Montpellier rejseguide

Guilhems bosættelse

I slutningen af 900-tallet boede der kun få mennesker i området mellem oldtidens Via Domitia og Mosson-området. Det var i denne tid, ridderen Guilhem fik overdraget den nuværende egn omkring Montpellier som anerkendelse af sin loyalitet og generelle indsats for regenten.

I løbet af de følgende årtier anlagde Guilhem-familien en mindre beboelse, og de byggede blandt andet en fæstning og en kirke. Guilhems ambitiøse plan for byen lokkede folk til, og byen voksede med årene både i antal indbyggere og i velstand.

Købmænd, vækst og købstadsrettigheder

De første tanker om uafhængighed for byen bredte sig i Montpellier omkring 1100, men tankerne fik en brat afslutning, da grev Guilhem IV i 1143 stoppede en revolte fra Montpelliers riddere. Guilhem havde desuden pave Alexander III’s støtte til denne magtanvendelse.

Begivenhederne blev startskuddet til en fornyet økonomisk vækst i byen, og udenlandske handelsfolk bosatte sig i stigende antal her. Montpellier eksporterede blandt andet tekstiler til store dele af Middelhavsområdet.

Med købmændenes økonomiske succes steg kravene om øget frihed og rettigheder. Det fik de i 1204 efter et ægteskab mellem Aragoniens Pedro II og Marie af Montpellier. Pedro II fik Montpellier med som medgift.

Brylluppet afsluttede Guilhem-familiens dominans i Montpellier, og en ny og meget republikansk styreform blev etableret. Byen opnåede betydeligt flere rettigheder, der fx betød, at byen selv kunne vælge tolv regerende konsuler hvert år.

Nye og udvidede bymure blev også anlagt, så hele byen kunne samles inden for samme område. Byggeriet gav Montpelliers gamle bydel den æggeform, som kan genkendes på kort i dag. Dengang var der både mure og forsvarstårne omkring byen.

Ny viden og udvikling

Montpelliers handel blomstrede, og der var ikke mindst krydderier, der bragte velstand. For disse varer var byen markedsplads for hele det franske kongerige.

Som handelsby indførte Montpellier en ny valuta, og kulturelt og intellektuelt udvikledes byen voldsomt med blandt andet flere nye institutioner og en befolkning, der inden pesten talte cirka 40.000 mennesker.

I 1180 havde Guilhem VIII af Montpellier givet alle lov til at undervise i medicin, og det blev starten på et stort opsving i viden, der lige siden har gavnet byen.

Omkring 1220 blev Montpelliers medicinske og juridiske fakulteter etableret af kardinal Konrad von Urach, og med denne yderligere oprustning på videnområdet steg velstanden fortsat, og byen blev efterhånden særdeles interessant for regionens magthavere at kontrollere.

Montpellier bliver fransk

Kong Philippe le Bel købte Montpellier-området i 1293 af biskoppen af Maguelone, og han etablerede herefter en række regionale administrative institutioner i byen, og byens velstandsstigning fortsatte. Formelt set var byen og området dog stadig under Aragoniens krone.

Det varede ikke mange år, før pesten hærgede området. Det skete i midten af 1300-tallet, og Aragoniens konge Jaime III af Mallorca solgte byen og området til Frankrigs kong Philippe VI for 120.000 guldkroner.

Frankrigs overtagelse af Montpellier blev starten på en næsten uafbrudt 200 år lang nedgangstid for byen, der hidtil havde været en af de absolut førende franske byer.

Der var dog også visse lyspunkter for byen. Religiøst gav pave Urban VIII byen et kloster dedikeret til Sankt Peter i 1300-tallet. Klostret blev betydningsfuldt, og det endte i 1536 med, at bispesædet blev flyttet fra Maguelone til Montpellier. Ved den lejlighed blev klostrets kirke gjort til ny katedral.

Økonomisk havde der også været lyspunkter; ikke mindst da Jacques Cœur var kommet til byen i 1432. Han var handelsmand, og under hans tid var en vis opblomstring at spore, men dels faldt købmændenes magt til fordel for embedsstanden og juridisk lærde med årtierne, og dels overtog Marseille i slutningen af århundredet rollen som regionens økonomiske centrum.

Et protestantisk fristed

Reformationen bølgede gennem Europa i 1500-tallet, og i Montpellier blev mange af borgerne protestantiske. På den måde blev byen en religiøs højborg i opposition til det katolske Frankrig anført af de franske konger.

Det kom til stigende uroligheder mellem katolikker og protestanter flere steder i landet, og i Montpellier endte det med en belejring over to måneder af kong Louis XIIIs tropper. Belejringen endte med kongens sejr, og efter sejren lod kongen byens store citadel anlægge. Det skete for at sikre militær kontrol med den før så uregerlige by.

Ny byplan og vækst

Med den aktive modreformation kom nye tanker og dermed fornyelse af den på det tidspunkt lidt nedslidte by. Moderne planlægning kom til, og blandt andet blev Promenade du Peyrou anlagt. Byens mange elegante private palæer skød også op i byen, der i denne tid for alvor kastede middelalderen af sig. Montpellier havde også opnået status som Languedocs hovedstad.

Økonomien blomstrede igen, og en voksende produktion af tekstiler, læder, landbrugsprodukter og vin øgede byens indtægter betragteligt. I 1764 blev akvædukten til byens centrum opført. Den bragte vand til Montpellier, hvilket var en nødvendighed for byens yderligere udvikling og modernisering.

1800-tallet til i dag

Jernbaner blev bygget i 1800-tallet, og økonomien fortsatte sin positive udvikling med en vis industrialisering ved siden af den store landbrugsproduktion. Opturen varede, indtil krisen i vinproduktionen, der kulminerede i 1907. Ved den lejlighed demonstrerede omkring 500.000 vinbønder i byens gader.

Produktionen gik efter nogen tid igen fremad, og dagens Montpellier tog sin endelige form med anlæggelsen af centrale pladser som Comédie og mange af byens nye kvarterer og grønne områder.

I 1960erne steg byens befolkningstal kraftigt i forbindelse med genhusningen af franskmænd, der efter Algeriets uafhængighed flyttede tilbage til Frankrig.

De seneste årtier er der igen sket en stor udvikling i Montpellier. Blandt de største projekter kan nævnes byens moderne sporvognsnet, Corum og den store bydel Antigone. Antigone har øget byens centrum betydeligt, og kvarteret har forlænget byen mod floden.