Site logo
Se på kortet
Læs om byen

New York er en metropol, som også kaldes the Big Apple, og den er indbegrebet af USA og meget af det, USA står for af mangfoldighed, virkelyst og frihed. Det er en international storby, der tiltrækker turister fra hele verden hele året rundt, og der er altid noget spændende at se og opleve i den amerikanske by.

Ved indsejlingen til byen troner Frihedsgudinden som et symbol på de muligheder, USA altid har tilbudt immigranter og også de tilrejsende turister. Gudinden kan se over på Manhattans blanding af de utallige klassiske og moderne skyskrabere, hvis fundamenter er omgivet af den hektiske og spændingsfyldte stemning, der er en integreret del af megabyens travle og kosmopolitiske centrum.

Skyskraberne er en af New Yorks moderne historie. Det var i New York og Chicago, verdens første og højeste klassiske højhuse blev bygget, og det skete hurtigt og stadig højere gennem 1900-tallet. Blandt de mest berømte skyskrabere står Chrysler Building og Empire State Building fra New Yorks højdepunkt indenfor denne type opførelser.

New York er også indkøb i store indkøbscentre, på elegante Fifth Avenue eller i verdens største varehus, Macy’s, og med repræsentanter fra stort set alle verdens folkeslag er der heller aldrig langt til et godt og spændende spisested, som fx kan foregå i de forskellige etniske kvarterer.

Topseværdigheder

    Empire State Building

    Empire State Building

    Empire State Building er et ikonisk højhus, der blev opført 1929-1931 som verdens højeste skyskraber. Højden til toppen af bygningens antenne er hele 443 meter, og dette blev først overgået med opførelsen af tvillingetårnene World Trade Center i 1970. Empire State Building blev opført i art deco-stil med mange fine detaljer, der allerede afslører sig i lobbyen.

    Navnet kommer fra statens New Yorks tilnavn, the Empire State. Der er da også noget nærmest majestætisk over bygningen, hvis kraftige spir på toppen, der også blev designet i fornem art deco, oprindeligt var tiltænkt som fortøjningssted for datidens luftskibe, der ikke mindst kendtes som de tyske zeppelinene.

    Man kan tage en af bygningens 73 elevatorer eller de 1.860 trin til det almindelige observationsdæk på 86. etage, hvor man fra 320 meters højde kan nyde New Yorks nok mest fascinerende udsigt. I alt er der 102 etager, og Empire State Building var derved den første skyskraber med flere end 100 etager. Forskellen fra 86. til 102. etage udgøres af den store art deco-top under selve antennen. Der er også et lille observationsdæk på 102. etage, og dette sted var oprindeligt en del af modtagelsesområdet for rejsende med luftskibe, der dog ikke kom til at lægge til her.

     

    Times Square

    Times Square er et plads, der blev opkaldt efter avisen New York Times, som byggede sit hovedsæde her i 1904. New York Times-bygningen ligger her fortsat med adressen 1 Times Square.

    Avisen startede verdens første lysavis i 1920erne, og pladsen er siden blevet beriget med et væld af neonreklamer som ingen andre steder i byen. Billedet er den oplyste Times Square er et af de kendte portrætter fra New York, som de fleste vil nikke genkendende til.

    Pladsen er centrum for New Yorks nytårsfejringer, og en særlig begivenhed er det såkaldte Ball Drop. Ball Drop er en begivenhed, hvor en oplyst krystalkugle sænkes og dermed gør plads til nytåret.

     

    Brooklyn Bridge

    Brooklyn Bridge

    Brooklyn Bridge er en smuk bro, der blev bygget 1869-1883 af tyske John Augustus Roebling som verdens første hængebro i stål. Den er ikke mindre end 1.091 meter lang, hvilket var en sand ingeniørmæssig præstation på den tid. Broen revolutionerede trafikken mellem de to byer New York og Brooklyn, og den er i dag et af New Yorks vartegn.

    Man kan krydse broen på det fortov, der ligger centralt på broen, og som er hævet 5,5 meter over kørebanerne. Indtrykket herfra af broens konstruktion er imponerende, og udsigten er meget fin hele vejen over. Turen mellem pylonerne og derved broens spænd er på 487 meter.

    Åbningen af Brooklyn Bridge fandt sted den 24. maj 1883, hvor USA's præsident Chester A. Arthur og New Yorks borgmester Franklin Edson krydsede broen fra Manhattan til Brooklyn, hvor de blev mødt af Brooklyn-borgmesteren Seth Low. På førstedagens passerede 1.800 køretøjer og flere end 150.000 gående broen, der dengang var den eneste faste forbindelse over East River.

     

    Chrysler Building

    Chrysler Building er en af New Yorks mest kendte skyskrabere. Den blev bygget af bilproducenten Walter P. Chrysler, og den stod færdig i 1930. Chrysler Building var med 319 meter verdens højeste bygning ved åbningen, og mange regner den fortsat for en af de smukkeste opførelse i New York.

    Bygningen blev designet af William Van Alen og stilmæssigt opført i art deco. Man kan se mange detaljer i designet, der viser bygherrens baggrund. Det drejer sig blandt andet om tagets figurer, der var inspireret af bilmodellernes kølere.

    Det smukke bygningsværk skød op med en høj hastighed i et New York, hvor flere kæmpede om at opføre verdens højeste skyskrabere og bygninger. På denne tid var det Eiffeltårnet i Paris, der var højeste konstruktion i verden. For Chrysler Buildings vedkommende stod konkurrencen med H. Craig Severances højhus på adressen 40 Wall Street.

    Severance forhøjede sit projekt med 23 meter og tog titlen ved denne manøvre. Sejren var dog kortvarig, idet Van Alen tilføjede en 38 meter høj antenne på Chrysler Building, som kunne hemmeligholdes ved at være nedsænket en tid under selve opførelsen af bygningen. Chrysler Building var verdens højeste bygning indtil 1931, hvor Empire State Building blev indviet.

    Et kuriosum er, at Walter P. Chrysler personligt betalte for opførelsen, og den var derved ejet af ham selv og aldrig virksomheden Chrysler. Det gjorde Chrysler for at sikre, at hans børn kunne arve højhuset.

     

    Grand Central Station

    Grand Central Station

    Grand Central Station er New Yorks kolossale hovedbanegård, som blev indviet i 1913. Stilen er imponerende beaux arts som flere andre af samtidens store opførelser. Den tidligere banegård var trods en løbende udbygning blevet for lille, og det var årsagen til byggeriet af Grand Central Station.

    Udover sin imponerende størrelse med mange underjordiske spor i flere niveauer er det ikke mindst den store centrale banegårdshal, der gør bygningen seværdig. Den blev opført med detaljer, der vækker minder om jernbanernes guldalder. Banegården og den centrale banegårdshal kendes også fra en lang række filmscener, der er blevet optaget på stedet gennem årene.

    En særlig kendt detalje i udsmykningen er stationsuret, der findes i banegårdshallen. Det blev designet af Henry Edward Bedford og udført i messing med opalglas på de fire sideflader. Et andet ur er det, der pryder facaden over indgangen fra gaden 42nd Street. Det har en diameter på fire meter og blev udarbejdet i Tiffany-glas. Rundt om uret kan man se en skulpturgruppe af den franske billedhugger Jules-Felix Coutan. Statuerne forestiller Hercules, Merkur og Minerva.

     

    Metropolitan Kunstmuseum
    Metropolitan Museum of Art

    Metropolitan Museum of Art er et af verdens største kunstmusser, og det rummer en meget stor samling værker fra forhistorisk tid til i dag. Der er samlinger fra alle store kulturer og perioder, og man kan bruge lang tid ved et besøg. Blandt de utallige højdepunkter er det romerske Dendur-tempel fra år 15, Rembrandts selvportræt fra 1660 og værker af El Greco, Johannes Vermeer, Francisco Goya, Paul Gauguin, Katsushika Hokusai og mange flere.

    Museet blev grundlagt som institution i 1870, og den imposante hovedbygning blev opført i smuk beaux-arts med åbning i 1874. Siden da er museet blevet udvidet, og det har gennem årene udviklet sig til at blive USA's største kunstmuseum.

     

    Skt. Johannes Katedral
    Cathedral of Saint John the Divine

    I 1888 blev der udskrevet en konkurrence om byggeriet af katedralen Saint John the Divine, der er planlagt til at blive verdens største katedral. Vinderprojektet blev en kirke med klare gotiske træk og inspiration fra franske katedraler som fx den i byen Chartres.

    Grundstenen blev lagt i 1892, og der er gennem tiden løbende blevet færdiggjort dele af kirken; dog med en lang pause fra og med 2. Verdenskrig. Der bygges stadig på den mægtige katedral, hvis kirkerum måler 183x45 meter i grundplan med hele 38 meter til hvælvingerne i loftet.

    Kirken trækker både på stilen fra middelalderens gotiske katedraler og på elementer fra det moderne amerikanske samfund. En spændende detalje er de mange glasmosaikker, der skildrer livet i USA. Man kan således se sportsgrene som bowling og baseball, et økologisk motiv og moderne kommunikation med en afbildning af et fjernsyn.

    De mange detaljer og den lange opførelsestid er et bevidst valg, idet Saint John the Divine bliver bygget med brug af de teknikker, der har fået europæiske katedraler til at stå gennem mange århundreder. Tankegangen er derved at skabe et bygningsværk, der er holdbart og samtidig selv kan blive betragtet som en af de gamle katedraler en dag.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om New York her.

Andre seværdigheder

    Battery Park

    Battery Park

    Battery Park er en smukt beliggende oase, hvorfra der også er en dejlig udsigt over vandet og til skyskraberne i finanskvarteret. Battery Park er opkaldt efter de kanonbatterier, der lå her tidligere, og som udgjorde byens forsvar mod søsiden.

    I Battery Park kan man se fæstningen Castle Clinton, der blev bygget i årene 1808-1811. Oprindeligt lå den som søfort i vandet, men opfyldninger har gjort den landfast. I 1821 lukkede fortet som militær facilitet, og gennem tiden har der været teater og akvarium her. I dag er det et besøgscenter, hvor man kan se scener fra New Yorks historie.

     

    World Trade Center

    World Trade Center er for mange synonymet med angrebet den 11. september 2001, hvor fly blev fløjet ind i tvillingtårnene, der dengang udgjorde World Trade Centers ikoniske bygninger. I dag er Ground Zero stedet, hvor tvillingetårnene i World Trade Center stod indtil 2001, da to passagerfly blev fløjet ind i bygningerne med deres nedstyrtning og flere tusinde dræbte til følge.

    World Trade Center var et kompleks bestående af i alt syv bygninger, hvoraf de 417 meter høje tvillingetårne var de mest kendte, og som markerede toppen af byens profil. Byggeriet af tårnene stod på 1966-1971, og de gik som nævnt til grunde under angrebet på USA i 2001.

    I 2006 startede havnemyndighederne, der ejer stedet, konstruktionen af fundamentet til stedets nye højeste bygning, der bærer navnet One World Trade Center. One World Trade Center kendes også som Frihedstårnet/Freedom Tower, og det blev officielt taget i brug i november 2014. One World Trade Centers tag når en højde på 417 meter, mens spidsen af bygningens antenne strækker sig 541 meter op, hvilket gør bygningen til et af verdens højeste bygningsværker.

    Netop højden er symbolsk på to måder. De 541 meter er lig med 1.776 amerikanske fod, hvilket er samme tal som året for underskrivelse af den amerikanske uafhængighedserklæring. De 417 meter er samme højde som de oprindelige tvillingetårne i World Trade Center.

    På tvillingetårnenes tidligere placering er der i dag etableret et nationalt mindesmærke for de omkomne den 11. september 2001. Åbningen skete på tiårsdagen for angrebet, og mindesmærket hedder National September 11 Memorial & Museum, og det består af en park omkring stedet for de to sammenstyrtede tvillingetårne. Selve stedet for de to tårnes tidligere ydermure er markeret af to rektangulære bassiner; North Pool og South Pool. Stedets museum åbnede i 2014 og skildrer den 11. september 2001 gennem effekter, fortællinger, fotografier med videre.

     

    Sankt Pauls Kirke
    Saint Paul’s Chapel

    Saint Paul's Chapel er en charmerende kirke, der er opført i 1766. Kirken lå dengang uden for byen og virkede som en kirke for dem, der boede i de landlige omgivelser. Den var den britiske dronning Anne, der donerede jorden til det, der nu er Manhattans ældste bevarede kirkebygning.

    Byggestilen var georgiansk, og kirken var inspireret af byggerier i London som fx St Martin-in-the-Fields. St Paul’s Chapel har en klassisk søjlehal som facade, og bag den kan man opleve et elegant og lyst kirkerum.

    Blandt kirkegængerne gennem tiden har været USA’s første præsident, George Washington, og den senere kong William IV af England. Washington besøgte endda kirken på sin indsættelsesdag som præsident, der var den 30. april 1789. I og ved kirken kan man se flere monumenter, der er rejst for nogle af de personer, der har haft betydning i landet eller for kirken.

    I forbindelse med angrebet på New York i 2001, hvor World Trade Centers skyskrabere styrtede i grus nærmest som nabo til Saint Paul’s Chapel, stod kirken helt intakt, og der var ikke engang et vindue, der var gået i stykker. Det var derfor naturligt, at kirken blev anvendt som et slags refugium ovenpå de begivenheder, der havde fundet sted.

     

    Flatiron Building

    Flatiron Building

    Flatiron Building blev opført i 1903 som den højeste bygning i verden. Den var en af de første moderne skyskrabere, der anvendte et stålskelet i konstruktionen til at opnå de indtil da usete højder. Daniel Burnham fra Chicago var arkitekt på nyskabelsen, og den arkitektoniske stil var inspireret af både renæssancens palæer og tidens beaux-arts.

    Flatiron Building var ikke bare et af de tidlige banebrydende højhuse, det var også et eksempel på Chicagoskolens stil i New York. Chicagoskolen adskilte sig fra New Yorks byggestil ved at være bygget som en nu klassisk skyskraber uden en separat base og med store glaspartier uden stor anvendelse af udsmykning.

    Over for bygningen ligger der en lille og hyggelig park på Madison Square, hvor mange lokale går en tur eller sidder og slapper af. Her kan man se en del statuer, der blev opstillet i 1800-tallet.

     

    Woolworth Building

    Skyskraberen Woolworth Building er en af New Yorks ældste, smukkeste og mest kendte højhuse. Bygningen skød med sine imponerende 55 etager og 241 meter allerede op i årene 1910-1913. Stilen var inspireret af Europas himmelstræbende gotik.

    Bygningen blev designet af arkitekten Cass Gilbert og opført som Woolworth-virksomhedens hovedkontor. Woolworth var ikke mindst kendt for sine varehuse med samme navn, og det var Frank Woolworth, der igangsatte byggeriet efter køb af jordarealet i 1910.

    Ved åbningen i 1913 overtog Woolworth Building den fornemme status som verdens højeste bygning. Lysene blev i øvrigt officielt tændt af præsident Woodrow Wilson ved indvielsen, og det skete fra hovedstaden Washington.

    Bygningens ydre bliver matchet af et fornemt udsmykket indre, hvor lobbyen står som en af de smukkeste fra det tidlige 1900-tal i New York. Frank Woolworths bevarede kontor, der er holdt i fransk empirestil, er en anden seværdighed i bygningen.

     

    City Hall, New York

    Rådhuset
    City Hall

    City Hall er New Yorks rådhus fra 1812. Det er også en af New Yorks mest arkitektonisk elegante bygninger, og den ligger midt i den dejlige oase, som den omgivende City Hall Park er. Parken er med sine træer og springvand et sandt åndehul mellem de høje bygninger, der omkranser anlægget.

    Rådhusets byggestil er som et palæ fra de amerikanske sydstater. Lobbyen er meget smuk med sin rotunde, søjler og trappeparti. I bygningen har New Yorks borgmester sit kontor, og her mødes byrådet til samlinger, hvilket gør stedet til USA's ældste fungerende rådhus. Der er også en række kunstværker i rådhuset. Det drejer sig blandt andet om John Trumbulls maleri af Alexander Hamilton. Dette værk pryder i dag USA's 10 dollar-sedler.

    Der er mange historiske begivenheder, der har fundet sted i rådhusbygningen. En af de mest kendte var, da den myrdede præsident Abraham Lincoln lå på lit de parade i bygningen efter sin død i 1865.

    New Yorks første rådhus blev bygget af hollænderne i 1600-tallet i nærheden af den nuværende adresse 73 Pearl Street. Det andet rådhus stod færdigt i år 1700 på hjørnet af Wall Street og Nassau Street. Det var Federal Hall, som blev revet ned i 1812. Siden da har den nuværende City Hall virket som byens administrative sæde.

     

    Manhattan Bridge

    Den mægtige bro Manhattan Bridge er en af de store gamle broer over East River mellem bydelene Manhattan og Brooklyn. Hængebroen blev åbnet i 1909, og den blev konstrueret i to niveauer, hvor der er kørebaner øverst og blandet trafik med kørebaner, jernbanespor, cykelsti og gangsti nederst.

    Broens totallængde er 2.090 meter, og det frie spænd mellem pylonerne er 448 meter. Fra bred til bred over East River, der på trods af navnet er et stræde og ikke en flod, er der 890 meter.

    Som en storslået entré til broen og som en del af samtidens byforskønnelsesprojekt ved navnet City Beautiful designede firmaet Carrère and Hastings en triumfbue med to kolonnader. Den stod færdig i 1915 og kan fortsat beundres på Manhattan-siden af den imponerende hængebro.

     

    USS Intrepid

    Intrepid Hav-Luft-Rum-Museum
    Intrepid Sea-Air-Space Museum

    Intrepid Sea-Air-Space Museum er et museum, som ligger på og omkring det amerikanske hangarskib USS Intrepid, der var i aktiv tjeneste 1943-1974. Skibet var med i Stillehavskrigen under 2. Verdenskrig og deltog senere også i Vietnamkrigen. Skibet blev indrettet som museumsskib i 1982.

    Ud over at kunne opleve et imponerende hangarskib, kan man også se andre effekter. Fx ligger ubåden USS Growler også her; den var i tjeneste 1958-1964. Den var en del af flådens reserve helt til 1980, og det var herefter hensigten at anvende den som torpedomål. Det blev ikke gennemført, og i stedet kan besøgende i New York nu kigge på den.

    Der er også fly med i udstillingen. Man kan blandt andet se en British Airways Concorde (G-BOAD), der netop fløj mellem London og New York. Concorde var verdens andet supersoniske passagerfly efter sovjetiske Tupolev 144. Af militærfly kan man fx se en F-16, Lockheed A-12, en AV-8C Harrier og en MiG-17. Af øvrige luftfartøjer kom rumfærgen Enterprise til museet i 2012, og derved er der også rumfartshistorie her midt i New York.

     

    South Street Havn
    South Street Seaport

    South Street Seaport er en central del af New Yorks gamle havneområde, der i dag er renoveret og fyldt med en række aktiviteter. Pier 17 er et center med en række forretninger og spisesteder. Centret ligger helt ud til havnen, hvor man kan nyde et meget flot udsyn til Brooklyn Bridge samt tage på en sejltur i havneområdet.

    I området finder man også det maritime museum, South Street Seaport Museum, hvor man kan se en række historiske skibe og få et overblik over New Yorks havns historie. Her ligger også Titanic Memorial Lighthouse, der er et fyrtårn, som blev rejst i 1913 til minde om ofrene for luksuslineren Titanics forlis. Schermerhorn Row er også interessant at se. Det er en række huse, der blev opført i 1811 som magasinbygninger.

    I 2012 blev South Street Seaport betydeligt ødelagt efter stormen Sandy. Stedets museum måtte lukke en overgang, og en del butikker måtte lukke. I 2013 blev den karakteristiske Pier 17-bygning revet ned. En ny bygning er siden da blevet opført, og derved er der adgang til nye omgivelser på det velbeliggende sted.

     

    Rockefeller Center

    Rockefeller Center er et bygningskompleks, som rigmanden John D. Rockefeller byggede i årene 1930-1939. Dengang blev centrets oprindelige 14 bygninger opført, og i dag er komplekset blevet udvidet til 19 bygninger. Stilen er art deco, og harmonien mellem bygningerne og gadeområderne er særdeles fin, hvilket gør stedet meget besøgt af New Yorks borgere.

    Oprindeligt var det Rockefellers tanke at lade et nyt operahus for Metropolitan Opera indgå i et bygningskompleks, men efter børskrakket i 1929 valgte han at gå videre som den eneste til at finansiere et stort byggeri her. Det blev da også det dengang største privatfinansierede projekt i verden, og det var i den forbindelse, de første 14 bygninger blev opført med Raymond Hood som ledende arkitekt.

    I 1931 fik John D. Rockefeller foreslået navnet Rockefeller Center, som han først ikke ønskede, men grundet hensynet til at kunne tiltrække flere lejere, blev det vedtaget. Således kom stedet til at huse en række kontorer, og en del af centret dannede også efterretningshovedsæde under 2. Verdenskrig, hvilket skete i Room 3603.

    I 1960-1970erne blev antallet af bygninger udvidet fra 14 til 18. Det skete med opførelsen af fire bygningstårne i samtidens internationale stil, og i dag er der 19 bygninger i det store anlæg.

    Der er en del kunst omkring Rockefeller Center. Man kan fx se en række værker af Lee Lawrie, der blandt andet skabte statuen af Atlas, der ses mod gaden 5th Avenue. Man kan også se relieffer som fx Isamu Noguchis News, der ses på Associated Press Building (50 Rockefeller Plaza). Et af de mest kendte kunstværker er nok Paul Manships forgyldte bronzestatue af titanen Prometheus, der i den græske mytologi gav ilden til menneskene. Den ses ved Lower Plaza, der også er rammen for kompleksets populære skøjtebane. Ved juletid er det desuden noget særligt at se centret i sit hele, som er præget af smuk illuminering og en fantastisk New Yorker-stemning.

     

    Central Park

    Central Park

    Central Park er New Yorks store bypark, der måler hele 4.000x800 meter. Parken blev udlagt af byrådet i 1853 og anlagt de følgende år, hvor byens befolkning nærmest eksploderede, og hvor man ønskede en park som Hyde Park i London eller Bois de Boulogne i Paris.

    Man kan i parkens mange afkroge og på de mange kilometer gangstier opleve mange new yorkeres rekreation med fx jogging og forskellig sport. Man kan også blot gå en vandretur i de smukke omgivelser og nyde udsigten til mange af de mondæne bygninger, der gennem tiden blev opført langs siderne af parken.

    I Central Park kan man opleve en række statuer og skulpturer så som dem på den såkaldte Litterære Vej/Literary Walk med forfattere, og så er der den gamle egyptiske obelisk Kleopatras Nål/Cleopatra’s Needle, der kom hertil som en gave fra Egypten. Obelisken er en af et par, hvor den anden står i engelske London. Hver af dem er 21 meter høj og stammer fra Heliopolis fra Thutmosis III's tid omkring år 1450 f.Kr. Obeliskerne er af granit, og deres inskriptioner er fra Ramses II's tid i 1200-tallet f.Kr.

    I Central Park er der kunstige søer, store plæner og det i 1869 anlagte Belvedere Castle, der har virket både som udsigtspunkt og som vejrstation. Der er også en zoologisk have i Central Park, og her er mange legeområder for børn. Mange børn vil måske nikke genkendende til Central Park Zoo, idet den er rammen om store dele af universet fra animationsfilmene i Madagascar-serien.

    Parken tiltrækker med sin store størrelse også mange fugle og fugleinteresserede folk. Det kan i det hele taget godt betale sig at tage sig god tid og slappe dejligt af under turen i Central Park.

     

    Harlem

    Harlem er en bydel, der er opkaldt efter den hollandske by Haarlem. Forklaringen er, at bydelen var hollandsk, da den blev etableret i 1658. I 1873 blev Harlem en del af New York, og fra starten af 1900-tallet har området været kendt for dets indbyggere og kultur fra New Yorks indbyggere af afrikansk afstamning.

    Med den økonomiske krise i 1930erne og nedlæggelsen af mange industriarbejdspladser i New York efter 2. Verdenskrig, forfaldt Harlem, og kriminaliteten steg. Fra slutningen af 1900-tallet har der dog været en markant kulturel, social og økonomisk opblomstring her.

    Harlem er et stort område, hvis centrale gade er 125th Street. Her kan man blandt andet se teatret Apollo Theatre (253 W 125th Street), som blev opført i 1913. I teatret debuterede Ella Fitzgerald, og andre som Buddy Holly, Michael Jackson og Paul McCartney har optrådt her.

     

    Flere seværdigheder og mere info

    Køb pdf-bogen om New York her.

Ture fra byen

    Frihedsgudinden

    Frihedsgudinden
    Statue of Liberty

    Frihedsgudinden, Statue of Liberty, ligger på en lille ø i indsejlingen til New York. Den er for mange vartegn for og symbol på både New York og USA. Den 46 meter høje statue blev rejst i 1886, og den var en gave fra det franske folk i anledning af USA’s 100-års jubilæum. Den originale og meget mindre frihedsgudinde kan man se på en ø i Seinen i det centrale Paris.

    Designet af den kolossale statue stod franske Frédéric Auguste Bartholdi for. Statuen forestiller den romerske gudinde Libertas, der er personificeringen af frihed. Gudinden bærer en fakkel i den ene hånd og et lovskrift i den anden. Herpå står der 4. juli 1776, der er datoen for den amerikanske uafhængighedserklæring. Ved statuens fødder ligger en brudt kæde som et fysisk symbol på en vunden frihed.

    I dag kan man tage en tur rundt om statuen på toppen af den høje sokkel og nyde udsigten til New York og over havnen. Inde i den massive sokkel ligger et museum, hvor man kan se nærmere på opførelsen af Frihedsgudindens og monumentets historie. Der er også en begrænset adgang til gudindens krone, og indtil 1916 kunne man også besøge udsigtsplatformen omkring faklen.

    Øen, som Frihedsgudinden står på, har heddet Liberty Island siden 1956. Førhen var den kendt som Bedloe’s Island, som var opkaldt efter Isaac Bedlow, der ejede den fra 1667. Den kom i 1700-tallet i byens ejerskab, og i 1800 blev den solgt til den føderale regering, som anlagde Fort Wood her som et af New Yorks fremskudte forsvarsværker. Fort Woods stjerneformede bastioner danner i dag den nederste base for Frihedsgudinden. Øen er formelt en del af Manhattan, og den er i dag fortsat ejet af USA's føderale regering.

     

    Ellis Island

    Ellis Island er en lille ø, der var stedet, hvor op mod en tredjedel af USA’s befolknings forfædre for første gang betrådte amerikansk jord. Faciliteterne på øen var et centralt modtagelsessted for immigranter i perioden 1892-1924, hvor der i alt kom flere end 22 millioner mennesker til øen.

    De nuværende bygninger blev indviet i år 1900 i en fin fransk renæssancestil. Faciliteterne blev bygget til at kunne håndtere op til 5.000 mennesker om dagen, men gennem de følgende årtier blev øens kapacitet til stadighed udvidet.

    1907 blev året, hvor flest immigranter ankom. Det blev til i alt over en million, og på blot en enkelt dag kom der 11.747 mennesker til stedet. I 1924 indførtes begrænsning på immigrationen til USA, og derved blev Ellis Islands funktion gradvist minimeret for endeligt at lukke i 1954.

    Øen blev åbnet for besøgende i 1976, og man kan se stedets faciliteter og Ellis Islands historie på et besøg her. Man kan også opleve familieskildringer og immigranthistorier, der sætter den store indvandring til USA i perspektiv.

    Ellis Island blev i sin tid opkaldt efter købmanden Samuel Ellis, der ejede øen i slutningen af 1700-tallet, og hvis arvinger solgte øen til staten New York.

     

    Staten Island

    Staten Island er en del af New York, og efter en tur med Staten Island Ferry kommer man i land i nærmest landlige områder med fredelig beboelse, parker og golfbaner. Fra Staten Island og hele vejen over med færgen fra Battery Park har man desuden en fantastisk udsigt mod New York og til Ellis Island med Frihedsgudinden.

    Ud over nogle flotte og hyggelige kvarterer og landskaber ligger der en række museer på Staten Island. Det er fx National Lighthouse Museum (5 Bay Street), der ligger ved færgens ankomststed. Museet skildrer fyrtårnes historie og betydning.

     

    Philadelphia skyline

    Philadelphia

    Philadelphia er en af USA's historisk vigtige byer, og den var endda landets hovedstad i årene 1790-1800. I byen ved Delaware River ligger der utallige seværdigheder og masser af tidlig amerikansk historie, der giver spændende indtryk fra tiden omkring den amerikanske revolution.

    Det var i Philadelphia, den amerikanske uafhængighedserklæring fra Storbritannien blev vedtaget, og på den måde har byen en særlig status i USA's historie. Det kan man se nærmere på i Independence Hall, der dannede rammen for både erklæringen og for vedtagelsen af den amerikanske forfatning.

    Philadelphia er også meget andet end tidlig amerikansk historie. I det moderne bycentrum står nogle af landets højeste bygninger udenfor New York og Chicago, og her er adskillige interessante museer med alt fra franske impressionister til spændende naturhistorie.

    Læs mere om Phildelphia

Køb og download den fulde PDF Guide
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn

    Naturhistorie

    American Museum of Natural History
    Central Park West/79th Street
    amnh.org

     

    Forlystelsespark

    Astroland Coney Island
    1000 Surf Avenue, Brooklyn
    astroland.com

     

    Forlystelsespark

    Bowcraft Amusement Park
    Scotch Plains, New Jersey
    bowcraft.com

     

    Zoologisk have

    Bronx Zoo
    2300 Southern Boulevard, Bronx
    bronxzoo.com

     

    Akvarium

    New York Aquarium
    602 Surf Avenue, Brooklyn
    nyaquarium.com

     

    Transport

    New York Transit Museum
    Grand Central Station
    mta.info/mta/museum

     

    Hangarskib

    USS Intrepid
    Pier 86, W46th Street & 12th Avenue
    intrepidmuseum.org

Gode links
Historisk overblik

    Den europæiske historie begynder

    New Yorks nedfældede historie begynder med den første europæer, der kom til det indre område af det nuværende New York. Det var italieneren Giovanni da Verrazzano, og det skete i 1524. En bosættelse blev dog ikke etableret ved denne lejlighed, idet Verrazzano sejlede videre efter blandt andet et møde med Lenape-stammen, der boede i området.

    Verrazzano gav det senere byområde det første europæiske navn; Nouvelle-Angoulême. Det var til ære for den franske konge, der ud over kongetitlen var greve af netop Angoulême.

     

    Hudsons bosættelse

    I september 1609 stævnede det hollandske skib Halve Maen ind i det, der i dag er New Yorks havn. Kaptajn var englænderen Henry Hudson, der var i hollandsk tjeneste for at finde en søvej mod vest til Asien.

    Søvejen fandt Hudson ikke, men til gengæld noterede han sig en stor population af bævere. Bæverskind var højeste mode i Europa, og med kystlandets bævere var der en indtægtskilde, der kunne udnyttes af hollænderne. De anlagde handelsstationer i den nye verden, og bævernes værdi og betydning kan ses den dag i dag i New Yorks byvåben.

    De hollandske kolonier blev der grundlagt flere af, og blandt dem var en pelshandelsstation ved dagens Albany. I forbindelse med den var området omkring det nuværende Manhattan strategisk godt med isfri udskibning af pelse.

    I 1624 kom de første hollændere til den nye koloni, der lå på Noten Eylandt; dagens Governors Island. Sydspidsen af Manhattan blev også koloniseret, og kolonien blev navngivet Nieuw Amsterdam samme år. I 1625 blev Fort Amsterdam etableret, og i 1625 købte Peter Minuit Manhattan og Staten Island af algonquin-indianerne. Det lagde fundamentet for udbygningen af stedet.

    Handelen og bosættelserne blev udvidet løbende; blandt andet ved hjælp af afrikanske slaver, der gennem 1600-tallet kom til at udgøre en stor del af den nye befolkning.

    Blandt de mere kendte hollændere kom blandt andet Petrus Stuyvesant til kolonien. Det var i 1647, hvor han blev dens generaldirektør; en position han havde til 1664. Generaldirektørposten var udpeget af selskabet Geoctroyeerde Westindische Compagnie, der var et vestindisk handelskampagni med base i Amsterdam.

    Stuyvesant kom til at præge byens tidlige væksthistorie, idet han ekspanderede Nieuw Amsterdam mod nord og dermed uden for den oprindelige koloni på sydspidsen af Manhattan. Således blev der anlagt en kanal, hvor Broad Street i dag ligger, en mur langs Wall Street og selve Broadway.

     

    Nieuw Amsterdam bliver til New York

    I 1664 kom britiske skibe til Nieuw Amsterdam og erobrede byen, og formelt fik Storbritannien overdraget kolonien ved fredsaftalen i Breda, der i 1667 markerede afslutningen af den anden engelsk-hollandske krig. Byen blev omdøbt og kom nu til at hedde New York; opkaldt efter hertugen af York.

    En kort overgang blev New York igen hollandsk i 1673, men det endelige hollandske exit skete året efter, hvor kolonien blev byttet med Surinam i Sydamerika. New York blev herefter en kronkoloni i 1685.

     

    På vej mod uafhængigheden

    Gennem 1700-tallet blev byen udbygget løbende med anlæg af boliger, kirker, administrationsbygninger, havneanlæg etc. I 1740erne boede her omkring 10.000-15.000 inklusive cirka 20 % afrikanske slaver. Byens indbyggertal steg markant gennem århundredet, og ved den første folketælling, der fandt sted i 1790, boede her 30.000 mennesker.

    Af større institutioner, der så dagens lys, var uddannelsesstedet King’s College, der blev opkaldt efter den britiske konge Charles II, og som senere blev navngivet Columbia University.

    Stigende aktivitet gjorde sig også gældende i den travle havn, der sikrede New York en førerposition i oplandet og også i det krig, der var på vej.

    I 1760erne indførte briterne yderligere beskatning af de amerikanske kolonier med The Stamp Act, og det ledte perioden 7.-25. oktober 1765 the The Stamp Act Congress, der var et møde mellem repræsentanter fra flere af kolonierne. Mødet blev holdt i New York og var den første større og koordinerede protest med det britiske styre.

     

    USA’s uafhængighed

    I 1776 kom det til krig i nogle de nordamerikanske kolonier, der ønskede selvstændighed fra England. Selve uafhængighedserklæringen var blevet vedtaget i det kontinentale kongres den 4. juli 1776. Med erklæringen regnede 13 kolonier i de nuværende USA sig som selvstændige og derved ikke en del af Det Britiske Imperium.

    Den 27. august 1776 udspillede det første egentlige slag sig i den amerikanske uafhængighedskrig. General George Washington havde overvundet briterne ved en belejring af Boston, og han drog med sin hær mod den strategisk vigtige havneby, New York, hvortil englænderne løbende ville kunne få forsyninger til flåden og hæren sejlet frem.

    Under Slaget på Long Island vandt briterne, hvilket de gentog i Slaget ved Fort Washington. New York var briternes væsentligste brohoved, og det var en loyal by mod det engelske styre.

    På trods af nederlagene blev USA med udgangen af krigen selvstændigt, og også New York kom til at blive en del af landet. Britiske tropper blev i byen indtil 1783, hvor George Washington kom hertil på samme tid som den britiske tilbagetrækning af de sidste soldater.

     

    Den nye hovedstad

    Krigsårene var kommet på afstand, og det nye land skulle etablere sine egne strukturer. I 1788 blev New York USA’s første hovedstad, og i 1789 blev George Washington indsat som landets første præsident ved en ceremoni i Federal Hall på Wall Street. Den første højesteret blev ligeledes etableret her i byen, der fra starten var dominerende i USA. I 1790 overgik byens status af hovedstad dog til Philadelphia, og senere blev Washington etableret som føderalt hovedstadsområde.

     

    1800-tallets vækst

    New Yorks rødder som hollandsk koloni på sydspidsen af Manhattan var fortsat det centrale i byens infrastruktur, men en storstilet vækst og tilflytning pressede på for at udvide byen markant.

    En visionær byplan fra 1811 udlagde således hele det nordlige Manhattan efter et gittersystem til nye byområder, og periodens store immigration fik skabt en stor vækst i indbyggertallet.

    I 1819-1825 blev byens strategiske position styrket med anlæggelsen af vandvejen Erie Canal, der forbandt New York ad Hudson River og dermed byen med de store landbrugsområder i Midtvesten og i Canada. Den nye udskibningsvej via søen Lake Erie, gennem kanalen og til New York gav øget handel og vækst.

    Byen blomstrede, og folk flyttede til. I 1835 blev New York USA’s største by med flere end 150.000 indbyggere; dermed var Philadelphia størrelsesmæssigt blevet overhalet.

    I 1835 brændte det gamle hollandske kvarter ned til grunden, men området blev hurtigt bebygget igen, og der var nærmest ingen grænser for væksten i byen.

    Store befolkningsgrupper kom til; fx mange irere der flygtede fra hungersnøden i hjemlandet. New Yorks andel af irere steg til en fjerdedel i midten af 1850erne, og både for dem og andre immigranter blev der bygget nye skoler og andre institutioner.

     

    Borgerkrigstiden

    Under den amerikanske borgerkrig sympatiserede byen både med nord og syd. Der var mange gode handelsforbindelser og familiære bånd til sydstaterne, og det ledte i 1863 til stor civil urolighed. Fastholdelsen af den amerikanske union fik dæmpet gemytterne, og New York kunne fortsætte sin blomstrende udvikling.

     

    Sidste del af 1800-tallet

    I sidste halvdel af 1800-tallet kom millioner af europæiske immigranter til USA, og hovedparten ankom gennem New Yorks havn. Det første møde med USA blev fra 1886 ændret med rejsningen af Frihedsgudinden, der var en gave fra Frankrig i anledning af USA’s 100 års jubilæum.

    New Yorks areal blev udvidet over flere gange i tiden op mod 1900, og nye bydele som Bronx blev anlagt. I 1898 blev Greater New York til ved sammenlægning af mange kommuner, og byens indbyggere voksede ved den lejlighed til 3,5 millioner. Den store befolkning og blomstrende økonomi skabte et stort pres på Manhattan som centrum, og der blev bygget tættere og højere. De første skyskrabere skød op, og byens metro åbnede i 1904.

     

    Byggeboom og børskrak

    Skyskraberne skød op på stribe, og Manhattans skyline blev ændret med de mange nye byggerier. Under jorden åbnede byens første undergrundsbanelinje i 1904, og linjenettet er med tiden blevet hastigt udbygget i takt med byen til at tælle flere end 400 stationer.

    New Yorks økonomiske vækst blev bremset af børskrakket i 1929, der indledte 1930ernes depression. Tiden skabte uendelige køer af arbejdsløse, fattige new yorkere. Der blev dog gennemført store byggeprojekter såsom Empire State Building, der blev indviet i 1931.

     

    Efterkrigstiden til i dag

    FN’s hovedsæde blev placeret i New York efter 2. Verdenskrig. Den efterfølgende periode var præget af afmatning og stigende problemer med kriminalitet og disharmoni mellem etniske grupperinger. Mange flyttede til de nye forstæder, og virksomhederne flyttede med.

    I 1975 var byen tæt på at gå fallit, og i 1980erne var udviklingen i bedste fald stagnation. Det var først i 1990erne, at der kom overskud på byens budgetter. Nye arbejdspladser blev skabt, og tidligere belastede områder blev istandsat og igen gjort attraktive.

    Da to passagerfly fløj ind i World Trade Centers to tvillingetårne i New York, blev hele verden påvirket og ændret. Flere tusinde blev dræbt, og materielt styrtede byens højeste bygninger i grus, hvilket efter et kolossalt oprydningsarbejde efterlod tomten Ground Zero, hvor der med vanlig amerikansk vilje og stræben rejser sig et nyt skyskraberkompleks.

    Dagens New York er fortsat for mange indgangsporten til USA, og den er den stadig den største by i USA med et globalt islæt, man ikke genfinder mange steder i verden.