Site logo
Se på kortet
Læs om byen

Mariehamn er hovedbyen på Ålandsøerne, der er en svensktalende og autonom del af Finland. Byen er sæde for regeringen og parlamentet på øgruppen, der har omkring 30.000 indbyggere. Mariehamn ligger på øen Fasta Åland, der huser hovedparten af øernes borgere, mens de øvrige bor på nogle af Ålandsøernes over 6.000 øer og klippeskær. Med den rigdom er man altid tæt på vandet.

Det var den russiske kejserinde Maria Aleksandrovna, der gav navn til Mariehamn. Maria var på tronen i Rusland, da Mariehamn blev grundlagt i 1861, og dengang var Finland en del af det russiske kejserrige. Man kan stadig opleve mange velbevarede huse fra byens tidligere tid i 1800-tallet, og fx langs Södragatan er der mange træhuse fra perioden.

Hele centrum af Mariehamn er som Södragatan med mange træer, grønne anlæg og træhuse. Det gør en vandretur til en hyggelig oplevelse mellem de lave bygninger. Gaden Storagatan er byens centrale akse mellem vandet, der både ligger øst og vest for Mariehamn. På Storagatan kan man se S:t Görans Kyrka, og i gadens østlige ende ligger pladsen Torget, hvor byens rådhus og parlamentet for Ålandsøerne ligger.

Mariehamn er også hjemsted for Ålands Kulturhistoriska Museum, hvor man kan opleve en spændende gennemgang af Ålandsøernes historie. I samme bygning som det kulturhistoriske museum kan man nyde forskellig kunst på øgruppens kunstmuseum. Man kan også gå en tur langs vandet og fx til søfartsmuseet, hvor man kan se den firmastede bark Pommern fra 1903.

Topseværdigheder

    Storagatan

    Storagatan er Mariehamns hovedgade, og den strækker sig i øst-vestlig retning fra hav til hav. Gaden var allerede i Mariehamns første byplan en, der markerede gadenettet med en øst-vestlig og en nord-sydlig akse. Gaderne var planlagt som Esplanader, og den nuværende Storagatan hed da også oprindeligt Södra Esplanadgatan.

    I er er Storagatan karakteriseret ved de mange lindetræer, der gennem tiden er blevet planlagt på den brede midte af gaden. Træerne var ikke med i planen for gaden, og en beplantningskomité fra 1887 besluttede også at bevare gaden uden træer. I tiden efter år 1900 startede man med at plante de lindetræer, der i dag er blevet et af byens vartegn.

    Det er overkommeligt at gå en tur langs Storagatan fra den ene ende til den anden. Starter man i øst, passerer man Mariehamns centrale plads, Torget, og byens administrative centrum med blandt andet Mariehamns rådhus og Ålands parlamentsbygning. Halvvejs mod vest ligger Sankt Jørgens Kirke/S:t Görans Kyrka, og fortsætter man, kommer man til havnen i vest, hvor man kan besøge byens søfartsmuseum.

     

    Ålands Sjöfartsmuseum

    Ålands Sjöfartsmuseum er et af de mest interessante museer på Ålandsøerne. Her kan man lære om Ålands søfartshistorie og den maritime kulturarv. Museets historie startede i 1920erne, da Carl Holmqvist begyndte at samle maritime effekter til det, der åbnede som museum i 1954.

    Ved museet kan man også se museumsskibet Pommern, der er en firmastet bark, som blev bygget i skotske Glasgow i 1903. Barken sejlede først for tyske rederier med salpeter på Chile, og i 1923 erhvervede Gustaf Erikson skibet i 1923, hvorefter det blev indsat på ruter til Australien. I 1952 blev skibet doneret til Mariehamn, og det har været museumsskib siden 1957.

Andre seværdigheder

    S:t Görans Kyrka

    S:t Görans Kyrka er Mariehamns sognekirke, og den har bogstaveligt talt en central placering i byen. Kirken blev indviet i 1927 efter design af den finlandssvenske arkitekt Lars Sonck. Kirken ligger langs Storagatan på netop det sted, hvor den nord-sydlige akse skærer Storagatan.

    Kirken har et interessant kirkerum, hvor det himmelstræbende tag indrammer alteret på smuk vis. Man kan også lægge mærke til de arkitektoniske detaljer med fx kirkens søjler og de fint bemalede vægge og lofter, der er kunstværker på træ.

     

    Rådhuset

    Mariehamns Stadshus er byens rådhus og derved sæde for Mariehamns byråd og forvaltning. Stadshuset ligger i den østlige del af Storagatan over for øgruppens parlament og derved i det, der fungerer som Ålandsøernes politiske centrum.

    Stadshuset blev tegnet af den finlandssvenske arkitekt Lars Sonck, der også designede den nærliggende S:t Görans Kyrka. Bygningen blev opført i 1939 og havde oprindeligt flere funktioner, idet der også var en brandstation og et ambulancedepot her.

     

    Ålands Lagting

    Ålands Lagting er navnet på Ålandsøernes parlament, der har en interessant historie med øgruppens kulturelle tilknytning til Sverige og politiske tilknytning til Finland. Åland og Finland var frem til 1809 en del af Sverige, og derefter blev begge områder til Storhertugdømmet Finland, der var en del af det russiske kejserrige.

    Åland og Finland forblev russiske indtil efterdønningerne af 1. Verdenskrig. Øgruppens status var i spil, da Finland blev et selvstændigt land, og befolkningen på Åland ønskede en genforening med Sverige, mens Folkeforbundet vedtog, at Åland skulle tilhøre Finland, som dog skulle garantere ålændingenes mulighed for at bevare deres kultur og sprog.

    Ålands Lagting blev etableret som Ålands selvstyrende parlament med Åland som en del af Finland. Lagtinget, der i starten hed Landstinget, trådte første gang sammen den 9. juni 1922, og derfor fejrer man fortsat den 9. juni som selvstyredagen. I Mariehamn kan man se Lagtingsbygningen som en af byens store offentlige bygningsværker.

     

    Ålands Kulturhistoriska Museum

    Ålands Kulturhistoriska Museum er et af de vigtigste museer på Ålandsøerne, og det kan sammenlignes med et nationalmuseum for øgruppen. På museet kan man følge Ålandsøernes fra førhistorisk tid til i dag, og derved giver stedet et godt indblik i øernes kulturelle udvikling.

    Der er mange temaer og aspekter i udstillingerne på museet, der åbnede i 1963. De spænder over historie og kultur relateret til blandt andet dagligliv, musik, søfart og Ålandsøernes natur.

     

    Ålands Konstmuseum

    Ålands Konstmuseum er et museum, der ligger i det centrale Mariehamn, og som deler bygning med Ålands Kulturhistoriska Museum. På kunstmuseet kan man opleve en række værker af lokale kunstnere som fx Joel Pettersson og Karl Emanuel Jansson, og der arrangeres også skiftende udstillinger.

    Museets historie startede i 1955, da Ålandsøernes Kunstforening foreslog etableringen af et kunstmuseum. Efter nogle års forberedelse blev Ålands Konstmuseum åbnet i 1963, og det bliver drevet af øgruppens regering.

Ture fra byen

    Kastelholms Slott

    Kastelholms Slott er en velbevaret slotsruin, der ligger nordøst for den ålandske hovedstad Mariehamn. Slottet kendes nævnt fra 1388, og det er den eneste middelalderborg på Ålandsøerne. Kastelholm blev opført i en tid, hvor Åland lå midt i det svenske rige, der også bestod af området mellem Den Botniske Bugt og det daværende Novgorod-rige.

    Med den centrale beliggenhed blev Kastelholms Slott belejret ved flere lejligheder; fx under Engelbrektoprøret, der udspillede sig i Sverige 1434-1436. Slottet blev også indtaget af den danske kong Hans’ tropper i 1510, og Danmark fastholdt kontrollen med Kastelholm til 1521, hvor Gustav Vasa genindtog slottet for svenskerne. Vasa besøgte slottet i 1530, og det blev herefter kongeligt jagtslot.

    Kastelholms Slott brændte i 1619, hvorefter man forsøgte at opbygge det i en mere repræsentativ udgave. Slottets funktion som Ålands administrative centrum forsvandt dog i 1634, da Åland blev politisk overført til Åbo og Björneborgs Län i Finland. Slottet mistede betydning, og i 1745 hærgede en brand bygningerne, som lagde det meste af anlægget i ruiner.

    I slutningen af 1800-tallet begyndte en restaurering af slotsruinen, og den er blevet videreført de senere år, så Kastelholms Slott igen står og giver et indtryk af anlægget i fordums storhedstider. Efter restaureringen er slottet åbent som en levende ruin, og ved slottet kan man også besøge frilandsmuseet Jan Karlsgården, der er en typisk ålandsk gård fra 1850erne, og fængselsmuseet Vita Björn.

     

    Bomarsunds Fästning

    Bomarsunds Fästning var et fæstningsanlæg, der blev etableret fra Rusland i 1832 som landets vestligste forsvarsanlæg af denne type. Det skete efter, at Ålandsøerne var blevet en del af det russiske kejserrige i 1809 med Freden i Fredrikshamn. Bomarsunds Fästning blev bygget med en halvcirkelformet hovedfæstning med en længde på 290 meter, og hertil kom seks kanontårne og andre bygninger.

    I 1854 blev fæstningen angrebet af en fransk og britisk flåde med en fransk division om bord. Flåden havde forgæves forsøgt at sænke den russiske flåde ved Kronstadt og angreb i stedet Åland ved det, der blev kendt som Slaget ved Bomarsund. 12.000 franske soldater og 80 krigsskibe angreb fæstningen, der blev forsvaret af godt 2.000 soldater, der i sidste ende måtte overgive sig efter cirka en uges kamp. Nogle uger efter sprængte angriberne Bomarsunds Fästning i luften, og ved den senere fredsslutning blev Åland demilitariseret.

    Efter sprængningen i 1854 henlå Bomarsunds Fästning som en ruin, og det er stadig sådan, man kan opleve den historiske og ganske store fæstning i dag. Man kan gå en tur i området, hvor man tydeligt kan se de bevarede rester af Bomarshus Fästning, og de giver et godt indtryk af anlæggets opbygning og beliggenhed ved bredden af Bomarsund.

    Fra selve Bomarsund Fästning kan man gå en lille kilometer mod nord, hvor ruinen af Notvikstornet ligger. Det var et russisk fæstningstårn, der sammen med Prästötornet på den modsatte bred af Bomarsund skulle beskytte Bomarsunds Fästning fra angreb, der kom ad den nordlige søvej. Notvikstornet er delvist bevaret, mens der ikke findes rester af Prästötornet.

     

    Kobba Klintar

    Kobba Klintar er nogle klippeøer, der ligger i syd for Mariehamn. De er en del af de utallige øer, der samlet udgør Ålandsøerne, og Kobba Klintar er et populært udflugtsmål, hvor man kan opleve naturen på tæt hold. Det er muligt at sejle hertil i sommersæsonen fra havnen i Mariehamn.

    På Kobba Klintar kan man gå rundt og nyde øerne og udsigten over havet. Tæt på havnen ligger der en café her, og den har åbent i besøgssæsonen. Ved caféen står der også en pyramideformet bygning, Båken, der er et genopbygget sømærke. Det oprindelige sømærke fra 1862-1863 blev revet ned i 1950erne.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Shopping
Med børn
Gode links