Se på kortet

Horní náměstí, Horní náměstí, Olomouc, Tjekkiet

Læs om byen

Olomouc er en by, der ligger ved floden Morava i den østlige del af Tjekkiet. Byen kendes første gang i dokumenter fra år 1017, og Olomouc blev bispesæde i 1063. Byen voksede hurtigt gennem de følgende århundreder, og den blev en af Mährens vigtigste byer. Dens rivalisering af Brno sluttede dog, da Sverige erobrede Olomouc under Trediveårskrigen. Siden da blev byen befæstet, og den er igen en af landets største byer.

Den centrale plads i byen hedder Horní náměstí, og her ligger Olomoucs rådhus med det berømte astronomiske ur, som oprindeligt blev installeret i 1400-tallet. Uret i dag er en rekonstruktion fra 1955 med socialistiske motiver. På pladsen kan man også se Treenighedssøjlen, som er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Søjlen er fornemt eksempel på mährisk barok fra 1700-tallet. Søjlen er 35 meter høj og bygget 1716-1754.

Olomoucs gamle bydel er hyggeligt, og man kan bl.a. gå en tur på pladserne Dolní náměstí og náměstí Republiky. Det ligger også en del gamle bygninger, som hører til Olomoucs mange seværdigheder. En af de største og mest kendte er domkirken Katedrála sv. Václava, der er en gotisk katedral, som blev grundlagt i 1107. Katedralen blev senere ombygget flere gange, og det høje centraltårn blev opført i årene 1883-1892.

Ved siden af domkirken kan man se Olomoucs slot, der historisk var et af de vigtigste slotte i det tjekkiske område. Der er seværdige kirker som fx Kostel svatého Mořice og Kostel svatého Michala. Nordøst for centrum kan man opleve det imponerende Hradisko Kloster, der står smukt i højbarok stil. Der er også flere spændende museer i Olomouc, og vil man lidt ud af byen, kan man besøge det smukke barokkompleks Svatý Kopeček, der ligger få kilometer fra Olomouc.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev