Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Avignon er en af Sydfrankrigs mest besøgte byer. Den ligger på et historisk vigtigt strategisk sted i Rhône-dalen, der allerede var beboet af keltere. Den var også betydende i Romerriget, og i 1100-tallet erklærede Avignon sig som en selvstændig republik. Dette varer til 1226, hvor byen blev underlagt Frankrig en tid. Udviklingen kom ekstra meget i gang, da paven i 1309 flyttede sin residens hertil, hvorved Avignon blev den centrale by i den kristne verden.

Paverne flyttede tilbage til Rom i 1376, men to år efter opstod det pavelige skisma, der gjorde, at man havde 2-3 samtidige paver indtil 1417, og i denne periode var Avignon igen pavelig residens. Byen blev dog ved med at være pavens ejendom indtil 1797, hvor pave Pius VI formelt overdrog byen til Frankrig.

I stemningsfulde Avignon kan man starte en tur på Place du Palais, hvor man kan se Palais des Papes, der var pavernes residens i byen. Mellem 1309 og 1376 havde syv paver officiel residens i Avignon, og derved var byen centrum i den kristne verden. Første pave var Clement V (1305-1314), de følgende var Johannes XXII (1316-1334), Benedict XII (1334-1342), Clement VI (1342-1352), Innocent VI (1352-1362), Urban V (1362-1370) og endeligt Gregorius XI (1370-1376).

Stedets status var naturligt nok grunden til opførelsen af pavepaladset, der er det største gotiske palads i verden og samtidigt et stort fæstningsværk. Ved et besøg får man indtryk af den solide bygning, og forskellige rum og sale er åbne for besøgende; fx kapeller, ceremonielle rum og pavens private gemakker, der rummer særdeles smukke fresker.

Notre-Dame des Doms er Avignons domkirke, og den ligger lige ved siden af Palais des Papes. Kirken menes grundlagt i 300-tallet i nærheden af biskoppens residens, Domus Episcopali, hvoraf kirkens navn stammer. Den nuværende bygning stammer hovedsageligt fra første halvdel af 1100-tallet, hvor kirken blev bygget i provencalsk romansk stil. Siden da er de fleste kapeller blevet opført under Avignons anden pave, Johannes XXII.

I 1670 blev koret ombygget, og i 1859 blev den store statue af Jomfru Maria sat på toppen af kirkens tårn. Notre-Dame des Doms blev ødelagt under den franske revolution, og bygningen blev en overgang indrettet som fængsel, men i årene 1835-1842 blev den istandsat som før revolutionen. Det skete på initiativ af biskop Monsignor du Pont.

En anden af Avignons kendte bygningsværker er Pont St-Bénezet, der også kaldes Pont d'Avignon. Broen er sammen med Pavepaladset Avignons vartegn. Den blev opført første gang i 1100-tallet, men utallige gange er den blevet ødelagt af enten krige eller oversvømmelser i Rhône-floden, som det altid har været attraktivt at krydse her.

I 1600-tallet opgav man at bygge den op igen efter endnu en ødelæggelse, og siden da har den gået til midten af floden og ikke længere. Man kan gå ud på broen og se dens historie skildret. Man kan også gå en tur i Avignons centrum ad fx hovedgaden Rue de la République, som blev bebygget i sidste halvdel af 1800-tallet. Her kan man også se Place de l'Horloge, der er Avignons centrum, og her ligger byens nyklassicistiske rådhus fra 1846.

Ture fra byen

    Arènes de Nîmes

    Nîmes

    Nîmes er en by i det sydlige Frankrig i regionen Languedoc-Roussillon. Stedet var beboet af keltere, før det i 100-tallet f.Kr. blev en del af den romerske provins Narbonnensis. Områdets hovedvej førte gennem byen, der i Romerriget hed Colonia Nemausa, og som i kejser Augustus’ tid var regional hovedstad og hjemsted for omkring 60.000 indbyggere.

    Romerne opførte mange bygninger i og omkring byen som fx byens amfiteater og akvædukten Pont du Gard. Efter romerne kom vestgoter og maurere til, før Louis VIII erobrede byen i 1226, og den blev en del af Frankrig i 1259. Senere blev Nîmes økonomisk vigtig grundet ikke mindst den store tekstilindustri, der bl.a. gav navnet til denim-bukser, der henviser til, at stoffet kom fra Nîmes.

    I dag er der mange ting at se i Nîmes’ stemningsfulde gamle bydel, og et naturligt sted at starte er ved byens vartegn, der er den gamle romerske amfiteater, Arènes de Nîmes. Teatret blev opført omkring år 70 f.Kr., og det står særdeles velbevaret. Inspirationen fra Roms Colosseum er meget tydelig, når man ser på det smukke og harmoniske bygningsværk.

    Læs mere om NÎmes

     

    Arles, Frankrig

    Arles

    Arles er en sydfransk by, der blev grundlagt i 500-tallet f.Kr. af grækere, der kaldte den for Theline. Hurtigt efter blev Theline erobret af keltiske stammer og omdøbt Arelate. I år 123 f.Kr. blev byen romersk, og den blomstrede ikke mindst efter, at byen havde støttet Julius Cæsar mod Pompejus. I 300- og 400-tallene blev byen flere gange besøgt af Roms kejsere, den blev en vigtig administrationsby i den vestlige del af riget, og der blev opført mægtige bygningsværker her. Arles var på dette tidspunkt også en vigtig havneby.

    I middelalderens år 933 blev Arles hovedstad i Kongeriget Arles, der blev skabt ved at slå Øvre Burgund sammen med Nedre Burgund. Kongeriget bestod til 1033, hvor det blev en del af Det Tysk-Romerske Rige. I 1178 blev Frederik Barbarossa kronet til konge i Arles, der derved genvandt en del politisk vigtighed. Arles blev en væsentlig handelsby med sin beliggenhed ved Rhône, og gennem de seneste århundreder har Arles været hjemsted for mange berømte kunstnere som fx Pablo Picasso, Paul Gauguin og Vincent van Gogh, der var særdeles produktiv i hans tid i byen fra 1888 til 1889.

    Læs mere om Arles

     

    Aix-en-Provence, Frankrig

    Aix-en-Provence

    Aix-en-Provence er en by i det sydlige Frankrig, som emmer af provencalsk stemning. I de små gader falbyder den ene maleriske scene sig efter den anden. Gamle palæer og kirker, skyggen under de mange platantræer, hyggelige pladser og alle byens fontæner er blot nogle af de ting, man hurtigt lader sig imponere af. Aix-en-Provence er også kendt som maleren Paul Cázannes hjemby, og i mange gader i centrum kan man se nogle metalplader i fortovet, som alle er mærket med et stort "C". De viser vejen gennem byen, som Cézanne med hans værker kunne have gået.

    Gaden Le Cours Mirabeau er Aix-en-Provences pragtgade. Den blev anlagt i 1649, og man kan gå ad den i platantræernes skygge. Bygningerne langs Le Cours Mirabeau stammer hovedsageligt fra 1600-1700-tallene, og man kan bl.a. se palæerne Hôtel de Villars fra 1710, Hôtel Isoard de Vauvenargues fra 1710, Hôtel d'Arbaud-Jouques fra 1730 og Hôtel Forbin fra 1656. På gadens midte er der tre fontæner. Fra pladsen Place de la Rotunde er det La Fontaine de Neuf Canons fra 1691, La Fontaine d'Eau Chaude fra 1734 og La Fontaine du Roi René fra 1819. Det store springvand på Place de la Rotunde blev anlagt i 1860, og dets figurer symboliserer retfærdighed, landbrug og kunst.

    Læs mere om Aix-en-Provence

Tilmeld dig vores nyhedsbrev