Se på kortet
Helsinki, Finland
Læs om byen
Den finske hovedstad ligger særdeles smukt placeret med vand på tre sider og med en skærgård umiddelbart uden for bykernen. Naturskønheden bliver suppleret af 1800-tallets Helsinki og den moderne finske arkitektur, og de ting er noget af af det, der giver oplevelser under et besøg byen.
På toppen af byen ligger byens to mest berømte kirker; den klassicistiske protestantiske katedral og den ortodokse Uspenskij-katedral. Kirkerne stammer begge fra Finland tid under Det Russiske Imperium, og rundt om dem breder det smukt planlagte 1800-talsby sig.
De korte afstande mellem seværdighederne i centrum giver mulighed for spændende vandreture blandt bygninger fra 1700-tallet til i dag. Kirker, klassicisme, rekreative områder og moderne linjer er noget af det, der går igen fra gade til gade; alt sammen i en fin blanding.
Navnet på hovedstaden er Helsinki eller Helsingfors, for byen og landet er tosproget finsk og svensk. På tværs af sprog nyder alle byen og omegnen med alt fra strande til de vidtstrakte sølandskaber mod nord og fine kystbyer og historiske seværdigheder som fx søfortet Sveaborg i.
Andre seværdigheder
- Suomen Senaatti/Senaten för Finland: I 1809 blev der etableret et regeringskancelli, der fra 1816 var kejserligt senat. Senatbygningen på Senattorvets østlige side blev opført til at huse organet, og bygningen blev indviet i 1822.
- Helsingin yliopisto/Helsingfors Universitet: På Senattorvets vestlige side ligger hovedbygningen for Helsinki Universitet. Som de andre 1800-talsbygninger fra den russiske tid er universitetet bygget i nyklassicisme.
- Helsingin rautatieasema/Helsingfors Järnvägsstation: Dette er byens banegård, der er et eksempel på storslået jernbanearkitektur. Bygningen er berømt for dens arkitektoniske særkender med et ydre i ren nationalromantik.
- Presidentinlinna/Presidentens Slott: Dette palæ blev opført af købmanden Johan Henrik Heidenstrauch som residens i årene 1816-1820. I 1837 blev palæet købt til at være bolig for generalguvernøren, og i dag er det sæde for Finlands præsident.
- Helsingin Kaupunginmuseo/Helsingfors Stadsmuseum: Bymuseet i Helsinki har en del afdelinger rundt omkring i den finske hovedstad. Dette er hovedbygningen, og her kan man se en fin gennemgang af Helsinkis historie.
- Kaupungintalo/Stadshuset: Dette er Helsinkis rådhus, som blev opført i 1833 som hotel med navnet Hotel Seurahuone/Hotell Societetshuset. Det store hotel havde festsal, banketrum og kun 27 egentlige hotelværelser.
- Vanha Kauppahalli/Gamla Saluhallen: Den Gamle Markedshal i Helsinki er en af tre ældre markedshaller i den finske hovedstad. Den blev opført 1889 efter tegninger af arkitekten Gustaf Nyström.
- Mannerheim Museo/Mannerheim-museet: Mannerheim Museet er et museum dedikeret den finske stats- og militærmand Carl Gustaf Emil Mannerheim, der er en af Finlands mest betydende statsmænd gennem tiderne.
- Vanhakirkko/Gamla Kyrkan: Dette er en af byens ældste kirker. Den blev tegnet af Carl Ludvig Engel og indviet i 1826. Gamla Kyrkan blev opført i træ og byder derved på en særlig stemning.
- Kiasma: Kiasma er navnet på den finske stats museum for nutidskunst. Fokus i museets samling og udstillinger er international kunst fra 1960 til i dag.
- Esplanadi/Esplanaden: Esplanaden er en central park og et dejligt åndehul i midten af Helsinki. Den er anlagt som en bred boulevard med plæner mellem blandt andet nyklassicistiske bygninger.
- Eduskuntatalo/Riksdagshuset: Finlands parlament blev oprettet i 1906 i landets tid som autonomt storhertugdømme under Det Russiske Imperium. Det selvstændige Finland byggede denne monumentale parlamentsbygning med åbning i 1931.
- Finlandia-Talo/Finlandiahuset: Alvar Aalto designede og opførte Finlandiahuset i årene 1967-1971 som koncertbygning, og derefter blev en fløj til kongresser tilføjet 1973-1975.
- Sibelius-monumentti/Sibelius Monument: Sibeliusmonumentet er et kunstværk, som er opkaldt efter den finske komponist Jean Sibelius. Det står stillet op i Sibeliusparken.
- Flere seværdigheder og mere info: Køb pdf-bogen om Helsinki her.
Historisk overblik
Den nye svenske handelsby
Helsinki blev grundlagt som den sjette by i Finland i 1550 af den svenske konge Gustav Vasa. Byen bar dengang dens svenske navn Helsingfors.
Gustav Vasa ville gerne etablere en konkurrent til Hanseforbundets blomstrende handelsby, Tallinn, på den anden side af Finske Bugt, og der blev ved kongeligt dekret etableret en spirende handel i byen.
Gennem århundrederne efter grundlæggelsen blev Helsingfors dog ved med at være en tilbagetrukken mindre fisker- og handelsby, som ikke kunne tage konkurrencen op med Tallinn. I 140 havde man ellers flyttet Helsingfors lidt mod syd til et bedre beliggende sted ved havet.
Rusland vokser
Øst for Helsingfors og for enden af Finske Bugt etablerede Peter den Store i 1703 sin nye by og Ruslands nye hovedstad Sankt Petersborg. Byen var overdådig, og som russisk magtcentrum steg Finske Bugts strategiske værdi betydeligt.
Svenskerne anlagde fæstningen Sveaborg ved indsejlingen til Helsingfors for fremskudt forsvar af byen. Det skete i 1740erne, hvor Rusland først i årene 1713-1721 og igen i 1742 havde invaderet Helsingfors. Sveaborg stod færdigt i 1772.
Sverige gik grundet Napoleon i krig mod Rusland i 1808. Samme år blev Sveaborg overvundet af zarens hær, og i 1809 opnåede Rusland herredømmet over Finland og Åland ved Freden i Fredrikshamn, og de gjorde området til Storhertugdømmet Finland under Det Russiske Imperium.
Den nye hovedstad
Indtil 1809 havde Åbo været svenskernes finske hovedstad, men zaren i Sankt Petersborg ønskede en finsk hovedstad, der lå tættere på den russiske regeringsby. Helsingfors blev valgt grundet Sveaborgs fæstning. Officielt blev den finnernes hovedstad i 1812 og kaldet Helsinki.
I 1808 havde en brand ødelagt store dele af Helsinki. Byen skulle genopføres, og da den var ny hovedstad, var det en mulighed for at få anlagt en storslået bykerne, der netop var en hovedstad værdig.
Den tyskfødte arkitekt, Carl Ludwig Engel, fik sammen med den lokale Johan Albrecht Ehrenström det primære ansvar for den store opgave med Helsinkis modernisering. De planlagde og anlagde hovedstadens centrum i monumental empirestil med inspiration fra imponerende Sankt Petersborg.
Et af højdepunkterne under byggerierne var katedralen, der blev færdig i 1852. Rundt om den lå centrale institutioner som områdets regeringsbygning og universitetet, der var blevet flyttet til Helsinki fra Åbo efter dennes store brand i 1827.
Udbygning og industrialisering
Tiden under Rusland blev en stor vækstperiode for Helsinki, der var blevet udbygget med store offentlige anlæg i bycentrum. Byen blev også garnisonsby for den russiske kejserlige hær, og som hovedstad var den både politisk, kulturelt og økonomisk center i Finland.
Gennem 1800-tallet voksede Helsinki kraftigt. Der blev opført jernbaneforbindelser til Hämeenlinna i 1862 og til Sankt Petersborg i 1870. Disse og flere transportanlæg var afgørende for at kunne opbygge byens centrale placering som økonomisk og industrielt kraftcenter.
Samtidig med økonomien blomstrede kulturen, og i spidsen for den finske kunstverdens renæssance stod den verdensberømte komponist, Jean Sibelius. 1800-tallet var også tiden for oprettelsen af den første finske opera, hvilket skete i 1852.
Væksten skabte en god økonomisk situation for byen, og det kan man blandt andet se i de smukke nationalromantiske byggerier og art nouveau-kvarterer, der opstod i slutningen af århundredet.
Omkring udgangen af 1800-tallet var byen vokset til omkring 100.000 indbyggere, og det var finsk, der var det dominerende sprog. De mange nye indbyggere var flyttet til hovedstaden fra landet, hvor finnerne boede, og derved blev de svensktalende en minoritet.
Starten af 1900-tallet
Fra begyndelsen af 1900-tallet skulle Finland i højere grad end tidligere integreres i Det Russiske Imperium. På samme tid var der dog stigende ønske om finsk selvstændighed i befolkningen, og som hovedstad var Helsinki ofte skueplads for begivenheder i den forbindelse. I 1904 blev den russiske generalguvernør myrdet i regeringsbygningen i centrum af Helsinki, og det var et meget tydeligt eksempel på den stigende finske modstand mod myndighederne.
Den kommunistiske revolution i Rusland i 1917 muliggjorde en finsk deklaration af uafhængighed, og det benyttede finnerne sig af. Dog afstedkom revolutionen i Rusland også tilsvarende kampe i Finland, så en selvstændighed kom ikke fra den ene dag til den anden.
Efter en periode på godt tre måneder med borgerkrig, hvor Finlands regering i nogle måneder måtte flygte fra Helsinki til Vaasa, blev byen i 1918 hovedstad i et selvstændigt Finland. Det skete efter sejren til regeringshæren anført af general Mannerheim og med støtte fra tyske soldater.
Det selvstændige Finland
Gennem 1920-1930erne var der positiv udvikling i Helsinki, der som uafhængig hovedstad havde et ændret behov for etablering af nationale institutioner. Perioden var kendetegnet ved de mange nyopførelser i blandt andet funktionalistisk stil, og den positive periode kronedes ved de store anlæg til afholdelse af De Olympiske Lege i 1940; disse blev dog udsat på grund af 2. Verdenskrigs udbrud i 1939.
Indbyggertallet var også mere end fordoblet siden år 1900 og eksplosivt vokset siden begyndelsen af 1800-tallet, hvor kun få tusinde havde sit hjem i den finske hovedstad.
I 1939 blev vækstperioden i Finland afløst af krig. I den tysk-sovjetiske aftale mellem Ribbentrop og Molotov hørte Finland til den sovjetiske interessesfære, og den 30. november 1939 blev landet angrebet af sin nabo i øst. Det var begyndelsen på Vinterkrigen, og bombardementerne af Helsinki startede få timer senere.
Vinterkrigen rasede i 105 dage, og afslutningen af den kom med Fredstraktaten i Moskva den 12. marts 1940. Med freden sikrede Finland sin uafhængighed, men måtte afstå flere landområder til Sovjetunionen.
Under 2. Verdenskrig blev Helsinki dog udsat for fortsatte bombardementer, idet landet valgte at kæmpe på tysk side mod Sovjetunionen. I 1942-1944 gennemførte Finland flere fremstød ind i Sovjetunionen, men blev tvunget tilbage og måtte acceptere Våbenhvilen i Moskva den 19. september 1944. Med våbenhvilen stoppede krigen, og Finland måtte afgive yderligere territorium til Sovjetunionen.
1945 til i dag
Førkrigsvæksten vendte hurtigt tilbage til Helsinki og Finland efter afslutningen af 2. Verdenskrig. Mellem 1925 og 1960 blev indbyggertallet igen fordoblet, så det nåede op på cirka 425.000.
I den mellemliggende tid skulle Helsinki havde været OL-vært i 1940. Det store arrangement blev realiseret i byen i 1952 i stedet for, og en tid var Helsinki centrum for verdens sports. Det var også på denne tid, den finske hovedstad udviklede sig til at blive en stor international kongres- og konferenceby.
Gennem 1960-1980erne blev der opført mange nye forstæder rundt om Helsinki i forbindelse med flytningen fra land til by. Blandt andet tegnede Alvar Aalto i denne periode og satte sig præg på en del af udviklingen.
Et af de større projekter i tiden var anlægget af undergrundsbanen i Helsinki. Den blev åbnet som verdens nordligste metro i 1982 og forbedrede hovedstadens trafiksystem betragteligt.
De senere år har Helsinki været vært ved flere store begivenheder. I år 2000 var byen europæisk kulturhovedstad, og i 2012 blev der holdt en række arrangementer som verdens designhovedstad.
