et interessant museum med store historiske udstillinger og mange spændende fund og effekter. I byen kan man også se museet Musée de la Reddition om den tyske overgivelse i 1945. Museet er indrettet på Eisenhowers daværende hovedkvarter, og det var stedet, hvor general Jodl underskrev Tysklands kapitulation over for USA og de vestlige allierede.