Site logo
Se på kortet
  • Liberecká radnice, náměstí Doktora Edvarda Beneše, Liberec, Tjekkiet

Læs om byen

Liberec er en by i det nordlige Tjekkiet, der ligger ved floden Neiße, og som er smukt omgivet af bjerge i flere retninger. Byen kendes fra 1300-tallet, hvor den blev nævnt første gang. I 1579 startede tekstilproduktionen i byen, og den industri kom i flere århundreder til at definere og udvikle byen, der blev en af Bøhmens vigtigste. En ny stor vækstperiode indtraf i slutningen af 1800-tallet, hvor der blev opført mange nye offentlige bygninger.

I centrum af byen ligger pladsen náměstí Doktora Edvarda Beneše, som er omkranset af smukke huse. På pladsen kan man se Liberecs smukke rådhus, der blev opført i nyrenæssance i årene 1888-1893 efter design af wienerarkitekten Franz Neumann. Foran rådhuset kan man se Neptunspringvandet, der blev opstillet i 1826, og som oprindeligt vil drikkevandskilde for byens borgere.

På det nordlige side af rådhuset står teatret Divadlo F. X. Šaldy, der er scene for skuespil, opera og ballet. Teatret blev bygget i nyrenæssance i 1885 som Reichenberger Stadttheater. Tæt herpå kan man se den katolske Skt. Anton Kirke, der blev opført i slutningen af 1500-tallet. Man bør også gå en tur til slottet Zámek Liberec, der ligger som byslot med tilhørende slotspark, og til Det Nordbøhmiske Museum, der bl.a. viser historie, kunst og kunsthåndværk.

Lidt uden for byen står Liberecs vartegn majestætisk på toppen af bjerget Ještěd, der har en højde på 1.012 meter. Det er det 94 meter høje Ještěd-tårn, der blev opført 1966-1973 i en hyperboloid form. Man kan køre til tårnet eller tage en smuk svævebanetur til toppen, der i sig selv er en oplevelse. På toppen er der bl.a. hotel, restaurant og naturligvis en fantastisk udsigt over Liberec og omegn.

Ture fra byen

    Ústí nad Labem, Tjekkiet

    Ústí nad Labem

    Ústí nad Labem er en i det nordlige Tjekkiet, som ligger ved Elbens bredder. Den kendes som kongelig by fra 1249, og senere samme århundreder inviterede kong Ottokar II tyske bosættere hertil for at udvikle byen. Gennem tiden blev Ústí nad Labem gentagne gange ødelagt af brande, krige og belejringer, og i 1830 boede der blev 1.400 mennesker her. Industrialisering, bosættelser og en funktion som trafikknudepunkt fik dog byen til at boome det følgende århundrede.

    I dag er Ústí nad Labem præget af et moderne bybillede omkring den centrale plads, Mírové náměstí. Herfra kan man tage en spadseretur i byens gader, hvor man fx kan gå til Kostelní náměstí, hvor Mariæ Himmelfartskirke ligger. Kirken blev oprindeligt bygget i 1300-1400-tallet, men den blev ombygget i sengotik i 1880erne. Kirken er kendt for sit skæve tårn, der var et resultat af et bombardement under 2. Verdenskrig.

    Læs mere om Ústí nad Labem

     

    Bridges in Prague

    Prag

    Prag er en af Centraleuropas mest fortryllende byer. Floden Vlatava slynger sig mellem flere højdedrag og gennem de mange bydele, der hver især rummer enestående arkitektoniske perler, stemningsfulde pladser, grønne oaser og alt det, der ellers hører en storby til. Et møde med Prag er et møde med en af Europas gamle og store kulturbyer. Overalt i de gamle bydeles gader støder man på fascinerende bygningsværker, store institutioner, kirker og historiske steder, hvor kejsere og konger gennem årene har sat deres aftryk på byen.

    Den Gamle By og Den Nye By ligger på den østlige side af floden, og sammen med Den Lille By og Prags Borg på den vestlige bred byder alle kvartererne på forskellige oplevelser fra de tidsaldre, der er anlagt i. De ofte smalle gader byder på moderne indkøbsstrøg, farverige attraktioner og eksperimenterende moderne arkitektur, der står som spændende kontraster til fx gotikken og barokken, der er meget synlig i Prag med byens mange kirker og adelspalæer

    Læs mere om Prag

     

    Jelenia Gora, Polen

    Jelenia Góra

    Jelenia Góra er en by med en rig historie, som ligger i den polske del af det historiske Schlesien. Dens historie går tilbage til 900-tallet, men den voksede for alvor efter at have opnået købstadsrettigheder i 1288. Byen lå strategisk godt på handelsruterne mellem Bøhmen og områder mod nordøst.

    Der er meget at se i Jelenia Góra, hvor byens liv ikke mindst udspiller sig i de hyggelige gader omkring den centrale markedsplads, hvor rådhuset ligger. Man kan også se nogle smukke kirker som fx Garnisonskirken og nyde udsigten over centrum og omegnen fra toppen af tårnet Baszta Zamkowa.

    Læs mere om Jelenia Góra

Tilmeld dig vores nyhedsbrev