Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Narbonne er en sydfransk by, der ligger ved bredderne af vandvejen Canal de la Robine. Byen blev etableret af den romerske republik i år 118 f.Kr. med navnet Colonia Narbo Martius. Den blev hovedby i provinsen Gallia Transalpina, og Colonia Narbo Martius lå ved Via Domitia, der var den første romerske vej i Gallien. Datidens Narbonne lå strategisk godt og var politisk en rival til Massilia. Julius Cæsar tog initiativer til at etablere en havn, og det styrkede byens vækst og position, og der kan have været op mod 100.000 indbyggere i den romerske by.

Det romerske styre i Narbonne sluttede i 462, og de følgende århundreder skiftede byen ledere flere gange, hvor visigoterne ikke mindst satte deres præg på byen og området. I 700-tallet blev mange jøder fra Bagdad inviteret til Narbonne, der udviklede sig til et jødisk center i denne del af Europa. Fra 1200-tallet startede nedgangstider i Narbonne, der hang sammen med, at floden Aude ændrede løb, og derved blev transporter til Narbonne tidligere så blomstrende havn besværliggjort. Det lukrerede andre havne på, og handel og transport gik nedad i Narbonne.

I 1500-tallet vedtog borgerne i Narbonne, at de ville gøre noget for at sikre vandvejene til byen og med dem også byens position som vigtigt handelssted. Det var en stor udfordring, der tog lang tid, men som endte med at blive blev løst med anlægget af Canal de la Robine, som blev åbnet i 1680erne i Audes gamle sydlige løb. Kanalen, der stadig gennemstrømmer Narbonne, gav byen sin vandvej tilbage, og i 1776 blev den forbundet med Canal du Midi. Narbonne har siden da fastholdt sin position som strategisk vigtig handelsby.

I dag er Narbonne en hyggelig by med sydfransk middelhavsstemning. Den gamle del af by byder på hyggelige miljøer og fine seværdigheder. Man kan begynde en tur på Place de l'Hôtel de Ville, der er Narbonnes centrale plads. Pladsen er ikke stor, men til gengæld hyggelig. På pladsens vestlige side ligger Palais Vieux og Palais Neuf, der er ærkebiskoppernes gamle palads i Narbonne. Paladsets bygninger blev opført fra 1200-tallet og udgør et monumentalt ensemble sammen med byens domkirke. I det gamle palads ligger Palais-Musée des Archevêques, der er et spændende historisk museum. Narbonnes rådhus også her, og over for det kan man se det gamle varehus Palais aux Dames, der blev opført 1905-1907.

Bag ærkebisperesidensen ligger Cathédrale Saint-Just-et-Saint-Pasteur, der er Narbonnes gotiske domkirke, som blev opført fra 1200-tallet. Der stod allerede en basilika på samme sted i 300-tallet, men både denne og dens efterfølgere blev ødelagt eller revet ned. Det var pave Clemens IV, der i 1268 besluttede at bygge den nuværende katedral, der skulle være et monument for kirken i Frankrig. Koret stod færdigt i 1332, men resten af kirken blev aldrig opført. Den skulle have været over dobbelt så lang som blev tilfældet, og derfor er det en ufuldstændig bygning, der dog har et imponerende interiør fra sin tid.

Går man lidt mod syd fra Place de l'Hôtel de Ville, kommer man til den bebyggede bro, Pont des Marchands, der er bygget over Canal de la Robine. Fra broen kan man ikke se vandet, men man kan med fordel gå ad de hyggelige promenader langs kanalen og dens sluser gennem byens centrum. Det arkæologiske museum, Musée Narbo Via, er også et godt valg. Museet ligger langs Canal de la Robine, og der formidler på fin vis historien om det romerske Narbonne med skulpturer, mosaikker, relieffer og mange andre effekter. Et andet sted i byen kan man se nærmere på udgravningen Clos de la Lombarde med rester fra den romerske tid.

Ture fra byen

    Béziers, Frankrig

    Béziers

    Béziers er en smuk sydfransk by, hvis gamle centrum ligger højt over Orb-floden og Canal du Midi med kun cirka ti kilometer til Middelhavet. Béziers blev grundlagt i 575 f.Kr., og den er derfor en af Frankrigs ældste byer. Senere blev Béziers en romersk by med navnet Colonia Julia Baeterrae Septimanorum, og i den blev der blandt andet opført et amfiteater. Coloniaen eksporterede også vin til hovedstaden Rom.

    Gennem 900-1100-tallene var Béziers sæde for vicegrevskabet af samme navn, og byens vicegrever regerede et stort område omkring byen. I begyndelsen af 1200-tallet udspillede massakren i Béziers sig. Det var en militær operation, der fandt sted under de albigensiske korstog, og massakren var et blodbad, der refererer til massemordet begået for at ødelægge katharerne. Béziers blev besejret i juli 1209 af en korstogshær ledet af Arnaud Amaury.

    Læs mere om Béziers

     

    Perpignan, Frankrig

    Perpignan

    Perpignan er en sydfransk by, der er administrationssæde i departementet Pyrénées-Orientales. Byen ligger få kilometer fra Middelhavet. Perpignans historie går tilbage til romernes tid, men den moderne by blev grundlagt i 900-tallet. Den udviklede sig snart efter til at være residensby for greverne af Roussillon. I 1172 testamenterede grev Girard II dog landet til greverne af Barcelona, og den følgende tid blev Perpignan underlagt skiftende herredømmer.

    I 1197 opnåede byen delvist selvstyre, og med Traktaten i Corbeil i 1258 frasagde Frankrigs Louis IX sig feudalrettighederne over regionen, der overgik til Jakob I af Aragonien. Da Kongeriget Mallorca opstod i 1276, blev Perpignan hovedby for den kontinentale del af riget. Den status gav stor vækst i byens handel og produktion. Det blev til skiftende perioder med catalanske, franske og spanske styrer, før Perpignan blev en del af Frankrig i 1659, og det har været tilfældet siden da.

    Læs mere om Perpignan

     

    Carcassonne, Frankrig

    Carcassonne

    Carcassonne er en af de mest spændende og berømte byer i det sydfranske område. I dag er Carcassonne administrationsby i departementet Aude, men området har været bosat gennem årtusinder. Den nuværende fæstningsby går tilbage til den keltiske bosættelse Carsac, som fra 500-tallet f.Kr. lå få kilometer fra dagens franske by.

    Gallere kom til byen omkring år 300 f.Kr., og senere blev den strategisk vigtige by en del af Romerriget. Romerne befæstede bakketoppen, og byen fik status af colonia. De ældste dele af de bevarede mure stammer fra denne gallisk-romerske periode. Senere kom vestgotere, saracenere og frankere til, og de styrkede alle byens forsvarsanlæg. Resten er historie, der gjorde Carcarssonne til en sydfransk by med en middelalderkerne bag særdeles velbevarede og imponerende mure.

    Den største og mest kendte seværdighed i Carcassonne er Cité de Carcassonne, der er byens middelfæstning, som blev restaureret i midten af 1800-tallet under ledelse af Eugène Viollet-le-Duc. Fæstningen blev optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 1997, og den er et imponerende bygningsværk, som man kan se fra lang afstand, før man når byen.

    Læs mere om Carcassonne

Tilmeld dig vores nyhedsbrev