Se på kortet
Montpellier, France
Læs om byen
Montpellier er en af Sydfrankrigs smukke byer med dens mange hyggelige kirker, bygninger, gader og pladser med caféer, hvor serveringen er i top, og hvor der er mange og meget varierede ting at se på i områdets milde Middelhavsklima.
Byens lange og spændende historie har givet den en række interessante bygningsværker og monumenter, der i behagelige gåafstande ligger spredt i og uden for hjertet af den stemningsfulde gamle bydel. Flere steder er de ældste kvarterer som en labyrint, man blot skal gå på opdagelse i.
Place de la Comédie er hjertet af det moderne og levende Montpellier. Her mødes indbyggere, sporvogne, kultur og shopping, og herfra er der nem adgang til blandt andet Place Royale du Peyrou, Montpelliers katedral, byens to bevarede middelaldertårne fra befæstningernes tid og kunstmuseet Musée Fabre, hvor mange store mestres værker kan opleves.
Området omkring Place Royale du Peyrou er et særligt sted. Her finder man elegant arkitektur og en smuk byplan, hvor selve pladsen og triumfbuen mod øst er et par af byens perler. Centralt står en rytterstatuen af solkongen Louis XIV, og herfra ligger vandtårnet Château d’Eau mod vest.
Et besøg i Montpellier er en oplevelse, der kombinerer storbyen med fransk middelhavsstemning under et dejligt klima. Fra centrum er der fx kun få kilometer til Middelhavets bølger, mange golfbaner, varierede og fascinerende landskaber og andre store kulturbyer som Nîmes, Arles og Avignon. Nemmeste tur er sporvognen mod strandene ved Carnon.
Topseværdigheder
Peyrou Plads
Place Royale du Peyrou
Den smukt anlagte park og promenade Place Royale du Peyrou blev nærmest anlagt som en kolossal terrasse over byen, og stedet er mange af Montpelliers indbyggeres foretrukne åndehul. Hovedparten af anlægget stod færdigt i 1774 og blev ødelagt under den franske revolution og efterfølgende retableret.
Centralt på pladsen står en rytterstatue af kong Louis XIV. Det blev oprindeligt sat op i 1718 og rejst af staterne i regionen Languedoc. Under den franske revolution blev den smeltet om til kanoner i Lyon. Statuen i dag er fra 1828.
I den vestlige del af den store plads ligger bygningen Vandtårnet/Château d’Eau, der blev opført 1768 af Henri Pitot. Det blev bygget som en imposant afslutning for vandforsyningen fra Sankt Klement Akvædukt/Aqueduc Saint-Clément. Ved foden af tårnet er der en terrasse, der hæver sig over pladsen. Herfra er der en fornem udsigt mod Montpellier og ikke mindst over landskabet mod vest.
Peyrou Bue
Porte du Peyrou
Porte du Peyrou er Montpelliers store triumfbue, som blev rejst i 1691 som hyldest til kong Louis XIV. Triumfbuen blev opført, hvor en af byens porte tidligere stod, og inspirationen kom fra Porte Saint-Denis i Paris. Porte du Peyrous dimensioner er imponerende. Højden er 15 meter og bredden 18 meter.
Reliefferne på buen blev indsat i 1715, og de viser fire begivenheder fra Louis XIVs regeringstid, der er fortalt i allegorier: Erobringen af den wallonske by Namur, sejrsgudens kroning af Louis, udgravningen af kanalen Canal du Midi og tilbagekaldelsen af Nantes-ediktet.
Sankt Peter Katedral
Cathédrale Saint-Pierre
I udkanten af Montpelliers gamle centrum ligger byens mægtige katedral med de to tårne, der dominerer omgivelserne. Kirken blev påbegyndt 1364 som et mindre kapel for klostret Monastère-Collège Saint-Benoît Saint-Germain, der blev grundlagt af pave Urban V.
I forbindelse med flytningen af områdets ærkebispesæde fra Maguelone til Montpellier i 1536 blev der igangsat en væsentlig udbygning. Af den befæstede middelalderkirke ses enkelte rester som fx de små tårne foran facaden.
Gennem både 1600-tallet og 1800-tallet blev der foretaget store ombygninger. Resultatet blev, at kirkens længde i dag er 113 meter med en indre længde på 95 meter, mens højden når 28,50 meter i kirkeskibet.
Ved indgangen i Rue du Cardinal Cabrières kan man se mærker efter skud, der blev affyret af royalistiske tropper i starten af 1800-tallet, og før det var kirken blevet delvist ødelagt under religionskrigene mellem protestanter og katolikker i 1500-tallet. Indenfor er der glasmalerier fra 1800-tallet og Sébastian Bourbons mesterværk fra 1621, der viser et kongeligt tronskifte.
Kompleksets kloster blev opløst i forbindelse med den franske revolution, og klosterbygningerne, der ligger op ad katedralen, rummer nu Montpelliers universitets medicinske fakultet. Mellem bygningerne ligger Æresgården/Cour d'Honneur, hvorfra der er et smukt kig på domkirkebygningen og dens tårne.
Komediepladsen
Place de la Comédie
Place de la Comédie er den centrale plads og det mest populære mødested i Montpellier. Den blev etableret i 1755 og opkaldt efter det teater, der tidligere lå her. Teatret brændte i både 1785, 1789 og 1881 og er i dag blevet afløst af Opéra National de Montpellier.
På pladsens midte står springvandet De Tre Gratier/Trois Grâces fra den græske mytologi. Det blev udført af billedhuggeren Étienne d’Antoine i 1790 og viser Aglaia, Euphrosyne og Thalia, der er døtre af Zeus og Eurynome, og som repræsenterer glæden og herligheden. Rundt om pladsen ligger caféer og restauranter i en perlerække af smukke bygninger.
Fabre Museum
Musée Fabre
Musée Fabre en et stort kunstmuseum, og det rummer en af Frankrigs fineste kunstsamlinger. Det blev grundlagt i 1825 af den lokale kunstner Francois Xavier Fabre gennem en større donation, som supplerede byens mindre malerisamling. Fabres eksempel blev fulgt af andre som fx Antoine Valedau, der skænkede en række værker af flamske og hollandske mestre.
Her er fx mange malerier fra 1400-1700-tallene, og af kunstnere bag dem kan nævnes Peter Paul Rubens, Pieter Brueghel den Yngre og en række franskmænd. Af senere værker er Frédéric Bazille blandt andet repræsenteret. Museets samling tæller også skulpturer.
Siden 1828 har museet haft til huse i palæet Hôtel de Masilian, der blev bygget i 1700-tallet. Efter en særlig donation tæller en del af samlingen også palæet Hôtel de Cabrières Sabatier d’Espeyran og hele dets indbo.
