Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Metropolen New York, som også kaldes the Big Apple, er indbegrebet af USA og meget af det, USA står for af mangfoldighed, virkelyst og frihed. Det er en international storby, der tiltrækker turister fra hele verden hele året rundt, og der er altid noget spændende at se og opleve i den amerikanske by.

Ved indsejlingen til byen troner Frihedsgudinden som et symbol på de muligheder, USA altid har tilbudt immigranter og også de tilrejsende turister. Gudinden kan se over på Manhattans blanding af de utallige klassiske og moderne skyskrabere, hvis fundamenter er omgivet af den hektiske og spændingsfyldte stemning, der er en integreret del af megabyens travle og kosmopolitiske centrum.

Skyskraberne er en af New Yorks moderne historie. Det var i New York og Chicago, verdens første og højeste klassiske højhuse blev bygget, og det skete hurtigt og stadig højere gennem 1900-tallet. Blandt de mest berømte skyskrabere står Chrysler Building og Empire State Building fra New Yorks højdepunkt indenfor denne type opførelser.

New York er også indkøb i store indkøbscentre, på elegante Fifth Avenue eller i verdens største varehus, Macy’s, og med repræsentanter fra stort set alle verdens folkeslag er der heller aldrig langt til et godt og spændende spisested, som fx kan foregå i de forskellige etniske kvarterer.

Andre seværdigheder

    Battery Park

    • Battery Park: Battery Park er en smukt beliggende oase, hvorfra der også er en dejlig udsigt over vandet og til skyskraberne i finanskvarteret. Battery Park er opkaldt efter de kanonbatterier, der lå her tidligere som søforsvar.
    • World Trade Center: Det nuværende World Trade Center er en 541 meter høj bygning, der ligger i området, hvor tvillingetårnene i det tidligere World Trade Center lå indtil 11. september 2001. Bygningen kendes også som Freedom Tower.
    • Skt. Paul Kirke/Saint Paul’s Chapel: Denne charmerende kirke blev opført i 1766, og den lå dengang udenfor byen og virkede som en kirke for dem, der boede i de landlige omgivelser. Byggestilen er georgiansk, og det indre er meget seværdigt.

    Flatiron Building

    • Flatiron Building: Flatiron Building blev opført i 1903 som den højeste bygning i verden. Den var en af de første moderne skyskrabere, der anvendte stålskelet til at opnå de indtil da usete højder.
    • Woolworth Building: Skyskraberen Woolworth Building er en af New Yorks ældste, smukkeste og mest kendte højhuse. Huset blev opført 1910-1913, og stilen var inspireret af Europas himmelstræbende gotik.

    City Hall, New York

    • Rådhuset/City Hall: New Yorks rådhus fra 1812 er en af byens mest elegante bygninger, og den ligger midt i den dejlige oase, som den omgivende City Hall Park er. Byggestilen er som et 1800-talspalæ fra de amerikanske sydstater.
    • Manhattan Bridge: Den mægtige bro Manhattan Bridge er en af de store gamle broer over East River mellem bydelene Manhattan og Brooklyn. Hængebroen blev åbnet i 1909, og den er konstrueret i to niveauer.

    USS Intrepid

    • Intrepid Hav-Luft-Rum-Museum/Intrepid Sea-Air-Space Museum: Dette er et museum, som er dannet omkring det amerikanske hangarskib USS Intrepid, der var i aktiv tjeneste 1943-1974. Det er nu et museum med diverse effekter som fx flere flytyper.
    • South Street Havn/South Street Seaport: South Street Seaport er en central del af New Yorks gamle havneområde, der i dag er renoveret og fyldt med en række aktiviteter. Pier 17 er fx et center med en række forretninger og spisesteder.
    • Rockefeller Center: Dette er et art deco-kompleks af bygninger, som rigmanden John D. Rockefeller byggede i årene 1930-1939. Bygningerne er smukke, og der er mange aktiviteter omkring Rockefeller Center.

    Central Park

    • Central Park: Central Park er New Yorks store bypark, der måler hele 4.000x800 meter. Parken blev udlagt af byrådet i 1853 og anlagt de følgende år. Man kan gå mange dejlige ture på plænerne og blandt statuer, museer og meget andet.
    • Harlem: Bydelen Harlem er opkaldt efter den hollandske by Haarlem. Bydelen emmer af god atmosfære, og den centrale gade er 125th Street, hvor man bl.a. kan se teatret Apollo Theatre.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om New York her.

Historisk overblik

    Den europæiske historie begynder
    New Yorks nedfældede historie begynder med den første europæer, der kom til det indre område af det nuværende New York. Det var italieneren Giovanni da Verrazzano, og det skete i 1524. En bosættelse blev dog ikke etableret ved denne lejlighed, idet Verrazzano sejlede videre efter blandt andet et møde med Lenape-stammen, der boede i området.

    Verrazzano gav det senere byområde det første europæiske navn; Nouvelle-Angoulême. Det var til ære for den franske konge, der ud over kongetitlen var greve af netop Angoulême.

    Hudsons bosættelse
    I september 1609 stævnede det hollandske skib Halve Maen ind i det, der i dag er New Yorks havn. Kaptajn var englænderen Henry Hudson, der var i hollandsk tjeneste for at finde en søvej mod vest til Asien.

    Søvejen fandt Hudson ikke, men til gengæld noterede han sig en stor population af bævere.

    Bæverskind var højeste mode i Europa, og med kystlandets bævere var der en indtægtskilde, der kunne udnyttes af hollænderne. De anlagde handelsstationer i den nye verden, og bævernes værdi og betydning kan ses den dag i dag i New Yorks byvåben.

    De hollandske kolonier blev der grundlagt flere af, og blandt dem var en pelshandelsstation ved dagens Albany. I forbindelse med den var området omkring det nuværende Manhattan strategisk godt med isfri udskibning af pelse.

    I 1624 kom de første hollændere til den nye koloni, der lå på Noten Eylandt; dagens Governors Island. Sydspidsen af Manhattan blev også koloniseret, og kolonien blev navngivet Nieuw Amsterdam samme år. I 1625 blev Fort Amsterdam etableret, og i 1625 købte Peter Minuit Manhattan og Staten Island af algonquin-indianerne. Det lagde fundamentet for udbygningen af stedet.

    Handelen og bosættelserne blev udvidet løbende; blandt andet ved hjælp af afrikanske slaver, der gennem 1600-tallet kom til at udgøre en stor del af den nye befolkning.

    Blandt de mere kendte hollændere kom blandt andet Petrus Stuyvesant til kolonien. Det var i 1647, hvor han blev dens generaldirektør; en position han havde til 1664. Generaldirektørposten var udpeget af selskabet Geoctroyeerde Westindische Compagnie, der var et vestindisk handelskampagni med base i Amsterdam.

    Stuyvesant kom til at præge byens tidlige væksthistorie, idet han ekspanderede Nieuw Amsterdam mod nord og dermed uden for den oprindelige koloni på sydspidsen af Manhattan. Således blev der anlagt en kanal, hvor Broad Street i dag ligger, en mur langs Wall Street og selve Broadway.

    Nieuw Amsterdam bliver til New York
    I 1664 kom britiske skibe til Nieuw Amsterdam og erobrede byen, og formelt fik Storbritannien overdraget kolonien ved fredsaftalen i Breda, der i 1667 markerede afslutningen af den anden engelsk-hollandske krig. Byen blev omdøbt og kom nu til at hedde New York; opkaldt efter hertugen af York.

    En kort overgang blev New York igen hollandsk i 1673, men det endelige hollandske exit skete året efter, hvor kolonien blev byttet med Surinam i Sydamerika. New York blev herefter en kronkoloni i 1685.

    På vej mod uafhængigheden
    Gennem 1700-tallet blev byen udbygget løbende med anlæg af boliger, kirker, administrationsbygninger, havneanlæg etc.

    I 1740erne boede her omkring 10.000-15.000 inklusive cirka 20 % afrikanske slaver. Byens indbyggertal steg markant gennem århundredet, og ved den første folketælling, der fandt sted i 1790, boede her 30.000 mennesker.

    Af større institutioner, der så dagens lys, var uddannelsesstedet King’s College, der blev opkaldt efter den britiske konge Charles II, og som senere blev navngivet Columbia University.

    Stigende aktivitet gjorde sig også gældende i den travle havn, der sikrede New York en førerposition i oplandet og også i det krig, der var på vej.

    I 1760erne indførte briterne yderligere beskatning af de amerikanske kolonier med The Stamp Act, og det ledte perioden 7.-25. oktober 1765 the The Stamp Act Congress, der var et møde mellem repræsentanter fra flere af kolonierne. Mødet blev holdt i New York og var den første større og koordinerede protest med det britiske styre.

    USA’s uafhængighed
    I 1776 kom det til krig i nogle de nordamerikanske kolonier, der ønskede selvstændighed fra England. Selve uafhængighedserklæringen var blevet vedtaget i det kontinentale kongres den 4. juli 1776. Med erklæringen regnede 13 kolonier i de nuværende USA sig som selvstændige og derved ikke en del af Det Britiske Imperium.

    Den 27. august 1776 udspillede det første egentlige slag sig i den amerikanske uafhængighedskrig. General George Washington havde overvundet briterne ved en belejring af Boston, og han drog med sin hær mod den strategisk vigtige havneby, New York, hvortil englænderne løbende ville kunne få forsyninger til flåden og hæren sejlet frem.

    Under Slaget på Long Island vandt briterne, hvilket de gentog i Slaget ved Fort Washington. New York var briternes væsentligste brohoved, og det var en loyal by mod det engelske styre.

    På trods af nederlagene blev USA med udgangen af krigen selvstændigt, og også New York kom til at blive en del af landet. Britiske tropper blev i byen indtil 1783, hvor George Washington kom hertil på samme tid som den britiske tilbagetrækning af de sidste soldater.

    Den nye hovedstad
    Krigsårene var kommet på afstand, og det nye land skulle etablere sine egne strukturer. I 1788 blev New York USA’s første hovedstad, og i 1789 blev George Washington indsat som landets første præsident ved en ceremoni i Federal Hall på Wall Street. Den første højesteret blev ligeledes etableret her i byen, der fra starten var dominerende i USA. I 1790 overgik byens status af hovedstad dog til Philadelphia, og senere blev Washington etableret som føderalt hovedstadsområde.

    1800-tallets vækst
    New Yorks rødder som hollandsk koloni på sydspidsen af Manhattan var fortsat det centrale i byens infrastruktur, men en storstilet vækst og tilflytning pressede på for at udvide byen markant.

    En visionær byplan fra 1811 udlagde således hele det nordlige Manhattan efter et gittersystem til nye byområder, og periodens store immigration fik skabt en stor vækst i indbyggertallet.

    I 1819-1825 blev byens strategiske position styrket med anlæggelsen af vandvejen Erie Canal, der forbandt New York ad Hudson River og dermed byen med de store landbrugsområder i Midtvesten og i Canada. Den nye udskibningsvej via søen Lake Erie, gennem kanalen og til New York gav øget handel og vækst.

    Byen blomstrede, og folk flyttede til. I 1835 blev New York USA’s største by med flere end 150.000 indbyggere; dermed var Philadelphia størrelsesmæssigt blevet overhalet.

    I 1835 brændte det gamle hollandske kvarter ned til grunden, men området blev hurtigt bebygget igen, og der var nærmest ingen grænser for væksten i byen.

    Store befolkningsgrupper kom til; fx mange irere der flygtede fra hungersnøden i hjemlandet. New Yorks andel af irere steg til en fjerdedel i midten af 1850erne, og både for dem og andre immigranter blev der bygget nye skoler og andre institutioner.

    Borgerkrigstiden
    Under den amerikanske borgerkrig sympatiserede byen både med nord og syd. Der var mange gode handelsforbindelser og familiære bånd til sydstaterne, og det ledte i 1863 til stor civil urolighed. Fastholdelsen af den amerikanske union fik dæmpet gemytterne, og New York kunne fortsætte sin blomstrende udvikling.

    Sidste del af 1800-tallet
    I sidste halvdel af 1800-tallet kom millioner af europæiske immigranter til USA, og hovedparten ankom gennem New Yorks havn. Det første møde med USA blev fra 1886 ændret med rejsningen af Frihedsgudinden, der var en gave fra Frankrig i anledning af USA’s 100 års jubilæum.

    New Yorks areal blev udvidet over flere gange i tiden op mod 1900, og nye bydele som Bronx blev anlagt. I 1898 blev Greater New York til ved sammenlægning af mange kommuner, og byens indbyggere voksede ved den lejlighed til 3,5 millioner. Den store befolkning og blomstrende økonomi skabte et stort pres på Manhattan som centrum, og der blev bygget tættere og højere. De første skyskrabere skød op, og byens metro åbnede i 1904.

    Byggeboom og børskrak
    Skyskraberne skød op på stribe, og Manhattans skyline blev ændret med de mange nye byggerier. Under jorden åbnede byens første undergrundsbanelinje i 1904, og linjenettet er med tiden blevet hastigt udbygget i takt med byen til at tælle flere end 400 stationer.

    New Yorks økonomiske vækst blev bremset af børskrakket i 1929, der indledte 1930ernes depression. Tiden skabte uendelige køer af arbejdsløse, fattige new yorkere. Der blev dog gennemført store byggeprojekter såsom Empire State Building, der blev indviet i 1931.

    Efterkrigstiden til i dag
    FN’s hovedsæde blev placeret i New York efter 2. Verdenskrig. Den efterfølgende periode var præget af afmatning og stigende problemer med kriminalitet og disharmoni mellem etniske grupperinger. Mange flyttede til de nye forstæder, og virksomhederne flyttede med.

    I 1975 var byen tæt på at gå fallit, og i 1980erne var udviklingen i bedste fald stagnation. Det var først i 1990erne, at der kom overskud på byens budgetter. Nye arbejdspladser blev skabt, og tidligere belastede områder blev istandsat og igen gjort attraktive.

    Da to passagerfly fløj ind i World Trade Centers to tvillingetårne i New York, blev hele verden påvirket og ændret. Flere tusinde blev dræbt, og materielt styrtede byens højeste bygninger i grus, hvilket efter et kolossalt oprydningsarbejde efterlod tomten Ground Zero, hvor der med vanlig amerikansk vilje og stræben rejser sig et nyt skyskraberkompleks.

    Dagens New York er fortsat for mange indgangsporten til USA, og den er den stadig den største by i USA med et globalt islæt, man ikke genfinder mange steder i verden.

Topseværdigheder

    Empire State Building

    • Empire State Building: Dette er en 443 meter høj art deco-skyskraber, der blev bygget som verdens højeste i årene 1929-1931. Fra 320 meters højde kan man nyde en mageløs udsigt over New York. Og nyde bygningens stil på vej op.
    • Times Square: Pladsen Times Square er opkaldt efter avisen New York Times, der byggede sit hovedsæde her i 1904. I dag er det et berømt sted i New Yorks gader, og det fungerer som en slags centrum i byen.

    Brooklyn Bridge

    • Brooklyn Bridge: Den smukke Brooklyn Bridge blev bygget 1869-1883 af tyske John Augustus Roebling som verdens første hængebro i stål. Broen er et af New Yorks kendte bygningsværker, og man kan gå over broen over kørebanerne.
    • Chrysler Building: Chrysler Building er en af New Yorks mest kendte skyskrabere. Den blev bygget af bilproducenten Walter P. Chrysler som verdens højeste hus. Den slanke skyskraber regnes også for en af de smukkeste højhuse.

    Grand Central Station

    • Grand Central Station: Dette er New Yorks kolossale hovedbanegård, der blev indviet i 1913. Stilen er imponerende beaux arts som flere andre af samtidens store opførelser. Interiøret i ikke mindst den store banegårdshal er smukt.
    • Metropolitan Kunstmuseum/Metropolitan Museum of Art: New Yorks museum for moderne kunst, MoMA, er blandt verdens førende af sin art, og den kolossale samling spænder vidt over malerier, skulpturer, industrielt design fra 1880 til i dag.
    • Skt. Johannes Katedral/Cathedral of Saint John the Divine: I 1888 blev der udskrevet en konkurrence om byggeriet af katedralen Saint John the Divine. Grundstenen blev lagt i 1892, og det bygges stadig på kirken, der er inspireret af gotiske katedraler i Europa.
    • Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om New York her.

Ture fra byen

    Frihedsgudinden

    • Statue of Liberty: Dette er Frihedsgudinden, der står på en ø i indsejlingen til New York. Gudinden blev rejst i 1886 som en gave fra det franske folk, og den 46 meter høje statue står i dag som et symbol på frihed og som vartegn for New York og USA.
    • Ellis Island: Den lille ø, Ellis Island, er stedet, hvor op mod en tredjedel af USA’s befolknings forfædre for første gang betrådte amerikansk jord. Det er en ø, der var centralt modtagelsessted for immigranter i perioden 1892-1924.
    • Staten Island: Staten Island er en ø, som er en del af New York. Efter en tur med Staten Island Ferry kommer man i land i nærmest landlige områder med fredelig beboelse, parker og golfbaner. Undervejs kan man nyde udsigten til New York skyline.

    Philadelphia skyline

    • Philadelphia: Millionbyen Philadelphia er en af USA's største byer, og den var USA’s hovedstad en kort overgang efter New York og inden Washington. Der er mange ting at se i byen, hvor seværdighederne bl.a. tæller Independence Hall og Liberty Bell.

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
[INSERT_ELEMENTOR id="31542"]
Shopping
Med børn
Gode links