Avignon rejseguide

Avignon er en af Sydfrankrigs mest besøgte byer. Den ligger på et historisk vigtigt strategisk sted i Rhône-dalen, der allerede var beboet af keltere. Den var også betydende i Romerriget, og i 1100-tallet erklærede Avignon sig som en selvstændig republik. Dette varer til 1226, hvor byen blev underlagt Frankrig en tid. Udviklingen kom ekstra meget i gang, da paven i 1309 flyttede sin residens hertil, hvorved Avignon blev den centrale by i den kristne verden. Paverne flyttede tilbage til Rom i 1376, men to år efter opstod det pavelige skisma, der gjorde, at man havde 2-3 samtidige paver indtil 1417, og i denne periode var Avignon igen pavelig residens. Byen blev dog ved med at være pavens ejendom indtil 1797, hvor pave Pius VI formelt overdrog byen til Frankrig.

I stemningsfulde Avignon kan man starte en tur på Place du Palais, hvor man kan se Palais des Papes, der var pavernes residens i byen. Mellem 1309 og 1376 havde syv paver officiel residens i Avignon, og derved var byen centrum i den kristne verden. Første pave var Clement V (1305-1314), de følgende var Johannes XXII (1316-1334), Benedict XII (1334-1342), Clement VI (1342-1352), Innocent VI (1352-1362), Urban V (1362-1370) og endeligt Gregorius XI (1370-1376). Stedets status var naturligt nok grunden til opførelsen af pavepaladset, der er det største gotiske palads i verden og samtidigt et stort fæstningsværk. Ved et besøg får man indtryk af den solide bygning, og forskellige rum og sale er åbne for besøgende; fx kapeller, ceremonielle rum og pavens private gemakker, der rummer særdeles smukke fresker.

Notre-Dame des Doms er Avignons domkirke, og den ligger lige ved siden af Palais des Papes. Kirken menes grundlagt i 300-tallet i nærheden af biskoppens residens, Domus Episcopali, hvoraf kirkens navn stammer. Den nuværende bygning stammer hovedsageligt fra første halvdel af 1100-tallet, hvor kirken blev bygget i provencalsk romansk stil. Siden da er de fleste kapeller blevet opført under Avignons anden pave, Johannes XXII. I 1670 blev koret ombygget, og i 1859 blev den store statue af Jomfru Maria sat på toppen af kirkens tårn. Notre-Dame des Doms blev ødelagt under den franske revolution, og bygningen blev en overgang indrettet som fængsel, men i årene 1835-1842 blev den istandsat som før revolutionen. Det skete på initiativ af biskop Monsignor du Pont.

En anden af Avignons kendte bygningsværker er Pont St-Bénezet, der også kaldes Pont d'Avignon. Broen er sammen med Pavepaladset Avignons vartegn. Den blev opført første gang i 1100-tallet, men utallige gange er den blevet ødelagt af enten krige eller oversvømmelser i Rhône-floden, som det altid har været attraktivt at krydse her. I 1600-tallet opgav man at bygge den op igen efter endnu en ødelæggelse, og siden da har den gået til midten af floden og ikke længere. Man kan gå ud på broen og se dens historie skildret. Man kan også gå en tur i Avignons centrum ad fx hovedgaden Rue de la République, som blev bebygget i sidste halvdel af 1800-tallet. Her kan man også se Place de l'Horloge, der er Avignons centrum, og her ligger byens nyklassicistiske rådhus fra 1846.